CCMI/208

Vandintensive industrier og vandeffektive teknologier

UDTALELSE

Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer

Vandintensive industrier og vandeffektive teknologier

(initiativudtalelse)

Ordfører Paul Rübig

Medordfører John Bryan

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Som led i den europæiske blå pagt er EU nødt til hurtigst muligt at udvikle en ny EU‑vandpolitik, herunder en omfattende bæredygtig vandforvaltningspolitik for industrien baseret på reduktion, genbrug og genanvendelse af vand, mindskelse af vandforurening og et fokus på vandintensive industrier og trinvis indførelse og anvendelse af vandeffektive teknologier. I betragtning af sammenhængen mellem energi og vand og kritiske råstoffer bør vandpolitikken være en af grundpillerne i EU's industristrategi.

1.2EU har derfor brug for en køreplan, der hjælper industrierne med gradvist at blive vandeffektive med milepæle og en sektorspecifik tilgang, hvor der fuldt ud tages hensyn til sammenhængen mellem energi og vand og kritiske råstoffer. Det kræver en revision af EU's industristrategi og de tilhørende dokumenter vedrørende omstillingsforløbet i løbet af de næste to år. Denne sektorbaserede tilgang bør integrere de specifikke vandeffektivitetskarakteristika og udfordringer på vandområdet for hver enkelt sektor og bygge på en fremsynstilgang med evaluering af mulighederne, konsekvenserne og risiciene samt en livscyklusomkostningsanalyse.

1.3For at kunne udvikle den nye sektor for vandeffektive teknologier – et område, hvor EU kan spille en fremtrædende rolle – skal en omfattende EU-vandpolitik gå hånd i hånd med en ambitiøs EU-finansieringsplan, så industrien bliver i stand til at foretage de nødvendige investeringer i vandeffektive teknologier. Der bør vedtages positive finansieringsincitamenter såsom skattefradrag, højere afskrivningssatser og andre mekanismer. Man kunne overveje innovative finansieringsformer, såsom crowdfunding, til at supplere den offentlige støtte.

1.4EU er nødt til at blive førende på verdensplan inden for udvikling, fremstilling og anvendelse af vandeffektive teknologier og skabe et globalt omdømme som et produktionsområde med et lavt vandfodaftryk. Vandeffektive teknologier er en industrisektor, der indgår i sektoren for rene teknologier. Vandeffektive teknologier bør som sådan også være energieffektive. Da rene teknologier udgør et industrielt økosystem i sig selv, foreslår EØSU, at der i løbet af de næste to år fastlægges et omstillingsforløb for dette økosystem med ambitiøse, men realistiske mål, herunder en plan for forvaltning og færdigheder.

1.5Der er behov for større fokus på forbrug, genanvendelse og opsamling af vand i godkendelsesprocesserne for nye industrianlæg og på incitamentsordninger for vandbesparende projekter på eksisterende anlæg. Forskellige industrier har imidlertid forskellige behov for vand og forskellige muligheder for at blive vandeffektive. Princippet om ikke at volde skade skal kombineres med en ret for økonomiske aktiviteter til at forbruge vand og kædes sammen med et tilsagn fra industrien om gradvis at forbedre vandeffektiviteten gennem en køreplan for vandeffektivitet.

1.6Efterspørgslen efter og forbruget og lagringen af vand skal prioriteres meget højere i EU's strategier for økonomisk udvikling af industrisektorer. EØSU understreger den centrale rolle, som vand spiller i den cirkulære økonomi.

1.7Da vandforbruget varierer på tværs af EU og de forskellige sektorer, er der behov for at registrere og indberette data om det industrielle vandforbrug i alle medlemsstater og kortlægge de eksisterende teknologier. Der er også behov for at indsamle disse data på anlægsniveau, da det er første skridt i gennemførelsen af vandeffektive processer. Industrielle ejendomsrettigheder skal bringes i overensstemmelse med de gældende krav om datagennemsigtighed.

1.8EU bør overveje at oprette en platform for den blå pagt for repræsentanter for industrien og landbruget samt for borgerne for at sikre en så bred høring og en så stor opbakning som muligt i forbindelse med processen med at udvikle en ny vandpolitik. En sådan løbende høring bør især hjælpe med at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for udbredelsen af vandeffektive teknologier i industri- og landbrugsprocesserne og i husholdningerne og bidrage til en regelmæssig ajourføring af de handlingsplaner, der skal indføres – såsom de industrielle økosystemers omstillingsforløb.

2.Indledning og generelle bemærkninger

2.1Generelt set er vandressourcerne pr. indbygger forholdsvis høje i Europa, men med væsentlige forskelle mellem Nord- og Centraleuropa og de sydlige regioner, hvilket hovedsageligt skyldes klimafaktorers indvirkning på vandressourcerne. Nogle af de største udfordringer i forbindelse med vandkredsløbet omfatter 1) længere perioder med tørke efterfulgt af kraftige regnskyl og oversvømmelser, der begge begrænser adgangen til rent og brugbart vand, 2) øget vandforbrug som følge af en voksende eller mere koncentreret befolkning og økonomisk udvikling samt øget efterspørgsel efter vand til industrien, landbruget og husholdninger og 3) øget forurening af vandkilder på grund af manglende rensning af spildevand. En lang række nye forurenende stoffer såsom mikroplast, farmaceutiske stoffer osv. ender i vandkilder, og de opdages, i et vist omfang, først, når de har ophobet sig i skadelige mængder. Det er nødvendigt at drøfte, fastlægge og gennemføre foranstaltninger til at tackle disse tre centrale problemområder.

2.2Vandstress er et stort og voksende problem i Europa. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er ca. 20 % af det europæiske territorium og 30 % af europæerne berørt af vandstress i et gennemsnitligt år 1 . Der er tale om ikkebæredygtig anvendelse af vand, når man udvinder vand fra naturressourcer, hurtigere end det kan gendannes af naturen. I omkring 60 % af de store europæiske byer (over 100.000 indbyggere) bor 140 millioner mennesker i eller i nærheden af områder med en sådan overudnyttelse af grundvandet 2 . En væsentlig faktor er den negative indvirkning på vandforsyningen af oversvømmelser som følge af klimarelateret kraftig regn (store byer er meget ofte afhængige af grundvandskilder, der forsynes af floder).

2.3I mange sydeuropæiske regioner skal der i tørkeperioder træffes valg mellem opretholdelse af industrielt vandforbrug, landbrug og husholdningernes vandforbrug. I nogle områder er der risiko for, at industrier må flyttes fra vandbelastede områder, hvilket fører til tab af arbejdspladser, destabiliserende økonomier og industrielle ændringer.

2.4Der har i EU's vandpolitik været en tendens til at fokusere på de retlige rammer for vandbeskyttelse og -forvaltning med fokus på forurening og forebyggelse. De vigtigste eksisterende EU-vandpolitikker, der påvirker industrien, omfatter vandrammedirektivet, direktivet om rensning af byspildevand, direktivet om industrielle emissioner og handlingsplanen for nulforurening som led i EU's grønne pagt. Vanddimensionen nævnes imidlertid knapt nok i EU's industrielle økosystemers omstillingsforløb eller Kommissionens strategiske fremsynsrapport 2022.

2.5I EU's vision for en grøn og digital omstilling af industrien og dens økosystemer henvises der ikke til vand. I Kommissionens meddelelse om en industriplan for den grønne pagt 3 nævnes vandforsyning og kloakering som nøglesektorer for den grønne omstilling i en fodnote, men dokumentet indeholder ingen yderligere henvisninger til vand. EU er nødt til at håndtere vandpolitikken med samme beslutsomhed, som man har håndteret klimakrisen med.

3.Behovet for at integrere vand i EU's industripolitik og indføre en sektorspecifik tilgang

3.1Vandpolitikken og vandforvaltningen varetages meget forskelligt i mange EU-medlemsstater, hvilket skaber betydelige vanskeligheder for borgere og industrier. Da 60 % af EU's overfladevand er grænseoverskridende, er det nødvendigt at overveje en fælles EU-politik for vand.

3.2I marts 2023 vedtog Det Europæiske Råd følgende konklusioner: "Det Europæiske Råd hilser FN's vandkonference 2023 og dens vandhandlingsdagsorden velkommen. Det anerkender behovet for en større indsats på EU-plan og globalt plan på vandområdet og understreger betydningen af en strategisk EU-tilgang til vandsikkerhed" 4 .

3.3EU er nødt til at fremlægge en omfattende bæredygtig vandforvaltningspolitik for industrien baseret på reduktion, genvinding, genbrug og genanvendelse, herunder med fokus på vandintensive industrier og anvendelse af vandeffektive teknologier. Kaskadehierarkiet for vand skal prioriteres.

3.4Alle industrier er afhængige af vand. Industrien tegner sig for ca. 40 % af den samlede vandindvinding i Europa 5 . De vigtigste vandintensive industrier i EU omfatter råstofudvinding, fremstilling, elproduktion, bygge- og anlægsvirksomhed, kemikalier, landbrug, føde- og drikkevareproduktion, tekstiler, papir og papirmasse, lægemidler, IKT, herunder datacentre, bilindustrien, stål, gødningsstoffer, transport m.fl. Data om vandindvinding og -anvendelse i EU er imidlertid forældede og utilstrækkelige. En EU-industristrategi for vand skal bygge på data, der indsamles på EU-niveau med deltagelse af Eurostat, for at give et bredt og omfattende overblik. Der er også behov for at indsamle disse data på anlægsniveau, da det er første skridt i gennemførelsen af vandeffektive processer. Derudover arbejder Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) på en interoperabilitetsplatform for et globalt data warehouse.

3.5Der er et klart behov for en integreret EU-tilgang til vandpolitikker, der omfatter bedre koordinering af de mange lovkrav, der stammer fra forskellige sektorer og anvendelser, herunder industrisektorerne. Derudover er der behov for langt højere politiske ambitioner for at forbedre vandeffektiviteten og mindske vandforureningen og -forbruget i de europæiske industrisektorer, navnlig gennem gradvis indførelse af vandeffektive teknologier. Der er dog brug for en sektorspecifik tilgang, da muligheden for at blive mere vandeffektiv varierer meget på tværs af sektorer alt efter forekomsten af tilpassede vandeffektive teknologier.

3.6Med hensyn til de forskellige industrisektorer er det nødvendigt at foretage en grundig analyse på EU-plan for at fastlægge benchmarks, retningslinjer og indberetningssystemer for den fremtidige bæredygtige udvikling af vandkredsløb. Det bør erkendes, at der allerede findes ressourcer, der direkte eller indirekte vedrører industrielle vandkredsløb på EU-plan, såsom undersøgelsen fra 2021 om perspektiverne for den cirkulære økonomi i EU's tekstilsektor 6 , men der er behov for en større indsats for at dække de forskellige berørte industrisektorer. EØSU efterlyser en revision af de industrielle økosystemers omstillingsforløb i løbet af de næste to år med henblik på at integrere vandeffektivitetsaspektet og en ambitiøs, men realistisk køreplan for gradvis at blive mere vandeffektiv.

3.7Der er behov for større fokus på vandforbruget og indsatsen for genanvendelse af vand i godkendelsesprocesserne for nye industrianlæg og på incitamentsordninger for vandbesparende projekter på eksisterende anlæg. Forskellige industrier har imidlertid forskellige behov for vand og forskellige muligheder for at blive vandeffektive. Princippet om ikke at volde skade skal kombineres med en ret for økonomiske aktiviteter til at forbruge vand. Denne ret bør anerkendes, og det bør sikres, at industrianlæg forpligter sig til gradvis at forbedre deres vandeffektivitet gennem en køreplan for vandeffektivitet, der måles ved hjælp af det industrielle benchmark.

3.8Industrierne vil i stigende grad stå over for et pres for at mindske deres miljøpåvirkning og forbedre vandressourceeffektiviteten, herunder både direkte og indirekte vandanvendelse. Som det er tilfældet med dekarbonisering og energi, har mange industrier behov for omfattende investeringer for at gøre deres produktionsprocesser og værdikæder mere vandeffektive og mindske deres indvirkning på vandkvaliteten.

3.9I forbindelse med overgangen til et kulstofneutralt og energi- og vandeffektivt samfund er det vigtigt, at industrier, der driver virksomhed i EU, forbliver konkurrencedygtige og ikke sakker bagud i forhold til andre områder i verden, hvor der vedtages mindre ansvarlige og restriktive politikker, hvilket undergraver produktionen, outputtet og beskæftigelsen i EU, uden at der gøres fremskridt på vandområdet globalt set. Vi er nødt til at beskytte fremtidige vandbevidste produkter og tjenesteydelser, der produceres i EU, mod mindre vandeffektiv import.

4.    Vandeffektive teknologier, der muliggør bæredygtig vandforvaltning

4.1En vellykket indførelse af vandeffektive teknologier i industrien og på tværs af andre områder er afgørende for en vellykket bæredygtig vandpolitik i EU. Disse teknologier har potentiale til at reducere vandforbruget betydeligt og fremme genbrug og genanvendelse samt forbedre vandkvaliteten og minimere udledningen af spildevand. Sikkerheden med hensyn til flygtig vandforsyning bør øges gennem veludformede vandbindingssystemer (regnvand og oversvømmelser).

4.2Der findes allerede adskillige vandeffektive teknologier. Nogle af de vigtigste teknologier, der i øjeblikket anvendes i industrien, omfatter: genanvendelse og genbrug af vand – behandling og genbrug af spildevand i industrielle aktiviteter, hvilket mindsker efterspørgslen efter ferskvand; vurdering og forbedring af industrielle processer for at reducere vandforbruget og minimere affald; anvendelse af en fase med omvendt osmose i stedet for en fase med ionbytning ved kedelfødevand for at mindske saltindholdet i forbindelse med bortskaffelse af regenereret spildevand; membranfiltrering – fjernelse af urenheder fra vand, der gør det muligt at genanvende det til industrielle formål; udvinding af kloak- og spildevand; installationer med lav gennemstrømning – mindre vandforbrug i bygninger ved at installere vandeffektive vandhaner, brusehoveder og toiletter; drypvanding og præcisionslandbrug – minimering af vandforbruget i landbruget og optimering af høstudbyttet; anaerob spildevandsbehandling (biologisk gasproduktion i mangel af oxygen til energiproduktion – anvendelse af mikroorganismer til nedbrydning af forurenende stoffer i spildevand, så det kan genbruges); opsamling og lagring af regnvand til brug ved kunstvanding, rengøring eller anden anvendelse end til drikkevand; lukkede kredsløb – minimering af vandforbrug og affald ved genanvendelse af procesvand i en industriel proces; materialesubstitution – anvendelse af alternative materialer, der kræver mindre vand til produktion og har et lavere vandfodaftryk.

4.3Mange industrier anvender allerede vandeffektive teknologier. Hvis man for eksempel ser på mejerisektoren, er et godt eksempel Irland, hvor der årligt produceres 11 mia. liter mælk og eksporteres for 6,8 mia. EUR. Irlands største mejerikooperativ, Tirlan, udvinder ca. 11.000 m3 vand om dagen fra den lokale flod og borehuller på dets største forarbejdningsanlæg i Ballyragget, Co. Kilkenny. Men på grund af forarbejdnings- og spildevandsrensningsteknologierne sender anlægget dagligt omkring 14.500 m3 rent vand tilbage i den lokale flod Nore, som er et særligt bevaringsområde. Det vil sige, at mejeriet rundt regnet sender yderligere 30 % rent vand tilbage i den lokale flod. Det vand, der sendes tilbage, er af så god kvalitet, at det med tiden har bidraget til at forbedre vandkvaliteten i floden og hjulpet med at bevare flodens status som særligt bevaringsområde og særligt beskyttelsesområde. Der er foretaget betydelige investeringer i spildevandsrensningsanlægget (WWTP) og passende teknologier.

4.4Tekstilindustrien er domineret af asiatisk produktion, men beskæftiger mere end 1,6 mio. mennesker i EU. Sektoren har stor indvirkning på vandressourcerne. Tekstiler indeholder mange potentielle forurenende stoffer, som ender i vandkredsløbet i tekstilernes brugsfase, og skal derfor omfattes af en stærk lovgivningsmæssig ramme. Disse omfatter mikrodele af fibre, imprægneringsmidler/kemikalier og tekstilfarver. Desuden kan det forventes, at vandknaphed i produktionslandene i stigende grad vil påvirke omkostningerne og begrænse kapaciteten. Det er nødvendigt at forstå værdikæderne og materialestrømmene i Europa og resten af verden. Der opstår også udfordringer og forpligtelser i forbindelse med indsamling og behandling af tekstiler efter forbrugsleddet.

4.5Med udgangspunkt i EU-strategien for bæredygtige tekstiler bør de lovgivningsmæssige rammer for vandrelevante aspekter af den cirkulære økonomi udvikles mere detaljeret på et tidligt tidspunkt. I strategien fastslås behovet for at udvikle en cirkulær økonomi, men behovet for vandressourcer behandles ikke udtrykkeligt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at anvendelsen af principperne for den cirkulære økonomi i tekstilindustrien vil kræve store mængder vand. Det er af afgørende betydning at indkredse behovet for F&U og uddannelse i forbindelse med vandkredsløbet og kortlægge den respektive statslige støtte. Der skal også fastsættes mål og grænser for ferskvandsefterspørgslen, som bør minimeres med procesoptimering (genanvendelse). Desuden bør EU overveje at fastlægge en køreplan for gradvist at nå et mål om nul udledning, hvor der som minimum tages hånd om spektret af potentielt forurenende indhold.

4.6Et andet eksempel er papirindustrien, der har vist et stort potentiale for foranstaltninger til at minimere eller endda undgå negative virkninger for vandkilder. Papirindustrien i Europa har allerede en forholdsvis god standard for vandforbrug 7 , men der er plads til yderligere forbedringer. Dette kan opnås ved at fremskynde gennemførelsen af processer for genbrug af vand, gennemføre de nyeste behandlingsteknologier og fastsætte et potentielt mål om tæt på nul udledning inden for en ambitiøs, men realistisk tidsramme. Statslig støtte til udvikling og innovation i papirindustrien i Europa og foranstaltninger til optimering af vandforbruget kan medføre en økonomisk fordel. For eksempel er ekspertisen med hensyn til at optimere vandforbruget i papirindustrien allerede en økonomisk faktor for den europæiske maskinproduktion, og de valgte løsninger er blevet implementeret i andre sektorer. I andre dele af verden har store papirfabrikker måttet lukke ned på grund af deres ekstremt negative indvirkning på vandet i det omkringliggende område.

4.7Vandindustrien (vandværker og spildevandsrensningsanlæg) bør være klima- og energineutral (eller endda klimapositiv) og en cybersikker kritisk infrastruktur. Der er gode eksempler herpå både i Europa og resten af verden. På den anden side har regioner med meget få vandressourcer et stort potentiale for forbedringer (forvaltning, afsaltning, vandcirkularitet, effektivitet).

4.8Ligesom med den klima- og energiudfordring, der er opstået i de fleste EU-lande, og som omfatter isolerings- og eftermonteringskrav til bygninger, bør der indføres en politik for opsamling og genbrug af vand i alle nye bygninger. For industrien skal der udvikles en politik for anvendelse af gråt vand, som ikke er af drikkevandskvalitet. For eksempel har Det Fælles Forskningscenter (JRC) udarbejdet tekniske retningslinjer for anvendelsen af vigtige risikostyringsprincipper for vurdering og styring af sundheds- og miljørisici i forbindelse med et system for genbrug af vand 8 . Der er imidlertid brug for mere systematisk anvendelse af eksisterende og nye teknologier, som bør indføres under hensyntagen til hele vandkredsløbet.

4.9EU er nødt til at blive førende på verdensplan inden for udvikling, fremstilling og anvendelse af vandeffektive teknologier og skabe et globalt omdømme som et produktionsområde med et lavt vandfodaftryk. Investeringer i forskning og udvikling og forvaltning og færdigheder inden for vandindustrien vil være af afgørende betydning. Der vil blive brug for nye erhverv og uddannede arbejdstagere, der er specialiserede inden for vand, til at støtte ekspertisen og indførelsen af nye vandanvendelsesteknologier, herunder brugen af kunstig intelligens på området. EU kan gå forrest inden for blå produktion og markedet for industriel vandrensning med fokus på at skabe nye højtkvalificerede job i Europa. Knowhow inden for vandbesparende processer vil være en central kompetence og en nøgleresultatindikator (KPI) for industrien i fremtiden. Vandeffektive teknologier er en industrisektor, der indgår i sektoren for rene teknologier. Da rene teknologier udgør et økosystem i sig selv, foreslår EØSU, at der fastlægges et omstillingsforløb for dette økosystem i løbet af de næste to år med ambitiøse, men realistiske mål, herunder en plan for færdigheder.

4.10Høring og inddragelse af industriens ledere og repræsentanter har stor betydning for udformningen af en bæredygtig EU-vandpolitik. Desuden er det afgørende, at EU-borgerne bakker op om vandpolitikken. I mange sektorer tillader den nationale lovgivning ikke genbrug af vand, hvilket forhindrer processen for cirkulær økonomi. For at finde en løsning herpå er EU nødt til at indføre minimumskrav til vandkvalitet og overvågning. I den henseende kunne der oprettes en platform for den blå pagt for repræsentanter for EU's industri og landbrug og EU-borgerne, hvor der kan udveksles idéer og spørgsmål vedrørende deling og anvendelse af vand samt udvikling af projekter. Platformen kunne omfatte strukturer fra det lokale, regionale, nationale og europæiske plan. Formålet med denne EU-platform for den blå pagt vil være at hjælpe EU og medlemsstaterne med at træffe de nødvendige politiske beslutninger om vandpolitikken så hurtigt som muligt. Det er også vigtigt at styrke dialogen om vandspørgsmål med lokale og nationale institutioner for at fremme handlingsfokuseret og struktureret bevidsthed, information og uddannelse om den strategiske betydning af vand som en knap ressource. En sådan løbende høring kunne også bidrage til at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for udbredelsen af vandeffektive teknologier i industri- og landbrugsprocesserne og i husholdningerne.

4.11En omfattende EU-vandpolitik skal matches med en lige så ambitiøs EU-finansieringsplan for at sætte industrien og de lokale myndigheder i stand til at foretage de nødvendige investeringer i vandeffektive teknologier. Der bør indføres positive finansieringsincitamenter såsom skattefradrag, højere afskrivningssatser og andre mekanismer. De grønne finansieringsværktøjer og -mekanismer (f.eks. ESG og taksonomi) skal suppleres af flere og dybere dimensioner af vandanvendelse.

Bruxelles, den 22. juni 2023

Pietro Francesco De Lotto

Formand for Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer

_____________

(1)     https://www.eea.europa.eu/highlights/water-stress-is-a-major .

(2)

    https://www.eea.europa.eu/publications/92-9167-025-1/page003.html .

(3)     COM/2023/62 final  

(4)     Møde i Det Europæiske Råd (23. marts 2023) − Konklusioner .

(5)     https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Archive:Water_use_in_industry&oldid=196132 .

(6)     JRC-publikationsdatabasen – Circular Economy Perspectives in the EU Textile sector (europa.eu) .

(7)     https://www.africapulpaper.com/en/articles/water-usage-in-paper-mills .

(8)     https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC129596 .