19.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

19.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/3

(1)

I henhold til grundforordningens artikel 5 offentliggjorde Kommissionen den 20. december 2006 en meddelelse (herefter »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af koks i stykker med en diameter på over 80 mm (koks 80+) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter »Kina« eller »det berørte land«).

(2)

Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 20. november 2006 af tre EF-producenter (herefter »klagerne«), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 30 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af koks 80+. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der foregik dumping af den pågældende vare, og at dette havde medført væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Den pågældende vare var allerede underlagt antidumpingforanstaltninger fra juni 2000 til 2004. Foranstaltningerne blev iværksat midlertidigt med Kommissionens beslutning nr. 1238/2000/EKSF (3) og endeligt ved Kommissionens beslutning nr. 2730/2000/EKSF (4) (herefter »de forudgående foranstaltninger«), men disse foranstaltninger blev suspenderet i marts 2004 ved Kommissionens beslutning 2004/264/EF (5) på grund af en midlertidig ændring i markedsforholdene. Suspensionen blev forlænget ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2004 (6) indtil den 15. december 2005, hvor foranstaltningerne udløb.

(4)

Kommissionen underrettede officielt de klagende producenter og andre EF-producenter, repræsentanterne for Kina, eksporterende producenter i Kina, importører/forhandlere samt brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. En producent i Kina samt producenter, brugere og én importør i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist, og som dokumenterede, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(5)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter og importører, der syntes at være involveret i undersøgelsen, og i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen fandtes det hensigtsmæssigt at anvende stikprøveudtagning.

(6)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle eksporterende producenter og importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og fremlægge oplysninger som specificeret i indledningsmeddelelsen. Da kun én eksporterende producent ønskede at samarbejde i undersøgelsen, besluttedes det, at stikprøver ikke var påkrævede.

(7)

For så vidt angår importører af koks 80+, ønskede kun én importør at samarbejde, og det besluttedes derfor ligeledes, at stikprøver ikke var påkrævede.

(8)

For at give den eneste samarbejdende eksporterende producent i Kina mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen eller individuel behandling i henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til denne kinesiske eksporterende producent. Den eksporterende producent anmodede hverken om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(9)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til parter, der vidstes at være berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra den eksporterende producent i Kina, fra fem producenter i Fællesskabet, fra én importør og fra 36 brugere. Endvidere fremsendte adskillige brugere kommentarer uden at besvare spørgeskemaet. Der indkom også besvarelser fra udvalget for europæiske støberisammenslutninger (Committee of Associations of European Foundries), der også svarede på sine medlemmers vegne, nemlig de nationale støberisammenslutninger i 17 EU-medlemsstater.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(11)

Da ingen havde anmodet om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, og det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina på grundlag af oplysninger fra det udvalgte referenceland, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

Producenter i referencelandet (USA):

(12)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 (herefter »undersøgelsesperioden«). For så vidt angår de udviklingstendenser, der var relevante for undersøgelsen af skade, analyserede Kommissionen perioden fra 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (herefter »den betragtede periode«).

(13)

Den pågældende vare er koks af stenkul i stykker med en diameter på over 80 mm (koks 80+) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter »den pågældende vare«), henhørende under KN-kode ex 2704 00 19.

(14)

Koks af stenkul i stykker med en diameter på over 80 mm (koks 80+) fremstilles af bituminøst kul, som er organisk sedimentsten, der udvindes af jorden. Stålindustrien anvender hovedsagelig små og mellemstor koks (koks 80–, også kaldet »højovnskoks«), hvorimod støbejerns- og isolationsindustrien anvender større koks (koks 80+, også kaldet »støberikoks«) til deres kupolovne. Begge disse kokstyper henhører under samme KN-kode.

(15)

Det fremgik af undersøgelsen, at alle typer af den pågældende vare, uanset forskelle i råkulkvalitet, forskelle i fremstillingsmetoderne og forskelle i klumpstørrelse, har samme grundlæggende tekniske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål som forbrændingsmiddel i kupolovne.

(16)

Det konkluderes derfor, at den pågældende vare er støberikoks med oprindelse i Kina, dvs. koks i stykker med en diameter på over 80 mm af en type, der anvendes i kupolovne. Det konkluderes endvidere, at alle kvaliteter af støberikoks er en og samme vare, da de alle har de samme grundlæggende tekniske og kemiske egenskaber og de samme anvendelsesformål.

(17)

Det fremgik af undersøgelsen, at koks 80+ fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, koks 80+ fremstillet i Kina og solgt til eksport til Fællesskabet og koks 80+ fremstillet og solgt i referencelandet (USA) har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål. Det konkluderes derfor, at der jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen er tale om samme vare.

(18)

Som allerede nævnt i betragtning 6 ovenfor samarbejdede kun én kinesisk eksporterende producent i proceduren. Denne eksporterende producents eksport udgjorde under 30 % af den samlede import til Fællesskabet af koks 80+ med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden. Det konkluderes derfor, at samarbejdsgraden er meget lav. De kinesiske repræsentanter er blevet oplyst om, at en så lav samarbejdsgrad kan medføre anvendelse af artikel 18 i grundforordningen.

(19)

I indledningsmeddelelsen påtænktes det at vælge USA som et egnet referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Kina, og de berørte parter anmodedes om at fremsætte bemærkninger til dette valg. Der blev ikke fremsat kommentarer eller indvendinger fra nogen parter i denne forbindelse.

(20)

USA har et relativt stort og åbent hjemmemarked for koks 80+ med fem hjemmemarkedsproducenter (i undersøgelsesperioden) og et tilstrækkelig importniveau. Der anvendes endvidere produktionsmetoder for den pågældende vare, der er sammenlignelige med de i Kina anvendte.

(21)

Man undersøgte også egnetheden for andre lande, der fandtes muligvis at have en produktion af koks 80+. For Australiens vedkommende, der var det eneste land, hvor der fandtes beviser for en produktion af den pågældende vare, fremgik det af oplysninger fra den eneste australske producent, at det australske hjemmemarked er meget begrænset.

(22)

Under disse omstændigheder forekom valget af USA som referenceland rimeligt og berettiget. Der blev derfor anmodet om samarbejde med den amerikanske sammenslutning af koksproducenter.

(23)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, beregnedes den normale værdi på grundlag af de kontrollerede oplysninger, der blev modtaget fra de to samarbejdende producenter i USA.

(24)

For at fastsætte den normale værdi undersøgte Kommissionen først, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen, om de to samarbejdende producenter i USA's samlede hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder af samme vare var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg til Fællesskabet, dvs. om det samlede salgsvolumen udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde, der blev eksporteret til Fællesskabet. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at den pågældende vare består af en enkelt produkttype.

(25)

Kommissionen undersøgte derefter, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen, om det ovennævnte hjemmemarkedssalg kunne anses for at have fundet sted i normal handel. Man konstaterede, at over 95 % af salgsvolumen på hjemmemarkedet var profitabelt.

(26)

Som følge heraf fastsattes den normale værdi som de to samarbejdende amerikanske producenters vejede gennemsnitlige salgspris på hjemmemarkedet for alle salgstransaktioner til uafhængige kunder.

(27)

Som følge af det begrænsede samarbejde fra Kina blev eksportprisen hovedsagelig fastsat med udgangspunkt i de bedste foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen. Siden januar 2006 findes der ikke nogen særskilt Taric-kode for koks 80+. Derfor har man ikke kunnet anvende Eurostat-tal til udregning af de kinesiske eksportpriser for koks 80+ eller volumen for undersøgelsesperioden. Man kunne imidlertid få detaljerede oplysninger om mængder af og priser for koks 80+ importeret fra Kina i undersøgelsesperioden fra toldmyndighederne i de importerende medlemsstater.

(28)

Da sådanne oplysninger om import af den pågældende vare i undersøgelsesperioden var de bedste foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen, blev de anvendt til at vurdere mængder af og priser for importen fra Kina i undersøgelsesperioden. Da den eneste samarbejdende eksporterende producent havde fremsendt oplysninger om eksportpriserne, blev disse oplysninger også taget i betragtning, hvorved det konstateredes, at de var på linje med de oplysninger, der var fremkommet fra de ovennævnte toldmyndigheder. Den vejede gennemsnitlige nettoeksportpris ab fabrik udarbejdet på basis af disse oplysninger udgjorde 107,73 EUR pr. ton.

(29)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, korrigeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Følgelig blev der justeret for forskelle i fysiske egenskaber, rabatter, transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger, kredit- og eftersalgsserviceomkostninger, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

(30)

Den eneste samarbejdende kinesiske eksporterende producent hævdede, at den pågældende vare importeret fra Kina i undersøgelsesperioden var af en afvigende kvalitet end den samme vare fremstillet i referencelandet og krævede yderligere sigtning, inden den reelt kunne sælges.

(31)

Der blev foretaget en sammenligning af de kemiske og størrelsesmæssige kvalitetskrav for den pågældende vare og den samme vare i referencelandet, og der blev indrømmet en justering for de konstaterede kvalitetsforskelle. For så vidt angår sigtningen i Europa er en justering ikke nødvendig, da sigtningen finder sted efter fastsættelsen af cif-værdien, som er udgangspunkt for eksportprisen ab fabrik.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi ab fabrik og den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør den landsdækkende dumpingmargen 53,3 %.

(33)

Som allerede nævnt i betragtning 3 ovenfor, blev der i 2000 indført antidumpingforanstaltninger på koks 80+ med oprindelse i Kina. Disse foranstaltninger blev suspenderet i marts 2004 og udløb i december 2005. I den betragtede periode var der således foranstaltninger i kraft over for import fra det pågældende land.

(34)

Inden for Fællesskabet fremstilles den samme vare af syv producenter. Produktionen fra disse syv EF-producenter anses derfor for at udgøre Fællesskabets produktion, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(35)

Af disse syv producenter erklærede i alt fem, at de var interesseret i at samarbejde i proceduren inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen, og de samarbejdede korrekt i forbindelse med undersøgelsen. De fem producenter tegnede sig for en stor del af den samlede produktion i Fællesskabet af den samme vare, i dette tilfælde ca. 75 %. De fem samarbejdende producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (herefter »EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De resterende to EF-producenter vil herefter blive omtalt som »de øvrige EF-producenter«. Ingen af de to øvrige EF-producenter gjorde indsigelse mod klagen.

(36)

EF-forbruget blev fastsat ud fra salgsmængden af EF-erhvervsgrenens egen produktion, som er bestemt for EF-markedet, oplysninger om salgsmængde i Fællesskabet for de øvrige EF-producenters vedkommende og sammenlignet med anslåede oplysninger fra de øvrige EF-producenter og oplysninger fra brugere, samt på basis af importtallene. For så vidt angår de kinesiske importtal fandtes der ikke nogen særskilt Taric-kode for koks 80+ i 2006, og derfor ingen Eurostat-tal. Derfor har man foreløbig fastsat importmængderne for undersøgelsesperioden ud fra detaljerede oplysninger fra toldmyndighederne i de importerende medlemsstater, som allerede nævnt i betragtning 27 ovenfor. For årene 2003 og 2005 er importmængderne foreløbig blevet baseret på oplysninger fra Eurostat, der er blevet sammenlignet med markedsoplysninger indhentet som led i undersøgelsen fra brugere og importører. For så vidt angår 2004 er der en skarp kontrast mellem Eurostat-oplysningerne om importmængderne og de markedsoplysninger, der blev indhentet som led i undersøgelsen fra producenter, importører og brugere. I henhold til markedsoplysningerne var der kun en ringe kinesisk import i 2004, hvorimod tallene fra Eurostat udviser en væsentlig stigning i denne import i 2004. Det forekommer derfor sandsynligt, at importørerne efter suspensionen af de foreløbige foranstaltninger i marts 2004 deklarerede nogen import af koks 80– under Taric-koden for koks 80+, og at oplysningerne fra Eurostat derfor ikke giver noget korrekt billede af importmængderne i 2004. Derfor, og på grund af det meget ringe samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter og importørerne i Fællesskabet, er importmængderne for 2004 på nuværende tidspunkt af undersøgelsen blevet fastsat med udgangspunkt i de i klagen indeholdte oplysninger, som er på linje med de oplysninger, der blev indhentet som led i undersøgelsen fra importører og brugere. Kommissionen vil dog fortsætte sin undersøgelse om importmængderne, før der vil blive truffet endelig afgørelse om dette forhold.

(37)

På grundlag af ovenstående konstaterede man, at forbruget i Fællesskabet steg i den betragtede periode, og i undersøgelsesperioden var fællesskabsmarkedet for den pågældende vare og den samme vare cirka 25 % større end i 2003.

(38)

Baseret på de foreliggende oplysninger fra toldmyndighederne og samarbejdende parter har Kina i hele den betragtede periode været den eneste kilde til import af den pågældende vare til Fællesskabet. Derfor betragtes hele importmængden til Fællesskabet i den betragtede periode som havende oprindelse i Kina.

(39)

Baseret på de aktuelt foreliggende oplysninger, som allerede anført i betragtning 36 ovenfor, konstateredes det, at importmængderne fra Kina af den pågældende vare til Fællesskabet steg med 45 % fra 2003 (ca. 311 000 tons) til undersøgelsesperioden (over 452 000 tons).

(40)

Markedsandelen for import fra det pågældende land steg fra 24 % i 2003 til 28 % i undersøgelsesperioden, dvs. med 4 procent. I selve undersøgelsesperioden steg markedsandelen for import fra det pågældende land med 3 procentpoint i forhold til 2005.

(41)

Eftersom der ikke findes Eurostat-oplysninger om importen fra Kina af den pågældende vare for 2006 (se betragtning 36 ovenfor) og på grund af det meget begrænsede samarbejde fra kinesiske eksporterende producenter og importører i Fællesskabet, er gennemsnitsprisen for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina for undersøgelsesperioden foreløbig blevet fastsat med udgangspunkt i de ovenfor i betragtning 27 anførte detaljerede oplysninger fra EU-toldmyndighederne. For årene 2003-2005 er gennemsnitsimportprisen foreløbig blevet fastsat med udgangspunkt i Eurostat-oplysninger, der stemmer overens med undersøgelsesresultaterne. For så vidt angår tallene for 2004 bør det bemærkes, at om end de (som allerede anført i betragtning 36 ovenfor) forekommer ukorrekte for så vidt angår importmængderne, er Eurostat-oplysningerne vedrørende importpriserne for 2004 i overensstemmelse med undersøgelsesresultaterne og prissammenligninger mellem pristendenser for koks 80+ og koks 80– i hele den betragtede periode. Derfor har man foreløbig anvendt Eurostat-oplysninger til fastsættelse af importpriserne også for 2004. Kommissionen vil dog fortsætte sin undersøgelse om importpriserne, før der vil blive truffet endelig afgørelse om dette forhold.

(42)

Baseret på de ovenstående oplysninger kan man konstatere, at gennemsnitsprisen for import af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev mere end fordoblet fra 2003 (122 EUR/ton) til 2004 (275 EUR/ton), men at der skete et væsentligt fald i 2005 (224 EUR/ton), en tendens, der fortsatte i undersøgelsesperioden (156 EUR/ton). Procentuelt faldt priserne med 35 % fra 2004 til undersøgelsesperioden; i hele den betragtede periode (2003-UP) steg priserne dog med 27 %.

(43)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen prisoplysningerne for undersøgelsesperioden. De relevante priser er EF-erhvervsgrenens salgspriser, som er nettopriser efter fradrag for rabatter og afslag. Disse priser justeredes om nødvendigt til ab fabrik, dvs. med fradrag af fragtomkostninger i Fællesskabet. De pågældende landes importpriser, som allerede nævnt i betragtning 41 ovenfor baseret på de tilgængelige oplysninger, blev om nødvendigt justeret til cif-priser, frit Fællesskabets grænse, og om nødvendigt justeret for omkostninger efter importen (sigtnings- og toldbehandlingsomkostninger), som var gældende for importører i Fællesskabet.

(44)

Sammenligningen viste, at den pågældende vare med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der procentmæssigt underbød EF-erhvervsgrenens salgspriser med 10,2 %.

(45)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(46)

Fra et niveau på omkring 824 000 tons i 2003 steg EF-erhvervsgrenens produktion til et højdepunkt på omkring 1 017 000 tons i 2004, der senere faldt i 2005 og igen steg lidt i undersøgelsesperioden. Den væsentlige stigning i EF-erhvervsgrenens produktion i 2004 kan forklares ved, at der var ringe udbud på markedet på grund af ringe import fra Kina, og at anlæg til fremstilling af koks 80+ i Fællesskabet blev lukket. Overordnet set steg produktionen i den betragtede periode med 18 % til omkring 971 000 tons i undersøgelsesperioden.

(47)

EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet var stabil omkring 1,1 mio. tons i hele den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen var 75 % i 2003. Den steg til 93 % i 2004, faldt let til 87 % i 2005, og steg igen til 89 % i undersøgelsesperioden. Det bør bemærkes, at denne industrigren er speciel i og med, at dens produktionskapacitetsgrad er temmelig stabil, da produktionsprocessen ikke uden videre kan standses midlertidigt.

(48)

EF-erhvervsgrenens salg af sin egen produktion til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet steg markant i 2004 (40 %), men faldt noget i løbet af 2005 (et fald på 12 procentpoint) og undersøgelsesperioden (et fald på yderligere 3 procentpoint). Overordnet set steg salgsmængden med 25 % i hele den betragtede periode, dvs. med en procentsats tilsvarende væksten i fællesskabsforbruget.

(49)

EF-erhvervsgrenens markedsandel var forholdsvis stabil i den betragtede periode, og lå på omkring 51 % både i 2003 og i undersøgelsesperioden. Man kunne konstatere en midlertidig stigning i 2004 på grund af manglende import fra Kina. Over hele den betragtede periode har EF-erhvervsgrenen kunnet udnytte det øgede marked, dvs. det stigende forbrug i Fællesskabet, til at bibeholde sin markedsandel. Hvis man derimod betragter undersøgelsesperioden har EF-erhvervsgrenen mistet omkring 2,5 % af sin markedsandel i forhold til 2005.

(50)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvor fællesskabsforbruget steg med 25 procentpoint, steg EF-erhvervsgrenens salgsmængde på fællesskabsmarkedet tilsvarende, og dens markedsandel forblev derfor uændret. I den samme periode steg markedsandelen for dumpet import med omkring 4 procentpoint, svarende til en stigning på omkring 141 000 tons solgt på fællesskabsmarkedet.

(51)

Gennemsnitsenhedspriserne for EF-erhvervsgrenens salg af sin egen produktion til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet steg markant fra 2003 (154 EUR/ton) til 2005 (244 EUR/ton), og faldt derefter i undersøgelsesperioden, men var dog stadig 29 % højere end i 2003 (199 EUR/ton).

(52)

Under hensyntagen til omfanget af prisunderbud for den pågældende import har denne import uden tvivl indvirket på EF-erhvervsgrenens salgspriser.

(53)

EF-erhvervsgrenens slutlagre steg markant i den betragtede periode. Lagrene steg først med 29 % i 2004, med yderligere 41 procentpoint i 2005 og med 88 procentpoint i undersøgelsesperioden. Lagerbeholdningerne er imidlertid relativt ubetydelige i forhold til omfanget af den årlige produktion (omkring 3,5 % i 2003 og 7,6 % i undersøgelsesperioden). Eftersom EF-erhvervsgrenens EU-salgsmængde, som beskrevet i betragtning 48 ovenfor, generelt steg, kan de større slutlagre forklares ved faldet i EF-erhvervsgrenens eksportsalg i den betragtede periode, som beskrevet i betragtning 70 nedenfor.

(54)

EF-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af den samme vare forblev stabile i den betragtede periode, omkring 9 mio. EUR årligt, undtagen et midlertidigt lavere niveau i 2004. EF-erhvervsgrenens investeringer vedrørte hovedsageligt vedligeholdelse og fornyelse af eksisterende udstyr (i et vist omfang for at kunne opfylde visse EU-miljøkrav) og ikke med henblik på at øge produktionskapaciteten.

(55)

I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens rentabilitet, udtrykt som procentsats af nettosalget, markant fra 2003 (11 %) til 2005 (18 %), men situationen ændrede sig dramatisk i undersøgelsesperioden, hvor EF-erhvervsgrenen begyndte at lide tab (– 1 %). Dette markante fald i EF-erhvervsgrenens rentabilitet skyldtes et kraftigt fald i salgspriserne mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

(56)

Afkastet af investeringerne, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk udviklingen i rentabiliteten.

(57)

EF-erhvervsgrenens likviditet udviste en lignende negativ tendens, hvilket medførte en væsentlig generel forringelse af EF-erhvervsgrenens finansielle situation i undersøgelsesperioden.

(58)

Undersøgelsen afslørede ingen reelle vanskeligheder hos EF-erhvervsgrenen med hensyn til at rejse kapital. I den henseende bør det dog bemærkes, at erhvervsgrenens særlige karakteristika, dvs. at produktionsprocessen ikke kan standses, uden at ovnene ødelægges, bevirker, at nedlukning og senere nystart af visse ovne ville kræve meget betydelige ekstra investeringer (af EF-erhvervsgrenen anslået til omkring 2 mio. EUR pr. ovn). EF-erhvervsgrenen anslår, at muligheden for at rejse yderligere kapital til sådanne investeringer vil være begrænset, medmindre investorerne har tillid til koks 80+-markedets rentabilitet. Derfor er EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet nødvendigvis forholdsvis fast.

(59)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen steg med 13 % fra 2003 til undersøgelsesperioden. Sammenholdt med den øgede produktion forblev EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrkes produktivitet, målt i ton/ansat/år, stabil. De gennemsnitlige årlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 9 % over den betragtede periode.

(60)

Hvad angår virkningerne for EF-erhvervsgrenen af den aktuelle dumpingmargens størrelse, kan disse ikke anses for at være ubetydelige i betragtning af dumpingimportens omfang, markedsandele og priser.

(61)

Som allerede anført i betragtning 3 ovenfor blev de hidtidige antidumpingforanstaltninger suspenderet i marts 2004, da man formodede, at den midlertidige ændring i markedsforholdene ville bevirke, at skaden i forbindelse med import af den pågældende vare med oprindelse i Kina sandsynligvis ikke ville genopstå. Den daværende undersøgelsesperiode for mængder og priser af den pågældende vare var fra den 1. oktober 2002 til den 30. september 2003. Denne suspension blev forlænget til december 2005, hvor foranstaltningerne udløb. På grund af dette vurderes det, at tidligere dumping ikke har haft væsentlig indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i løbet af den betragtede periode i denne undersøgelse.

(62)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden steg mængden af dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i Kina med 45 %, og den hertil svarende markedsandel for dumpingimporten steg med omkring 4 procentpoint. Gennemsnitspriserne på dumpingimporten var lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode, med undtagelse af det usædvanlige år 2004. I undersøgelsesperioden underbød priserne for importen fra det pågældende land væsentligt EF-erhvervsgrenens priser, da man kunne konstatere en underbudsmargen på 10,2 %.

(63)

Frem til 2005 udviklede de fleste skadesindikatorer for EF-erhvervsgrenen sig i positiv retning (selv om en vis stabilisering fra det ekstraordinære år 2004 allerede kunne konstateres i 2005), men der var tale om en negativ udvikling i undersøgelsesperioden. Dette gælder i særlig grad for de finansielle indikatorer for EF-erhvervsgrenen, navnlig rentabiliteten: fortjenstmargenerne, der i 2004-2005 udgjorde 17-18 %, faldt markant i undersøgelsesperioden, og EF-erhvervsgrenen led tab. Også afkastet af investeringerne og likviditeten udviklede sig negativt. Denne markant negative udvikling skyldtes et stort fald i priserne mellem 2005 og undersøgelsesperioden, hvor den gennemsnitlige salgspris for den samme vare fremstillet af EF-erhvervsgrenen faldt med 19 %, og dermed skadede rentabiliteten.

(64)

Et stort antal andre skadesindikatorer udviklede sig også negativt mellem 2005 og undersøgelsesperioden, om end ikke i samme omfang som rentabiliteten: EF-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med omkring 3 %, EF-erhvervsgrenen mistede 2,5 % af dens markedsandel, og dens gennemsnitlige salgspriser faldt med 19 %. På den anden side udviste produktionsmængde, kapacitetsudnyttelse og beskæftigelse en i nogen grad positiv udvikling fra 2005 til undersøgelsesperioden.

(65)

Konklusionen er derfor foreløbig, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(66)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, har Kommissionen undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(67)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden steg omfanget af importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina med 45 %, og dens andel af fællesskabsmarkedet lå på et betydeligt niveau i hele den betragtede periode, dvs. mindst en markedsandel på 24 %. I undersøgelsesperioden var markedsandelen 28 %. Gennemsnitsprisen for denne import steg generelt med 46 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden, men priserne var generelt lavere end EF-erhvervsgrenens i den betragtede periode, undtagen det ekstraordinære år 2004. I undersøgelsesperioden underbød gennemsnitsprisen for import fra Kina EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser med 10,2 %. For at sikre sin tilstedeværelse på hjemmemarkedet og på grund af de lave priser forårsaget af importen fra Kina var EF-erhvervsgrenen tvunget til at sænke sine salgspriser med 29 % i undersøgelsesperioden. Til trods herfor mistede EF-erhvervsgrenen 2,5 % af sin markedsandel fra 2005 til undersøgelsesperioden.

(68)

Som følge af denne illoyale prispolitik i forbindelse med dumpingimporten fra Kina blev EF-erhvervsgrenens priser trykket og kunne ikke længere dække de betydelige omkostninger til råmaterialer. Det blev yderligere bekræftet af den betydelige forringelse af EF-erhvervsgrenens rentabilitet i undersøgelsesperioden.

(69)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at lavprisimporten fra Kina, som i væsentlig grad underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, og hvis omfang også øgedes, spillede en afgørende rolle ved forværringen af EF-erhvervsgrenens situation, hvilket afspejles i det markante fald i rentabiliteten og forværring af andre finansielle indikatorer i undersøgelsesperioden, samt i et fald i markedsandelen.

(70)

Det fremgår af tabellen nedenfor, at EF-erhvervsgrenens eksportsalgsmængde for koks 80+ faldt med 36 % i den betragtede periode. I undersøgelsesperioden derimod, hvor EF-erhvervsgrenens rentabilitet, som forklaret ovenfor, styrtdykkede, var der en væsentlig fremgang i eksportsalget. Hertil kommer, at eksportsalgsniveauet ikke er specielt vigtigt i sammenhæng med EF-erhvervsgrenens samlede salg, da eksporten kun udgør 10 % af det samlede salg i undersøgelsesperioden. Kommissionen finder derfor, at faldet i eksportaktiviteten ikke væsentligt har bidraget til den materielle skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(71)

I henhold til de bedste oplysninger anført i betragtning 38 ovenfor var der ingen import fra andre tredjelande end Kina i den betragtede periode. Kommissionen finder derfor, at import til EU med oprindelse i andre tredjelande ikke har bidraget til den materielle skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(72)

Som allerede anført i betragtning 35 ovenfor samarbejdede de to øvrige EF-producenter ikke i forbindelse med undersøgelsen. Disse to producenter stillede dog visse oplysninger om deres samlede produktion og salgsmængder til rådighed for Kommissionen, som blev sammenholdt med oplysninger indhentet fra de samarbejdende EF-producenter. Der fandtes ingen oplysninger om de øvrige EF-producenters salgspriser.

(73)

Ud fra de foreliggende oplysninger skønnes det, at de to øvrige EF-producenters salgsmængde i Fællesskabet udgjorde mellem 280 000 og 380 000 tons i undersøgelsesperioden (8). Tilsvarende udgjorde deres markedsandel omkring 20 %. Som konstateret ovenfor forblev EF-erhvervsgrenens markedsandel relativt stabil i hele den betragtede periode, mens den kinesiske imports markedsandel i samme periode steg med 4 procentpoint. Derfor må importen fra Kina logisk set også have overtaget væsentlige markedsandele fra de øvrige EF-producenter, når man betragter hele perioden. Imidlertid svarer den vækst på 3 procentpoint af markedsandelen, som den kinesiske import opnåede i undersøgelsesperioden, til et tilsvarende tab i markedsandelen for EF-erhvervsgrenen (2,5 procentpoint).

(74)

I betragtning af ovennævnte og de manglende oplysninger om det modsatte konkluderes det foreløbigt, at de øvrige EF-producenter ikke har bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(75)

Visse interesserede parter hævdede, at den skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes stigninger i råvarepriserne. Det konstateredes, at den grundlæggende råvare, der anvendes ved fremstillingen af koks 80+, er kokskul, der tegner sig for omkring 50 % af produktionsomkostningerne for koks 80+. Det kokskul, der benyttes af EF-erhvervsgrenen, importeres fra USA, undtagen for én EF-producent, der anvender lokalt udvundet kokskul. For så vidt angår priserne på det af EF-erhvervsgrenen benyttede kokskul fremgik det af undersøgelsen, at de steg væsentligt og konstant i den betragtede periode, som det fremgår af nedenstående tabel:

(76)

I denne forbindelse kunne stigningen i råvarepriserne mellem 2003 og 2005 overvæltes på EF-erhvervsgrenens salgspriser, der som nævnt i betragtning 51 steg i samme periode, hvilket faldt sammen med EF-erhvervsgrenens højere fortjenstmargener. I modsætning hertil forværredes EF-erhvervsgrenens finansielle situation dramatisk i undersøgelsesperioden, til trods for en prisstigning på råmaterialer på kun 1 procentpoint i forhold til 2005, da EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt kraftigt.

(77)

Kommissionen finder derfor, at råvarepriserne ikke bidrog til den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(78)

Det kan konkluderes, at ovenstående analyse har vist, at importen fra Kina bevirkede et væsentligt prisfald på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden, hvor importen fra Kina i væsentlig grad underbød EF-erhvervsgrenens priser. Dette prisfald førte til et skarpt fald i EF-erhvervsgrenens salgspriser, hvilket faldt sammen med et abrupt fald i EF-erhvervsgrenens rentabilitet, forrentning af investeringer og likviditet. Herudover bevirkede den øgede import fra Kina i undersøgelsesperioden en stigende markedsandel (3 procentpoint), hvilket medførte et tilsvarende fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel (2,5 procentpoint).

(79)

På den anden side set viste undersøgelsen af andre faktorer, der kunne have skadet EF-erhvervsgrenen, at ingen af disse kunne have haft nogen væsentlig virkning.

(80)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten med oprindelse i det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(81)

På dette grundlag undersøgtes det, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng er tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Der blev således i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen taget hensyn til de mulige virkninger for alle involverede parter i procedurerne, hvis der indføres foranstaltninger, eller hvis der ikke indføres foranstaltninger. De faktiske tal er i det efterfølgende blevet indekseret af fortrolighedshensyn.

(82)

Som allerede anført i betragtning 35 ovenfor består EF-erhvervsgrenen af fem virksomheder med produktionsanlæg i Tjekkiet, Italien og Spanien, der beskæftiger omkring 750 personer, der er direkte involveret i produktion, salg og administration af den samme vare. Hvis der indføres foranstaltninger, forventes prisdykket på fællesskabsmarkedet at ophøre og EF-erhvervsgrenens salgspriser at begynde at rette sig op, hvilket vil bevirke, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation forbedres.

(83)

Hvis der derimod ikke bliver truffet nogen antidumpingforanstaltninger, kan der forventes en fortsat negativ tendens i udviklingen af EF-erhvervsgrenens finansielle indikatorer, og ikke mindst rentabiliteten. EF-erhvervsgrenen vil så miste yderligere betydelige markedsandele, da den ikke længere vil være i stand til at følge markedspriserne for varer importeret fra Kina. Dette vil sandsynligvis føre til nedskæringer i produktion og investeringer, lukning af visse produktionsanlæg og nedlæggelse af arbejdspladser i Fællesskabet.

(84)

Det konkluderes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(85)

Som allerede anført i betragtning 9 ovenfor indkom der kun besvaret spørgeskema fra én importør/forhandler. Ud fra oplysningerne i betragtning 36 stod denne virksomhed i undersøgelsesperioden for næsten hele Fællesskabets import af den pågældende vare.

(86)

Med udgangspunkt i de af den pågældende importør fremsendte oplysninger kunne det fastslås, at andelen af importen af den pågældende vare fra Kina udgjorde omkring 20 % af virksomhedens samlede omsætning i undersøgelsesperioden. Den pågældende importør/forhandler køber ikke udelukkende koks 80+ fra Kina, men også andetsteds, bl.a. hos EF-erhvervsgrenen. Den gennemsnitlige fortjenstmargen for den pågældende importør/forhandler i dennes handel med koks 80+ er på 5-10 %.

(87)

Den samarbejdende importør går ikke ind for, at der indføres foranstaltninger. På grund af den meget stærke stilling, som denne importør har inden for import af den pågældende vare, er det dog sandsynligt, at størstedelen, om ikke alle prisstigninger, på grund af foranstaltningerne vil kunne væltes over på brugerne. I den forbindelse vil indførelsen af antidumpingtold på import fra Kina, jf. betragtning 82 ovenfor, højst sandsynligt føre til en justering af markedspriserne i en let opadgående retning. Derfor kan importører, som køber den pågældende vare i Kina, forventes at kunne vælte disse toldomkostninger over på den endelige kunde. I betragtning af, hvor lidt salget af denne vare betyder i importørens aktiviteter og dennes fortjenstmargen på handel med koks 80+, forventes den foreløbigt fastsatte told under alle omstændigheder ikke i væsentlig grad at påvirke denne erhvervsdrivendes finansielle situation.

(88)

Som allerede anført i betragtning 9 ovenfor blev der modtaget besvarelser af spørgeskemaerne og andre bemærkninger fra et stort antal brugere og deres sammenslutninger. Brugerindustrien i Fællesskabet består af to hovedsektorer, nemlig producenter af stenuld og støberier.

(89)

Datterselskaber af Rockwool International A/S (herefter »Rockwool«), der tegner sig for næsten hele produktionen af stenuld i Fællesskabet, besvarede det spørgeskema for brugere, det modtog i forbindelse med undersøgelsen. Rockwool anvender i forbindelse med produktionen af stenuld koks 80+ som forbrændingsmiddel til smeltning af sten. Stenuld benyttes hovedsagelig som isoleringsmateriale. Rockwool-gruppen havde som helhed i undersøgelsesperioden en fortjenstmargen på over 10 %.

(90)

Det er konstateret, at Rockwool tegnede sig for omkring 13 % af det samlede forbrug af koks 80+ i Fællesskabet i undersøgelsesperioden og for omkring 18 % af den samlede import af kinesisk koks 80+.

(91)

Selskabet har 15 produktionsanlæg i Fællesskabet, der tilsammen beskæftiger omkring 6 600 personer. Kinesisk koks 80+ benyttes af produktionsanlæg i tre EU-medlemsstater, der samlet beskæftiger 2 400 personer, hvorimod resten af produktionsanlæggene benytter EF-koks 80+. I undersøgelsesperioden tegnede koks 80+ sig for mellem 4 % og 8 % af de samlede produktionsomkostninger for de Rockwool-produktionsanlæg, der benytter kinesisk koks 80+.

(92)

Støberier tegner sig for omkring 80 % af det samlede forbrug af koks 80+ i Fællesskabet. Koks 80+ benyttes i støberierne som forbrændingsmiddel til smeltning af affaldsmetal til fremstilling af jernholdige støbninger, der benyttes ved fremstilling af dele til automobil-, ingeniør- og maskinsektoren samt til offentlige værker.

(93)

Den mulige virkning af antidumpingforanstaltninger på støberier blev vurderet ud fra besvarelser af spørgeskemaer fra støberier i Fællesskabet, der repræsenterer omkring 18 % af det samlede forbrug af koks 80+ i Fællesskabet og også omkring 18 % af den samlede import af den pågældende vare fra Kina i undersøgelsesperioden. Der blev også modtaget underbyggede bemærkninger fra udvalget for europæiske støberisammenslutninger (Committee of Associations of European Foundries) og den tyske nationale sammenslutning af støberier.

(94)

Det er konstateret, at koks 80+ tegnede sig for 3-6 % af de undersøgte støberiers samlede produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. Dette er i kontrast til påstanden fra udvalget for europæiske støberisammenslutninger, der hævder, at koksprisens andel i støbejernsprisen kan være op til 15 %.

(95)

Brugernes første argument mod indførelsen af foranstaltninger er, at EF-erhvervsgrenen ikke alene har tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgslen efter koks i Fællesskabet. Dette er også blevet anerkendt af EF-erhvervsgrenen, ligesom det også klart fremgår af, at fællesskabsforbruget i undersøgelsesperioden lå på 1,6 mio. tons (som i henhold til brugernes prognoser sandsynligvis ville stige i de kommende år), hvorimod den samlede fællesskabsproduktion i henhold til oplysninger indhentet hos både EF-erhvervsgrenens producenter og de øvrige fællesskabsproducenter (se betragtning 72 ovenfor) på daværende tidspunkt lå på omkring 1,3 mio. tons. Eftersom EF-erhvervsgrenen drives med en høj kapacitetsudnyttelsesgrad, er det indlysende, at import er krævet for at opfylde brugerbehovene, også selv om hele fællesskabsproduktionen ville blive brugt inden for Fællesskabet.

(96)

I denne forbindelse skal det bemærkes, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at afhjælpe illoyal handelspraksis, der har en skadelig virkning for EF-erhvervsgrenen, og genskabe en situation med effektiv konkurrence på fællesskabsmarkedet, men ikke at bringe en import til ophør. For så vidt angår konkurrencesituationen på fællesskabsmarkedet skal to forhold understreges. Skønt den ønskede effekt af en indførelse af antidumpingforanstaltninger er en prisstigning på importen med oprindelse i Kina, vil foranstaltningerne for det første ikke lukke fællesskabsmarkedet for de kinesiske importører, og kinesiske varer vil derfor fortsat kunne være til stede på markedet.

(97)

Herudover påstod brugerne, at indførelse af foranstaltninger vil medføre øgede anskaffelsesomkostninger, hvilket vil kunne påvirke deres konkurrenceevne og dermed udsætte deres produktion i Fællesskabet for risiko. Man hævdede også, at situationen ville være endnu mere vanskelig for de brugere, der ikke kan skifte fra at anvende kinesisk koks 80+ til europæisk koks 80+, da de ikke har anden mulighed end at betale den ekstra økonomiske byrde, som antidumpingafgiften udgør.

(98)

Det fremgik af undersøgelsen, at koks 80+ tegner sig for mellem 4 % og 8 % af de samlede omkostninger ved fremstilling af stenuld og 3-6 % af støberiernes samlede omkostninger. Dette betyder, at selv om importørerne ville blive tvunget til at vælte alle meromkostninger i forbindelse med afgiften over på brugerne, vil en antidumpingtold som den foreslåede derfor højst medføre en gennemsnitlig hypotetisk stigning i både Rockwools og støberiernes produktionsomkostninger på omkring 1 %.

(99)

Det skal desuden bemærkes, at hvis EF-erhvervsgrenen for koks 80+ indskrænkes eller forsvinder, vil de disponible forsyningskilder også blive begrænset med deraf følgende negative konsekvenser for brugerne i Fællesskabet, for hvem koks 80+ er af strategisk betydning. I så fald kan forsyningen af koks 80+ i Fællesskabet blive fuldstændig afhængig af den kinesiske produktion, der så vil indtage en dominerende stilling på fællesskabsmarkedet. I denne forbindelse finder man, at tilstedeværelsen af alternative leveringskilder er afgørende for at sikre en rimelig adgang til råvarer.

(100)

Kommissionen har adgang til oplysninger, der tyder på, at der er mangel på kinesisk koks 80+ til eksport af årsager, der ikke har forbindelse med antidumpingproceduren, men i stedet skyldes den kinesiske regerings tiltag til at nedskære eksporten af bl.a. den pågældende vare. Eksportafgiften på koks 80+ er pr. 1. juni 2007 blevet hævet fra 5 % til 15 %. Hvis EF-erhvervsgrenen indskrænkes eller endda forsvinder, kan sådanne problemer forværres og skabe forsyningsproblemer for brugerindustrien. På den anden side er formålet med fjernelsen af de urimelige fordele, der er forårsaget af dumpingadfærden, at forhindre yderligere tilbagegang for EF-erhvervsgrenen og derved bidrage til at bevare et bredt udvalg af forsyningskilder og endda styrke konkurrencen mellem eksisterende producenter.

(101)

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over på nuværende tidspunkt, udgør koks 80+ kun en minimal andel af de samlede produktionsomkostninger for både producenterne af stenuld og støberierne, og virkningen af enhver antidumpingforanstaltning på deres produktionsomkostninger vil derfor være begrænset. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at importørerne kan påtage sig en del af de øgede omkostninger, eller at brugerne helt eller delvis kan vælte omkostningsstigningen over på den endelige kunde. Det konkluderes derfor, at virkningerne af antidumpingforanstaltninger som den foreslåede sandsynligvis ikke vil påvirke brugernes økonomiske situation væsentligt. I betragtning af den begrænsede maksimale virkning af antidumpingforanstaltninger på brugernes omkostninger er det usandsynligt, at der vil ske lukninger som følge af en indførelse af foranstaltninger. Der forventes derfor ikke nogen væsentlig indvirkning på beskæftigelsen i brugerindustrien.

(102)

En indførelse af foranstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genskabe rentabiliteten, hvilket vil have positive følger for konkurrencesituationen på fællesskabsmarkedet. I betragtning af EF-erhvervsgrenens forværrede situation er der risiko for, at visse EF-producenter kan indstille produktionen og afskedige personale, hvis der ikke indføres foranstaltninger. I så fald vil markedet i Fællesskabet blive mere afhængigt af import.

(103)

Det er sandsynligt, at der vil forekomme negative følger i form af prisstigninger for importørerne, men omfanget af disse kan begrænses ved faldende margener eller ved en overvæltning af en del af stigningen på brugerindustrien.

(104)

For så vidt angår brugerne, vil deres produktionsomkostninger kun blive minimalt påvirket af en indførelse af antidumpingforanstaltninger.

(105)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der ikke foreligger tvingende årsager til ikke at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde, samt at indførelsen af foranstaltningerne er i Fællesskabets interesse.

(106)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger i forbindelse med import af den pågældende vare for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(107)

Antidumpingforanstaltningerne bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at en eventuel foranstaltning bør gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Den foreløbigt anvendte førskat-fortjenstmargen er på 15,3 % af omsætningen, svarende til EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige fortjenstmargen i 2003-2005.

(108)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt med henblik på beregning af prisunderbuddet (se betragtning 43 ovenfor) og den ikke-skadevoldende pris for den samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris er beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris for at afspejle den ovennævnte fortjenstmargen. Forskellen, der fulgte af denne sammenligning, udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi, var på 35,7 %, dvs. mindre end den konstaterede dumpingmargen.

(109)

Da ingen eksporterende producenter fra Kina anmodede om en individuel behandling, blev der beregnet en samlet, landsdækkende skadeafhjælpningsmargen for alle eksportører i Kina.

(110)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den lavest fundne dumpingmargen og skadesmargen i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(111)

På grundlag af ovenstående bør den foreslåede midlertidige toldsats være på 35,7 %.

(112)

Antidumpingforanstaltninger kan have forskellige former, men formålet er altid at fjerne virkningerne af den skadevoldende dumping. Efter undersøgelsesperioden har man kunnet konstatere væsentlige prisstigninger i importen fra Kina af den pågældende vare, hinsides skadevoldende niveau. Under disse omstændigheder og eftersom markedet tidligere har været præget af store prisudsving, har man fundet det passende, at en told i form af en minimumsimportpris vil være bedst egnet i det foreliggende tilfælde. En minimumsimportpris vil sikre, at den pågældende vare ikke sælges til skadevoldende priser, samtidig med, at den ikke vil bevirke unødvendige prisstigninger, når priserne er tilstrækkeligt høje. En minimumsimportpris kan forventes at stabilisere markedet, da den vil sikre et passende prisniveau for EF-erhvervsgrenen og give den mulighed for produktion på rentable økonomiske vilkår og samtidig vil udgøre et referencepunkt for importører og brugere til at kunne planlægge deres økonomiske aktiviteter tilstrækkelig tidligt.

(113)

Minimumsimportprisens størrelse følger af den skadesmargen, der blev anvendt på eksportpriserne ved beregningen af skadestærsklen i undersøgelsesperioden. Minimumsimportprisen udgør derfor 227 EUR pr. ton.

(114)

Som allerede anført i betragtning 14 ovenfor importeres koks 80+ under samme toldnomenklatur som koks 80–. De to varer adskiller sig kun ved størrelsen, men er beregnet til anvendelse i forskellige industrigrene og fremstilles hovedsagelig af forskellige producenter i Fællesskabet. Denne forordning vedrører kun import af koks 80+, der er overgået til fri omsætning i Fællesskabet. Eftersom import af koks 80– kan indeholde en vis andel af koks 80+, er det nødvendigt at sikre sig, at pålæggelsen af afgift på koks 80+ ikke fører til, at der uberettiget pålægges afgift på koks 80– i tilfælde af blandede forsendelser.

(115)

Antidumpingtolden gælder således koks i stykker med en diameter på over 80 mm, når det forsendes i blandinger med både koks i stykker med en diameter på over 80 mm og koks i stykker med en mindre diameter, medmindre det fastslås, at mængden af koks i stykker med en diameter på over 80 mm ikke udgør mere end 20 % af den tørre nettovægt af den blandede forsendelse. Mængden af koks i stykker med en diameter på over 80 mm i blandinger kan fastslås på grundlag af prøveudtagninger i overensstemmelse med artikel 68 til 70 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (9). Hvis mængden af koks i stykker med en diameter på over 80 mm fastslås på grundlag af prøveudtagninger, skal prøveudtagningen udvælges i overensstemmelse med ISO-standard 18238:2006.

(116)

Hvis det imidlertid konstateres, at blandet koks (koks 80+ og koks 80–) er overgået til fri omsætning i Fællesskabet under KN-kode ex 2704 00 19 og derefter er blevet sigtet og solgt som koks 80+, vil det blive betragtet som den pågældende vare og hjemfalde under bestemmelserne i nærværende forordning.

(117)

Kommissionen anerkender, at man, inden der træffes endelig afgørelse, bør foretage en yderligere analyse af visse forhold, herunder importmængder og -priser, navnlig for året 2004, virkningerne på fællesskabs- og verdensmarkederne af den kinesiske regerings nylige beslutninger i forbindelse med kokseksporten samt gennemførligheden af et indekseringssystem til anvendelse i forbindelse med minimumsimportprisen. De oplysninger, der er blevet indsamlet og analyseret op til dette punkt af undersøgelsen, viser imidlertid klart, at der er tale om dumping, skade, årsagssammenhæng mellem dumping og skade, samt at indførelsen af foranstaltningerne ikke strider mod Fællesskabets interesser. Man konkluderer derfor, at behovet for at indhente flere oplysninger og uddybe analysen i overensstemmelse med det ovenfor anførte på ingen måde er til hinder for indførelse af foreløbige foranstaltninger.

(118)

Af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig selv til kende inden for den i indledningsmeddelelsen fastsatte frist, kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Endvidere bør det fastslås, at alle afgørelser, der træffes med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på endelige undersøgelsesresultater —

19.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/20

(1)

Ved anbefalet brev af 22. april 2005 modtog Kommissionen en klage fra en konkurrent om en påstået støtteforanstaltning til fordel for Chupa Chups SA. Kommissionen anmodede om oplysninger ved brev af 10. juni og 7. september 2005, som Spanien besvarede ved breve registreret den 11. august 2005, den 26. oktober 2005, den 18. november 2005 og den 12. december 2005.

(2)

Den 25. januar 2006 besluttede Kommissionen at indlede den procedure, der er fastsat i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, da der var tvivl om foreneligheden med fællesmarkedet for visse offentlige støtteforanstaltninger til fordel for Chupa Chups.

(3)

Spanien fremsatte sine kommentarer ved brev af 2. marts 2006. Kommissionen anmodede de spanske myndigheder om oplysninger den 25. april 2006, den 6. juli 2006 og den 24. november 2006. De spanske myndigheder besvarede henvendelserne ved breve, der blev registreret den 22. maj 2006, den 5. september 2006, den 7. september 2006, den 20. oktober 2006, den 1. februar 2007, den 6. februar 2007 og den 12. marts 2007.

(4)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til støtten. Kommissionen modtog bemærkninger fra Chupa Chups, der blev registreret den 30. maj 2006, og fra Inmobiliaria Casa Batlló, der blev registreret den 8. august 2006. Disse bemærkninger blev videresendt til de spanske myndigheder den 28. september 2006. Spanien reagerede ikke herpå.

(5)

Der er ikke modtaget andre bemærkninger fra tredjeparter. Klageren fremsatte ingen bemærkninger.

(6)

Chupa Chups SA er et holdingselskab under en industrikoncern, der blev grundlagt i Spanien i 1940. Dens hovedaktivitet er fremstilling og markedsføring af slik, navnlig slikkepinde. Gruppen har på nuværende tidspunkt fire produktionssteder beliggende i henholdsvis Rusland, Mexico, Sant Esteve de Sesrovires (Barcelona) og Villamayor (Asturien). I juni 2006 blev Chupa Chups, som indtil da havde været en familieejet koncern, solgt til den italiensk-hollandske karamelvirksomhed Perfetti Van Melle (3).

(7)

Chupa Chups-koncernen begyndte i 2002 at få alvorlige økonomiske problemer. Den måtte registrere tab på 22 500 000 EUR i 2002, 4 720 000 EUR i 2003 og 5 950 000 EUR i 2004 og en faldende omsætning (4). Disse omstændigheder fik ledelsen til at iværksætte en omstruktureringsplan i 2002 med henblik på at rette op på virksomhedens økonomiske situation.

(8)

I forbindelse med den finansielle omstrukturering ydede Instituto Catalán de Finanzas (ICF — et kreditinstitut under den regionale katalanske regering) den 5. september 2003 Inmobiliaria Casa Batlló, S.L. (ICB), en filial under Chupa Chups, et lån på 35 mio. EUR. Lånet blev ydet mod pant i en ICB-ejet ejendom (7), som af en uafhængig ekspert var vurderet til 71 mio. EUR. Dette lån (foranstaltning 1), som ICB med det samme lod overgå til Chupa Chups ved et ansvarligt lån (8), ligger til grund for den klage, som satte gang i Kommissionens undersøgelse. Chupa Chups anvendte disse midler til at annullere en del af det syndikerede lån fra 2002 (20 mio. EUR) og til at dække andre likviditetsbehov.

(9)

Kommissionens foreløbige undersøgelse afslørede efterfølgende andre foranstaltninger til fordel for Chupa Chups:

(10)

I sin beslutning af 25. januar 2005 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure (beslutningen om at indlede proceduren) gav Kommissionen udtryk for sin tvivl om, hvorvidt Chupa Chups gennem ICF's finansiering havde opnået fordele (se foranstaltning 1 ovenfor), eftersom:

(11)

Hvad angår foranstaltning 2-8, som er nævnt ovenfor, var beslutningen om at indlede undersøgelsen baseret på, at de spanske myndigheder ikke havde besvaret Kommissionens anmodning om oplysninger om disse foranstaltningers art og berettigelse.

(12)

Spanien anfægtede Kommissionens indledende konstatering af, at lånet fra ICF indebar fordele for Chupa Chups-koncernen og derfor udgjorde statsstøtte. De spanske myndigheder påpegede navnlig følgende:

(13)

Ifølge oplysningerne fra de spanske myndigheder blev støtten under foranstaltning 2 ydet mellem 1989 og 1994, dvs. mere end 10 år før Kommissionens første intervention i den foreliggende sag, som var en anmodning om oplysninger fra maj 2005.

(14)

Ifølge oplysningerne fra de spanske myndigheder omfatter foranstaltning 3:

(15)

Ifølge oplysningerne fra de spanske myndigheder omfatter foranstaltning 4:

(16)

Ifølge de oplysninger, der er indsendt af de spanske myndigheder, blev støtten under foranstaltning 5 ydet under en eksisterende ordning for aktiviteter inden for teknologisk udvikling under centeret for industriel udvikling og teknologisk udvikling, Centro para el Desarollo Industrial — CDTI (19).

(17)

Ifølge de spanske myndigheder vedrører foranstaltning 6 en støtte på 1 590 000 EUR fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) i form af restitutioner i forbindelse med eksport til tredjelande.

(18)

De spanske myndigheder fremførte, at den låneordning, som Asturiens regionale regering havde stillet kaution for, bestod i at forudbetale beløb til Chupa Chups svarende til kommende støtte, som virksomheden havde ret til. Støtten var bevilliget til udvidelse af fabriksanlægget i Asturien, og det var en betingelse, som virksomheden allerede havde opfyldt, da lånet blev ydet. Til gengæld for den offentlige kaution overførte Chupa Chups retten til den lovede støtte på 4 480 000 EUR til Asturiens lokalregering.

(19)

Asturiens lokalregerings kautionsstillelse var dækket af de tilsagn, som Chupa Chups havde opnået fra forskellige offentlige myndigheder.

(20)

De spanske myndigheder gjorde gældende, at den ratevise tilbagebetaling af Chupa Chups gæld i form af moms og selskabsskat er i overensstemmelse med den spanske skattelovgivning (20), hvis regler tager hensyn til virksomhedens finansielle situation og den nødvendige sikkerhedsstillelse og fastsætter de satser, der anvendes på morarenter (rentesatser, der rent faktisk anvendtes på virksomheden). De mener derfor ikke, at skattemyndighederne havde skønsbeføjelser.

(21)

Chupa Chups fremførte ligesom de spanske myndigheder, at der ikke var tale om statsstøtte i forbindelse med lånet fra ICF. De fremlagde også detaljerede oplysninger, der lå på linje med de spanske myndigheders oplysninger, om de andre foranstaltninger, der indgik i beslutningen om at indlede proceduren. Chupa Chups gjorde også gældende, at foranstaltning 6, ud over restitutionerne fra EUGFL, også omfattede støtte på 100 000 EUR fra instituttet for udenrigshandel (Instituto de Comercio Exterior), der blev ydet i 2003 under et program, der blev gennemført i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2000 (21) af 30. maj 2000 om de informations- og reklameforanstaltninger, som medlemsstaterne skal iværksætte vedrørende strukturfondenes interventioner.

(22)

Inmobiliaria Casa Batlló fremlagde sine årsregnskaber for perioden 2001-2004 og regnskaberne for samme periode for ejendomsvirksomheden Casa Batlló S.L., som er knyttet hertil.

(23)

EF-traktatens artikel 87, stk. 1, fastsætter, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(24)

For så vidt angår lånet fra ICF skal det fastslås, om det udgjorde en støtte for Chupa Chups, som virksomheden ikke ville have kunnet opnå på markedsbetingelser. Det vil sige, at Kommissionen er nødt til at vurdere, om dette offentlige organ handlede som en hypotetisk investor ville have gjort i en markedsøkonomi under tilsvarende omstændigheder.

(25)

Efter beslutningen om at indlede proceduren fremlagde Spanien, som angivet i afsnit IV, oplysninger, der viste, at det syndikerede lån fra 2002 og lånet fra ICF ikke kan sammenlignes, eftersom långiverne ikke var de samme i de to tilfælde, der anvendtes ikke de samme garantier, og ICB var ikke en kriseramt virksomhed og stillede mere end tilstrækkelig sikkerhed for lånet fra ICF.

(26)

Ud fra de spanske oplysninger og argumenter mener Kommissionen, at det i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at man i forbindelse med hovedlånet mellem ICF og ICB efterlevede det markedsøkonomiske investorprincip, og at det syndikerede lån mellem ICB og Chupa Chups var en finansiel operation mellem to private parter.

(27)

Kommissionen konkluderer derfor, at der ikke er tale om statsstøtte i forbindelse med foranstaltning 1.

(28)

Foranstaltning 2-5 udgjorde offentlig støtte, som blev ydet direkte til Chupa Chups og indebar anvendelse af statsmidler, der gav en privat virksomhed en fordel. Hvad angår foranstaltning 5, anvendte Spanien offentlige midler ved at yde et rentefrit lån til virksomheden. Foranstaltningerne gav Chupa Chups fordele i forhold til virksomhedens konkurrenter, som fordrejer konkurrencen, for så vidt som virksomheden fik styrket sin finansielle position og øgede sin investeringsevne. Eftersom Chupa Chups opererer på karamelmarkedet, en sektor, som er præget af handel mellem medlemsstaterne, og den også opererer på det internationale marked, opfylder den også kriteriet med hensyn til at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(29)

Kommissionen konkluderer på den baggrund, at foranstaltning 2-5 udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1. De spanske myndigheder bestrider ikke denne analyse.

(30)

Af de oplysninger, der er fremlagt af Spanien og Chupa Chups, fremgår det, at foranstaltning 6 omfatter følgende:

(31)

Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltning 6 udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, der beløber sig til 100 000 EUR.

(32)

På baggrund af de oplysninger, der er indsendt af Spanien, og som er omhandlet i afsnit IV, mener Kommissionen, at den asturiske lokalregerings kaution var baseret på de tilsagn om lån, som Chupa Chups havde fra forskellige offentlige myndigheder. Ifølge Kommissionen havde Chupa Chups formelt ret til at modtage den pågældende støtte, da lånene blev ydet, og i henhold til nedenstående analyse (se evaluering af foranstaltning 4) var den nævnte støtte i alle tilfælde forenelig med fællesmarkedet med undtagelse af 800 000 EUR.

(33)

Kommissionen konkluderer på den baggrund, at Asturiens regionale regerings intervention ikke indebar mærkbare risici, og den udgjorde derfor ikke statsstøtte.

(34)

De oplysninger, som de spanske myndigheder fremsendte som reaktion på beslutningen om at indlede proceduren, viser, at:

(35)

På baggrund af de tidligere nævnte argumenter vurderer Kommissionen, at Spanien har fremlagt tilstrækkelige beviser for, at den ratevise tilbagebetaling af Chupa Chups gæld med hensyn til moms og selskabsskat var i overensstemmelse med den spanske skattelovgivning, og at de spanske skattemyndigheder ikke havde skønsbeføjelse, hvad angår virksomhedens berettigelse hertil, den nødvendige sikkerhedsstillelse og de anvendte rentesatser.

(36)

Kommissionen konkluderer derfor, at foranstaltning 8 er af generel karakter og ikke udgør statsstøtte.

(37)

Ifølge oplysningerne fra Spanien blev støtten under foranstaltning 2 ydet mellem 1989 og 1994, dvs. mere end 10 år før Kommissionens første intervention i den foreliggende sag, som var en anmodning om oplysninger fra maj 2005.

(38)

Kommissionen konkluderer derfor, at forældelsesfristen er udløbet for foranstaltning 2, jf. artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (25), og at der er tale om eksisterende støtte.

(39)

Kommissionen bemærker, at ifølge de spanske oplysninger blev støtten på 3 600 000 EUR under foranstaltning 3 ydet inden 1995, dvs. mere end 10 år inden Kommissionens intervention i den foreliggende sag, og forældelsesfristen i artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999 er således udløbet. Der er derfor tale om eksisterende støtte.

(40)

Hvad angår støtten på 700 000 EUR, som blev ydet den 14. marts 1997 af Asturiens regionale regering i henhold til dekret nr. 7/96, gør de spanske myndigheder gældende, at denne støtte bør betragtes som en udvidelse af støtteordning N 448/94 til fordel for små og mellemstore virksomheder i Asturien (anvendes undtagelsesvist på store virksomheder, der bidrager til den regionale udvikling), og at den udgør et supplement til den regionale støtte, der blev ydet i 1994 af Spanien i henhold til lov nr. 50/85 (LIR). Kommissionen påpeger, at støtteordning N 448/94 udløb i slutningen af 1996 og ikke blev forlænget. Kommissionen mener imidlertid, at den supplerende støtte fra Asturiens regionale regering kan undersøges på et ad hoc-grundlag i lyset af dekret nr. 7/96 og de maksimumsgrænser for regional støtte, der er fastsat for Spanien ved Kommissionens beslutning N 463/93 (26). På det grundlag kan den omhandlede støtte betragtes som forenelig med fællesmarkedet i og med, at den i) udgør en regional støtte, da den blev anvendt på investeringer, der var i overensstemmelse med LIR, og at ii) den samlede støtteintensitet lå under grænsen på 50 %, som anvendtes på det pågældende tidspunkt i Asturien.

(41)

Kommissionen godkendte LIR-ordningen ved beslutning af 1. september 1987. Den støtte på 2 550 000 EUR, der blev ydet til Chupa Chups i henhold til denne regionale støtteordning, er derfor forenelig med fællesmarkedet.

(42)

Hvad angår den støtte på 1 980 000 EUR, som Chupa Chups modtog i 1999 under programmet »Minería 1«, bemærker Kommissionen, at dette program ikke er en godkendt støtteordning. Efter en individuel evaluering af foranstaltningen konkluderede Kommissionen imidlertid, at der var tale om en regional støtte, som er forenelig med fællesmarkedet i henhold til Kommissionens retningslinjer af 1998 for støtte med regionalt sigte (27). Spanien har navnlig fremlagt bevis for, at støtten var begrænset til den indledende investering, at de støtteberettigede omkostninger var omhandlet i retningslinjerne for støtte med regionalt sigte fra 1998, at støtteintensiteten lå inden for de regionale grænser, der var gældende for Asturien på det pågældende tidspunkt, at normerne for akkumulering var overholdt, at mindst 25 % af investeringen blev investeret med støttemodtagerens egne midler, og at der blev foretaget investeringer i mere end fem år efter, at støtten var ydet.

(43)

Hvad angår den regionale støtte på 800 000 EUR, der blev ydet i 2003 under programmet »Minería 2«, bemærker Kommissionen, at dette program er en godkendt støtteordning (28). I det brev fra Kommissionen, som godkender ordningen, anføres det imidlertid udtrykkeligt, at den ikke kan anvendes på kriseramte virksomheder. Kommissionen bemærker, at ud over de store tab i 2002 (29) for Chupa Chups og virksomhedens resultater i 2003 (30) var Chupa Chups at betragte som en kriseramt virksomhed (31) på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Chupa Chups var derfor ikke berettiget til denne støtte. De spanske myndigheder har oplyst, at denne støtte endnu ikke er udbetalt.

(44)

Hvad angår den støtte, der ydes efter dekret nr. 41/2000, bemærker Kommissionen, at dette dekret blev godkendt ved beslutning af 30. maj 2000, at Chupa Chups i 2000 og 2002 (da støtten blev ydet) stadig var berettiget til regional støtte, og at man holdt sig inden for grænserne for regional støtte for Asturien. Støtten udgør således i begge tilfælde regional støtte, der er forenelig med fællesmarkedet.

(45)

Kommissionen konkluderer, at ud af den samlede støtte under foranstaltning 4 er 5 910 000 EUR regional støtte, der er forenelig med fællesmarkedet, og støtte for 800 000 EUR er ikke forenelig med fællesmarkedet. Denne sidste støtte er endnu ikke udbetalt af de spanske myndigheder.

(46)

De spanske myndigheder har dokumenteret, at støtten under foranstaltning 5 blev ydet i overensstemmelse med den eksisterende støtteordning »Actividades del Centro para el Desarrollo Industrial — CDTI — Desarrollo Tecnológico«. Der er derfor tale om en støtteordning, der er forenelig med fællesmarkedet.

(47)

Kommissionen bemærker, at forordning (EF) nr. 1159/2000 omhandler de informations- og reklameforanstaltninger, som medlemsstaterne skal iværksætte vedrørende strukturfondenes interventioner, og at den ikke udgør et juridisk grundlag for ydelse af støtte. På trods af Kommissionens anmodning herom, har Spanien på ingen måde redegjort for denne støttes forenelighed med fællesmarkedet. Spanien har navnlig ikke fremlagt bevis for, at statsstøtten fra ICEX under programmet »Plan de Marcas Españolas« er en eksisterende støtteordning.

(48)

I mangel af oplysninger om, at det forholder sig anderledes, er det Kommissionens vurdering, at ingen af de undtagelser, der er omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, finder anvendelse på støtten og konkluderer derfor, at støtten må anses for at være uforenelig med fællesmarkedet.

(49)

Kommissionen er nået frem til følgende konklusioner:

a)

det samlede beløb (grundbeløb og renter), som støttemodtageren skal tilbagebetale

b)

en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er iværksat og planlagt med henblik på efterlevelse af nærværende beslutning

c)

dokumenter, som viser, at støttemodtageren er blevet pålagt at tilbagebetale støtten.

19.9.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 244/30