KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 4.6.2025
om vejledende principper for vandeffektivitet først
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)På grund af ubæredygtig vandforvaltningspraksis, forurening og en stigende efterspørgsel forbedres kvaliteten og mængden af vand samt vandøkosystemernes sundhed i Unionen ikke i det ønskede tempo. Klimaændringer og tab af biodiversitet forværrer denne tendens. Vandbegrænsninger påvirker i stigende grad samfundet og økonomien. På den baggrund bliver øget vandeffektivitet en absolut nødvendighed.
(2)I Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som beskriver fremskridtene med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF, bekræftes det, at vandknaphed opfattes som et voksende problem i de fleste medlemsstater. Vandknaphed forekommer i ca. 34 % af Unionens område og berører omkring 40 % af Unionens befolkning i mindst én årstid om året. Vandknaphed skyldes en kombination af overudnyttelse og klimapåvirkninger. Europa-Parlamentet har opfordret til handling på disse områder.
(3)Tørke påvirker i gennemsnit 4 % af Unionens område hvert år. I Syd- og Sydvesteuropa kan flodudledningen om sommeren falde med op til 40 % i et scenario med en temperaturstigning på 3 °C. I løbet af de seneste årtier er antallet og intensiteten af tørker i Europa steget. F.eks. skønnes de alvorlige hændelser med tørke og hedebølger i 2022 at have forårsaget økonomiske tab på 40 mia. EUR, og de største tab blev registreret i Italien, Spanien og Frankrig.
(4)De aktuelle klimaændringer forventes at forværre problemet, efterhånden som virkningerne og hyppigheden af tørker tager til. Den kombinerede virkning af strukturelt overforbrug og en øget risiko for langvarig tørke udgør en risiko for vandsikkerheden, drikkevandsforsyningen, landbruget, sejladsen ad indre vandveje, turismen og elforsyningen. Vandknaphed på tværs af sektorer og tab af landbrugsproduktion som følge af kombineret varme og tørke er blandt de største risici, der følger af klimaændringerne i Europa.
(5)Indvindingen af ferskvand pr. år er faldet med 19 % (med geografiske forskelle) mellem 2000 og 2022, men indvindingen af ferskvand pr. indbygger forventes at stige igen. Dette skyldes: i) at fremskridtene med hensyn til vandeffektivitet i de mest forbrugstunge sektorer, som f.eks. energi og landbrug, herunder bioenergi, er utilstrækkelige, ii) at industriel og digital omstilling kræver mere ferskvand, og iii) at ringe forvaltning, forurening og klimaændringer lægger et stigende pres på tilgængeligheden af rent ferskvand til socioøkonomiske formål. Dette skader de økologiske strømme, der er afgørende for at beskytte vandøkosystemet, og konkurrenceevnen i EU's økonomi, som har lige så meget brug for rent ferskvand som for ren energi.
(6) Den Europæiske Centralbank anslår, at op til 60 % af de udestående kreditrisici i euroområdet kan blive udsat for en vis eksponering for vandknaphed og varmestress, mens tallet er 20 % for oversvømmelser. I takt med at vandrelaterede klimarisici intensiveres, kan forsikringskløften desuden blive større, hvilket vanskeliggør den økonomiske genopretning efter vandrelaterede hændelser såsom tørke eller oversvømmelser.
(7)Investeringer i vandeffektivitet vil bidrage til at sikre tilstrækkeligt vand til økonomiske nøglesektorer, der er afgørende for Unionens strategiske autonomi, og har derfor potentiale til at øge konkurrenceevnen som anerkendt i aftalen om ren industri. En udnyttelse af vandbesparelsespotentialet vil også skabe forretningsmuligheder og omkostningsbesparelser for forbrugerne. EU's industri er allerede førende på verdensplan inden for udvikling af vandteknologi.
(8)I konkurrenceevnekompasset fra 2025 opfordres medlemsstaterne til at gøre noget ved den tiltagende vandknaphed ved at forbedre deres vandforvaltningspraksis og ‑infrastruktur, øge vandeffektiviteten og fremme bæredygtig vandanvendelse. I den fælles meddelelse om en EU-strategi for en beredskabsunion understreges behovet for at styrke adgangen til kritiske ressourcer i hele EU, bl.a. vand, til nød- og katastrofeberedskab.
(9)Den indbyrdes afhængighed mellem vand- og energiressourcer er en kritisk faktor, når det gælder om at garantere, at Unionens vand- og energisystemer er sikre og modstandsdygtige.
(10)Unionen er forpligtet til at handle, når det gælder vandeffektivitet, på grund af europæiske og internationale regler, som f.eks. FN's konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, der blev undertegnet den 17. marts 1992 i Helsinki, artikel 7 i Parisaftalen, der blev undertegnet den 12. december 2015 i Paris, artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 og EU's forpligtelser i henhold til FN's vandhandlingsdagsorden. Delmål 6.4 i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling forpligter også parterne til i væsentlig grad at gøre vandforbruget væsentligt mere effektivt på tværs af alle sektorer allerede inden 2030.
(11)Med den europæiske grønne pagt blev der som reaktion på klima- og miljørelaterede udfordringer iværksat en samordnet strategi for en stadig mere klimaneutral, giftfri, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen.
(12)EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, den europæiske klimarisikovurdering og meddelelsen om styring af klimarisici giver et overblik over den lange række af virkninger af klimarisici og behovet for at tage handling, da politikken på området og de foranstaltninger, der træffes, ikke holder trit med klimaændringerne. Håndtering af vandknaphed og tørke er et af de områder, hvor der er behov for en indsats. Det understreges, at sikring af tilgængeligheden af ferskvand på en bæredygtig måde er afgørende for modstandsdygtigheden over for klimaændringer.
(13)Vandmangel har en meget stærk indvirkning på de marine økosystemers sundhed og levedygtigheden af de sociale og økonomiske aktiviteter i kyst- og øsamfund, som er afhængige af dem. Det er derfor nødvendigt at forvalte ferskvand og havvand på en integreret og effektiv måde.
(14)Handlingsplanen for den cirkulære økonomi indeholder en dagsorden for at arbejde henimod at holde ressourceforbruget under grænserne for, hvad planeten kan klare, herunder vand. I overensstemmelse med dette mål kan fremme af sikker genbrug af vand i forskellige sektorer frigøre økonomisk potentiale i regioner, der lider af vandstress. Det kan også mindske behovet for dyre infrastrukturprojekter såsom nye reservoirer eller afsaltningsanlæg og føre til langsigtede besparelser, en forbedret modstandsdygtighed for virksomhederne over for vandmangel og reducerede operationelle risici.
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 gør det muligt at fastsætte krav til miljøvenligt design, som produkter skal opfylde, for at forbedre en række aspekter, herunder vandforbrug og vandeffektivitet, for næsten alle kategorier af fysiske produkter. Elementerne i denne henstilling vil bidrage til forordningens gennemførelse.
(16)Denne henstilling indeholder vejledning om elementer, der ikke er grundigt behandlet i EU's vandlovgivning: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, direktiv (EU) 2020/2184, direktiv (EU) 2024/3019 og direktiv (EU) 2024/1785 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741.
(17)For at fremme vandeffektivitet bør der fastsættes et sæt principper og henstillinger, der bør danne grundlag for fremtidige foranstaltninger fra Unionens og medlemsstaternes side for at sikre en mere systematisk hensyntagen til vandbesparelsespotentialet i beslutningstagningen og en mere ansvarlig anvendelse af vand i alle sektorer.
(18)Princippet om vandeffektivitet først har til formål at sikre et langsigtet bæredygtigt vandforbrug, under hensyntagen til at de naturlige ferskvandsressourcer er begrænsede og vil blive yderligere reduceret som følge af den stigende globale opvarmning. Foranstaltninger til at øge vandeffektiviteten bør bygge på en cost-benefit-analyse, der omfatter økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige eksterne virkninger, samtidig med at også subsidiaritet, proportionalitet, retfærdighed og lighed bør tages i betragtning.
(19)For at sætte skub i anvendelsen af princippet om vandeffektivitet først og fremme en storstilet udbredelse af vandeffektivitetsforanstaltninger er det nødvendigt at fastsætte vejledende mål. Derfor bør medlemsstaterne tilskyndes til at fastsætte deres egne mål for vandeffektivitet på grundlag af deres nationale forhold.
(20)I gennemførelsen af princippet om vandeffektivitet bør der gøres bedst mulig brug af ny teknologi, som f.eks. digitale intelligente målere og sensorer til detektion og håndtering af lækager, herunder fra drikkevandsinfrastruktur, som krævet i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 2020/2184.
(21)I tilfælde, hvor der er behov for at afstemme vandeffektivitetsforanstaltninger efter ressourcemæssige begrænsninger, bør der efter en vurdering af afvejningerne gives prioritet til de sektorer, der forbruger mest vand eller har det største vandbesparelsespotentiale, navnlig for så vidt angår strategiske sektorer, samtidig med at vandhierarkiet respekteres. Disse sektorer vil nødvendigvis være forskellige fra vandløbsopland til vandløbsopland og fra et grundvandsmagasin til et andet.
(22)Vandeffektivitetsforanstaltninger bør indgå i foranstaltningsprogrammerne i vandområdeplanerne. Foranstaltningerne kan kun føre til vandbesparelser og give de ønskede fremskridt hen imod vandresiliens, hvis de er en del af en samlet tilgang. Ledsagende styringsforanstaltninger og anvendelse af økonomiske instrumenter kan gøre vandeffektivitetsgevinster til varige forbedringer af vandbalancen ved at boomerangeffekter undgås. Strategier for vandeffektivitet bør altid være i overensstemmelse med de nationale klimatilpasningsstrategier –
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Princippet om vandeffektivitet først
(1)Medlemsstaterne opfordres til at anvende princippet om vandeffektivitet først, idet økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn tages i betragtning ved vedtagelse af nationale foranstaltninger, der påvirker vandforvaltningen.
(2)Ved "vandeffektivitet først" forstås at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at reducere efterspørgslen efter vand som en prioritet frem for at udnytte yderligere vandressourcer. I faldende prioriteret rækkefølge bør forbruget reduceres først, efterfulgt af foranstaltninger til at øge effektiviteten og herefter genbrug af spildevand og udvidelse af vandforsyningen.
(3)I betragtning af potentialet for vandbesparelser bør EU sigte mod at øge vandeffektiviteten med mindst 10 % frem mod 2030. Medlemsstaterne tilskyndes til at fastsætte deres egne mål for vandeffektivitet på grundlag af deres nationale forhold. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne om at udvikle en fælles metode til vandeffektivitetsmål under hensyntagen til territoriale og andre forskelle mellem lande, regioner og sektorer.
Effektiv forvaltning af vandressourcer
(4)Det henstilles, at medlemsstaterne følger de eksempler på vandforvaltningspraksis, der er anført i bilaget, og som navnlig tager udgangspunkt i vandbalancen i vandløbsoplande og pålidelige fremskrivninger af miljømæssige og socioøkonomiske vandbehov. Praksis bør også bygge på konsekvensanalyser af klimaændringer og sårbarhedsvurderinger baseret på de relevante klimaændringsscenarier og deres indvirkning på den civile sikkerhed. Praksis bør bygge på effektiv og regelmæssig kontrol af vandindvindinger, fleksible tilladelsesprocedurer, stærk støtte til forskning og innovation og fuld anvendelse af avancerede digitale værktøjer.
(5)Det henstilles, at medlemsstaterne fremmer effektiviteten på alle niveauer i vandforsyningskæden, dvs. oplagring, tilførsel og vandanvendelse, jf. bilaget, og sikrer de nødvendige investeringer.
(6)Det henstilles, at medlemsstaterne følger princippet om vandeffektivitet først, hvor det er muligt, på tværs af alle vandforbrugende sektorer, herunder landbrug, energi, industri, handel, den offentlige vandforsyningssektor og den digitale økonomi, på alle niveauer af planlægning og tilladelser inden for vandforvaltning.
Styring
(7)Det henstilles, at medlemsstaterne sikrer en passende styring af vandforvaltningen ved navnlig at sørge for gennemsigtige, sikre, inklusive, retfærdige og forudsigelige mekanismer for vandfordeling og skabe vished om fordelingsprioriteter blandt kategorier af anvendelser i tilfælde af knaphed, samtidig med at sårbare og marginaliserede gruppers adgang til økonomisk overkommeligt drikkevand og vand til sanitet garanteres.
Uddannelse og oplysning
(8)Det henstilles, at medlemsstaterne investerer i færdigheder og menneskelige ressourcer med henblik på at sikre en effektiv vandforvaltning på alle niveauer.
(9)Det henstilles, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at øge borgernes, de lokale myndigheders og virksomhedernes bevidsthed om princippet om vandeffektivitet først. Foranstaltningerne bør gentages med regelmæssige mellemrum.
Samarbejde på tværs af grænserne og den internationale dimension
(10)Medlemsstaterne bør sikre fuldt samarbejde på tværs af grænserne om kvantitative aspekter af vandforvaltningen for alle vandløbsoplande, herunder ved hjælp af de mekanismer, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF, og relevante internationale samarbejdsmekanismer og -organer.
(11)Det henstilles, at medlemsstaterne også fremmer princippet om vandeffektivitet først på internationalt plan, f.eks. i UN-Water, UNEP, G7 og G20, OECD, UNFCCC, UNCCD, CBD og FAO, og styrker deres engagement med finansielle institutioner, som f.eks. Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken, samt den private sektor for at tiltrække langsigtede investeringer i vandeffektivitetsinitiativer.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4.6.2025.
På Kommissionens vegne
Jessika ROSWALL
Medlem af Kommissionen
