21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/1

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Finlands opdaterede stabilitetsprogram, som dækker perioden 2008-2012.

(2)

Selv om grundlaget for den finske økonomi og den indenlandske finanssektor er sundt, har den globale krise haft alvorlige konsekvenser for resultaterne i landets stærkt eksportorienterede industrier. Mens husholdningerne i 2009 og 2010 vil nyde godt af store lønstigninger, skattesænkninger og lavere inflation, er tilliden blandt forbrugerne og virksomhederne imidlertid faldet brat, hvilket lægger en dæmper på privatforbruget og de private investeringer. I Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 forventes BNP at indsnævres med over 1 % i 2009 for derefter at bedres gradvis i 2010 i takt med den forventede stabilisering af de globale markeder. Til trods for at økonomien hurtigt er kommet ind i en recession, har skatteindtægterne som helhed holdt sig forholdsvis stabile i 2008 på grund af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, navnlig i første halvår, og en solid vækst i de personlige indkomster. Det offentlige overskud forventes at nå 4,5 % af BNP i 2008. Eftersom det økonomiske tilbageslag i 2009 er en følge af sammenbruddet i den eksterne efterspørgsel og den manglende tillid, mens grundlaget for den finske økonomi stort set forventes at forblive solidt, planlægges der i programmet et omfattende finanspolitisk incitament i 2009, som tager sigte på at støtte den indenlandske efterspørgsel med det formål at opretholde beskæftigelsen under recessionen.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i det reale BNP at aftage fra 2,6 % i 2008 til 0,6 % i 2009, før den igen stiger til lidt over 2 % i resten af programperioden. I betragtning af den hurtige forværring af de makroøkonomiske udsigter i de seneste måneder (2) forekommer dette scenario, som blev færdiggjort i november 2008 (3), nu at være baseret på udpræget gunstige vækstantagelser, navnlig for så vidt angår 2009. Ifølge regeringens seneste overslag, som er indeholdt i stimulanspakken og det tilknyttede budgetforslag fra 30. januar 2009, forventes BNP at falde med over 2 % i 2009. Programmets inflationsfremskrivninger er stort set realistiske.

(4)

I Kommissionens prognose anslås det offentlige overskud for 2008 til 4,5 % af BNP i forhold til et mål på 3,7 % af BNP i den foregående opdatering af stabilitetsprogrammet. Det bedre end planlagte resultat forklares i høj grad ved en overførsel fra det foregående år, hvor den økonomiske vækst og skatteindtægterne oversteg forventningerne. En ændring i registreringen af formueindkomst fra socialsikringsaktiver bidrog også til en opadgående revision af overskuddet på næsten 0,4 % af BNP.

(5)

Det fremskrives i programmet, at det offentlige overskud i 2009 vil falde med 2,3 procentpoint til 2,1 % af BNP, hvilket stort set er i overensstemmelse med fremskrivningen i Kommissionens foreløbige prognose (2,0 % af BNP). Målt ved faldet fra år til år i den strukturelle saldo som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet, skønnes den finanspolitiske stilling at være ekspansiv i størrelsesordenen ca. 1 % af BNP. Virkningen af de automatiske stabilisatorer anslås at reducere budgetoverskuddet med yderligere 1,5 % af BNP i 2009. Overslaget over den finanspolitiske stilling svarer stort set til størrelsen af regeringens stimulanspakke, der er bebudet i programmet, nemlig i alt 1,2 % af BNP i 2009. Mere end tre fjerdedele heraf bruges på skattesænkninger, som skal støtte forbrugernes købekraft. Disse skattesænkninger tjener også regeringens langsigtede målsætning om at reducere den i øjeblikket forholdsvis høje skattebyrde på arbejde og øge incitamentet til at være i beskæftigelse. Størrelsen af de resterende incitamentsforanstaltninger, der er indeholdt i opdateringen af programmet, er forholdsvis begrænset og udgør ca. 0,3 % af BNP, som bruges på forskellige infrastrukturinvesteringer og til at sikre finansiering til virksomhederne. Den 30. januar 2009 gav regeringen meddelelse om en yderligere stimulanspakke, som omfatter en lang række foranstaltninger, der skal stimulere infrastruktur- og boliginvesteringer med det særlige formål at bevare beskæftigelsen, øge finansieringsgrundlaget for uddannelse og forskning samt sænke arbejdsomkostningerne ved at reducere arbejdsgivernes socialsikringsbidrag. Budgetomkostningerne ved de supplerende foranstaltninger anslås til 0,5 % af BNP i 2009, som selvfølgelig ikke afspejles i programmets målsætning (4).

(6)

Som i det foregående program er Finlands mellemfristede budgetmålsætning defineret som et offentligt overskud på 2 % af BNP i strukturelle termer, dvs. i konjunkturkorrigerede termer ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger. Det forventes i programmet, at det overordnede, primære og strukturelle overskud falder stærkt i 2009 og 2010, men at det derefter stabiliseres. Overslaget over det strukturelle overskud, som er beregnet i overensstemmelse med den aftalte metode, forventes i programmet at ligge uændret på 1,5 % af BNP i de sidste år af programperioden, hvilket er en smule under den mellemfristede målsætning. Faldet i den overordnede saldo i perioden 2008-2012 skyldes en kombination af et fald i indtægtskvoten på ca. 2 % af BNP, som hovedsagelig afspejler de planlagte skattesænkninger, og en stigning i udgiftskvoten på 1,5 % af BNP. Opdateringen af programmet indeholder ikke foranstaltninger for finanspolitisk tilbageholdenhed i årene efter afmatningen.

(7)

De budgetresultater, der fremskrives i programmet, er forbundet med negative risici, fordi det makroøkonomiske scenario er baseret på udpræget gunstige vækstantagelser. De negative risici i forbindelse med budgetfremskrivningerne dæmpes imidlertid i en vis grad, idet nogle af de vigtigste skattegrundlag (privatforbrug og husholdningernes indkomst) forventes at udvise større fleksibilitet under en konjunkturnedgang, der skyldes et fald i den eksterne efterspørgsel.

(8)

Skønt den langfristede budgetvirkning af befolkningens aldring er større end gennemsnittet for EU, har de gennemførte pensionsreformer bidraget til at bremse den fremskrevne vækst i pensionsudgifterne over de kommende årtier. Budgetstillingen i 2008 som beregnet i programmet, med et stort strukturelt overskud, bidrager væsentligt til at opveje de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring, og de betydelige aktiver, der er blevet opbygget i det offentlige pensionssystem, vil hjælpe med til at finansiere en del af de stigende pensionsudgifter. Set ud fra den budgetudvikling, der er planlagt i programmet, kunne der imidlertid opstå et holdbarhedsgab. Fastholdelsen af store primære overskud på mellemlang sigt og gennemførelsen af relevante strukturreformer vil bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser, som i øjeblikket ligger på et lavt niveau.

(9)

I de seneste år har den eksisterende budgetramme for staten vist sig at være et pålideligt redskab til at undgå udgiftsoverskridelser. Finland har i de seneste år også gennemført forskellige strukturreformer for at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser og reducere det langsigtede pres på udgifterne.

(10)

Som reaktion på finanskrisen har den finske regering vedtaget foranstaltninger til at stabilisere finansmarkederne. Disse foranstaltninger giver forretningsbankerne adgang til store lånegarantier (maksimalt beløb på ca. 25 % af BNP) og kapitalinvesteringer fra statens side (maksimalt beløb på ca. 3 % af BNP). Endvidere blev loftet for indskydergarantien fordoblet til 50 000 EUR. Eftersom den finske finanssektor ser ud til at være forholdsvis mindre påvirket af den globale krise, kan det imidlertid vise sig, at den faktiske anvendelse af statsmidler bliver begrænset.

(11)

I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december, har Finland indført flere finanspolitiske incitamentsforanstaltninger for 2009, som anses for at udgøre en stort set tilstrækkelig reaktion på den økonomiske afmatning. I betragtning af den stærke budgetmæssige udgangsposition og økonomiens solide grundlag forekommer de incitamentsforanstaltninger, der er indeholdt i programmet, og de seneste foranstaltninger, der blev bebudet i januar 2009, at være hensigtsmæssige, forudsat at der også træffes foranstaltninger til finanspolitisk tilbageholdenhed på mellemlang sigt for at sikre holdbarheden på lang sigt. Stimulanspakken er stort set i overensstemmelse med de generelle principper i den europæiske økonomiske genopretningsplan. Foranstaltningerne kommer på rette tid, de virker for det meste fra begyndelsen af 2009, og de ser ud til at tage sigte på at tackle de internationale økonomiske udfordringer. I modsætning til de generelle principper omfatter størstedelen af de finanspolitiske incitamenter permanente skattesænkninger, og det er ikke planen, at de skal ophæves. Dette kan anses for at være delvis berettiget som følge af det store spillerum i forbindelse med de offentlige finanser og regeringens langsigtede skattepolitiske mål. De foranstaltninger, der er rettet mod den nuværende økonomiske krise, fokuserer på en fastholdelse af den samlede efterspørgsel og beskæftigelse samt en styrkelse af konkurrenceevnen. Foranstaltningerne er relateret til den mellemfristede reformdagsorden for Finland som gennemgået af Kommissionen den 28. januar 2009. De foranstaltninger, der stimulerer investeringerne, er bl.a. også rettet mod en forbedring af energieffektiviteten, og skattesænkningerne stimulerer både efterspørgslen efter og udbuddet af arbejdskraft.

(12)

I betragtning af det årlige fald i den strukturelle saldo på ca. 1 procentpoint i både 2009 og 2010 forekommer finanspolitikken at være ekspansiv i 2009 og 2010. Derefter planlægges der i programmet en neutral finanspolitik. Budgetpolitikken i programmet ser stort set ud til at være i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, hvilket giver mulighed for et finanspolitisk incitament i en periode med recession og en neutral finanspolitik fra det øjeblik, hvor økonomien er vendt tilbage til vækstrater tæt på det skønnede potentiale. Budgetpolitikken i slutningen af programperioden fastholder en stor sikkerhedsmargen mod en overskridelse af underskudstærsklen på 3 %.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og frivillige data (5).

i)

at gennemføre finanspolitikken for 2009 som planlagt i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan og inden for rammerne af SVP

ii)

efterfølgende at ophæve den negative budgetvirkning af de finanspolitiske incitamentsforanstaltninger ved at vende tilbage til den mellemfristede målsætning og gennemføre relevante strukturreformer for at bevare de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/6

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Irlands opdaterede stabilitetsprogram (2), der dækker perioden 2008-2013.

(2)

Efter mere end ti år med kraftig økonomisk vækst, som i stigende grad blev drevet af den indenlandske efterspørgsel, befinder Irland sig nu i en alvorlig recession. Afmatningen blev fremkaldt af den skarpe korrektion på boligmarkedet og har siden bredt sig til økonomien som helhed. Denne tilstand er blevet forværret af den globale finanskrise og recessionen blandt Irlands vigtigste handelspartnere.

Denne udvikling har ligeledes ført til en drastisk forværring af de offentlige finanser (resultatet er gået fra et mindre overskud i 2007 til et underskud på 6,3 % af BNP i 2008). På denne baggrund har myndighederne vedtaget etapevise konsolideringsforanstaltninger med start medio 2008. Der er i den forbindelse også blevet truffet foranstaltninger, der skal styrke købekraften og understøtte en kontrolleret justering af boligmarkedet, mens de offentlige investeringer koncentreres om de vigtigste projekter. Hovedudfordringen for de kommende år er at få gennemført en troværdig og holdbar finansiel konsolideringsstrategi med henblik på genoprettelse af markedstilliden. Samtidig skal der omlægges ressourcer fra byggesektoren til mere produktive sektorer, og konkurrenceevnen skal igen styrkes ved foranstaltninger, der øger produktiviteten, og ved en hensigtsmæssig lønpolitik. Finanssektoren er stadig sårbar, hvilket kan hæmme justeringsprocessen på kort sigt og lægge yderligere pres på statsfinanserne. For at styrke deres holdbarhed på længere sigt er det ligeledes en væsentlig udfordring at reformere pensionssystemet.

(3)

Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, vil faldet i det reale BNP på 1,4 % i 2008 blive fulgt op af yderligere fald på 4,0 % i 2009 og 0,9 % i 2010, før væksten igen når et gennemsnit på 2,9 % i resten af programperioden. På baggrund af de foreliggende oplysninger (3) virker disse vækstantagelser stort set plausible frem til 2010. Fra 2011 lader vækstprognosen til at være temmelig optimistisk. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer realistiske. Det samme gælder udsigterne for det eksterne underskud og konkurrenceevnen.

(4)

I de foreløbige prognoser fra januar 2009 fra Kommissionens tjenestegrene er underskuddet på de offentlige finanser for 2008 beregnet til 6,3 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på 0,9 % af BNP i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet (4). Dette resultat, som er væsentlig ringere end forventet, afspejler både lavere skatteudskrivning og visse udgiftsoverskridelser (5). Målet for skatteindtægterne blev ikke nået, fordi indtægter i forbindelse med byggeboomet er gået tabt permanent, og fordi den økonomiske aktivitet i almindelighed endte på et lavere niveau. Selv om der i juli 2008 blev taget foranstaltninger for at begrænse udgiftsstigningen, steg udgifterne mere end planlagt, især inden for sociale overførsler, renteudgifter og offentlige investeringer. Sociale overførsler spiller en rolle som automatisk stabilisator, hvilket afspejles af større udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.

(5)

Det samlede offentlige underskud vil efter planen stige til 9,5 % af BNP i 2009, hvilket overvejende afspejler den økonomiske afmatning. Regeringen har foretaget en diskretionær stramning, der svarer til næsten 3 % af BNP. Samtidig er der blevet vedtaget en række foranstaltninger til støtte for økonomien som modspil til afmatningen - svarende til omkring 0,5 % af BNP. Dette medfører under ét en stramning på i alt ca. 2,5 % af BNP. Denne stramning omfatter en pakke på 1 % af BNP, der blev annonceret i addendum uden nærmere detaljer, og som derfor ikke er indregnet i den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene. Kommissionen anslår den til at generere nettobesparelser i 2009 på 0,8 % af BNP, hvilket ligger en lille smule under det af regeringen bebudede (6) tal på 1 % af BNP. På trods af denne stramning forventes det strukturelle underskud (som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysningerne i programmet) at stige med 2 procentpoint af BNP på grund af tabet af skatteindtægter i forbindelse med den igangværende justering på boligmarkedet med dens konsekvenser for skatteindtægterne, problemerne med at sænke udgiftsvæksten tilstrækkeligt hurtigt og en kraftig revision af den potentielle vækst i nedadgående retning.

(6)

Regeringens mellemfristede budgetstrategi går ud på at bringe det samlede underskud under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2013. Underskuddet skulle begynde at falde i 2010, og nedgangstakten skulle accelerere fra 2011. Programmet antyder ikke, hvornår den mellemfristede målsætning forventes nået (7). Selv om der er annonceret et årligt konsolideringsmål, der svarer til en kumuleret indsats på nominelt 7 % af BNP fra 2010 og fremefter, beskrives der ingen specifikke foranstaltninger. De vejledende fremskrivninger i addendummet peger på en overvejende udgiftsbaseret konsolideringsstrategi. I løbet af programperioden forventes indtægtskvoten at stige svagt (med 0,75 procentpoint af BNP), mens den primære udgiftskvote ventes at falde drastisk (med omkring 5,25 procentpoint), især inden for sociale overførsler og det offentlige forbrug. Renteudgifterne i forhold til BNP forventes at blive tredoblet i løbet af programperioden til 3,5 % af BNP. Den hurtige stigning i underskuddet, faldende nominelt BNP og betydelige stock-flow-justeringer i 2008 i forbindelse med en planlagt opbygning af likviditet bidrager til en fordobling af gældskvoten mellem 2007 og 2009 og en overskridelse af referenceværdien på 60 % af BNP fra 2010.

(7)

Budgetresultaterne er behæftet med forskellige risici i hele programperioden. For det første er der væsentlige risici ved den manglende oplysninger om den planlagte konsolideringsstrategi efter 2009, især hvad angår udgifternes og indtægternes udvikling, navnlig i betragtning af vigtigheden af udgiftsbegrænsninger (8). For det andet kan vækstfremskrivningerne i det økonomiske scenario være for gunstige, især i programmets sidste år. Når henses til de risici, der knytter sig til underskudsmålene, kan gældskvoten også udvikle sig mindre gunstigt end forventet i programmet. Derudover er der specifikke risici ved eventualforpligtelser i forbindelse med finanskrisen, især fra eventuelle yderligere kapitalindsprøjtninger i banker (gæld) og regeringens bankgarantier (underskud og gæld, hvis de bliver aktuelle).

(8)

Den langsigtede budgetvirkning af den irske befolknings aldring ligger et godt stykke over gennemsnittet i EU, hovedsagelig som følge af en forholdsvis høj fremskrevet stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier. Den i programmet anslåede budgetstilling i 2008, som er væsentlig værre end udgangsstillingen i det forrige program, forstærker de budgetmæssige virkninger af den aldrende befolkning for finansieringsgabet. Såfremt 2009-budgetstillingen som beregnet af Kommissionens tjenestegrene i deres foreløbige prognoser benyttes som udgangspunkt, kan finansieringsgabet forventes at vokse betydeligt. Selv om der er akkumuleret aktiver i den nationale pensionsreservefond (NPRF) for at forudfinansiere en del af de fremtidige pensionsudgifter, forventes bruttogældskvoten at overskride traktatens referenceværdi inden for programperioden. At mindske det store underskud på den primære saldo på mellemlang sigt, som er planlagt i programmet, og at gennemføre reformforanstaltninger, som begrænser den betydelige stigning i de aldersrelaterede udgifter, vil medvirke til at mindske de store risici for de offentlige finansers holdbarhed. Ovennævnte risici, som er forbundet med de ordninger, Irland har indført for at stabilisere den finansielle sektor, kan have potentielt negative virkninger for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, især på grund af deres indvirkning på den offentlige gæld, hvis udgifterne til statsstøtte i fremtiden ikke kan dækkes fuldt ind.

(9)

Irlands mellemfristede budgetrammer har visse svagheder. Især gælder det, at budgetmålene for årene efter budgettet, især udgiftslofterne, kan ændres i senere budgetter. Som de seneste erfaringer viser, bliver det således vanskeligere for beslutningstagerne at opretholde en forsigtig finanspolitik, når der generelt kommer uventede indtægter. Samtidig kan det mindske deres evne til at holde sig til en troværdig konsolideringsstrategi i vanskelige tider. Selv om der ikke direkte tages stilling til disse spørgsmål i programmet, har regeringen nedsat en skattekommission og en særlig revisionsgruppe om udgifter og personale i den offentlige sektor, der skal anbefale forbedringer af henholdsvis skattesystemet og de offentlige udgiftsprogrammer. Disse gruppers rapporter forventes i løbet af 2009, og de nationale myndigheder har antydet, at deres henstillinger vil indgå i beslutningsprocessen for budgettet for 2010 og efterfølgende år.

(10)

Irland har gennemført adskillige foranstaltninger for at sikre stabiliteten i finanssektoren. Loftet for indskudsgarantiordningen er sat op til 100 000 EUR pr. indskyder. De dækkede banker har fået udstedt garantier i størrelsesordenen 400 mia. EUR. I december blev der annonceret et rekapitaliseringsprogram på 10 mia. EUR (5 % af BNP) for tre store banker. Det skal delvis finansieres af NPRF. En af de pågældende banker er imidlertid senere kommet i offentligt ejerskab. Kapitalindsprøjtningen (7 mia. EUR bebudet den 11. februar for de resterende to banker) skal finansieres af NPRF og fremtidige bidrag hertil.

(11)

Finanspolitikken i 2009 konsoliderer i det store og hele budgettet, hvilket er tilstrækkeligt og i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, i lyset af det store underskud og den stærkt stigende gældsstilling. I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan vedtog Irland desuden en række foranstaltninger til støtte for økonomien og til styrkelse af strukturreformerne. Denne pakke er en hensigtsmæssig reaktion på den makroøkonomiske situation. De foranstaltninger, som de irske myndigheder har taget, er fokuseret på husstandenes købekraft og investeringer. De er truffet i god tid, og de er målrettede. Der er taget specifikke foranstaltninger for at støtte justeringsprocessen på boligmarkedet, hvor den nuværende økonomiske nedtur begyndte, mens andre foranstaltninger er målrettet de mest udsatte grupper, der kan forventes at blive hårdest ramt af krisen, og heri indgår en social velfærdspakke. Foranstaltningerne er ikke midlertidige, men permanente, men dette skal ses på baggrund af, at den samlede budgetstrategi er underskudsformindskende. Desuden skal støtten til genopretningen komme fra strukturforanstaltninger, herunder fortsat store offentlige investeringer inden for Irlands flerårige nationale udviklingsplan (omkring 4,5 % af BNP hvert år i programperioden) samt skattefordele for F&U-aktiviteter og små nystartede virksomheder. Disse foranstaltninger skal ses i sammenhæng med den mellemfristede reformkøreplan og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsatte forslag om den 28. januar 2009 som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

(12)

Efter en yderligere forøgelse i 2009 forventes en tiltagende mindskelse af underskuddet. Dog vil en mindskelse af det samlede underskud til under 3 % af BNP senest i 2013, som det er tænkt i programmet, kræve, at der tages hånd om de nævnte alvorlige risici for budgetmålene, og at der om nødvendigt vedtages yderligere foranstaltninger. Konsolideringen af de offentlige finanser bør følges op med andre foranstaltninger.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og frivillige data (9).

i)

at begrænse det stigende underskud i 2009 samt formulere og sørge for en konsekvent og væsentlig årlig indsats som led i et vidtrækkende konsolideringsprogram for statsfinanserne for 2010 og derefter

ii)

at styrke de mellemfristede budgetrammers bindende karakter og konstant overvåge, at budgetmålene overholdes for at mindske risiciene ved justeringen

iii)

på baggrund af den store forventede stigning i aldersrelaterede udgifter og den stigning i gælden (selv om det sker fra et lavt niveau), der forventes i løbet af programperioden, at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at gennemføre yderligere pensionsreformer og samtidig gå videre med den finansielle konsolidering.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/12

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Letlands opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2008-2011.

(2)

Efter en periode med vedvarende høj vækst siden slutningen af 1990'erne, som hovedsagelig var baseret på den indenlandske efterspørgsel, steg Letlands reale BNP med tocifrede tal i 2005-2007, hvilket var langt over den potentielle vækst. Væksten blev hovedsagelig drevet af en kraftig kreditudvidelse, der satte gang i privatforbruget og investeringerne i fast ejendom, men dette sluttede i midten af 2007, idet de overvurderede priser på fast ejendom ikke længere kunne fastholdes. I løbet af disse år har den høje indenlandske efterspørgsel skabt et alvorligt overophedningspres og flyttet økonomiens struktur fra de konkurrenceudsatte sektorer til de ikke-konkurrenceudsatte sektorer og herved undermineret økonomiens bæredygtighed. Den globale finanskrise har forstærket chokket som følge af omsvinget fra kraftig långivning og stigende huspriser ved yderligere at begrænse adgangen til og vilkårene for kreditter og medført et kraftigt fald i den indenlandske efterspørgsel i løbet af 2008. Inden for rammerne af valutakursbindingen blev de monetære vilkår og kreditvilkårene skærpet i 2008 som følge af en forværring af landets risikoprofil og et fortsat fald i den reale effektive valutakurs. Den samtidige nedgang på eksportmarkederne har ramt den relativt lille konkurrenceudsatte sektor, der i forvejen var svækket på grund af de meget voldsomme indenlandske omkostningsstigninger i de foregående år. Som følge af den drastiske økonomiske nedgang faldt budgetindtægterne brat i 2008 og havde en indvirkning på budgetbalancen svarende til omkring 4 procentpoint af BNP. Den stigende mistillid til vækstmarkederne medførte indskrænket adgang til kredit og fik regeringen til at vende sig mod internationale finansieringsinstitutioner. Mod gennemførelse af et aftalt program har Letland fået bevilget en meget betydelig international finansiel bistand fra EU, IMF og andre långivere (op til i alt 7,5 mia. EUR indtil første kvartal 2011) (2). I overensstemmelse med forpligtelserne over for de internationale långivere er Letlands finanspolitik rettet mod at støtte den tilpasning, som er nødvendig i lyset af landets betydelige ubalancer.

(3)

Ifølge det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes den reale BNP-vækst at falde omkring 2 % i 2008, efterfulgt af et fald på 5 % i 2009 og en yderligere nedgang på 3 % i 2010, hvorefter der vil komme et meget svagt opsving med en vækst på 1,5 % i 2011. Vurderet ud fra de oplysninger, som i øjeblikket foreligger (3), er det makroøkonomiske scenario baseret på favorable vækstantagelser for 2009, men herefter er scenariet for efterspørgsel og produktion plausibelt. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer realistiske. Programmets forventninger til den eksterne nettolåntagning er ret forsigtige, men synes at være i overensstemmelse med forventningerne til efterspørgsel og produktion.

(4)

I Kommissionens foreløbige prognoser fra januar 2009 er underskuddet på de offentlige finanser i 2008 beregnet til 3,5 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet om et overskud på 0,7 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet (4). Dette underskud, som er langt større end forventet, skyldes især et betydeligt fald i skatteindtægterne. Skatteindbetalingerne fra virksomhederne og private faldt i slutningen af året på grund af alvorlige likviditetsproblemer i økonomien.

(5)

Den 12. december 2008 vedtog det lettiske parlament et ændret budget for 2009, som var i overensstemmelse med betingelserne i EU's betalingsbalancestøtte og kravene fra andre internationale långivere. Dette budget omfattede ændrede konsolideringsforanstaltninger, der er anslået til at udgøre 7 % af BNP. Da det oprindelige budget var ekspansivt, er den samlede finanspolitiske konsolidering for 2009 dog mindre. Konsolideringsbestræbelserne i 2009 er ikke afspejlet i struktursaldoen på grund af store ændringer i de volatile indtægter. Hovedforanstaltningerne omfatter forhøjelse af momsen og af indirekte afgifter og en betydelig nedskæring af de samlede udgifter, herunder især lønningerne i den offentlige sektor, i forhold til det oprindelige budget for 2009, som blev vedtaget den 14. november 2008. Dette vil blive efterfulgt af et tillægsbudget i slutningen af marts 2009, og de lokale myndigheder vil tage skridt til at revidere deres budgetter for at kunne overholde målet for underskuddet på de offentlige finanser i 2009. Automatiske stabilisatorer har generelt ringe virkning i Letland, men under den nuværende recession påvirkes skatteindtægterne i særlig høj grad.

(6)

Hovedmålsætningen i programmets strategi på mellemlang sigt er at reducere det offentliges underskud i 2011 til under Maastrichttraktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 % af BNP for at sikre en vellykket overgang til indførelsen af euroen. I den seneste opdatering af programmet forventes det ikke, at den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP vil blive opfyldt i programperioden. Det samlede underskud forventes forbedret fra 5,3 % af BNP i 2009 til 4,9 % af BNP i 2010 og 2,9 % af BNP i 2011. Denne konsolidering skal opnås ved at øge indtægterne fra 32,5 % af BNP i 2009 til 37,7 % af BNP i 2011, støttet af betydelige forhøjelser af de indirekte afgifter i 2011 og kraftige forhøjelser af andre indtægtskvoter i 2010 og 2011. Samtidig planlægges en mindre forhøjelse af udgifterne i forhold til BNP fra 37,7 % af BNP i 2009 til 39,9 % i 2010 og 40,7 % i 2011. Det offentliges bruttogæld udgjorde 19,4 % af BNP i 2008, hvilket er langt under referenceværdien på 60 % af BNP, men der var tale om en stigende tendens. I fremskrivningerne af gælden for 2009-2010 forventes fuld udnyttelse af den internationale finansielle bistand som aftalt mellem de involverede parter.

(7)

Programmets budgetresultater er behæftet med betydelige risici. Dette gælder alle de år, som programmet omfatter: i 2009 er den største risiko, at BNP vil være lavere end forventet i programmet. Det ændrede budget vil indeholde detaljerede forslag, som skal fremlægges i parlamentet i slutningen af marts. I 2010 og 2011 er den planlagte finanspolitiske konsolidering ikke understøttet af detaljerede foranstaltninger. Desuden kan det blive nødvendigt med stabiliseringsforanstaltninger i den finansielle sektor i løbet af programperioden, hvilket kan få potentielt stor indvirkning på de offentlige finanser.

(8)

De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring er mindre end EU-gennemsnittet som følge af de allerede vedtagne pensionsreformer. Budgetstillingen som anslået i programmet er imidlertid kraftigt forværret i 2008 i forhold til udgangspunktet i det forrige program, og det forværrer de budgetmæssige indvirkninger af den aldrende befolkning på holdbarhedsgabet. En reduktion af det primære underskud på mellemlang sigt som forventet i programmet vil bidrage til at mindske risikoen på mellemlang sigt for holdbarheden i de offentlige finanser og vil være vigtig af hensyn til markedets syn på Letland. Foranstaltninger til støtte for stabilisering af den finansielle sektor kan få en negativ indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, især på grund af deres indvirkning på den offentlige gæld.

(9)

Budgetresultaterne i Letland i de seneste fem år har delvis sin forklaring i de institutionelle svagheder i de budgetmæssige rammer. I forbindelse med den internationale finansielle bistand er der planlagt foranstaltninger i første halvdel af 2009 for at styrke en god regeringsførelse på skatteområdet, øge gennemsigtigheden og forbedre den offentlige finansielle styring, bl.a. ved at styrke budgetlægningen, finansministeriets udgiftskontrol og gøre de mellemfristede budgetrammer operationelle. Endvidere vil lovgivningen omkring budgetmæssig og finansiel styring blive ændret for at styrke budgetprocedurernes opstilling og gennemførelse. Indtægtssystemet vil blive revideret med international teknisk bistand i første kvartal af 2009 og vil blive efterfulgt af en omfattende gennemgang af den offentlige finansielle styring.

(10)

Med henblik på stabilisering af den finansielle sektor hævede Letland indskydergarantien for lats svarende til en forhøjelse fra 20 000 EUR til 50 000 EUR. I november 2008 overtog regeringen en kontrollerende post i Parex Bank og ydede støtte til bankens likviditet. Letland er i øjeblikket ved at udarbejde lovrammer for anvendelse af offentlige midler til støtte for finansielle institutioner.

(11)

I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, har Letland i en situation med store eksterne og interne ubalancer tilrettelagt sin budgetpolitik med henblik på at rette op på disse ubalancer. I betragtning af mangelen på finanspolitisk råderum og behovet for at rette op på de økonomiske ubalancer synes den planlagte finanspolitiske kurs fra 2009 til 2011 at være en hensigtsmæssig reaktion på den økonomiske situation. Der er truffet særlige foranstaltninger for at støtte tilpasningsprocessen i den konkurrenceudsatte sektor. Der er gennemført en betydelig nedskæring af lønningerne i den offentlige sektor, hvilket vil bidrage til den samlede lønjustering og genopretning af de eksterne balancer. De lettiske myndigheder planlægger vedtagelse af en pakke af foranstaltninger til støtte for virksomhederne ved at mindske de administrative byrder og skabe bedre adgang til finansiering.

Yderligere støtte til genopretningen vil komme fra fortsatte offentlige og private investeringer i forbindelse med EU-strukturfondsprojekter. Regeringen har lagt sig fast på at sikre en effektiv gennemførelse af strukturfondsprojekterne inden for de fastsatte frister. Foranstaltningerne har tilknytning til den mellemfristede reformkøreplan og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsatte forslag om den 28. januar 2009 som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

(12)

Letland har vedtaget et konsolideringsprogram, der ligger på linje med målet om at reducere de eksterne og interne ubalancer og med kravene i EU's betalingsbalancestøtte og kravene fra andre internationale långivere. Ændringen i struktursaldoen efter den aftalte metodologi afspejler ikke den meget store finanspolitiske konsolideringsindsats i 2009, hovedsagelig på grund af usædvanligt svingende indtægter. Ifølge konvergensprogrammet er den finanspolitiske stilling restriktiv i de følgende år. I betragtning af mangelen på finanspolitisk råderum og behovet for at rette op på de økonomiske ubalancer forekommer dette hensigtsmæssigt, selv om den finanspolitiske kurs i 2009 kunne være mere restriktiv med henblik på at nå målet for det samlede underskud. I forbindelse med Letlands medlemskab af ERM II og behovet for at øge økonomiens omkostningskonkurrenceevne har myndighederne bidraget til at få lønningerne i den private sektor på niveau med produktiviteten ved at reducere lønningerne i den offentlige sektor og mindske antallet af offentlige ansatte. Selv om programmets budgetscenario er behæftet med risici, synes det i overensstemmelse med forpligtelserne i forbindelse med EU's betalingsbalancestøtte om at reducere underskuddet til under 3 % inden 2011. Dog indeholder programmet ikke tilstrækkeligt detaljerede informationer om foranstaltninger, som vil være nødvendige for at nå de fastsatte mål i 2010 og 2011.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergens-programmerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (5).

i)

fuldt ud at gennemføre den planlagte konsolidering i det tillægsbudget, som blev vedtaget den 12. december 2008; inden udgangen af marts 2009 at forelægge parlamentet nærmere enkeltheder om tillægsbudgettet; at træffe tilstrækkelige yderligere foranstaltninger for at nå målet for det offentlige underskud i 2009 og fastholde den planlagte finanspolitiske konsolidering i de følgende år

ii)

konsekvent at gennemføre lønsænkninger inden for den offentlige sektor for at bidrage til at bringe lønningerne i hele økonomien på linje med produktiviteten og således forbedre omkostningskonkurrenceevnen

iii)

at styrke den finansielle styring og gennemsigtighed ved at forbedre budgetrammen på mellemlang sigt og styrke finansministeriets udgiftsstyring og styrke regulering og overvågning af de finansielle markeder

iv)

at styrke økonomiens efterspørgselsside ved hjælp af gennemgribende strukturreformer og ved at gøre effektiv brug af EU's strukturfonde.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/17

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Spaniens opdaterede stabilitetsprogram, som dækker perioden 2008-2011.

(2)

Ifølge Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 skulle væksten i Spaniens BNP være faldet i 2008 til 1,25 % i faste priser. Spanien står over for udfordringer med hensyn til en indenlandsk og ekstern tilpasning. Indenlandsk set sker der en indsnævring i boligsektoren, samtidig med at boligpriserne er faldende. Eksternt set har det vedvarende underskud på de løbende poster ført til en hurtigt voksende gældsætning, der har resulteret i stigende rentebetalinger til udlandet. Siden første halvdel af 2008 har de spanske myndigheder vedtaget forskellige foranstaltninger til at stimulere den økonomiske aktivitet. De omfatter midlertidige og permanente skattesænkninger og investeringsprojekter, der beløber sig til ca. 2 % af BNP i 2009, samt en række strukturreformer. Foruden disse diskretionære foranstaltninger påvirkes de offentlige finanser alvorligt af den økonomiske afmatning, som begrænser det råderum, der er til yderligere finanspolitiske incitamenter, hvis en sund langsigtet budgetstilling ikke skal bringes i fare. Spanien står derfor over for udfordringen om at styrke den potentielle vækst under en vedvarende lavkonjunktur og samtidig fremme den igangværende korrektion af de eksisterende makroøkonomiske ubalancer.

(3)

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes det, at BNP vil indsnævres med 1,6 % i faste priser i 2009 og igen stige i 2010 og 2011 med en vækst i det reelle BNP på henholdsvis 1,2 % og 2,6 %. Stigningen drives hovedsagelig af den indenlandske efterspørgsel, mens det eksterne underskud forventes at falde fra over 9 % af BNP i 2008 til 5,5 % i 2011. Der tages i programmet hensyn til de incitamentsforanstaltninger, der er vedtaget som reaktion på den økonomiske afmatning, men der præsenteres ikke nogen eksplicitte overslag over deres indvirkning på væksten i det reale BNP. Vurderet på baggrund af de disponible oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på lettere optimistiske vækstantagelser for 2009 og udpræget optimistiske derefter. På baggrund af et fald i underskuddet på vare- og tjenestebalancen forventes der i programmet et fald i underskuddet over for udlandet fra 9,2 % af BNP i 2008 til 5,4 % af BNP i 2011.

(4)

For 2008 anslås det offentlige underskud til 3,4 % af BNP (3) i Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009, hvilket svarer til det tal, der er indeholdt i det opdaterede stabilitetsprogram. Dette er imidlertid meget lavere end det mål om et overskud på 1,2 % af BNP, der blev fastsat i den forrige opdatering. Budgetforværringen skyldes både diskretionære foranstaltninger og en meget svagere økonomisk aktivitet. Faldet i direkte skatteindtægter afspejler en kombination af person- og selskabsskattesænkninger og et betydeligt fald i virksomhedernes overskud i tilknytning til svage aktivmarkeder, herunder fast ejendom.

De indirekte skatteindtægter faldt som følge af nedbremsningen i forbrugernes udgifter og især nedgangen i antallet af boligtransaktioner samt indtægtsformindskende foranstaltninger af engangskarakter, såsom ændringer i momsbetalinger og -angivelser. Udgiftsoverskridelserne afspejler især de automatiske stabilisatorers funktion gennem højere sociale overførsler, herunder arbejdsløshedsunderstøttelse.

(5)

Der planlægges i opdateringen et budgetunderskud på 5,8 % af BNP i 2009 i forhold til en fremskrivning på 6,2 % i Kommissionens foreløbige prognose. Forværringen af budgetsaldoen forklares ved vedtagelsen af en række diskretionære foranstaltninger, der beløber sig til ca. 2 % af BNP, men også ved de automatiske stabilisatorers funktion som reaktion på den økonomiske afmatning (anslået til omkring 1 % af BNP). De diskretionære foranstaltninger omfatter stimulanspakken fra november 2008 (lidt over 1 % af BNP). Det planlægges i pakken, at der skal oprettes en central statslig fond for lokale offentlige investeringer, med et budget på 0,75 % af BNP, med det formål at udføre nye offentlige arbejder. Indkomstformindskende engangsforanstaltninger beløber sig til ca. 0,75 % af BNP, herunder ændringen af systemet for momsangivelser og reduktionen i kildeskatten på personlige indkomster for skatteydere med prioritetslån. Finanspolitikken vil som helhed være ekspansiv i 2009 og i overensstemmelse med henstillingen i den europæiske økonomiske genopretningsplan.

(6)

I opdateringen fastsættes der en kurs for finanspolitisk tilpasning, hvor der fremskrives forbedringer i den strukturelle saldo på 1,25 % og lidt over % af BNP i henholdsvis 2010 og 2011. Som følge heraf forventes der i programmet et fald i det strukturelle underskud til 2,75 % i 2011 (4). Ifølge programmet er målet med denne tilpasning at nå tilbage til den mellemfristede budgetmålsætning om en balanceret stilling, som imidlertid ikke forventes at kunne nås inden for programperioden. Forbedringen i 2010 kan til dels forklares ved den midlertidige karakter af den stimulanspakke, der blev vedtaget i november 2008. Bortset herfra angiver programmet ikke nogen foranstaltninger, der understøtter det fremskrevne fald i det strukturelle underskud. Den offentlige bruttogæld, der anslås til 39,5 % af BNP i 2008, forventes at stige med ca. 14 points igennem programperioden. Foruden stigningen i underskuddet og faldet i væksten i BNP bidrager overtagelsen af aktiver fra bankerne inden for rammerne af den finansielle redningspakke til stigningen i gældskvoten, hovedsagelig i 2009.

(7)

Budgetresultaterne er udsat for negative risici i hele programperioden. For det første forekommer det makroøkonomiske scenario, der er fremskrevet i opdateringen, at være baseret på optimistiske vækstantagelser, navnlig for de sidste år af programmet. For det andet understøttes budgetmålene for 2010 og 2011 ikke af foranstaltninger, bortset fra den bebudede ophævelse af pakken fra november 2008. Endvidere har de regionale og lokale myndigheder lov til at udvise underskud i 2009 uden den sædvanlige forpligtelse til at fremlægge en plan for genskabelse af balancen i overensstemmelse med loven om budgetstabilitet, der giver mulighed for denne undtagelse, når den reelle økonomiske aktivitet adskiller sig markant fra de oprindelige overslag. Udviklingen i gældskvoten kunne være mindre gunstig end fremskrevet i opdateringen som følge af risiciene for det makroøkonomiske scenario og budgetmålene samt usikkerheden omkring virkningen af de garantier, der gives i forbindelse med den finansielle redningspakke. Stigningen i gælden i forbindelse med de foranstaltninger, der er truffet som støtte til den finansielle sektor, ville imidlertid blive ophævet, hvis støtteordningen og de fnansielle transaktioner i forbindelse hermed bliver en succes.

(8)

De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring er noget større end EU-gennemsnittet, hvilket hovedsagelig skyldes en forholdsvis stor stigning i pensionsudgifterne opgjort som andel af BNP i de kommende årtier. Mens den stærke budgetstilling indtil 2007 bidrog til delvis at opveje de fremskrevne langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring, vil det modsatte være resultatet af den budgetudvikling, der fremskrives i programmet. Hvis 2009-budgetstillingen som fremskrevet i Kommissionens foreløbige prognose skal tages som udgangspunkt, vil holdbarhedsgabet også udvides betydeligt i relation til den sidste opdatering. Forbedring af den primære saldo på mellemlang sigt og gennemførelse af yderligere strukturforanstaltninger med henblik på at dæmpe den betydelige stigning i de aldersrelaterede udgifter vil bidrage til at mindske de store risici, der er forbundet med de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

(9)

Den mellemfristede budgetramme har bidraget til at fremme en hensigtsmæssig finanspolitisk planlægning og udviser som helhed gode resultater, om end de er forværret siden 2008. Der planlægges ingen reformer af denne ramme. Der redegøres imidlertid i programmet for flere reformer, som tager sigte på at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser. På indtægtssiden omfatter disse en reduktion i skattebyrden på arbejdsindkomst gennem et nedslag i personskatten på op til 400 EUR pr. skattepligtig, en mekanisme, der gør det muligt at anvende skattenedslaget til betalinger i forbindelse med realkreditlån, afskaffelse af formueskatten og anden fase af selskabsskattereformen samt foranstaltninger med det formål at forbedre skattesystemets funktion, såsom muligheden for at få momsrefusion på et månedligt grundlag. På udgiftssiden lægges der særlig vægt på produktive udgifter samt nødvendigheden af at styre det offentlige forbrug i produktionen. Det understreges i programmet, at den rolle, som det statslige agentur for vurdering af offentlig politik og servicekvalitet kan spille, er et skridt i den rigtige retning med hensyn til fremme af en kultur med evalueringer, som burde forbedre effektiviteten og kvaliteten af de offentlige tjenester.

(10)

De spanske myndigheder har vedtaget en række foranstaltninger, som skal stabilisere den finansielle sektor. Disse foranstaltninger omfatter en forhøjelse af indskyder- og investorgarantifonden (fra 20 000 til 100 000 EUR pr. kontohaver og pr. bank) og oprettelsen af fonden for overtagelse af finansielle aktiver, som skal fremme långivning til virksomheder og enkeltpersoner, og som har et budget på 30 mia. EUR (næsten 3 % af BNP), herunder muligheden for en udvidelse op til 50 mia. EUR. Myndighederne har desuden besluttet at give økonomi- og finansministeriet særlig tilladelse til at give statsgarantier for nye finansieringstransaktioner foretaget i 2009 af banker, som er etableret i Spanien, på op til 100 mia. EUR (10 % af BNP), med en løbetid på mellem tre måneder og tre år, og til at erhverve værdipapirer udstedt af banker, der er etableret i Spanien, med det formål at forstærke deres egenkapital.

(11)

Den spanske regering har vedtaget store diskretionære finanspolitiske foranstaltninger som reaktion på den økonomiske afmatning. Stimulanspakken for 2009 er i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, og udgør en tilstrækkelig reaktion på konjunkturnedgangen, idet den giver en midlertidig støtte til den økonomiske aktivitet i 2009. Den er hovedsagelig fokuseret på investeringer, husholdningernes købekraft og erhvervslivet, herunder SMV'er. Der blev allerede i april og august 2008 planlagt specifikke pakker af foranstaltninger, som udgør ca. 1 % af BNP, mens resten omfatter nye foranstaltninger vedtaget i forbindelse med en finanspolitisk stimulanspakke, der blev fremlagt i november 2008 (lidt over 1 % af BNP). Denne pakke fra november 2008 er rettidig, målrettet og midlertidig. Foranstaltningerne er stort set i overensstemmelse med de vigtigste politiske målsætninger for så vidt angår udsigterne på kort sigt. Opdateringen indeholder også en række strukturelle foranstaltninger, som indgår i den langsigtede politiske reformdagsorden, men bidrager til at tackle de øjeblikkelige udfordringer i forbindelse med konjunkturnedgangen. Disse foranstaltninger er relateret til den mellemfristede reformdagsorden og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen foreslog den 28. januar 2009 under Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. De tager sigte på at forbedre vækstpotentialet, styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen samt støtte ugunstigt stillede gruppers indtægter, og de omfatter også gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet.

(12)

Den samlede finanspolitiske stilling i programmet er ekspansiv i 2009 og lettere restriktiv i 2010. Mere specifikt sigter programmet i 2010 mod en standsning af den finanspolitiske ekspansion fra 2009 og en yderligere strukturel forbedring i 2011. Når der tages højde for de risici, der er forbundet med budgetplanerne, kræver det imidlertid yderligere foranstaltninger, hvis det skal lykkes at vende udviklingen i 2010. Ifølge programmet vil det samlede underskud fortsat ligge over referenceværdien på 3 % af BNP. Den nedbringelse af underskuddet, der er forudset i programmet for 2010 og fremefter, understøttes ikke af foranstaltninger.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og frivillige data (5).

i)

at gennemføre finanspolitikken for 2009 i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan som planlagt og inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten, samtidig med at der undgås en yderligere forværring af de offentlige finanser i 2009, og beslutsomt gennemføre en betydelig strukturel konsolidering i 2010 og derefter, idet den understøttes med foranstaltninger;

ii)

at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at gennemføre yderligere foranstaltninger, som tager sigte på at dæmpe stigningen i de aldersrelaterede udgifter

iii)

at sikre, at de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger også er gearet til at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser som planlagt på baggrund af den nødvendige tilpasning af de eksisterende ubalancer.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/23

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Sveriges opdaterede konvergensprogram, der dækker perioden 2008-2011.

(2)

Efter mange år med forholdsvis kraftig økonomisk vækst skete der i 2008 en betydelig opbremsning i Sveriges økonomi som følge af den globale afmatning, der fik den eksterne efterspørgsel til at aftage. Den indenlandske efterspørgsel holdt sig nogenlunde frem til sommeren, men er siden faldet markant som følge af et voldsomt fald i erhvervslivets og forbrugernes tillid og de vigtigste aktiemarkedsindekser. Afmatningen synes at være taget til i årets sidste måneder, og ledigheden er begyndt at stige. Til dels på grund af en generelt sund makroøkonomisk situation gik Sverige nedgangen i møde med offentlige finanser, der står forholdsvis stærkt, og der er derfor mulighed for at lade de automatiske stabilisatorer fungere uhindret og træffe stimulerende foranstaltninger efter behov, uden at det går ud over de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Da Sveriges offentlige finanser traditionelt altid har været forholdsvis følsomme over for konjunkturændringer og udviklingen på arbejdsmarkedet, bliver de kommende års største udfordring at sikre en tilbagevenden til fuld beskæftigelse, så den forventede kraftige stigning i ledigheden ikke får varige negative virkninger for de offentlige finanser. Efter en række renteforhøjelser frem til september 2008 for at holde inflationen under kontrol har Riksbanken slækket på pengepolitikken via successive rentenedsættelser (fra 4,75 % til 1 % i dag). Den nominelle effektive kurs på den svenske krone blev deprecieret med ca. 10 % i løbet af 2008.

(3)

Programmet indeholder tre forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger: et »grundscenario« og to »alternative scenarier«, der afspejler mere forsigtige makroøkonomiske og budgetmæssige udviklinger. Grundscenariet betragtes som referencescenariet til vurderingen af budgetfremskrivningerne, da kun det scenario er fuldt udviklet med tilstrækkelig detaljerede fremskrivninger. Ifølge referencescenariet, hvori der er taget hensyn til de fleste af de stimulerende foranstaltninger, der er planlagt i 2009, skulle den reale vækst i BNP falde fra 1,5 % i 2008 til 1,3 % i 2009, inden den atter stiger til gennemsnitligt 3,3 % i resten af programperioden. I betragtning af de seneste måneders hastige forværring af de makroøkonomiske udsigter (2) synes dette scenario, der blev færdiggjort i september, at være baseret på ret optimistiske vækstantagelser, især hvad angår 2009 og 2010. Det viser sig også i tydeligt optimistiske fremskrivninger af ledigheden. Vækstens sammensætning er mere plausibel end udsigterne for den samlede BNP-vækst, og programmets fremskrivninger for inflationen forekommer realistiske. Som følge af lavere råvarepriser og et større outputgab, der letter presset på priserne fra efterspørgselssiden, ventes inflationen i 2009 at komme noget under Riksbankens mål på 2 %.

(4)

I Kommissionens foreløbige prognoser fra januar 2009 er overskuddet på de offentlige finanser for 2008 beregnet til 2,3 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med målet på 2,8 % af BNP i den forrige opdatering af konvergensprogrammet. Trods en positiv basiseffekt (som følge af et bedre resultat i 2007 end forventet i det forrige program) forklares det dårligere resultat i 2008 end forventet i vid udstrækning ved, at skatteindtægterne fra forbrug og kapitalindkomster er blevet lavere end forventet, hvilket mere end opvejer den positive virkning af den lavere vækst i udgifterne end forventet. Det er en afspejling af, at væksten i forbrug og investeringer og aktiemarkedsindekserne er faldet betydeligt i andet halvår af 2008.

(5)

I det opdaterede program regnes der med, at det offentlige overskud i 2009 falder med 1,7 procentpoint til 1,1 % af BNP, hvilket skal sammenholdes med et forventet underskud på 1,3 % af BNP i Kommissionens foreløbige prognose. I det opdaterede programs mål for 2009 er der taget højde for de finanspolitiske incitamenter i finansloven for 2009 på ca. 1 % af BNP, som hovedsagelig består i skattelettelser på arbejdsindkomster og lavere sociale bidrag. De automatiske stabilisatorers virkning på den samlede offentlige saldo skønnes at blive et fald i overskuddet på 0,6 % af BNP. Finanspolitikken forventes at blive ekspansiv i 2009, idet den strukturelle saldo falder med ca. 1 procentpoint af BNP. Det relativt kraftigere fald i den strukturelle saldo i Kommissionens prognose på ca. 2 procentpoint af BNP skyldes hovedsagelig foranstaltninger bebudet efter vedtagelsen af konvergensprogrammet og tabet af skatteindtægter.

(6)

Hovedmålet for programmets mellemfristede budgetstrategi er at opnå et budgetoverskud på 1 % af BNP i gennemsnit over konjunkturforløbet understøttet af flerårige udgiftslofter for staten og krav om balance i de lokale myndigheders budgetter. Dette mål for budgetoverskuddet svarer til Sveriges mellemfristede målsætning om et strukturelt overskud på 1 % af BNP. Trods den betydelige forværring af den offentlige saldo i 2009, regnes der i programmet med, at den mellemfristede målsætning bliver overholdt med god margen i hele programperioden. Det er baseret på en forudsætning om uændret politik i 2010 og 2011. Såvel den samlede som den primære saldo ventes ifølge programmet at forbedres fra 2010, således at overskuddet på den samlede saldo stiger til 1,6 % og 2,5 % af BNP i henholdsvis 2010 og 2011.

(7)

Budgetresultaterne er behæftet med forskellige risici. De største risici i forbindelse med programmets budgetfremskrivninger er knyttet til det makroøkonomiske scenario. I den erkendelse indgår der i programmet to alternative scenarier, som begge rummer mindre gunstige vækstantagelser og bygger på, at den internationale finanskrise viser sig at være alvorligere og mere langvarig end forudsat i referencescenariet. På baggrund af de foreliggende oplysninger ser det imidlertid ud til, at selv i det mindst gunstige af de to alternative scenarier er virkningerne for den offentlige saldo af den i scenariet forventede økonomiske nedgang muligvis undervurderet. Det bekræfter, at der i den nuværende situation er betydelig usikkerhed om, hvor følsom den offentlige saldo er over for ændringer i den økonomiske aktivitet. Usikkerheden gælder både indtægts- og udgiftssiden, men den er sandsynligvis størst på indtægtssiden, da nogle indtægtselementer har fluktueret meget på det seneste, ikke mindst provenuet fra beskatning af kapitalindkomst. På udgiftssiden er usikkerheden knyttet til virkningerne af de nylige reformer af syge- og arbejdsløshedsforsikringsordningerne for statens udgifter og til de potentielle konsekvenser af eksplicitte og implicitte garantier til finanssektoren for de offentlige finanser.

(8)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er mindre end EU-gennemsnittet. Budgetstillingen i 2008 som skønnet i programmet, hvor der er et stort overskud på den primære saldo, bidrager til nedbringelsen af bruttogælden, og de betydelige aktiver, der er opbygget i det offentlige pensionssystem, vil hjælpe med til at finansiere en del af de stigende pensionsudgifter. Hvis 2009-budgetstillingen som beregnet af Kommissionens tjenestegrene i deres foreløbige prognoser benyttes som udgangspunkt, vil der imidlertid opstå et mindre finansieringsgab. Fastholdelsen af store primære overskud på mellemlang sigt vil bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser, der på nuværende tidspunkt er små.

(9)

Sveriges budgetmæssige rammer må som helhed anses for solide og har medvirket til den betydelige nedbringelse af gælden, som er konstateret, siden de blev indført. Regeringen har i de seneste år øget gennemsigtigheden ved at tage flere skridt til at finjustere rammerne og er fast besluttet på løbende at vurdere, om rammerne fungerer efter hensigten, og sætte ind over for tilbageværende svagheder. I forbindelse med den seneste revurdering er der nedsat et finanspolitisk råd, som skal vurdere, i hvor høj grad regeringen har opfyldt sine finanspolitiske mål. Rådet fremlagde sin første rapport i 2008. De tilbageværende svagheder har at gøre med risikoen for, at budgetrammerne ikke i tilstrækkelig grad kan hindre en ekspansiv politik i gode tider, hvor målet om overskud eller kravet om et afbalanceret budget på lokalt plan ikke er bindende. Det kan begrænse manøvredygtigheden i nedgangstider. Regeringen har for nylig også skærpet reglerne for udgiftslofter og sat sig det udtrykkelige mål gradvis at mindske skattebyrden.

(10)

De svenske myndigheder har vedtaget en række foranstaltninger for at stabilisere finanssektoren, bl.a. er indskudsgarantien sat op til det dobbelte (nu 500 000 SEK pr. konto), der er indført en kreditgarantiordning for bankernes mellemfristede låntagning (op til 1 500 mia. SEK eller næsten 50 % af BNP), og der er indført en ordning, der skal lette rekapitalisering af solvente banker (op til 50 mia. SEK eller ca. 1,5 % af BNP).

(11)

Sverige har i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december, vedtaget flere finanspolitiske incitamenter og strukturreformforanstaltninger. Pakken af stimulerende foranstaltninger, der skal gennemføres i 2009, er en passende reaktion på den økonomiske krise. De foranstaltninger, der foreslås gennemført eller allerede er gennemført, er rettidige og rimeligt målrettede, men samtidig af hovedsagelig permanent karakter. Det gælder især nedsættelsen af indkomstskatten og de sociale bidrag, som er et led i regeringens strukturdagsorden for at gøre det mere attraktivt at blive aktiv på arbejdsmarkedet igen. Disse foranstaltninger har relation til det svenske strukturreformprogram som led i Lissabondagsordenen, som Kommissionen behandlede den 28. januar 2009. Foranstaltningerne i det supplerende forslag er derimod mest af midlertidig karakter og fremsat som en direkte reaktion på den økonomiske nedgang.

(12)

Vurderet på baggrund af de finanspolitiske foranstaltninger i det opdaterede program ventes den strukturelle saldo at mindskes med ca. 1 % af BNP, hvilket antyder en ekspansiv finanspolitisk kurs. Når de yderligere foranstaltninger i det supplerende forslag tages i betragtning, bliver den ekspansive kurs noget mere udtalt. Da de økonomiske udsigter er forringet i løbet af de seneste måneder, er det hensigtsmæssigt. Forudsættes der en uændret politik, skulle den strukturelle saldo ifølge det opdaterede program kun stige svagt i 2010 og med ca. 0,5 procentpoint i 2011, hvilket antyder en svagt restriktiv kurs i det tidsrum.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (3).

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/28

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Nederlandenes opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2008-2011.

(2)

I løbet af 2008 faldt den økonomisk aktivitet væsentligt, efterhånden som den globale økonomiske nedgang og finanskrisen ramte både den udenlandske og indenlandske efterspørgsel. Selv om den årlige vækst stadig var på 1,9 %, var denne i vidt omfang et resultat af en betydelig fremførselsvirkning fra den store indenlandske efterspørgsel i anden halvdel af 2007, der igen skyldtes den store vækst i det private forbrug. I 2009 forventes den økonomiske aktivitet at falde brat med 2 % ifølge den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene fra januar 2009. Den meget åbne nederlandske økonomi vil blive forholdsvis hårdt ramt af det forventede fald i verdenshandelen. De største politiske udfordringer under den økonomiske nedgang vedrører både den finansielle sektor, hvor der skal rettes op på den meget lave tillid og nedgangen i pensionsfondenes aktiver, og realøkonomien, hvor investeringer og konkurrenceevne skal fremmes. Det økonomiske tilbageslag vil få en væsentlig indvirkning på de offentlige finanser, da det beregnede overskud i 2008 forventes at blive til et underskud i 2009, og et endnu større underskud i 2010. Der er her også taget hensyn til virkningen af den støttepakke, der blev fremlagt i november, og som bl.a. skal fremme de private investeringer.

(3)

Den 19. december 2008 forelagde Nederlandene et addendum til stabilitetsprogrammet med bl.a. en genopretningsplan og en delvis opdatering af det makroøkonomiske scenario. Dette addendum viser noget mere pessimistiske tal end programmet med en vækst i BNP på –0,75 % i 2009 og 1 % i 2010 og et offentligt underskud på henholdsvis 1,2 % og 2,4 % af BNP. Imidlertid vil de nye tal ikke blive lagt til grund for vurderingen, fordi det makroøkonomiske scenario ikke er færdigudviklet, og fordi de fremlagte oplysninger om de offentlige finanser har været af informativ karakter og ikke er blevet officielt bekræftet af finansministeriet.

(4)

I det makroøkonomiske scenario, som programmet er baseret på, forventes det, at den reale BNP-vækst vil falde fra 2,25 % i 2008 til 1,25 % i 2009 for igen at stige til i gennemsnit 2 % i resten af programperioden. I betragtning af de seneste måneders hurtige forværring af de makroøkonomiske udsigter, forekommer dette scenario, der blev opstillet i september (2), at være baseret på særdeles optimistiske vækstantagelser sammenholdt med den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene fra januar 2009. Selv det tal for væksten i BNP i 2009, der findes i addendummet (– 0,75 %), er stadig gunstigt i forhold til prognosen fra Kommissionens tjenestegrene, der afspejler en meget hurtig forværring af de økonomiske udsigter. Specielt tyder de seneste disponible oplysninger på et brat investeringsfald som følge af stramninger i vilkårene for at opnå kreditter såvel som et voldsomt fald i eksporten som følge af den svage efterspørgsel fra udlandet. Støttepakkens (begrænsede) budgetmæssige og økonomiske virkninger afspejles ikke i det makroøkonomiske scenario. Programmets inflationsfremskrivninger synes at være i overkanten for 2009, men mere realistiske for den efterfølgende periode.

(5)

For 2008 er det offentlige overskud beregnet til 1,1 % af BNP i den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene fra januar 2009, hvilket skal sammenholdes med det mål for overskuddet på 0,5 % af BNP, der blev sat i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Forbedringen skyldes hovedsagelig, at resultatet for 2007 var bedre end forventet. Endvidere var indtægtsstigningen i 2008 noget større end forventet, da de højere gasindtægter kun delvis blev udlignet af de lavere skatteindtægter, der var en følge af finanskrisen. Udgiftsstigningen i 2008 var også lidt større, hvilket især skyldtes, at udgifterne til rentebetalinger og børnepasning var højere end forventet.

(6)

Budgetmålet for 2009 i opdateringen viser et overskud på 1,2 % af BNP, som skal sammenlignes med et forventet underskud på 1,4 % af BNP i den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene. Den strukturelle budgetsaldo efter de oplysninger, der findes i det opdaterede stabilitetsprogram, og som Kommissionens tjenestegrene har genberegnet, forventes at udvise et overskud på ca. 1 % af BNP i 2009 sammenholdt med et overskud på ca. 0,75 % i 2008. Den finanspolitiske stilling som præsenteret i programmet kan betragtes som ganske lidt restriktiv. Imidlertid forventes der ifølge den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene en ekspansiv finanspolitisk stilling i 2009 med en forringelse af den strukturelle budgetsaldo på 1 procentpoint af BNP, hvilket skyldes den budgetmæssige virkning af de diskretionære foranstaltninger, der gennemføres som reaktion på den økonomiske afmatning (vil kunne beløbe sig til 0,5 % af BNP), samt tab af gasindtægter og skatteindtægter som følge af lavere vækst og højere skatteelasticitet.

(7)

Det vigtigste mål for programmets budgetstrategi er at nå et strukturelt overskud, dvs. et konjunkturkorrigeret overskud uden engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på 1 % af BNP ved programperiodens udgang. Nederlandene planlægger derfor i hele programperioden at overholde sin mellemfristede målsætning for budgetstillingen, nemlig et strukturelt underskud på fra 0,5 % til 1 % af BNP. Programmet forventer, at budgetoverskuddet falder fra 1,2 % i 2009 til 0,8 % af BNP i 2010 for igen at stige til 1,1 % af BNP i 2011. Den primære saldo forventes at følge et lignende mønster. Den offentlige bruttogæld, der i programmet anslås til at ligge på 42,1 % af BNP i 2008, forventes at falde med 6 procentpoint i programperioden. Imidlertid blev disse fremskrivninger foretaget inden iværksættelsen af regeringsforanstaltningerne til stabilisering af de finansielle markeder, og der blev derfor ikke taget hensyn til dem. Disse foranstaltninger, såsom købet af Fortis Bank (Nederland) og kapitaltilførslerne til banksektoren, førte til en stigning på ca. 15 procentpoints i gældskvoten i 2008. Specielt nåede denne offentlige gældskvote ifølge Kommissionens tjenestegrenes foreløbige prognose op på 57,3 % i 2008 for at falde til 53,2 % i 2009 som følge af tilbagebetalingen af et lån, inden den igen stiger til 55,2 % i 2010. Ifølge oplysningerne i addendummet fra december 2008 anses den forventede bruttosaldo i 2009 og 2010 nu at ligge markant under målene i programmet (der viser et underskud på henholdsvis 1,2 % og 2,4 %). Dette tyder på, at også den projekterede saldo for 2011 kan være forældet.

(8)

De budgetresultater, der er fremskrevet i programmet, er omfattet af (væsentlige) risici for nedjusteringer. Vigtigst af alt er de makroøkonomiske udsigter baseret på særdeles optimistiske vækstantagelser, som det fremgår af de seneste svage økonomiske data for f.eks. industriproduktionen. Afvigelsen i forhold til den økonomiske vækst i Kommissionens tjenestegrenes prognoser er på 3,25 % af BNP i 2009, som indebærer betydelige budgetrisici, og som også afspejler sig i de forværrede offentlige finanser, der omhandles i addendummet. Endvidere er der i programmets budgetmål endnu ikke taget hensyn til de finanspolitiske foranstaltninger, selv om deres virkninger er meget begrænsede. Ud over den direkte budgetmæssige virkning indebærer foranstaltninger, der omfatter garantier, en væsentlig indirekte risiko, såfremt de i vidt omfang kommer til udbetaling. Endelig kan gasindtægterne skabe tvivl om budgetresultatet, da de i programmet er baseret på mere optimistiske olieprishypoteser end i Kommissionens tjenestegrenes prognoser. I betragtning af den negative risiko for budgetmålene og de ret store garantier, som er ydet banksektoren, er der en høj risiko for, at udviklingen i gældskvoten vil blive mindre gunstig end forventet i programmet.

(9)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring i Nederlandene er større end EU-gennemsnittet. Den forventede fremtidige stigning i skatteindtægterne som andel af BNP, som skyldes udskudt beskatning af private pensioner, vil delvis udligne stigningen i de offentlige udgifter på lang sigt. Selv om den i programmet beregnede budgetstilling i 2008, der er bedre end udgangspunktet i det foregående program, bidrager til at opveje de forventede langsigtede budgetmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning, er den dog ikke tilstrækkelig til at kompensere fuldt ud for det fremtidige udgiftstryk. Tilvejebringelse af store overskud på den primære saldo på mellemlang sigt og gennemførelse af reformforanstaltninger, som begrænser den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter, vil medvirke til at mindske risiciene på mellemlang sigt i relation til de offentlige finansers holdbarhed. Finanskrisen kan også have negativ indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt via de ordninger til stabilisering af den finansielle sektor (f.eks. kapitaltilførsler, garantier), som Nederlandene har indført, primært gennem deres indvirkning på statsgælden, hvis udgifterne til statsstøtte ikke genvindes fuldt i fremtiden.

(10)

I 1994 indførte Nederlandene en trendbaseret budgetramme, som har vist sig at være en stor succes (3). Selv om denne ramme er blevet bekræftet af den nuværende regering, blev der foretaget nogle mindre ændringer ved regeringsperiodens start i 2007 (4). Og senere, nemlig i november 2008, blev rettesnoren i finanspolitikken ændret, således at alle mulige udgifter og andre indtægter end skatteindtægter, der var en følge af indgreb i den finansielle sektor, ikke vil indgå i udgiftsloftet (5). Hvis endvidere signalværdien (6) for underskuddet på 2 % af BNP nås som følge af disse regeringsforanstaltninger, vil der ikke blive truffet korrigerende foranstaltninger. Denne supplerende budgetmæssige rettesnor har til formål at minimere virkningen på de normale budgetmæssige beslutninger af de foranstaltninger, der træffes som svar på den finansielle krise. Der er ikke angivet nogen dato for denne ændring af rettesnorene. Regeringen har også bebudet en reform af fremgangsmåderne ved den budgetmæssige behandling af ikke-skattemæssige gasindtægter fra og med 2012. For perioden 2008-2011 er der fastsat et udgiftsloft for anvendelsen af gasindtægterne.

(11)

For at stabilisere den finansielle sektor har den nederlandske regering vedtaget en række foranstaltninger. For det første har den øget det beløb, der dækkes af indskudsgarantiordningen, til 100 000 EUR. For det andet er der indført en lånegarantiordning, der omfatter et beløb på 200 mia. EUR (33 % af BNP) for bankernes mellemfristede gældsinstrumenter. Ordningen tager sigte på at forbedre bankernes adgang til finansiering. For det tredje blev der oprettet en fond på 20 mia. EUR (3,3 % af BNP), der skal anvendes til kapitaltilførsler til finansielle institutioner. Endelig nationaliserede regeringen en større bank og stillede en backup-facilitet til rådighed for en stor finansiel institution.

(12)

På linje med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, har Nederlandene vedtaget foranstaltninger, der tager sigte på at fremme de private investeringer gennem skattelettelser og lånegarantiordninger, opretholde beskæftigelsen ved midlertidigt at muliggøre en nedsættelse af arbejdstiden, forbedre kreditudbuddet gennem garantiordninger og nedsætte de sociale bidrag. Disse foranstaltninger er rettidige og målrettede, på linje med den europæiske økonomiske genopretningsplan og delvis midlertidige. De burde derfor ikke have større indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. I forhold til de omfattende tilsagn om finansielle redningspakker og i betragtning af den gunstige udgangsposition for den offentlige balance og gæld og omfanget af den forventede økonomiske nedgang, er størrelsen af den finanspolitiske støttepakke beskeden (0,5 % af BNP). Stabilitetsprogrammets opdatering omfatter også en række strukturelle foranstaltninger, som fremmer efterspørgslen, men også er forenelige med den langsigtede politiske reformdagsorden. Nedsættelsen af de sociale bidrag tager sigte på at fremme efterspørgslen samtidig med, at udbuddet af arbejdskraft øges. For at begrænse afskedigelser og lette overgangene på arbejdsmarkedet er der oprettet mobilitetscentre baseret på offentlig-private partnerskaber. Foranstaltningerne har forbindelse til den mellemsigtede reformdagsorden og den landespecifikke henstilling, som Kommissionen foreslog den 28. januar 2009 under Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

(13)

Den finanspolitiske stilling, målt ved ændringen i den strukturelle saldo, er under hensyn til risiciene i forbindelse med budgetfremskrivningerne ekspansiv i 2009. Dette er stort set i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, som fastsætter, at tilpasningen bør være større i økonomiske opgangstider og kan være lavere i økonomiske nedgangstider. Imidlertid er der på baggrund af de væsentlige risici vedrørende udviklingen i den offentlige saldo og gæld en risiko for, at forringelsen af de offentlige finanser vil få en negativ virkning på deres holdbarhed på lang sigt. På den anden side forventes den langsigtede holdbarhed at drage en vis fordel af de foranstaltninger, der er planlagt for at øge erhvervsfrekvensen yderligere, såsom udfasning af muligheden for at overføre den generelle skattegodtgørelse og indførelse af et skattefradrag for personlig indkomst, der skal gøre det økonomisk fordelagtigt for de lavtuddannede arbejdstagere at arbejde. Endelig vil gældskvoten i betragtning af ovennævnte risici i forhold til gældsprognoserne måske ikke holde sig inden for referenceværdien i programperioden.

(14)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, giver programmet alle de krævede og de fleste af de frivillige data.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/33

(1)

Den 10. marts 2009 gennemgik Rådet Det Forenede Kongeriges opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2008/2009-2013/2014.

(2)

Efter adskillige år med robust vækst drevet af den indenlandske efterspørgsel svækkedes den økonomiske aktivitet i Det Forenede Kongerige kraftigt i løbet 2008. Konsekvenserne af den globale finanskrise og den skarpe korrektion af priserne på det indenlandske boligmarked havde en gensidigt forstærkende negativ indvirkning på økonomien. Som reaktion på den økonomiske og finansielle krise traf den britiske regering en række foranstaltninger for at sikre stabilitet i den finansielle sektor og for at forøge udbuddet af kredit til husholdninger og virksomheder. I november 2008 lancerede regeringen i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, også en pakke af beskatningsmæssige incitamenter til en værdi af omkring 0,25 % af BNP i 2008 og 1,5 % i 2009, samtidig med at de automatiske stabilisatorer kunne fungere i fuldt omfang. Bank of England har slækket på pengepolitikken via successive rentenedsættelser (fra 5,75 % i juli 2007 til 1 % i dag) og en forøgelse af sin balance. Den nominelle effektive kurs på pund sterling faldt med mere 20 % i 2008. Den kombinerede effekt af den økonomiske nedgang, faldet i aktivpriser og den ekspansive finanspolitiske kurs har resulteret i en markant forværring af Det Forenede Kongeriges offentlige finanser. Den hastige forværring af den offentlige primære saldo, der allerede udviste et underskud i tiden op til den nuværende krise, har påvirket Det Forenede Kongeriges muligheder for at lempe finanspolitikken og sikre den budgetmæssige bæredygtighed. I henhold til budgettet fra marts 2008 forventede de britiske myndigheder, at landets underskud i 2008/2009 ville overskride referenceværdien på 3 % af BNP, hvorfor proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud blev lanceret i juni 2008.

(3)

Programmet indeholder to makroøkonomiske scenarier: et centralt scenario og et mere forsigtigt alternativt scenario, som er baseret på en trendvækst, der er et kvart procentpoint lavere end i det centrale scenario. Fremskrivningerne af de offentlige finanser er baseret på det alternative scenario, der betragtes som referencescenariet i vurderingen af det opdaterede program. I henhold til dette scenario vil den recession, der begyndte i første halvdel af 2008, fortsætte ind i første halvdel af 2009, således at BNP i faste priser ifølge programmet forventes at falde med 0,25 % i 2008/2009 og med yderligere 0,5 % i 2009/2010. Dette efterfølges af et nyt opsving i BNP-væksten til 2 % i 2010/2011 og til 3 % om året fra og med 2011/2012. I betragtning af den hastige forværring af de makroøkonomiske udsigter de seneste måneder forekommer selv dette mere forsigtige scenario, der stammer fra november 2008, nu at bygge på optimistiske vækstantagelser, navnlig for så vidt angår årene 2009/2010 og 2010/2011 (2). Programmets forventninger om, at pakken af budgetmæssige incitamenter vil få en positiv indvirkning på BNP-væksten i størrelsesordenen 0,5 procentpoint i 2009, ligger på linje med beregningerne foretaget af Kommissionens tjenestegrene. Fremskrivningerne af inflationen er noget højere end i Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009.

(4)

I Kommissionens foreløbige prognose fra januar 2009 er underskuddet på de offentlige finanser i 2008/2009 anslået til 5,7 % af BNP, mens det i programmet er anslået til 5,5 %, men i den forudgående opdatering af konvergensprogrammet lød tallet på 2,9 % af BNP. Den uventede stigning i det offentlige underskud afspejler en nedjustering af forventningerne til væksten i de offentlige indtægter grundet den dramatiske forværring af den makroøkonomiske kontekst og de automatiske stabilisatorers funktion. Det skarpe fald i bolighandelen og de faldende boligpriser har bidraget til et forventet fald i indtægterne fra stempelafgiften på 0,5 % af BNP i 2008/2009, og indtægterne fra selskabsbeskatningen, der tegnede sig for en fjerdedel af skatteindtægtsstigningen i de fem år frem til 2007/2008, er faldet skarpt som følge af forværringen af rentabiliteten inden for den finansielle sektor. På udgiftssiden forventes der ifølge opdateringen en stigning i de offentlige kapitaludgifter på 0,2 % af BNP sammenlignet med det forudgående program, hvilket afspejler de tiltag, der iværksættes for at støtte økonomien, og der er tegn på, at rentebetalingerne vil overskride fremskrivningerne grundet konsekvenserne af den højere inflation for gældsbetjeningen forbundet med indeksregulerede statsobligationer. Den britiske regering har siden 2007-opdateringen bebudet en række diskretionære foranstaltninger, bl.a. en nedsættelse af personbeskatningen (bebudet i maj 2008), sænkning af standardmomssatsen og supplerende ydelser til pensionister, og de vil alle bidrage til at forøge det beregnede underskud i 2008/2009 med omkring 0,5 procentpoint. Den offentlige bruttogæld i 2008/2009 forventes at vokse med næsten 10 procentpoint til omkring 53 % af BNP, hvoraf halvdelen skyldes regeringens interventioner til fordel for den finansielle sektor, som ikke har direkte indflydelse på underskuddet.

(5)

I henhold til den seneste opdatering forventes det offentlige underskud i 2009/2010 at vokse med 2,75 procentpoint til 8,2 % af BNP, mens fremskrivningen i den foreløbige prognose fra Kommissionens tjenestegrene lyder på 9,5 % af BNP. De offentlige indtægter forventes at falde med nominelt 2 %, og udgifterne forventes at stige med næsten 5 %. I programmet skønnes det, at svækkelsen af den finansielle sektor og det vigende boligmarked vil mindske de offentlige indtægter, herunder indtægterne fra personindkomstbeskatningen af fortjenester hentet i den finansielle sektor, med i alt 1,5 procentpoint af BNP mellem 2007/2008 og 2009/2010. Budgetfremskrivningerne omfatter også finanspolitiske incitamenter til en værdi af omkring 1 % af BNP i 2009/2010, inkl. en midlertidig nedsættelse af standardmomssatsen, der tegner sig for halvdelen af de stimulerende foranstaltninger fra november 2008, og fremrykning af offentlige investeringer. Det strukturelle underskud i 2009/2010, dvs. den konjunkturkorrigerede budgetsaldo beregnet efter den aftalte metode, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, forventes at blive forværret med omkring 2 procentpoint. Faldet skyldes to faktorer, der har haft næsten lige stor betydning, nemlig den kombinerede effekt af de ekspansive finanspolitiske foranstaltninger og virkningen af skatteelasticiteten inden for den finansielle sektor og boligsektoren, der indtil konjunkturnedgangen satte ind gav store skatteindtægter.

(6)

Opdateringen indeholder ikke noget mellemfristet mål for budgetstillingen. Ifølge de finanspolitiske fremskrivninger kan der forventes et fald i det strukturelle underskud på i gennemsnit næsten 1 procentpoint om året mellem 2010/2011 og 2013/2014. Programmet indeholder mellemfristede fremskrivninger, som er baseret på en uændret politik, og de forudser et vedvarende fald i det offentlige underskud. I henhold til programmet forventes det samlede underskud mellem 2010/2011 og 2013/2014 at blive reduceret med i gennemsnit omkring 1,25 procentpoint af BNP om året og slutte på 3,4 % af BNP ved udgangen af programperioden. Omkring tre femtedele af den planlagte tilpasning i den nominelle saldo mellem 2010/2011 og 2013/2014 afspejler et fald i udgiftskvoten. På udgiftssiden forventes den årlige nominelle stigningstakt mellem 2011/2012 og 2013/2014 at falde til 4 % fra i gennemsnit 5,25 % i den forudgående treårsperiode, skønt den skarpe dæmpning af udgiftsvæksten endnu ikke understøttes af detaljerede udgiftsplaner for de forskellige ministerier, hvilket afspejler proceduren med den treårige udgiftsoversigt. Regeringen har bebudet skatteforhøjelser og en forhøjelse af socialsikringsbidragene samt øgede effektivitetsfremmende foranstaltninger og deraf følgende besparelser inden for den offentlige sektor fra og med 2010/2011. Den offentlige bruttogæld forventes at vokse med 15,5 procentpoint over programperioden til 68,5 % af BNP i 2013/2014. Det er hensigten med dette program, at gælden som andel af BNP skal falde efter programperiodens udløb, senest i 2015/2016.

(7)

Budgetresultaterne er behæftet med forskellige risici. De prognoser for den økonomiske vækst i 2009/2010 og 2010/2011, som Kommissionens tjenestegrene udarbejdede i januar 2009, er langt mindre gunstige end forventningerne i programmet, idet der i henhold til førstnævnte forventes et underskud i 2010/2011, der ligger 2 procentpoint over tallet i programmet. Der er desuden sandsynlighed for, at den økonomiske aktivitet i 2010 bliver svagere end forventet i programmet, og dermed følger en risiko for, at de stimulerende foranstaltninger, der efter planen skal være midlertidige, ikke bringes til ophør i 2010. Det erkendes i programmet, at den finansielle sektors bidrag til den økonomiske aktivitet på mellemlang sigt bliver mindre end hidtil forventet, og at sammensætningen af den samlede efterspørgsel sandsynligvis vil generere færre skatteindtægter. Imidlertid forekommer den indkomstelasticitet, der opereres med i programmet efter 2010/2011, at ligge på den optimistiske side, og sammensætningen af den samlede efterspørgsel kan endda komme til at generere færre skatteindtægter, end det erkendes i programmet. I betragtning af disse negative risici bliver udviklingen i gældskvoten formentlig også mindre favorabel end forventet i programmet fra og med 2009/2010, hvilket indebærer, at der er risiko for større udgifter til gældsbetjening. Desuden er der risiko for, at regeringens indgreb til fordel for den finansielle sektor også kan føre til, at underskuddet og/eller gælden bliver større end forventet i programmet (3). Hovedparten af stigningen i den offentlige gæld som følge af støtteforanstaltningerne til fordel for den finansielle sektor, der i programmet beløber sig til omkring 5 procentpoint af BNP, forventes dog ikke at blive permanent. Når først økonomien er kommet på fode igen, og den finansielle sektor har stabiliseret sig, må det forventes, at de britiske myndigheder opnår kompensation for i hvert fald en del af den stigning i den offentlige gæld, som indgrebene til fordel for den finansielle sektor har medført, nemlig ved at sælge andele i finansieringsinstitutter tilbage til virksomheder i den private sektor og ved at opsige lån.

(8)

Skønt Det Forenede Kongerige starter ud fra en position med en forholdsvis lav offentlig gæld, og de budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring ligger tæt på EU-gennemsnittet, udgør den i programmet beregnede budgetstilling i 2008, som er væsentligt ringere end udgangspositionen i det forudgående program, en forøget risiko for bæredygtigheden i de offentlige finanser, selv før der tages hensyn til de langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring. Den finansielle krise kan også få negativ indflydelse på bæredygtigheden i de offentlige finanser, hvis ikke alle udgifterne til offentlig støtte kommer ind igen. Såfremt 2009-budgetstillingen som beregnet af Kommissionens tjenestegrene i deres foreløbige prognoser benyttes som udgangspunkt, vil finansieringsgabet vokse betydeligt. Desuden skønnes det, at bruttogældskvoten vil overskride traktatens referenceværdi før udgangen af referenceperioden. Hvis det primære underskud kan reduceres, vil det kunne bidrage til at mindske risikoen med hensyn til bæredygtigheden i de offentlige finanser på lang sigt, der efter den aftalte metode skønnes at være høj som følge af det nuværende store strukturelle underskud.

(9)

Den seneste markante forværring af Det Forenede Kongeriges offentlige finanser har sat de indenlandske finanspolitiske rammer under et intenst pres. I Pre-Budget Report fra 2008 blev de to eksisterende finanspolitiske regler sat midlertidigt ud af kraft og erstattet af en midlertidig operationel regel. Formålet med den nye regel er, når først økonomien kommer ud af mørket, at forbedre den konjunkturkorrigerede saldo hvert år, indtil den kommer i balance, og indtil gældskvoten begynder at falde. Den er udformet således, at der er skabt mulighed for større offentlig låntagning til støtte for økonomien på kort sigt, men den vil kræve en stramning i form af en finanspolitisk konsolidering af et ikke nærmere bestemt omfang, når først den britiske økonomi kommer ud af den nuværende recession. Nye finanspolitiske rammer forventes at være på plads før 2015/2016, men den præcise timing ligger endnu ikke helt fast. Virkningsfulde og troværdige reviderede finanspolitiske rammer vil være et vigtigt element for Det Forenede Kongerige, hvis landet skal have held med at levere den påkrævede konsolidering af de offentlige finanser på mellemlang sigt. Det nye program for effektiv udgiftsstyring, der blev lanceret som led i Comprehensive Spending Review fra 2007 og udvidet i Budget Report og Pre-Budget Report fra 2008, vidner om, at myndighederne fortsat vil være indstillet på, at den offentlige sektor i Det Forenede Kongerige skal levere valuta for pengene, og det vil de sikre ved bl.a. at sætte et ambitiøst mål for de besparelser, der kan opnås gennem effektivitetsfremmende foranstaltninger, og ved at indføre nye kontrol- og indberetningsregler. I opdateringen skitseres forskellige konkrete foranstaltninger, men det er fortsat uklart, hvordan de forskellige ministerier og politikområder vil blive berørt.

(10)

Som reaktion på finanskrisen har de britiske myndigheder truffet en række politikforanstaltninger med det formål at stabilisere den finansielle sektor og fremme långivningen. Gennem en kreditgarantiordning stilles der sikkerhed for kortfristede omsættelige værdipapirer udstedt af banker til refinansiering af gæld, der er forfalden til betaling. Desuden gjorde den særlige likviditetsordning, som Bank of England tilbød frem til januar 2009, det kun muligt for de deltagende banker at bytte illikvide aktiver ud med britiske skatkammerbeviser. Denne ordning er blevet efterfulgt af Bank of Englands »Discount Window Facility«, der fortsat giver banker adgang til langfristet likviditet, men til gengæld for en bredere vifte af sikkerhed. Foruden nationaliseringen af to finansieringsinstitutter, nemlig Northern Rock i februar 2008 og Bradford & Bingley i september 2008, indskød regeringen offentlig kapital svarende til 37 mia. GBP (2,5 % af BNP) i en række banker. Fra februar 2009 vil finansministeriet også tillade Bank of England at investere op til 50 mia. GBP (3,5 % af BNP) i værdipapirer udstedt af den private sektor. I januar 2009 bebudede regeringen også en ordning, hvorigennem banker får mulighed for at forsikre sig mod tab på aktiver, der er blevet særligt hårdt ramt af den aktuelle økonomiske nedgang, og i en erklæring fra Financial Services Authority (FSA) vedrørende kravene bankers egenkapital blev det præciseret, at banker af hensyn til deres udlånsvirksomhed kunne trække på deres reservekapital i økonomiske nedgangstider.

(11)

I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, bebudede Det Forenede Kongerige i november 2008 en række beskatningsmæssige incitamenter svarende til ca. 1,5 % af BNP i 2009, der forventes at dæmpe faldet i BNP i 2009 med omkring 0,5 procentpoint. Pakken er af midlertidig karakter og ankommer på rette tidspunkt, da foranstaltningerne tager sigte på at puste nyt liv i den indenlandske efterspørgsel i 2009. Den prognosticerede vækst i det offentlige underskud sammenholdt med det begrænsede finanspolitiske råderum i første omgang og det forhold, at der også mangler troværdige finanspolitiske rammer på mellemlang sigt, betyder, at det er afgørende vigtigt at vende disse incitamenter ved hjælp af en vedholdende konsolidering på mellemlang sigt. De fleste beskatningsmæssige foranstaltninger tager sigte på at styrke husholdningernes købekraft og har tendens til at begunstige de dele af befolkningen, der har det største forbrug. Andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger af strukturel karakter, har til formål at understøtte erhvervs- og investeringsaktiviteter, styrke de offentlige myndigheder med ansvar for beskæftigelse og forbedre efteruddannelsesmulighederne for de ledige. Endelig er der i forlængelse af den særlige pakke til støtte for boligejere (Homeowners Support Package) blevet bebudet nye foranstaltninger for at fremme tilpasningsprocessen på boligmarkedet. Disse foranstaltninger stemmer overens med den politiske målsætning om en stabilisering af produktionen på kort sigt og har relation til strukturreformprogrammet i Det Forenede Kongerige som led i Lissabondagsordenen.

(12)

I forlængelse af den ekspansive finanspolitiske kurs i de seneste år med primært gunstige økonomiske vilkår og vedtagelsen af pakken af stimulerende foranstaltninger for 2009 agter de britiske myndigheder at tilstræbe en konsolidering af de offentlige finanser svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på omkring 1 procentpoint om året på mellemlang sigt. Det er i overensstemmelse med denne konsolideringsstrategi meningen, at de stimulerende foranstaltninger skal være midlertidige. Der er imidlertid risiko for, at de stimulerende foranstaltninger, der efter planen skal være midlertidige, ikke bliver ophævet i 2010, hvis, således som forventet i henhold til Kommissionens foreløbige prognoser, det økonomiske genopsving ikke slår igennem i 2010 som forventet af de britiske myndigheder. Endelig forventes gældskvoten at vokse betydeligt i programperioden og overskride referenceværdien på 60 % af BNP fra og med 2009/2010.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der betydelige huller i programmets obligatoriske og fakultative data (4).

i)

at gennemføre de finanspolitiske planer, herunder de nationale stimulerende foranstaltninger i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan og inden for rammerne af SVP og samtidig forhindre en yderligere forværring af de offentlige finanser

ii)

at gennemføre en væsentlig budgetmæssig konsolidering i 2010/2011 og derefter og desuden fastlægge foranstaltninger, som understøtter tilpasningerne, så det sikres, at underskuddet hurtigt bringes ned under referenceværdien

iii)

at angive, hvordan de finanspolitiske rammer fremover vil blive anvendt på en måde, der kan bidrage til at forbedre den langsigtede bæredygtighed i de offentlige finanser.

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/39

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32009M5456. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/39

—

på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på webstedet EUR-Lex under dokumentnummer 32009M5474. EUR-Lex giver online adgang til EU-retten (http://eur-lex.europa.eu).

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/40

21.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/41