|
INDKALDELSE AF FEEDBACK VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse) |
|
|
Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback og deltage effektivt i høringsaktiviteterne. Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have.
|
|
|
Initiativets titel |
Statusrapport om EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv |
|
Ansvarligt GD – ansvarlig enhed |
Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere, Direktorat C, Kontor C2 – politik for grundlæggende rettigheder |
|
Forventet type initiativ |
Meddelelse fra Kommissionen |
|
Vejledende tidsplan |
2. kvartal 2024 |
|
Yderligere oplysninger |
EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021 – 2030) |
|
Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer. |
|
|
A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek |
|
Politisk baggrund |
|
·Antisemitismen er uforenelig med Europas kerneværdier. Den udgør ikke blot en trussel mod jødiske samfund og jødisk liv, men også mod et åbent og mangfoldigt samfund, demokratiet og den europæiske levevis. ·Den 5. oktober 2021 optrappede Kommissionen betydeligt bekæmpelsen af antisemitisme ved at fremlægge den første EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021 – 2030) (EU-strategien) nogensinde. Formålet med denne strategi er at stoppe antisemitisme og sikre, at jøder kan leve i overensstemmelse med deres religiøse og kulturelle tradition i Europa. ·EU-strategien omfatter målrettede tiltag inden for tre søjler: I) forebyggelse og bekæmpelse af alle former for nutidens antisemitisme, II) beskyttelse og fremme af jøders liv i Europa og III) uddannelse, forskning i antisemitisme og jøders liv og erindring og uddannelse om holocaust. EU's strategi har til formål at sætte EU i spidsen for den globale kamp mod antisemitisme, således at foranstaltningerne i EU suppleres af den internationale indsats inden for de tre søjler. ·Medlemsstaterne hilste EU-strategien velkommen og har som udtrykt i Rådets konklusioner om bekæmpelse af racisme og antisemitisme, der blev vedtaget den 4. marts 2022, givet tilsagn om udvikling af nationale strategier. ·Det Europæiske Råd vedtog den 15. december 2023 konklusioner, hvori det fordømte alle former for antisemitisme og mindede om EU-strategien og behovet for hurtigt at gennemføre dets tiltag for jødiske samfunds sikkerhed. ·For at bekæmpe polariseringen i Europa siden den 7. oktober 2023 efter Hamas terrorangreb mod Israel vedtog Kommissionen den 6. december 2023 meddelelsen "Ingen plads til had: et forenet Europa mod had". Den 21. december tildelte Kommissionen særlig finansiering til at styrke beskyttelsen af jødiske religiøse samlingssteder, skoler og forsamlingssteder. |
|
Problem, som initiativet har til formål at løse |
|
·Igennem den europæiske historie har antisemitisme været en begrundelse for udelukkelse og forfølgelse af samt pogromer mod det jødiske folk, hvilket kulminerede i holocaust. ·Antisemitisme har været et voksende problem i Europa, som "Second survey on discrimination and hate crime against Jews in the EU" (2018) og "Annual overview of Antisemitic incidents recorded in the EU" (2023) fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder viser. ·Pandemien, krigen i Ukraine og Hamas' terrorangreb på Israel har bragt antisemitiske fordomme og stereotyper op til overfladen, hvilket har ført til en stor stigning i antisemitiske hændelser. De spænder fra konspirationsteorier, falske nyheder, holocaustbenægtelse og forherligelse af terrorisme og hadefuld tale og hadforbrydelser på internettet. ·EU-strategien skal gennemføres i perioden 2021-2030. Side angrebet den 7. oktober er gennemførelsen af EU-strategien på grund af den stigende polarisering blevet vigtigere end nogensinde, og Kommissionen har intensiveret sin indsats for at bekæmpe antisemitisme. ·Selv om medlemsstaterne gav deres tilsagn til at udvikle nationale strategier for bekæmpelse af antisemitisme, har ikke alle gjort dette endnu. De initiativer, der er udviklet på nationalt plan, er også forskellige med hensyn til mål og anvendelsesområde. ·Dette initiativ har til formål at give en opdatering om gennemførelsen af EU-strategien og at overvåge de fremskridt, der er gjort på medlemsstatsniveau for at bekæmpe antisemitisme. |
|
Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek) |
|
·Dette er et ikkelovgivningsmæssigt initiativ, der har til formål at gøre status over gennemførelsen af Kommissionens eksisterende strategi. I EU-strategien forudses der omfattende gennemførelsesrapporter, der skal offentliggøres i 2024 og 2029. ·En fastlagt EU-lovgivningsramme støtter tiltag til at bekæmpe antisemitisme på europæisk plan. Den er baseret på en række bestemmelser i EU-traktaterne (artikel 2 og 3 i Traktaten om Den Europæiske Union og artikel 10 og 19 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Desuden er de generelle principper om ikkeforskelsbehandling og ligestilling, der bekræftes i EU's charter om grundlæggende rettigheder (navnlig artikel 20, 21 og 22) af direkte relevans for bekæmpelsen af antisemitisme. ·For yderligere oplysninger om retsgrundlag for EU-tiltag, se venligst køreplan for EU-strategien. |
|
Konkret behov for en EU-indsats |
|
·Bidragene til denne høring vil indgå i den første statusrapport for EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2024). ·Statusrapporten vil også bidrage til at tage ved lære af de tiltag, der er gennemført af Kommissionen siden vedtagelsen af EU-strategien i oktober 2021, og danne grundlag for gennemførelsen af strategien i dens resterende periode indtil 2030. ·Rapporten vil også indeholde oplysninger om overvågning af de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort på nationalt plan for at lette gensidig læring og opfordre til yderligere tiltag på nationalt plan. |
|
B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan? |
|
·Initiativet vil give et overblik over de fremskridt, der er gjort, og de erfaringer, der er indhøstet fra gennemførelsen af EU-strategien, og de respektive nationale strategier for bekæmpelse af antisemitisme. Det vil fremhæve mulige yderligere tiltag, der er nødvendige i lyset af den betydelige stigning i antisemitisme og dens indvirkning på det europæiske jødiske samfund, demokrati og den europæiske levevis. |
|
Forventede virkninger |
|
·Statusrapporten vil styrke gennemførelsen af EU-strategien og Kommissionens tiltag og politikker for bekæmpelse af antisemitisme og tage hensyn til indvirkningerne af de seneste kriser, herunder pandemien, krigen i Ukraine og Hamas' angreb den 7. oktober, på det jødiske samfund i Europa. ·Rapporten vil også oplyse medlemsstaterne om god praksis for bekæmpelse af antisemitisme på nationalt plan og give dem mulighed for at lære af hinanden. |
|
Fremtidig overvågning |
|
·Der vil blive forberedt en anden statusrapport af Kommissionen i 2029 for yderligere at evaluere gennemførelsen af EU's og nationale strategier. ·Fremtidige undersøgelser om erfaring med forskelsbehandling og hadforbrydelser mod jøder i EU og de årlige oversigtsrapporter om antisemitiske hændelser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Eurobarometer om opfattelsen af antisemitisme vil give muligheden for at overvåge udviklingen i EU på tæt hold. ·I overensstemmelse med EU-strategien vil en EU-dækkende undersøgelse om holdninger til antisemitisme i EU yderligere lette evidensbaseret politikudformning. |
|
C. Bedre lovgivning |
|
Konsekvensanalyse |
|
·En konsekvensanalyse er ikke nødvendig, da der er tale om en rapport om gennemførelsen af en eksisterende strategi. Behovet for at vurdere indvirkningen af de foranstaltninger, der er udviklet i henhold til EU-strategien, vil evt. blive undersøgt særskilt i overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering. |
|
Høringsstrategi |
|
·Denne høring har til formål at indsamle feedback og oplysninger fra jødiske samfund og organisationer samt andre civilsamfundsaktører og interessenter om, hvordan EU-strategien er blevet gennemført og om dens virkning. ·Medlemsstaterne vil også blive opfordret til at udfylde undersøgelsen, som vil blive sendt til dem særskilt, for at give opdateringer om udviklingen og gennemførelsen af deres nationale strategier. Civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner (NHRI'er), ligestillingsorganer, internationale organisationer og andre interessenter opfordres til at give feedback om dette initiativ. ·Kommissionen indsamlede også feedback på arbejdsgruppemødet i Bruxelles den 22.-23. januar 2024 om gennemførelsen af EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv. Arbejdsgruppen fører repræsentanter fra medlemsstaterne og internationale og nationale jødiske organisationer og samfund sammen. ·Kommissionen vil fremme indkaldelsen af feedback med hjælp fra medlemsstaterne og civilsamfundsorganisationer. Denne indkaldelse af feedback er åben i 4 uger. Der kan indsendes bidrag på de 24 officielle EU-sprog via "Deltag i debatten". |
|
Hvorfor indkalder vi feedback? |
|
·Denne høring gør det muligt at indhente synspunkter fra en bred vifte af interessenter. Kommissionen vil anvende input, der er modtaget gennem denne indkaldelse af feedback, til at forberede statusrapporten, til at vurdere, hvorvidt Kommissionens tiltag er i overensstemmelse med behovene hos dem, der er berørte af dette, og bidrage til at sikre demokratiet. |
|
Målgruppe |
|
Initiativet henvender sig til en bred vifte af interessenter, herunder: ·jødiske samfund i form af større internationale jødiske paraplyorganisationer, repræsentanter for nationale jødiske organisationer og andre jødiske organisationer ·EU-borgere ·Europa-Parlamentet, herunder dets arbejdsgruppe om antisemitisme, den tværpolitiske gruppe om antiracisme og diversitet og Delegationen for Forbindelserne med Israel ·Rådet, herunder relevante arbejdsgrupper for grundlæggende rettigheder, borgerrettigheder og fri bevægelighed for personer ·medlemsstaters nationale myndigheder, herunder deres repræsentanter i Europa-Kommissionens arbejdsgruppe om gennemførelsen af EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv ·Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget ·Group of Special Envoys and Coordinators on antisemitism (SECCA) ·nationale og internationale civilsamfundsorganisationer og netværk af eksperter, der beskæftiger sig med bekæmpelse af forskelsbehandling, fremme af ligestilling og grundlæggende rettigheder ·europæisk netværk for nationale ligestillingsorganer og nationale ligestillingsorganer og NHRI'er ·internationale organisationer som f.eks. International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA), FN, UNESCO, Europarådet og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, som Kommissionen samarbejder med i forbindelse med gennemførelsen af strategien. |