Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 3fd2ad08-3025-11f0-8a44-01aa75ed71a1

Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål

02013R0606 — DA — 01.05.2025 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 606/2013

af 12. juni 2013

om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål

(EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2844 af 13. december 2023

  L 2844

1

27.12.2023




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 606/2013

af 12. juni 2013

om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål



KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes regler for en enkel og hurtig mekanisme til anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger truffet i en medlemsstat i civilretlige spørgsmål.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  
Denne forordning finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål, truffet af en udstedelsesmyndighed, som omhandlet i artikel 3, nr. 4).
2.  
Denne forordning finder anvendelse på grænseoverskridende sager. Med henblik på denne forordning antages en sag for at være en grænseoverskridende sag, når en beskyttelsesforanstaltning truffet i en medlemsstat søges anerkendt i en anden medlemsstat.
3.  
Denne forordning finder ikke anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der henhører under forordning (EF) nr. 2201/2003.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»beskyttelsesforanstaltning«: en afgørelse, uanset betegnelse, truffet af udstedelsesmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med dennes nationale lovgivning, hvorved den person, der forårsager fare, pålægges en eller flere af følgende forpligtelser for at beskytte en anden person, når sidstnævntes fysiske eller psykiske integritet kan være i fare:

a) 

et forbud mod eller regulering af at befinde sig der, hvor den beskyttede person bor, arbejder eller regelmæssigt er på besøg eller opholder sig

b) 

et forbud mod eller en regulering af kontakt med den beskyttede person i enhver form, herunder pr. telefon, e-mail eller almindelig post, fax eller på enhver anden måde

c) 

et forbud mod eller en regulering af at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand

2) 

»beskyttet person«: den fysiske person, som er genstand for beskyttelse på grundlag af en beskyttelsesforanstaltning

3) 

»person, der forårsager fare«: en fysisk person, der er blevet pålagt en eller flere af forpligtelserne i nr. 1)

4) 

»udstedelsesmyndighed«: enhver judiciel myndighed eller enhver anden myndighed, som en medlemsstat har udpeget som havende kompetence med hensyn til spørgsmål, der falder ind under denne forordning, forudsat at denne anden myndighed giver parterne garantier med hensyn til upartiskhed, og forudsat at dens afgørelser vedrørende beskyttelsesforanstaltningen i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den har sit virke, kan gøres til genstand for prøvelse ved en judiciel myndighed og har samme virkning som en afgørelse truffet af en judiciel myndighed vedrørende det samme spørgsmål

5) 

»oprindelsesmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor beskyttelsesforanstaltningen er truffet

6) 

»medlemsstat, som anmodningen rettes til«: den medlemsstat, hvor der søges om anerkendelse og eventuelt fuldbyrdelse af en beskyttelsesforanstaltning.

KAPITEL II

ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 4

Anerkendelse og fuldbyrdelse

1.  
En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de andre medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure, og er eksigibel, uden krav om en erklæring om eksigibilitet.
2.  

En beskyttet person, der i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, ønsker at påberåbe sig en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i oprindelsesmedlemsstaten, skal forelægge den kompetente myndighed i den medlemsstat, som anmodningen rettes til:

a) 

en kopi af beskyttelsesforanstaltningen, som opfylder de nødvendige betingelser for at fastslå dens ægthed

b) 

attesten udstedt i oprindelsesmedlemsstaten, jf. artikel 5, og

c) 

om nødvendigt en translitteration og/eller en oversættelse af attesten i overensstemmelse med artikel 16.

3.  
Attesten har kun virkning, i den udstrækning beskyttelsesforanstaltningen er eksigibel.
4.  
Uanset om beskyttelsesforanstaltningen har en længere varighed, er virkningerne af anerkendelse i henhold til stk. 1 begrænset til en periode på 12 måneder at regne fra attestens udstedelsesdato.
5.  
Proceduren for fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltninger følger lovgivningen i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.

Artikel 5

Attest

1.  
Udstedelsesmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten udsteder på den beskyttede persons anmodning attesten ved brug af den flersprogede standardformular, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19, og som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7.
2.  
Udstedelsen af en attest kan ikke indbringes for en højere myndighed.
3.  
På den beskyttede persons anmodning udleverer udstedelsesmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten ved brug af den flersprogede standardformular, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19, en translitteration og/eller en oversættelse af attesten til den beskyttede person.

Artikel 6

Krav til udstedelse af attesten

1.  
Attesten må kun udstedes, hvis den person, der forårsager fare, er blevet underrettet om beskyttelsesforanstaltningen i overensstemmelse med lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten.
2.  
Når beskyttelsesforanstaltningen træffes ved udeblivelse, kan attesten kun udstedes, hvis det indledende processkrift i proceduren eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for den person, der forårsager fare, eller den pågældende i givet fald på anden vis er blevet underrettet om indledningen af proceduren i overensstemmelse med lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten i så god tid og på en sådan måde, at den pågældende har kunnet varetage sine interesser under sagen.
3.  
Er beskyttelsesforanstaltningen blevet truffet efter en procedure, som ikke foreskriver, at der skal ske forhåndsunderretning af den person, der forårsager fare (»ex parte-procedure«), kan attesten kun udstedes, hvis den pågældende person, havde ret til at få prøvet beskyttelsesforanstaltningen i henhold til lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten.

Artikel 7

Attestens indhold

Attesten skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

udstedelsesmyndighedens navn og adresse/kontaktoplysninger

b) 

sagsnummer

c) 

attestens udstedelsesdato

d) 

oplysninger om den beskyttede person: navn, fødselsdato og -sted, hvis kendt, og, under en iøjnefaldende advarsel om at adressen vil kunne videregives til den person, der forårsager fare, en adresse til brug for underretning

e) 

oplysninger om den person, der forårsager fare: navn, fødselsdato og -sted, hvis kendt, og adresse til brug for underretning

f) 

alle oplysninger, der er nødvendige for fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningen, herunder, hvis det er relevant, typen af foranstaltning og den forpligtelse, den pålægger den person, der forårsager fare, samt præcisering af stedets funktion og/eller det afgrænsede område, som den pågældende person ikke må henholdsvis nærme sig eller befinde sig på

g) 

beskyttelsesforanstaltningens varighed

h) 

varigheden af virkningerne af anerkendelse i henhold til artikel 4, stk. 4

i) 

en erklæring om, at kravene i artikel 6 er opfyldt

j) 

oplysninger om rettighederne i henhold til artikel 9 og 13

k) 

til orientering denne forordnings fulde titel.

Artikel 8

Underretning af den person, der forårsager fare, om attesten

1.  
Udstedelsesmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten underretter den person, der forårsager fare, om attesten, og om at udstedelsen af attesten resulterer i anerkendelse og, når det er relevant, eksigibilitet af beskyttelsesforanstaltningen i samtlige medlemsstater i henhold til artikel 4.
2.  
►M1  Har den person, der forårsager fare, bopæl i oprindelsesmedlemsstaten, foretages underretningen i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning. Har den person, der forårsager fare, bopæl i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten, foretages underretningen ved rekommanderet brev med kvittering for modtagelsen eller lignende eller via de elektroniske midler til forkyndelse fastsat i artikel 19 og 19a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 ( 1 ). Har den person, der forårsager fare, bopæl i et tredjeland, foretages underretningen ved rekommanderet brev med kvittering for modtagelsen eller lignende. ◄

I situationer, hvor adressen på den person, der forårsager fare, er ukendt, eller hvor den pågældende person nægter at anerkende modtagelsen af meddelelsen, følges lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten.

3.  
Den beskyttede persons opholdssted eller andre kontaktoplysninger må ikke videregives til den person, der forårsager fare, medmindre videregivelse heraf er nødvendig, for at beskyttelsesforanstaltningen kan overholdes eller fuldbyrdes.

Artikel 9

Berigtigelse eller tilbagekaldelse af attesten

1.  

Med forbehold af artikel 5, stk. 2, og hvis den beskyttede person eller den person, der forårsager fare, anmoder udstedelsesmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten herom, eller på denne myndigheds eget initiativ, skal attesten:

a) 

berigtiges, hvis der på grund af en skrivefejl er uoverensstemmelse mellem foranstaltningen og attesten, eller

b) 

tilbagekaldes, hvis den tydeligvis er blevet udstedt med urette i henhold til de krav, der er fastsat i artikel 6, og anvendelsesområdet for denne forordning.

2.  
Proceduren for berigtigelse eller tilbagekaldelse af en attest, herunder for en eventuel klage vedrørende berigtigelsen eller tilbagekaldelsen, følger oprindelsesmedlemsstatens lovgivning.

Artikel 10

Bistand til den beskyttede person

På den beskyttede persons anmodning bistår udstedelsesmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten den beskyttede person med at fremskaffe oplysninger, som er stillet til rådighed i overensstemmelse med artikel 17 og 18, om, hvilke myndigheder i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, beskyttelsesforanstaltningen skal påberåbes over for, eller anmodningen om fuldbyrdelse skal rettes til.

Artikel 11

Justering af beskyttelsesforanstaltningen

1.  
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, justerer, hvis og i det omfang det er nødvendigt, de faktuelle elementer i beskyttelsesforanstaltningen med henblik på fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningen i denne medlemsstat.
2.  
Proceduren for justering af beskyttelsesforanstaltningen følger lovgivningen i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.
3.  
Den person, der forårsager fare, underrettes om justeringen af beskyttelsesforanstaltningen.
4.  
►M1  Har den person, der forårsager fare, bopæl i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, foretages underretningen i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning. Har den person, der forårsager fare, bopæl i en anden medlemsstat end den medlemsstat, som anmodningen rettes til, foretages underretningen ved rekommanderet brev med kvittering for modtagelsen eller lignende eller via de elektroniske midler til forkyndelse fastsat i artikel 19 og 19a i forordning (EU) 2020/1784. Har den person, der forårsager fare, bopæl i et tredjeland, foretages underretningen ved rekommanderet brev med kvittering for modtagelsen eller lignende. ◄

I situationer, hvor adressen på den person, der forårsager fare, er ukendt, eller hvor den pågældende person nægter at anerkende modtagelsen af meddelelsen, følges lovgivningen i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.

5.  
Justeringen af beskyttelsesforanstaltningen kan påklages af den beskyttede person og af den person, der forårsager fare. Klageproceduren følger lovgivningen i den medlemsstat, som anmodningen rettes til. Indbringelse af en klage har dog ikke opsættende virkning.

Artikel 12

Forbud mod prøvelse med hensyn til sagens realitet

Beskyttelsesforanstaltninger truffet i oprindelsesmedlemsstaten kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.

Artikel 13

Nægtelse af anerkendelse eller fuldbyrdelse

1.  

Anerkendelsen og eventuelt fuldbyrdelsen af beskyttelsesforanstaltningen nægtes efter anmodning fra den person, der forårsager fare, i det omfang en sådan anerkendelse:

a) 

åbenbart strider mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, eller

b) 

er uforenelig med en retsafgørelse afsagt eller anerkendt i den medlemsstat, som anmodningen rettes til.

2.  
Anmodningen om nægtelse af anerkendelse eller fuldbyrdelse fremsættes over for retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, som denne medlemsstat har givet Kommissionen meddelelse om i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), nr. iv).
3.  
Anerkendelse af beskyttelsesforanstaltningen kan ikke nægtes med henvisning til, at lovgivningen i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, ikke tillader en sådan foranstaltning på samme grundlag.

Artikel 14

Suspension eller tilbagekaldelse af anerkendelse eller fuldbyrdelse

1.  
Såfremt beskyttelsesforanstaltningen suspenderes eller tilbagekaldes i oprindelsesmedlemsstaten, såfremt dens eksigibilitet suspenderes eller begrænses, eller såfremt attesten tilbagekaldes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra b), udsteder udstedelsesmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten på anmodning fra den beskyttede person eller den person, der forårsager fare, en attest, der oplyser om denne suspension, begrænsning eller tilbagekaldelse, ved brug af den flersprogede standardformular, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19.
2.  
Forelægger den beskyttede person eller den person, der forårsager fare, den i henhold til stk. 1 udstedte attest, skal den kompetente myndighed i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, suspendere eller tilbagekalde virkningerne af anerkendelsen og i givet fald fuldbyrdelsen af beskyttelsesforanstaltningen.

KAPITEL III

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Legalisering og tilsvarende formaliteter

Der kræves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formaliteter for dokumenter udstedt i en medlemsstat i forbindelse med denne forordning.

Artikel 16

Translitteration eller oversættelse

1.  
Når der i henhold til denne forordning kræves translitteration eller oversættelse, skal denne ske til det/et af de officielle sprog i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, eller til et andet sprog af EU-institutionernes officielle sprog, som denne medlemsstat har angivet, at den kan acceptere.
2.  
Oversættelser i henhold til denne forordning foretages af en person, der er beføjet til at foretage oversættelser i en af medlemsstaterne, jf. dog artikel 5, stk. 3.

Artikel 17

Oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden

Medlemsstaterne fremsender som led i Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område oprettet ved beslutning 2001/470/EF og med henblik på at stille oplysningerne til rådighed for offentligheden en beskrivelse af de nationale regler og procedurer vedrørende beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål, herunder oplysninger om typen af myndigheder, der er kompetente i spørgsmål, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

Medlemsstaterne ajourfører disse oplysninger løbende.

Artikel 18

Meddelelse af oplysninger fra medlemsstaterne

1.  

Senest den 11. juli 2014 meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger:

a) 

den type myndigheder, der er kompetente i spørgsmål, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, med angivelse, hvis det er relevant, af:

i) 

de myndigheder, der er kompetente til at træffe beskyttelsesforanstaltninger og til at udstede attester i overensstemmelse med artikel 5

ii) 

de myndigheder, over for hvilke en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en anden medlemsstat, skal påberåbes, og/eller som er kompetente til at fuldbyrde en sådan foranstaltning

iii) 

de myndigheder, der er kompetente til at foretage justeringen af beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1

iv) 

de retter, som anmodningen om nægtelse af anerkendelse, og i påkommende tilfælde fuldbyrdelse, skal indgives til i overensstemmelse med artikel 13

b) 

hvilket eller hvilke sprog der accepteres ved oversættelse, jf. artikel 16, stk. 1.

2.  
Kommissionen stiller de i stk. 1 omhandlede oplysninger til rådighed for offentligheden på passende vis, bl.a. på webstedet for Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område.

Artikel 19

Udarbejdelse og senere ændringer af formularer

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter til udarbejdelse og senere ændring af de formularer, der er omhandlet i artikel 5 og 14. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 20.

Artikel 20

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 21

Revision

Senest den 11. januar 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning. Rapporten ledsages om nødvendigt af forslag til ændringer.

Artikel 22

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 11. januar 2015.

Denne forordning finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger truffet den 11. januar 2015 eller derefter, uanset hvornår sagen er indledt.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.



►M1  ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1784 af 25. november 2020 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civil- og handelsretlige sager (forkyndelse af dokumenter) (EUT L 405 af 2.12.2020, s. 40). ◄

Top