Indledning af procedure

(Sag M.9064 — Telia Company/Bonnier Broadcasting Holding)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 239/01)

Den 10. maj 2019 har Kommissionen besluttet at indlede procedure i ovennævnte sag, efter at den har fundet, at den anmeldte fusion rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med det indre marked. Indledningen af proceduren åbner anden fase af undersøgelsen af den anmeldte fusion. Dette har ingen indflydelse på den endelige afgørelse i sagen. Beslutningen er baseret på artikel 6, stk. 1, litra c) i Rådets forordning (EF) Nr. 139/2004 (1).

Kommissionen opfordrer hermed andre interesserede til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

For at bemærkningerne kan tages i betragtning i forbindelse med proceduren, skal de være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne kan med angivelse af sagsnummer M.9064 — Telia Company/Bonnier Broadcasting Holding sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.9382 — Toyota Financial Services/Mazda Motor Corporation/SMM Auto Finance)

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 239/02)

Den 5. juli 2019 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32019M9382. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Euroens vekselkurs (1)

15. juli 2019

(2019/C 239/03)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,1269
JPY	japanske yen	121,62
DKK	danske kroner	7,4669
GBP	pund sterling	0,89873
SEK	svenske kroner	10,5563
CHF	schweiziske franc	1,1071
ISK	islandske kroner	141,70
NOK	norske kroner	9,6223
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,569
HUF	ungarske forint	325,66
PLN	polske zloty	4,2622
RON	rumænske leu	4,7333
TRY	tyrkiske lira	6,4258
AUD	australske dollar	1,6023
CAD	canadiske dollar	1,4684
HKD	hongkongske dollar	8,8201
NZD	newzealandske dollar	1,6751
SGD	singaporeanske dollar	1,5283
KRW	sydkoreanske won	1 329,00
ZAR	sydafrikanske rand	15,6215
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,7484
HRK	kroatiske kuna	7,3935
IDR	indonesiske rupiah	15 712,00
MYR	malaysiske ringgit	4,6299
PHP	filippinske pesos	57,506
RUB	russiske rubler	70,5998
THB	thailandske bath	34,816
BRL	brasilianske real	4,2100
MXN	mexicanske pesos	21,3466
INR	indiske rupee	77,2205

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Meddelelse fra Danmarks regering i henhold til Rådets direktiv 2009/119/EF om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter

(2019/C 239/04)

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter (1) meddeler Danmark hermed, at man forpligter sig til at holde specifikke lagre.

---

(1)  EUT L 265 af 9.10.2009, s. 9.

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Indførelse af forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 239/05)

Medlemsstat	Tjekkiet
Ruter	Ostrava (OSR), Tjekkiet — Wien (VIE), Østrig Ostrava (OSR), Tjekkiet — München (MUC), Tyskland
Dato, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste træder i kraft	1. september 2019
Adresse, hvor teksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende den ændrede forpligtelse til offentlig tjeneste kan rekvireres	Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til følgende advokatfirma for regionen Mæhren-Schlesien: CÍSAŘ, ČEŠKA, SMUTNÝ s.r.o., advokátní kancelář Hvězdova 1716/2b 140 00 Praha 4 TJEKKIET Tlf. +420 224827884 Fax +420 224827879 kucera@akccs.cz www.akccs.cz

Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Udbud vedrørende ruteflyvning med forpligtelse til offentlig tjeneste

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 239/06)

Medlemsstat	Tjekkiet
Ruter	Ostrava (OSR), Tjekkiet — Wien (VIE), Østrig Ostrava (OSR), Tjekkiet — München (MUC), Tyskland
Kontraktens løbetid	4 år fra påbegyndelse af driften
Frist for fremsættelse af bud	30. september 2019
Adresse, hvor udbudsteksten og eventuelle relevante oplysninger og/eller eventuel relevant dokumentation vedrørende det offentlige udbud og den ændrede forpligtelse til offentlig tjeneste kan rekvireres	Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til følgende advokatfirma for regionen Mæhren-Schlesien: CÍSAŘ, ČEŠKA, SMUTNÝ s.r.o., advokátní kancelář Hvězdova 1716/2b 140 00 Praha 4 TJEKKIET Tlf. +420 224827884 Fax +420 224827879 kucera@akccs.cz www.akccs.cz Udbudsmaterialet vil blive offentliggjort på: https://nen.nipez.cz/profil/MSK

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9402 — Patrizia/KGAL/HIH/CVV/KW/RW/Control.IT)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 239/07)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9398 — Centerbridge Partners/AmTrust Corporate Member

(EØS-relevant tekst)

(2019/C 239/08)

---

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 17, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89

(2019/C 239/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 (1).

HOVEDSPECIFIKATIONERNE I DEN TEKNISKE DOKUMENTATION

»NORSK AKEVITT«/»NORSK AQUAVIT«/»NORSK AKVAVIT«/»NORWEGIAN AQUAVIT«

Sagsnr.: PGI-NO-02239 — 25.11.2016

1.   Geografisk betegnelse, som skal registreres:

»Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«

2.   Spiritussens kategori:

Akvavit eller aquavit (kategori 24 i bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008)

3.   Beskrivelse af spiritussen

Vigtigste fysiske egenskaber

»Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« spænder fra næsten farveløs til mørk ravgul.

Vigtigste kemiske egenskaber

Indholdet af ethanol er på mellem 37,5 % vol. og 60 % vol.

Smagskomponenterne kommer først og fremmest fra ethanolbaserede destillater af dildfrø eller kommen, der sikrer, at akvavitten indeholder de flygtige stoffer limonen og (S)-carvon. Destillater af og/eller udblødte andre urter og krydderier kan bidrage med andre flygtige stoffer som f.eks. anisol, anethol, eugenol, S- og R-linalool. Lagringsprocessen i fad tilføjer ligninderivater som f.eks. forskellige guaiacolforbindelser, eugenol, vanillin, vanillinsyre og lignende stoffer, garvesyrer og andre polyfenoler, egelakton (β-methyl-γ-oktalakton).

Vigtigste organoleptiske egenskaber

Akvavitten har en blød smag med en tydelig aroma af kommen/dild og noter af andre urter og krydderier. Disse omfatter, men er ikke begrænset til, anisfrø, sellerifrø, kamilleblomster, korianderfrø, fennikelfrø, paradiskorn, tørret citronskal, tørret pomeransskal og stjerneanis. Afhængigt af lagringstiden vil de aromaer, der stammer fra fadet, være mere dominerende, og de aromaer, der stammer fra krydderierne, vil være mere subtile. Fadet vil bidrage med aromaer såsom chokolade, kokosnød, kryddernellike, kaffe, karamel og en røget og/eller nøddeagtig karakter.

Specifikke egenskaber sammenlignet med spiritus i samme kategori

Brug af kartofler som råvare er et af de særlige forhold, der gør sig gældende for »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«, idet det adskiller den fra anden akvavit, som normalt fremstilles med korn som råmateriale til landbrugsethanol.

Norsk akvavit opfattes som sødere, rundere og mere kompleks i smagen sammenlignet med andre produkter i samme kategori som følge af forbindelser fra fadet og reaktionsprodukter fra lagringsprocessen. Akvavit konsumeres traditionelt ved stuetemperatur.

4.   Afgrænsning af det geografiske område

Produktionen af »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« finder sted inden for Kongeriget Norges grænser.

5.   Metoden, som spiritussen er fremstillet efter

Der er fem trin i produktionen af »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«: produktion af kartoffelbrændevin, destillation af krydderurter og krydderier, blanding forud for lagring, fadlagring samt blanding og aftapning på flasker efter lagring.

Produktion af kartoffelbrændevin

Kartofler, hvoraf mindst 95 % er af norsk oprindelse, koges og blandes med vand. Naturlige enzymer i form af bygmalt eller eksogene, stivelsesnedbrydende enzymer tilsættes, hvorved der skabes en sukkerholdig væske (»mæsk«). Stivelsen i mæsken nedbrydes til sukker af enzymerne, og mæsken afkøles. Mæsken tilsættes dyrket gær til gæringsprocessen, hvor sukkeret i væsken omdannes til ethanol, andre alkoholer og kongener. Den gærede væske destilleres derefter i partier eller kontinuerligt ved hjælp af en destillationskolonne. I destillationskolonnen passeres mæskestrømmen gennem en række plader. Der anvendes damp i destillationskolonnens bund, hvor mæsken opvarmes til kogetemperatur, hvorved dampe dannes og bevæger sig gennem de perforerede plader, hvilket fjerner alkoholer og kongener fra væskefasen. De alkoholrige dampe kondenseres i den øverste del af destillationskolonnen. Den endelige spiritus har et alkoholindhold på mindst 96,0 % vol. ethanol og indeholder højst 10 g methanol pr. hl 100 % ethanol.

Produktion af krydderidestillater

Akvavitten skal tilsættes et eller flere destillater af kommen (Carum carvi) og/eller dildfrø (Anethum graveolens). Kartoffelbrændevin redestilleres i en gryde med tør eller opblødt kommen (Carum carvi) og/eller dildfrø (Anethum graveolens). Andre krydderurter og krydderier kan anvendes som supplement til kommen og/eller dildfrø. Krydderurterne eller krydderierne tilsættes vand og ethanol og kan udblødes inden destillationen. Forholdet mellem vand og ethanol og opblødningens varighed afhænger af den lokale opskrift. Mængden og udvælgelsen af krydderurter og krydderier kan variere alt efter opskrifterne.

Krydderidestillater fremstilles i gryder, der indeholder kobber, idet alle stoffer og farver, der smager bittert, fjernes. Kontakten mellem destillationsgrydernes flygtige komponenter og kobberoverflade fjerner uønskede, ubehagelige smagskomponenter, såsom svovlholdige forbindelser. De første liter af destillatet (»hovedet«) kasseres, og det samme gælder den sidste liter af destillatet (»halen«). Det såkaldte »hjerte« i destillatet beholdes og anvendes til akvavit. Ved fremstilling af norsk akvavit ligger slutpunktet for »hjertet« tidligere, end hvad er almindeligt for resten af kategorien. Det giver den norske akvavit krydderidestillater, der opfattes som friskere og lettere sammenlignet med andre produkter i kategorien.

Blanding før lagring

Krydderidestillater kan tilsættes direkte til lagringsfadene af træ eller blandes med ethanol, vand, sukker eller udblødte krydderier efter blanderens skøn.

Fadlagring

Akvavitten, dvs. den krydrede spiritus, lagres i Norge i mindst seks måneder på træfade på under 1 000 liter eller i mindst 12 måneder på træfade på over 1 000 liter. Den forskellige lagringstid på fade af forskellig størrelse skyldes fadenes geometri, da fadets overfladeareal påvirker udtrækningen af smagskomponenter og fordampningen af flygtige komponenter, hvilket påvirker akvavittens smagsudvikling. Større fade har mindre overfladeområde i forhold til fadets volumen sammenlignet med mindre arealer, og lagringstiden forlænges for at sikre indvirkningen på smagen. Der er traditionelt blevet produceret akvavit af en alder fra seks måneder til op til flere årtier.

De fade, der anvendes, er traditionelle egetræsfade, som tidligere er blevet anvendt til at lagre gærede alkoholholdige drikkevarer, såsom sherry, Madeira og portvin. Nye fade anvendes også til at lagre akvavit.

Lagring på fad er vigtig for opfattelsen af de organoleptiske kendetegn ved »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« og de organoleptiske egenskaber, der gør den enestående inden for akvavitkategorien. Under lagringen på fad udtrækkes aroma- og farveforbindelser direkte fra træet og fra nedbrydningsprodukter af træmakromolekyler. Disse molekyler omfatter, men er ikke begrænset til, ligninderivater som f.eks. forskellige guaiacolforbindelser (der giver den røgede, krydrede karakter af kryddernelliker), eugenol (giver karakter af kryddernelliker), vanillin, vanillinsyre og lignende stoffer (giver karakter af sød vanilje). Garvesyrer og andre polyfenoler udtrækkes fra træet ligesom eg (β-methyl-γ-oktalakton), som giver en sød smag af træ og kokosnød. Disse egenskaber findes ikke i akvavitter, der ikke er lagret på fad.

Desuden sker der reaktioner mellem trækomponenterne og bestanddelene i den lagrede spiritus, mellem rene træekstrakter og mellem rene destillatkomponenter, hvilket giver flere smagsforbindelser. Disse molekyler omfatter, men er ikke begrænset til, acetaldehyd og eddikesyre. Iltningen af flygtige bestanddele fra de destillerede krydderier mildner smagsindtrykket af krydderierne og giver akvavitten en glat fornemmelse i munden uden at brænde. Dette forekommer uanset fadets alder og tidligere anvendelse.

Endvidere ændrer fordampningen af flygtige forbindelser under lagringen spiritussens karakter. Da vand og ethanol fordamper fra fadene under lagringen, ændres koncentrationen af ethanol i fadet. Dette påvirker opløseligheden af smagsforbindelser såsom laktoner, garvesyrer og ligninderivater. Forholdet mellem ethanol og vand afhænger af lagertemperatur og -fugtighed.

Metoden med lagring på fad er et unikt element i den traditionelle norske fremstillingsproces og er det, der adskiller »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« fra andre akvavitter.

Blanding og aftapning efter lagring

Efter lagring blandes den norske akvavit fra flere fade af samme eller forskellige produktionsbatcher for at opnå en afbalanceret og komplekst smagende akvavit. Smagen kan justeres med små mængder af krydderidestillater. Akvavit kan tilsættes sukker, men må ikke overstige et tørstofindhold på 15 g/l.

Blanderen kan tilføje almindelig karamelfarve for at tilpasse det færdige produkts farve. Den norske akvavit får først og fremmest sin farve fra lagringen i træfade, men der er variationer fra fad til fad i mængden af farvekomponenter, der opløses i akvavitten, således at indholdet i hvert fad har en forskellig farve. Blanderen søger at fremstille et slutprodukt med en ensartet kvalitet, og det kan derfor være nødvendigt at anvende en lille mængde almindelig karamelfarve til at justere farven. Almindelig karamelfarve tilsættes kun som farvestof, ikke til aromatisering eller sødning.

Norsk akvavit filtreres inden aftapning for at fjerne træpartikler, der måtte være akkumuleret i spiritussen under fadlagringen. Akvavitten kan stabiliseres gennem filtrering på køl for at forhindre, at det aftappede produkt får en kuldeuklarhed.

6.   Tilknytning til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse

»Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« har både et omdømme og en særlig kvalitet, som er knyttet til det afgrænsede geografiske område.

Omdømme

Den første dokumentation om akvavit, der fremstilles i Norge, går tilbage til 1531, hvor en pakke indeholdende en sådan akvavit blev sendt fra adelsmanden Eske Bille i Bergen til den sidste ærkebiskop i Norge, Olav Engelbrektsson. I 1776 offentliggjorde Christopher Blix Hammer, der boede i lokalsamfundet Melbostad i Hadeland, sin »Chymiskoeconomisk Afhandling om norske Akeviter, Bær-Tinkturer og Bær-Safter«. I afhandlingen beskrives fremstillingen af akvavit ved hjælp af kornspiritus kombineret med forskellige krydderurter og krydderier. Christopher Blix Hammer uddyber også den norske akvavit i »Norsk Kogebok«, som blev udgivet i 1793.

Selv om den første norske akvavit blev fremstillet ved hjælp af kornbrændevin, blev kartoflen det foretrukne råmateriale fra 1830'erne. Den første dokumentation for anvendelse af kartofler som råmateriale til fremstilling af spiritus i Norge stammer fra 1791 i et brev til den dansk-norske konge i København, der dengang kontrollerede spiritusproduktionen i Norge. Indførelsen af kartoflen i norsk landbrug reddede nordmændene fra hungersnød på grund af en tredobbelt forøgelse af udbyttet af stivelse pr. kvadratmeter mark, hvor der blev dyrket kartofler i stedet for korn. Kartoflen blev yderligere værdsat, da man fandt ud af at bruge bygmaltenzymer til at nedbryde stivelsen til gæringsdygtigt sukker, og kartoflen blev den foretrukne råvare til fremstilling af akvavit.

Det er almen viden, at norsk akvavit fremstilles af norske kartofler, og de norske akvavitforbrugere forventer dette, hvilket gør norske kartofler til en vigtig del af den norske akvavits omdømme.

Traditionen med krydderihandel kan spores tilbage til middelalderen. Kommen og dild er blevet anvendt som midler til at forbedre fordøjelsen af sunde, norske og traditionelle måltider og var således de foretrukne krydderier til fremstilling af en krydret spiritus, dvs. akvavit.

Den norske familie Lysholm gik i gang med lagring af akvavit på fad, både til vands og til lands. Denne historik fremhæver den norske akvavits oprindelse.

Lagringsmetoden for akvavit stammer fra 1807. To år tidligere sendte Catharina Lysholm fem egetræsfade med norsk akvavit til Ostindien på briggen »Throndhjems Prøve«. Den norske spiritus kunne ikke sælges, og kaptajnen vendte derfor tilbage til Norge med den. Akvavitten mentes at være blevet fordærvet under rejsen, men en smagning viste, at spiritussen rent faktisk var blevet lagret og havde gennemgået en meget gunstig kvalitetsforbedring.

Lysholmfamilien holdt dette meget hemmeligt, og da de oprettede deres destilleri i Trondheim i 1821, blev akvavitten lagret i berigede vinfade. Ved at kombinere lagring af akvavitten på havet med en stor eksport af klipfisk til Sydamerika blev verdens ældste akvavit – »Linie Aquavit« — skabt. »Linie«-delen af navnet henviser til krydsningen af Ækvator, hvilket har højnet lagringens virkning.

Lysholmdestilleriet byggede sine lagre i nærheden af havet i Trondheim, da familien opdagede, at den højere fugtighed ved havet gavnede lagringen af akvavitten sammenlignet med de tørre lagre, der var længere inde i landet. Lysholmfamiliens destilleri udviklede metoden med lagring af norsk akvavit på fad men var på ingen måde alene om at fremstille akvavit på denne måde. Lysholmfamiliens store succes med sin fadlagrede akvavit inspirerede de destillerier, der blev grundlagt fra 1856, til at anvende samme metode, og fadlagring blev et afgørende element af den norske akvavitproduktion. Det tyder ifølge opskrifterne fra disse destillerier på, at akvavitterne kunne blive lagret i 20-30 år for at fremstille produkter af allerhøjeste kvalitet.

I 1916 forbød Norge fremstilling og forbrug af spiritus. Da forbuddet blev ophævet i 1927, førte den norske regering kontrol med de norske spiritusproducenter gennem et statsejet produktionsmonopol, der overtog rettighederne til alle tidligere spiritusopskrifter, udstyr og varemærkerettigheder. I de 78 år med produktionsmonopol indtil 2005 blev hverken produkt- eller segmentudviklingen tilpasset til nye markedstendenser. Dette betød, at opskrifterne fra producenterne før spiritusforbuddet i det store og hele blev bevaret i denne periode. Den norske lovgivning, der fastsætter anvendelsen af fadlagring i produktionen af »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«, blev indført for at beskytte de traditionelle norske produktionsmetoder for akvavit og sikre, at alle produkter, der betegnes »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«, opfylder nævnte krav.

Efter produktionsmonopolets fald i 2005 er der kommet flere nye producenter til, som producerer en række norske akvavitter efter de samme traditionelle produktionsmetoder som tidligere beskrevet.

På den internationale scene er det den systematiske fadlagring af akvavit, der adskiller norsk akvavit fra andre akvavitter. Det er også denne fadlagring, der har gjort norsk akvavit internationalt berømt for sin høje kvalitet, både historisk set og i de seneste år. Norsk akvavit har vundet adskillige priser i internationale konkurrencer som f.eks. San Francisco World Spirits Competition, China Wine & Spirits Award, International Wine & Spirit Competition, International Spirits Challenge, Berlin International Spirits Competition, New York Spirits Competition, Brussels International Exposition (1897), verdensudstillingen i København (1888), verdensudstillingen i Bergen (1898) og UK World Expo (1907).

Særlig kvalitet

»Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« er en karakteristisk akvavit, der anvender flere forskellige formler på krydderidestillat, blandingsopskrifter, fadlagringstider og opskrifter på blanding efter lagring. Hvert af disse trin er afgørende for at skabe norsk akvavits typiske karakter.

Produktionsproces

Anvendte krydderier

De krydderier, der anvendes til fremstilling af krydderidestillater, er af afgørende betydning for spiritussens karakter.

Krydderidestillation

Størrelsen og formen af de destillationsgryder, der anvendes til fremstilling af krydderidestillater, påvirker det fremstillede krydderidestillat, hvorved det færdige produkts karakter udformes. Formen og størrelsen af destillationsgryderne varierer fra producent til producent og giver hver akvavitproducent et unikt produkt. Udvælgelsen af »hjertets« krydderidestillat varierer også mellem de forskellige producenter, hvilket øger den norske akvavits individuelle karakter.

Fadlagring

Lagringen på fad bidrager med smags- og aromakomponenter og organoleptiske komponenter, som er unikke for »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«. Som følge af, at fadlagringen tilfører smagskomponenter til spiritussen, nydes den norske akvavit ved stuetemperatur i modsætning til akvavitter, der ikke er lagret på fad, og som normalt nydes afkølet.

Menneskelige faktorer

Den enkelte persons erfaring og ekspertise i forbindelse med produktionen af »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit« er afgørende for at opnå spiritussens velrenommerede, traditionelle karakter.

Destillationsvirksomhed

Destilleriet står for produktionen af de anvendte krydderidestillater. Destillationsvirksomhedens viden og erfaring er af afgørende betydning for at opnå den rette kvalitet i »hjertets« destillat.

Blander

Blanderen anvender sin lugtesans, smagssans og viden til at blande akvavitten inden fadlagringen. Resultatet af lagringen afhænger af blanderens fornemmelse af, hvordan lagringsprocessen skrider frem, og af blanderens instinkt for lagringsprocessens påvirkning af akvavitten. Efter lagringen er blanderens kompetence af afgørende betydning, når det kommer til at blande indholdet af fadene og opnå et ensartet produkt af høj kvalitet.

7.   EU- eller nationale/regionale bestemmelser

De grundlæggende krav er fastsat i forordning (EU) nr. 110/2008 som indarbejdet i EØS-aftalen og gennemført i artikel 2 i den norske forskrift nr. 1148 af 11. oktober 2006 om spiritus og aromatiserede drikkevarer.

Ethvert produkt, der er mærket og distribueret med betegnelsen »Norsk Akevitt«/»Norsk Aquavit«/»Norsk Akvavit«/»Norwegian Aquavit«, er beskyttet af og skal derfor overholde de særlige bestemmelser i kapitel III, artikel 6a, i den norske forskrift om spiritus og aromatiserede drikkevarer:

Det kræves i henhold til artikel 6a i den norske forskrift, at akvavitten skal være fremstillet i Norge, at 95 % af kartoffelråmaterialet skal være dyrket i Norge, og at den anvendte ethanol og akvavit skal være fremstillet i Norge. Akvavitten skal desuden lagres i Norge i mindst seks måneder på træfade på under 1 000 liter eller i mindst 12 måneder på træfade på over 1 000 liter.

8.   Ansøger

Norge

Det norske landbrugs- og fødevareministerium

Postboks 8007 Dep.

0030 Oslo

NORGE

9.   Supplement til den geografiske betegnelse

—

10.   Specifikke mærkningsregler

—

---

(1)  EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1.

Berigtigelse til de ikkebindende kriterier for anvendelsen af artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — 18. juni 2019

( Den Europæiske Unions Tidende C 223 af 3 juli 2019 )

(2019/C 239/10)

I indholdsfortegnelsen på omslaget og på side 1 over titlen:

I stedet for:

læses: