02017D1869 — DA — 13.04.2022 — 004.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
Ændret ved:
▼B
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/1869
af 16. oktober 2017
om Den Europæiske Unions rådgivende mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Irak (EUAM Iraq)
Artikel 1
Mission
Unionen opretter og iværksætter hermed Den Europæiske Unions rådgivende mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Irak (EUAM Iraq).
▼M4
Artikel 2
Formål
De strategiske mål for EUAM Iraq er:
1)
at yde strategisk rådgivning og ekspertbistand til de irakiske myndigheder om de civile aspekter af reformen af sikkerhedssektoren, herunder den nationale sikkerhedsstrategi, tilknyttede nationale strategier og andre nationale sikkerhedsprioriteter
2)
at analysere, vurdere og identificere mulighederne for Unionens yderligere engagement på nationalt og regionalt plan og på provinsniveau til støtte for behovene i forbindelse med reformen af den civile sikkerhedssektor
3)
sammen med EU-delegationen at sikre et oplyst grundlag for og lette Unionens og medlemsstaternes planlægnings- og gennemførelsesstøtte i forbindelse med reformen af den civile sikkerhedssektor, idet der sikres sammenhæng i Unionens indsats.
▼M3
Artikel 3
Opgaver
Med henblik på at nå de i artikel 2 fastsatte mål skal EUAM Iraq udføre de nødvendige opgaver i overensstemmelse med dens planlægningsdokumenter.
▼B
Artikel 4
Kommandovej og struktur
1.
EUAM Iraq skal som krisestyringsoperation have én fælles kommandovej.
2.
EUAM Iraq har sit hovedkvarter i Bagdad.
3.
EUAM Iraq struktureres i overensstemmelse med planlægningsdokumenterne.
Artikel 5
Den øverstbefalende for den civile operation
1.
Direktøren for Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) er den øverstbefalende for den civile operation for EUAM Iraq. CPCC står til rådighed for den øverstbefalende for den civile operation med hensyn til planlægning og gennemførelse af EUAM Iraq.
2.
Den øverstbefalende for den civile operation skal udøve kommandoen og kontrollen på strategisk niveau i forbindelse med EUAM Iraq under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under den overordnede myndighed af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
3.
Den øverstbefalende for den civile operation sikrer korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC's afgørelser for så vidt angår gennemførelsen af operationer, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser på strategisk niveau og ved at yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte. Den øverstbefalende for den civile operation aflægger rapport til Rådet via HR.
4.
Alt udstationeret personale forbliver fuldt ud underlagt henholdsvis den udstationerende stats nationale myndigheders kommando i overensstemmelse med nationale regler eller den pågældende EU-institutions eller Tjenesten for EU's Optræden Udadtils (EU-Udenrigstjenestens) kommando. Disse myndigheder overfører den operative kontrol (OPCON) med deres personale til den øverstbefalende for den civile operation.
5.
Den øverstbefalende for den civile operation bærer det samlede ansvar med henblik på at sikre, at Unionen opfylder sin pligt til forsvarlig forvaltning.
6.
Den øverstbefalende for den civile operation og chefen for EU-delegationen i Irak konsulterer hinanden efter behov.
Artikel 6
Missionschefen
1.
Markus RITTER udnævnes til missionschef.
2.
Missionschefen har ansvaret for EUAM Iraq og udøver kommandoen over og kontrollen med den i indsatsområdet. Missionschefen er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation og handler i henhold til sine instrukser.
3.
Missionschefen er repræsentant for EUAM Iraq i indsatsområdet.
4.
Missionschefen har det administrative og logistiske ansvar for EUAM Iraq, herunder ansvar for aktiver, ressourcer og informationer, som er stillet til rådighed for EUAM Iraq. Missionschefen kan under sit eget overordnede ansvar uddelegere ledelsesopgaver i personalesager og økonomiske spørgsmål til EUAM Iraqs personale.
5.
Missionschefen har ansvaret for den disciplinære kontrol med personalet for EUAM Iraq. For udstationeret personale henhører disciplinære sanktioner under henholdsvis den udstationerende stats nationale myndighed i overensstemmelse med nationale regler, under den relevante EU-institution eller under EU-Udenrigstjenesten.
6.
Missionschefen sikrer, at missionen EUAM Iraq er tilstrækkelig synlig.
7.
Missionschefen koordinerer med andre EU-aktører på stedet, i det omfang det er relevant. Missionschefen får med forbehold af kommandovejen lokal politisk vejledning fra chefen for EU-delegationen i Irak.
Artikel 7
Personale
1.
EUAM Iraq skal primært bestå af personale udsendt af medlemsstaterne, EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten. Den enkelte medlemsstat, den enkelte EU-institution og EU-Udenrigstjenesten afholder omkostningerne i forbindelse med det personale, som den har udstationeret, herunder rejseudgifter til og fra udstationeringsstedet, løn, sygesikring og tillæg, bortset fra dagpenge.
2.
Henholdsvis medlemsstaten, EU-institutionen eller EU-Udenrigstjenesten har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende de medarbejdere, som de har udstationeret, vedrørende udstationeringen og for eventuelt at anlægge sag mod sådanne personer.
3.
Internationalt og lokalt personale kan kontraktansættes af EUAM Iraq, for så vidt de funktioner, der er behov for, ikke kan tilvejebringes af personale udstationeret af medlemsstaterne. Undtagelsesvis kan statsborgere fra deltagende tredjelande i behørigt begrundede tilfælde, hvor der ikke er kvalificerede ansøgere fra medlemsstaterne, ansættes på kontrakt, hvis det er hensigtsmæssigt.
4.
Ansættelsesvilkår og rettigheder og pligter for internationalt og lokalt personale fastsættes i kontrakterne mellem EUAM Iraq og den pågældende medarbejder.
Artikel 8
EUAM Iraqs og dens personales status
EUAM Iraqs og dens personales status, herunder i relevant omfang de privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige, for at EUAM Iraq kan gennemføres og fungere smidigt, fastlægges i en aftale, der indgås i henhold til artikel 37 i TEU i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Artikel 9
Politisk kontrol og strategisk ledelse
1.
PSC udøver under Rådets og HR's ansvar den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EUAM Iraq. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser med henblik herpå i overensstemmelse med artikel 38,3, i TEU. Denne bemyndigelse omfatter kompetence til at udpege en missionschef efter forslag fra HR og kompetence til at ændre operationsplanen (OPLAN). Beslutningskompetencen med hensyn til EUAM Iraqs mål og afslutning forbliver hos Rådet.
2.
PSC aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.
3.
PSC får regelmæssigt, og i det omfang det er nødvendigt, rapporter fra den øverstbefalende for den civile operation og missionschefen om spørgsmål inden for deres ansvarsområder.
Artikel 10
Tredjelandes deltagelse
1.
Med forbehold af Unionens selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme kan tredjelande opfordres til at bidrage til EUAM Iraq, forudsat at de selv afholder udgifterne til det personale, de udstationerer, inklusive lønninger, all-risk-forsikringer, dagpenge og rejseudgifter til og fra Irak, og bidrager til EUAM Iraqs løbende udgifter i passende omfang.
2.
Tredjelande, der yder bidrag til EUAM Iraq, har samme rettigheder og forpligtelser som medlemsstaterne i forbindelse med EUAM Iraqs daglige ledelse.
3.
Rådet bemyndiger PSC til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag og om nedsættelse af en bidragsyderkomité.
4.
De detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i aftaler, som indgås i overensstemmelse med artikel 37 i TEU. Hvis Unionen og et tredjeland indgår eller har indgået en aftale om rammerne for det pågældende tredjelands deltagelse i Unionens krisestyringsoperationer, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EUAM Iraq.
Artikel 11
Sikkerhed
1.
Den øverstbefalende for den civile operation udstikker retningslinjer for missionschefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at EUAM Iraq gennemfører disse foranstaltninger korrekt og effektivt i overensstemmelse med artikel 5.
2.
Missionschefen er ansvarlig for EUAM Iraqs sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EUAM Iraq, i overensstemmelse med Unionens politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i TEU og instrumenter i tilknytning hertil.
3.
Missionschefen bistås af en ansvarlig for missionens sikkerhed, der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med EU-Udenrigstjenesten.
4.
EUAM Iraqs personale skal gennemgå obligatorisk sikkerhedstræning, inden de tiltræder deres stilling, i overensstemmelse med OPLAN. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i selve indsatsområdet, som organiseres af den ansvarlige for missionens sikkerhed.
5.
Missionschefen sikrer beskyttelse af EU's klassificerede informationer i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (
1
).
Artikel 12
Vagtkapacitet
Vagtkapaciteten aktiveres med henblik på EUAM Iraq.
Artikel 13
Retlige ordninger
EUAM Iraq har beføjelse til at erhverve tjenester og leveringer, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, indehave bankkonti, erhverve og afhænde aktiver og indfri sine forpligtelser samt optræde som part i retssager som påkrævet for at gennemføre denne afgørelse.
Artikel 14
Finansielle ordninger
▼M3
1.
Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Iraq i perioden fra den 16. oktober 2017 til den 17. oktober 2018 udgør 17 300 000 EUR.
Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Iraq i perioden fra den 18. oktober 2018 til den 17. april 2020 udgør 64 800 000 EUR.
Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Iraq i perioden fra den 18. april 2020 til den 30. april 2022 udgør 79 500 000 EUR.
▼M4
Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Iraq i perioden fra den 1. maj 2022 til den 30. april 2024 udgør 70 056 766,51 EUR.
▼M3
Det finansielle referencegrundlag for eventuelle efterfølgende perioder fastsættes af Rådet.
▼B
2.
Alle udgifter forvaltes efter de regler og procedurer, der gælder for Unionens almindelige budget. Fysiske og juridiske personers deltagelse i EUAM Iraqs tildeling af offentlige kontrakter er åben og uden begrænsninger. Endvidere finder oprindelsesregler ikke anvendelse på varer, der indkøbes af EUAM Iraq. EUAM Iraq kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtsstaten, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende levering af udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUAM Iraq.
3.
EUAM Iraq har ansvaret for gennemførelsen af missionens budget. EUAM Iraq undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen.
4.
EUAM Iraq refererer fuldt ud til og er underlagt tilsyn fra Kommissionen for så vidt angår det arbejde, der udføres inden for rammerne af finansieringsaftalen.
5.
De finansielle ordninger skal overholde kommandovejen, jf. artikel 4, 5 og 6, og EUAM Iraqs operative behov.
6.
Udgifterne i forbindelse med EUAM Iraq er støtteberettigede fra og med den dato, hvor denne afgørelse vedtages.
▼M3
Artikel 14a
Projektcelle
1.
EUAM Iraq skal have en projektcelle med henblik på at identificere og gennemføre projekter. EUAM Iraq skal i det fornødne omfang koordinere, lette og rådgive om projekter, der gennemføres af medlemsstaterne og tredjelande under deres ansvar og under behørig hensyntagen til Unionens institutionelle ramme, på områder, der berører EUAM Iraq og støtter dens mål.
2.
EUAM Iraq bemyndiges til at anvende finansielle bidrag fra medlemsstater eller tredjelande til at gennemføre projekter, der konstateres at kunne supplere EUAM Iraqs øvrige aktioner på sammenhængende vis, hvis projektet:
a)
er medtaget i finansieringsoversigten vedrørende denne afgørelse eller
b)
er indarbejdet i finansieringsoversigten i løbet af mandatet for EUAM Iraq ved en ændring på anmodning af missionschefen.
EUAM Iraq indgår en aftale med de disse stater, der navnlig fastsætter de nærmere procedurer med hensyn til behandlingen af klager fra tredjeparter over skader, der er påført som følge af handlinger eller undladelser, som EUAM Iraq har begået i forbindelse med anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af disse stater. De bidragydende stater må under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller den højtstående repræsentant til ansvar som følge af EUAM Iraqs handlinger eller undladelser i forbindelse med anvendelsen af midler, der er stillet til rådighed af disse stater.
3.
Finansielle bidrag fra tredjelande til projektcellen skal godkendes af PSC.
▼B
Artikel 15
Konsekvens i Unionens reaktion og koordinering
1.
HR sikrer, at gennemførelsen af denne afgørelse er i overensstemmelse med Unionens optræden udadtil som helhed, herunder Unionens udviklingsprogrammer.
2.
Med forbehold af kommandovejen handler missionschefen i tæt koordinering med EU-delegationen i Irak for at sikre konsekvens i Unionens indsats i Irak.
3.
Missionschefen koordinerer nøje med de af medlemsstaternes missionschefer, der er til stede i Irak.
Artikel 16
Videregivelse af informationer
1.
HR har om nødvendigt og i overensstemmelse med EUAM Iraqs behov bemyndigelse til i henhold til afgørelse 2013/488/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL«, som er udarbejdet med henblik på EUAM Iraq, til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.
2.
HR har, hvis der er et konkret og umiddelbart operativt behov herfor, også bemyndigelse til i overensstemmelse med afgørelse 2013/488/EU at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er blevet udarbejdet med henblik på EUAM Iraq, til værtsstaten. Med henblik herpå etableres der ordninger mellem HR og de kompetente myndigheder i værtsstaten.
3.
HR har bemyndigelse til at videregive ikkeklassificerede EU-dokumenter, der vedrører Rådets forhandlinger om EUAM Iraq, og som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6,1, i Rådets forretningsorden (
2
), til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.
4.
HR kan uddelegere beføjelserne samt muligheden for at indgå ordningerne, jf.1, 2 og 3, til personer under HR's myndighed, til den øverstbefalende for den civile operation og til missionschefen, jf. afdeling VII i bilag VI til afgørelse 2013/488/EU.
Artikel 17
Ikrafttræden og varighed
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
▼M4
Den finder anvendelse indtil den 30. april 2024.