INDKALDELSE AF FEEDBACK

VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)

Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback og deltage effektivt i høringsaktiviteterne.

Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have.

Initiativets titel

EU-havnestrategien

Ansvarligt GD — ansvarlig enhed

GD MOVE — Kontor D3 — Havne og indre vandveje

Forventet type initiativ

Meddelelse fra Kommissionen

Vejledende tidsplan

Fjerde kvartal 2025

Yderligere oplysninger

-

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Havnesektoren spiller en afgørende rolle for Europas økonomi. EU's havne håndterer mere end 2 mio. anløb om året, hvilket repræsenterer ca. 75 % af EU's udenrigshandel. Den seneste ramme for EU's havnepolitik, dvs. "Havnene som vækstmotor", stammer fra 2013 og havde fokus på tiltag, der tager sigte på at udnytte EU-havnenes potentiale. Havnepolitikken afhjalp en række strukturelle mangler, der påvirkede resultaterne, ligesom den behandlede behovet for at modernisere havnene under hensyntagen til miljøet, behovet for større gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler samt spørgsmål vedrørende markedsadgang og arbejdsmarkedet.

I strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet fra 2020 og den nye strategi for en bæredygtig blå økonomi fra 2021 bekræftedes den strategiske rolle, som havne spiller, samtidig med, at der blev sat større fokus på bæredygtighed og digitalisering. I forordningen om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) fra 2024 anerkendes havnenes rolle som grænseoverskridende multimodale knudepunkter og transportknudepunkter, der er forbindelsesled for handel, industriklynger, militær mobilitet samt ren energi og rene brændstoffer. Da de operationelle, økonomiske, retlige og internationale rammer for EU's havne har ændret sig, er det nødvendigt at ajourføre og modernisere havnepolitikken.

I Draghirapporten bemærkes det, at havne spiller en afgørende rolle som transportknudepunkter, at de er sårbare over for risici, samt at de er indbyrdes afhængige af andre økonomiske sektorer (f.eks. elektrificering og digital infrastruktur). Som anført i hvidbogen om forsvar er militær mobilitet en vigtig katalysator for europæisk sikkerhed og forsvar, og havne spiller en afgørende rolle i den militære logistikkæde som de vigtigste adgangspunkter, da de råder over den kritiske transportinfrastruktur, der er egnet til et dobbelt formål.

I de politiske retningslinjer for 2024-2029 bebudede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en havnestrategi for EU, der skal fokusere på sikkerhed, konkurrenceevne og økonomisk uafhængighed (og som bygger på arbejdet i den europæiske havnealliance). Strategien skal kortlægge de udfordringer, som Europa-Parlamentet fremhævede i sin beslutning 2023/2059(INI) af 17. januar 2024, hvori det opfordrer til, at der udarbejdes en omfattende europæisk havnestrategi, der dækker spørgsmål såsom udenlandsk indflydelse, sikkerhed, havnes rolle i forbindelse med energiomstillingen og EU-havnes og EU-virksomheders konkurrenceevne. I sit svar på ovennævnte beslutning (SP(2024) 371) forklarede Kommissionen, at de nævnte spørgsmål allerede behandles i eksisterende og kommende initiativer.

EU-havnestrategien vil blive udarbejdet i samspil med en række andre initiativer såsom strategien for den maritime industri, investeringsplanen for bæredygtig transport, den europæiske havpagt, strategien for indre sikkerhed, handlingsplanen for energi til overkommelige priser osv. Den skal bidrage til en række politiske målsætninger, nemlig "et trygt og mere sikkert Europa, "Europas bæredygtige velstand og konkurrenceevne" og "Et globalt Europa: udnyttelse af vores indflydelse og partnerskaber".

Problem, som initiativet har til formål at løse

Havne er multimodale knudepunkter for nationale, regionale og globale forsynings- og eksportkæder og spiller således en afgørende rolle for EU's økonomi. De er også på vej til at blive knudepunkter for bæredygtig energi, klynger af energiintensiv industri og cirkulær økonomi, ligesom de er grundpiller for geopolitisk og geoøkonomisk modstandsdygtighed og militær mobilitet. Hvis alle disse funktioner skal opfyldes, er der brug for tilstrækkelig finansiering til modernisering og tilpasning af havnene. Tilstrækkelig finansiering er også nødvendig, hvis de skal kunne imødegå de stigende trusler fra naturlige og menneskeskabte hændelser og fysiske og digitale sårbarheder.

Europa-Parlamentet har i lighed med flere medlemsstater og større interessenter i havnesektoren for nylig givet udtryk for bekymring over den udenlandske indflydelse og den økonomiske og driftsmæssige kontrol, som tredjelande udøver over EU's havne, deres baglandsaktiviteter og logistikkæder. Der findes allerede flere retsakter, der regulerer udenlandske investeringer og udenlandsk finansiering (f.eks. forordningen om udenlandske direkte investeringer og forordningen om udenlandske subsidier). Der er behov for en passende tilgang, der sikrer, at EU's havne kan tiltrække de EU-investeringer og globale investeringer, der er nødvendige for at finansiere de kommende omstillinger og tilpasninger, samtidig med at kontrollen over de enkelte havne sikres.

I konkurrenceevnekompasset fremhæves det, hvor stor en betydning, EU's havne har, og der opfordres til, at der udarbejdes en strategi, der værner om den afgørende rolle, som havnene spiller for EU's fremtidige økonomi. Lige vilkår og et velfungerende indre marked kan styrke EU-havnenes økonomiske stilling, forbedre deres globale konkurrenceevne, støtte Europas strategiske autonomi og sikre beskæftigelsen i havnesektoren og relevante industrier.

Det stigende antal beslaglæggelser af ulovlige stoffer i havne i hele EU viser tydeligt, hvordan organiserede kriminelle netværk anvender maritime logistikkæder til ulovlig handel og infiltrering af europæiske havne, hvilket har store konsekvenser for den indre sikkerhed. Havnearbejdere skal beskyttes mod trusler fra organiseret kriminalitet. Den europæiske havnealliance, der blev lanceret i januar 2024, har muliggjort udveksling af bedste praksis mellem offentlige og private interessenter og er blevet samlingspunktet, når det gælder om at gøre alle europæiske havne mere modstandsdygtige over for den sikkerhedstrussel, som kriminelle handlinger udgør.

Aktiviteterne i havnene er i de seneste år også i stigende grad blevet udsat for andre sikkerhedstrusler, bl.a. risici i forbindelse med indsamling af følsomme oplysninger eller ondsindede enheders afbrydelse af havneoperationerne, f.eks. ved at de gør brug af havneudstyret. Ifølge ENISA-rapporten fra 2023 er der sket en stigning i antallet af cyberangreb mod havne, og dette har ændret havnesektorens cyberrisikoprofil. Angrebene kan være politisk motiverede og begås muligvis af statssponsorerede kriminelle. I betragtning af det stigende antal digitale applikationer og det stigende antal data, der udveksles med stadig flere interessenter, er et mere sikkert digitalt miljø afgørende for, at havneoperationerne kan forløbe effektivt og uden afbrydelser.

Havne råder over vigtig infrastruktur til gavn for militærets beredskab og mobilitet og for civilbeskyttelsesmyndighederne, der alle skal kunne opbevare og hurtigt transportere store mængder materiel og indsætte kapacitet som reaktion på katastrofer og militære kriser. Havne spiller en lige så stor rolle for Kommissionens katastrofeberedskabskoordineringscenter, da dette center har mandat til at støtte civilbeskyttelsesoperationer inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Mange havne er imidlertid ikke i stand til at håndtere de største og tungeste typer materiel og udstyr og er sårbare over for naturlige og menneskeskabte trusler. Af hensyn til det militære beredskab og civilbeskyttelsen er det derfor yderst vigtigt at styrke havnes generelle modstandsdygtighed.

Klimaændringerne og deres indvirkning på miljøet er en udfordring for havneinfrastrukturens og -operationernes modstandsdygtighed. Den stigende vandstand i havene har bl.a. konsekvenser i form af oversvømmelser, vandknaphed, forringet sejlbarhed og indtrængen af saltvand og forurening opstrøms, der påvirker driften af dokker.

Havne spiller også en vigtig rolle i energiomstillingen, navnlig som knudepunkter for ren energi. Da energiprodukter udgør en væsentlig del af den indgående tonnage, er det meget vigtigt, at havnene også udvikler deres kapacitet til at modtage import af nye alternative energikilder. Havne spiller også en afgørende rolle med hensyn til udnyttelsen af vedvarende offshoreenergi. Navnlig når det gælder offshorevindenergi, skal havnene overveje, hvilke tilpasninger de skal foretage for at kunne håndtere og lagre offshoreudstyr og eventuelt også modtage og midlertidigt lagre opsamlet CO2.  

Havne har en enestående mulighed for at blive førende på verdensplan i forsyningen af bæredygtige brændstoffer til skibsfart, navnlig brintbaserede brændstoffer. Mange havne har et bredere industrigrundlag inden for havneområdet eller i de umiddelbare omgivelser, som har brug for ren energi til overkommelige priser. Innovationsfonden har inden for rammerne af sin begrænsede kapacitet støttet de første projekter om vedvarende og kulstoffattige brændstoffer og anvendelsen af vedvarende energi i havne. Som følge af behovet for at dekarbonisere søfarten forpligter EU-lovgivningen (ETS-direktivet og FuelEU Maritime-forordningen) virksomhederne til i højere grad at gå over til at bruge renere bunkerfuel. Det er derfor nødvendigt at løse problemet med sikker oplagring af disse brændstoffer og bunkring i havne, der ofte ligger i nærheden af tætbefolkede områder. For at havne kan levere strømforsyning fra land til fartøjer og dekarbonisere deres egne aktiviteter skal der investeres i energiinfrastruktur, bl.a. i elnet og intelligente energisystemer. Dette viser tydeligt behovet for bæredygtige forretningsmodeller og færdigheder på de rette niveauer.

I lyset af disse nye krav har mange havne fysiske begrænsninger, der indskrænker deres operationelle kapacitet eller deres evne til at påtage sig de nye roller. Desuden ligger mange havne i nærheden af eller i tætbefolkede områder, hvilket kræver en harmonisk udvikling og et samarbejde med nabosamfundene.

Folk med de rette færdigheder er en forudsætning for, at havnene kan påtage sig deres nye roller. Udbredelsen og anvendelsen af bæredygtige teknologier og digitale teknologier vil ligeledes kræve nye færdigheder, uddannelser og operationel træning, også for havnearbejdere. Der er også et stigende behov for at tilskynde flere kvinder til at deltage, ikke blot for at fremme en mere mangfoldig og inklusiv arbejdsstyrke, men også for at udnytte en bredere vifte af talenter og dermed bidrage til at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det er vigtigt med en løbende social dialog og øget fokus på at sikre retfærdige og sikre arbejdsvilkår og at tilvejebringe de færdigheder og den viden, der er skal til for at kunne arbejde i dette omskiftelige miljø.

Der er gennem en række EU-finansierede projekter ydet støtte til innovation, bl.a. gennem Connecting Europe-faciliteten (transportdelen), Horisont Europa-programmet, Regionaludviklingsfonden og Samhørighedsfonden. Ikke desto mindre er det stadig en udfordring at håndtere alle aspekter og behov i de forskellige havne og bane vejen for, at nye løsninger bliver klar til større markedsudbredelse.

Havnene har svært ved at sikre de nødvendige investeringer, og sektoren har derfor udtrykt bekymring for, hvorvidt den har evnen til at opfylde de nuværende og fremtidige behov. Dette understreger betydningen af at have en ramme, der fremmer private investeringer i havne, og det presserende behov for at udpege passende finansieringsinstrumenter i overensstemmelse med de enkelte havnes behov og forretningsmodel.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Retsgrundlag

Artikel 90 i TEUF om fastlæggelse af rammerne for den fælles transportpolitik

Konkret behov for en EU-indsats

Strategien skal omfatte en række områder, der falder ind under de kompetencer, der deles med EU's medlemsstater (f.eks. transport, sikkerhed, det indre marked, miljø og energi), og nærhedsprincippet skal derfor overholdes. Der er behov for en EU-tilgang for at skabe større klarhed om de indbyrdes forbindelser mellem forskellige lovgivninger og politikker vedrørende havne, målrette Kommissionens prioriteter og fremme en koordineret tilgang til håndtering af havnesektorens udfordringer. Hvis der ikke på EU-niveau udarbejdes en klar og omfattende EU-strategi, kan det betyde, at der simpelt hen mangler en koordineret indsats for at nå EU's politikker og mål.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan?

En omfattende EU-havnestrategi skal tage sigte på at støtte havnenes konkurrenceevne på lang sigt. Den skal indeholde en oversigt over de nuværende og fremtidige udfordringer, som europæiske havne står over for med hensyn til fysisk og digital sikkerhed, deres betydning for energisikkerhed, konkurrence, forsyning af nye bæredygtige brændstoffer til skibe og industrien, støtte til energiomstilling, f.eks. havvindmølleparker, tilpasning til nye fremdriftstyper og transportformer og deres dobbelte anvendelse til militær mobilitet. Strategien skal behandle spørgsmål såsom digitalisering/automatisering, forskning og innovation, miljø, færdigheder, sikkerhed, investeringsbehov og finansiel støtte.

Strategien skal også give et overblik over eksisterende foranstaltninger og initiativer af betydning for sektoren, og der skal i forbindelse hermed tages hensyn til forbindelserne og samspillet med andre sektorer og mulighederne for forenkling. Der vil blive lagt særlig vægt på de forskellige horisontale politikker og lovgivningsmæssige bestemmelser, der gælder for havne, for at præcisere de eksisterende indbyrdes forbindelser.

Der skal under udarbejdelsen af strategien tages hensyn til revisionen af forordningen om screening af udenlandske direkte investeringer, den indsats mod narkotikahandel og organiseret kriminalitet, der gøres inden for rammerne af den europæiske havnealliance, såvel som den strategi for den maritime industri og den europæiske havpagt, der er bebudet. Anden relevant lovgivning, der skal nævnes, er direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed og direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau, eftersom disse direktiver gælder for havneforvaltningsmyndighederne, herunder havnefaciliteter og de havneenheder, der benytter faciliteterne og udstyret i havnene.

På dette grundlag skal strategien fastsætte politiske målsætninger og prioriteter og foreslå foranstaltninger til håndtering af de udfordringer, der er udpeget, med henblik på at støtte havnenes konkurrenceevne på lang sigt. Foranstaltningerne kan f.eks. tage form af anbefalinger eller vejledning til medlemsstaterne, havnemyndighederne og interessenterne i havnesektoren mere generelt.

Forventede virkninger

Ved at gøre EU's politikker klarere og forbedre koordineringen heraf har initiativet til formål at etablere en ramme for beslutningstagning på EU-plan, nationalt plan og operationelt plan. Strategien skal også fremhæve, hvor vigtigt det er at tage fat på de nye udfordringer, som sektoren står over for, herunder konkurrenceevne, udenlandsk indflydelse, sikkerhed, modstandsdygtighed og skibes og havnes omstilling til ren energi.

Fremtidig overvågning

Den overordnede overvågning af EU-havnestrategien vil primært blive sikret gennem eksisterende mekanismer uden yderligere rapporteringsbyrder for medlemsstaterne eller virksomhederne. Dette vil omfatte udvekslinger i Rådets Søtransportgruppe og ekspertgruppen under Det Europæiske Havneforum. Specifikke overvågningsordninger for de enkelte initiativer, der eventuelt iværksættes for at følge op på strategien, vil indgå i denne proces.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Dette er et ikkelovgivningsmæssigt initiativ, der skal præcisere og give et overblik over de eksisterende foranstaltninger i havnesektoren og fastlægge potentielle nye tiltag og EU-prioriteter på området. Strategien skal fastlægge politiske målsætninger og prioriteter og indeholde forslag til foranstaltninger til håndtering af de udfordringer, der er udpeget, ligesom den skal indeholde anbefalinger og eksempler på god praksis til gavn for medlemsstaterne og interessenterne. En konsekvensanalyse er derfor ikke påkrævet. For de specifikke initiativer, der eventuelt bebudes i strategien, vil der, hvis det er berettiget af hensyn til de politiske valg eller virkninger, blive gennemført individuelle konsekvensanalyser.

Høringsstrategi

Kommissionen vil rådføre sig så bredt som muligt med henblik på at indsamle vigtige oplysninger og sikre, at der ved udformningen af dette initiativ tages behørigt hensyn til den almene offentlige interesse i EU. Den nuværende indkaldelse af feedback, som vil være åben i 4 uger, giver både den brede offentlighed og de berørte interessenter mulighed for at bidrage med synspunkter og fremlægge data og dokumentation.

Kommissionen vil også afholde målrettede høringer af medlemsstaterne og andre relevante interessenter.

De vigtigste interessenter, der sandsynligvis vil være interesseret i emnet, er medlemsstaterne (herunder transport-, energi-, miljø-, retshåndhævelses- og toldmyndighederne), havneforvaltningsorganer og leverandører af havnetjenester, shipping- og logistikvirksomheder, virksomheder, der leverer havneudstyr, energileverandører og andre virksomheder, der opererer i og omkring et havneområde, de lokale myndigheder (navnlig havnebyerne), arbejdsmarkedets parter (de relevante sektordialogudvalg), medlemmerne af den europæiske havnealliance, eksperter, tænketanke og NGO'er, den akademiske verden, kystsamfundene og medlemmer af offentligheden.