Eneste artikel

Ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Huile d'olive de la Vallée des Baux-de-Provence« (BOB), jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifikation, er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod den ændring, der er nævnt i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence«

EU-nr.: PDO-FR-0050-AM01 — 16.8.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Syndicat AOP Huile d’olive et Olives de la Vallée des Baux-de-Provence (SIOVB)

Vallon de la Fontaine

13520 Les Baux-de-Provence

FRANKRIG

Tlf. +33 0490543842

Fax +33 484253288

E-mail: contact@siovb.com

»Syndicat AOP Huile d'olive et Olives de la Vallée des Baux-de-Provence« (SIOVB) er en erhvervssammenslutning, som er underlagt de arbejdsretlige regler i Frankrig, og som består af olivenproducenter, olivenforarbejdningsvirksomheder og olivenmøller (ca. 1 100 erhvervsdrivende). Sammenslutningen har en legitim interesse i at indgive ansøgningen.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☐	Produktnavn
—	☒	Varebeskrivelse
—	☒	Geografisk område
—	☒	Oprindelsesbevis
—	☒	Produktionsmetode
—	☒	Tilknytning
—	☒	Mærkning
—	☒	Andet: kontrol, krav i nationale bestemmelser.

4.   Type ændring

—	☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.
—	☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Beskrivelse af produktet

Beskrivelsen af produktet ændres og suppleres i varespecifikationen og enhedsdokumentet (der erstatter det tidligere resumé).

Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen og resuméet er som følger:

der udelukkende i varespecifikationen blev suppleret med følgende ordlyd:

Denne erstattes med følgende ordlyd i varespecifikationen og i enhedsdokumentet (i punkt 3.2):

Beskrivelsen af produktet er blevet revideret for i højere grad at tage hensyn til producenternes knowhow og praksis. Denne bedre karakterisering førte til en sondring mellem »Huile d'olive de la Vallée des Baux-Provence« og samme navn efterfulgt af betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven). Olivenolie fremstillet af modnede oliven var allerede omfattet af den oprindelige registrering, som var baseret på en temmelig bred definition af produktet. Denne type var dog ikke genstand for en egentlig definition. Denne sondring afspejler ansøgergruppens vilje til at opnå en bedre karakterisering og identifikation af produktet og til at give forbrugerne klare oplysninger. På grundlag af de kontroller, der er foretaget efter anerkendelsen af denne betegnelse, er de analytiske og sensoriske egenskaber blevet identificeret på grundlag af olivenernes modenhed inden forarbejdning. Denne mere hensigtsmæssige produktbeskrivelse skal ses i lyset af den nuværende kontekst for udviklingen af markedet for olivenolie. Forbrugeren er i højere grad blevet ekspert inden for olivenolie, og denne sondring gør det muligt at imødekomme markedsbehovet. Før ca. 1950 betød det anvendte udvindingsudstyr og møllernes begrænsede produktionskapacitet, at møllerne i løbet af sæsonen var nødsaget til at lagre olivenerne i et par dage, før de kunne presses. Udviklingen af moderne presser efter 1950 betød, at det ikke længere var nødvendigt med denne indledende modningsfase for olivenerne. Møllerne i Baux-de-Provence-dalen har imidlertid holdt fast i denne vane med at lade en del af olivenerne modnes nogle dage, inden de presses.

For at være mere præcis:

—	For olivenolie, der fremstilles uden forudgående modning af olivenerne, er det maksimale frie syreindhold fastsat til 0,8 g/100 g. I tilfælde af olie udvundet af modnede oliven ligger indholdet på 1,5 g/100 g.

—	For at sikre den højeste produktkvalitet for forbrugeren ligger det maksimale peroxidtal for begge olietyper på 16 milliækvivalenter peroxylt oxygen pr. 1 kg olivenolie.

Ved at ændre i den oprindelige produktbeskrivelse indføres der en sondring mellem og gennemgang af oliens aromatiske egenskaber. Der skelnes ikke længere mellem smagsnuancerne i munden og de dufte, der registreres af lugtesansen, da alle disse aromaer både opfattes i munden og i næsen. Dertil kommer, at nogle af disse aromaer definerer den olivenolie, der fremstilles uden forudgående modning af olivenerne, mens de øvrige beskriver olivenolien fremstillet af modnede oliven.

Erfaringer fra flere års sensoriske analyser af produktet har derfor gjort det muligt at tilpasse beskrivelsen af disse oliers organoleptiske profil. Aromaerne og duftene med smøragtige noter samt af jordbær og svesker er således ikke blandt de mest karakteristiske, hvorfor de bortfalder.

For den olivenolie, der fremstilles uden forudgående modning af olivenerne, erstattes mandelaromaen af aromaen af »kerner«, da denne er mere præcis. Hasselnøddearomaen er i realiteten en aroma af friske hasselnødder, og duften af artiskok er en duft af rå artiskok. Tilsvarende skal tomataromaen præciseres og ændres til en aroma af tomatblad. Æblearomaen er fortsat karakteristisk, og derudover skal aromaen af nyslået græs tilføjes. Forekomsten af mindst to af disse aromaer gør det muligt at fastslå produktets egenart. Dertil kommer, at olien ikke har en særlig cremethed. Derfor er olien som oprindeligt angivet uden sondring som havende en tyktflydende karakter ikke overført til beskrivelsen af olivenolien uden forudgående modning af olivenerne. Dette er dog karakteristisk for olien fremstillet af modnede oliven. Denne forarbejdningsteknik giver olien en bestemt cremethed, som derfor indgår i beskrivelsen af denne olie. For olivenolie som er fremstillet efter forudgående modning af olivenerne. Derudover skal den chokoladearoma, der oprindelig blev angivet som en aroma af kakao, præciseres, og beskrivelsen suppleres med forekomsten af yderst karakteristiske aromaer af tørrede oliven, sorte oliven, olivenmasse, champignon, tilberedte artiskokker, trøfler og surdejsbrød. Forekomsten af mindst to af disse aromaer gør det muligt at fastslå produktets egenbart, og det bliver muligt at kassere dårlige olier ved at udelukke forekomsten af aromaer af kogt pære, mug eller metal.

Det vurderes, at oliens farve ikke er karakteristisk. Den er ikke knyttet til produktets organoleptiske egenskaber, hvorfor henvisningen til den grønne farve er fjernet.

Endelig kendetegnes disse olier også ved deres respektive bitterhed og skarphed, som derfor tilføjes i varespecifikationen:

—	Ved olivenolie fremstillet uden forudgående modning af olivenerne er der tale om en let bitterhed og skarphed, som i varespecifikationen anføres med værdier under eller lig med 3, hvad bitterheden angår, og mellem 1 og 3, hvad skarpheden angår, i henhold til Det Internationale Olivenråds skala.

—	Ved olivenolie fremstillet efter forudgående modning af olivenerne er der tale om en blød smag, som i varespecifikationen anføres med værdier under eller lig med 1, hvad bitterheden angår, og under eller lig med 2, hvad skarpheden angår, i henhold til Det Internationale Olivenråds skala.

Angivelsen af olien som »jomfruolie« slettes, da denne vedrører oliens analytiske egenskaber og det faktum, at olien kan betegnes som »jomfruolie« eller »ekstra jomfruolie«.

Geografisk område

Beskrivelsen af det geografiske område for »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« ændres i varespecifikationen og enhedsdokumentet (det tidligere »resumé«).

Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen og resuméet er som følger:

Denne erstattes af følgende ordlyd:

I enhedsdokumentet (punkt 4): »Det geografiske område ligger inden for følgende kommuner i departementet Bouches-du-Rhône:

kommuner, som er omfattet i deres helhed: Les Baux-de-Provence, Maussane-les-Alpilles og Le Paradou

kommuner, som delvist er omfattet: Arles, Aureille, Eygalières, Eyguières, Fontvieille, Lamanon, Mas-Blanc-des-Alpilles, Mouriès, Orgon, Saint-Etienne-du-Grès, Saint-Martin-de-Crau, Saint-Rémy-de-Provence, Sénas og Tarascon.«

I varespecifikationen:

Det geografiske områdes perimeter udvides således til dele af kommuner, der allerede var omfattet af det geografiske område, og til en ny tilstødende kommune, nemlig kommunen »Mas-Blanc-des-Alpilles« (som delvist er omfattet). Disse tilføjelser vedrører alle kommuner i det geografiske område med undtagelse af kommunen »Les Baux-de-Provence«, hvor hele kommunen allerede var omfattet af det geografiske område. De dele af kommuner, der er tilføjet til det geografiske områdes perimeter, opfylder de samme geologiske, jordbundsmæssige, klimatiske og floristiske afgrænsningskriterier som resten af oprindelsesbetegnelsen. Denne afgrænsning gør det desuden muligt at medtage en ny olivenforarbejdningsvirksomhed under oprindelsesbetegnelsen. Denne afgrænsnings godkendelsesdato (20. juni 2013) tilføjes efter en beslutning truffet af INAO's nationale udvalg for landbrugsfødevarer, som er kompetent til at godkende ændringen af et geografisk område på nationalt plan.

Det tilføjes endvidere, at olivenerne stammer fra oliven, der er høstet i identificerede parceller på de nedenfor angivne betingelser. Følgende ordlyd tilføjes således i varespecifikationen:

Denne procedure gør det muligt for kontrolorganerne at opliste alle parceller, der er egnede til at producere produktet med oprindelsesbetegnelsen i et givet år.

Desuden tilføjes følgende ordlyd i varespecifikationen og enhedsdokumentet (tidligere »resumé«):

I punkt 3.4 i enhedsdokumentet:

I varespecifikationen:

Der tilføjes ikke nogen nye obligatoriske etaper i det geografiske område, men informationen om, at etaperne skal finde sted i det geografiske område, fremgik ikke klart af det tidligere resumé og varespecifikationen.

Endvidere tilføjes der, udelukkende i varespecifikationen, de korthenvisninger, der er anvendt til at afgrænse det geografiske område. Ordlyden er som følger:

Der er tale om kortdata fra Frankrigs nationale institut for geografisk information og information om skove (Institut national de l'information géographique et forestière, IGN), som i modsætning til de oprindeligt anvendte matrikelplaner kan overføres til andre IT-medier.

Når der ansøges om en ændring af varespecifikationen, er Frankrigs nationale udvalg for betegnelser for mejeriprodukter, landbrugsfødevarer og skovbrugsprodukter under INAO i henhold til de gældende nationale procedurer kompetent til at udtale sig om ansøgningen, inden den indgives til Europa-Kommissionen. Ændringen træder dog først i kraft, når den er registreret på europæisk plan.

Bevis for oprindelse

Hele den følgende oprindelige tekst er blevet slettet fra dette afsnit i varespecifikationen og enhedsdokumentet (det tidligere resumé):

I varespecifikationen:

I resuméet:

Hvad angår den lovgivnings- og forskriftsmæssige udvikling på nationalt plan, er afsnittet »Bevis for, at produktet har oprindelse i det geografiske område« i varespecifikationen og i resuméet (punkt 4.4, »Bevis for oprindelse«), som udelukkende indeholdt oplysninger om »tilknytningen til den geografiske oprindelse«, således blevet ændret og medtager nu udelukkende indberetningspligt, føring af registre over produktets sporbarhed og kontrol af produktionsbetingelserne i varespecifikationen.

Der er således tilføjet forskellige afsnit, som erstatter de tidligere afsnit med hensyn til produktets historie og omdømme. Den nye foreslåede ordlyd beskriver de dokumenter, der er indført for at muliggøre sporing og kontrol af produkter med denne oprindelsesbetegnelse: de erhvervsdrivendes identifikationserklæring, en erklæring om ikke at have til hensigt helt eller delvist at fremstille produkter med denne oprindelsesbetegnelse i et givet år, et dyrkningsregister, registre over håndtering af oliven (som råvare) og olivenolie, en årlig angivelse af olivenhøsten, en årlig tilvirkningserklæring (også kaldet »årlig fremstillingserklæring«) for olivenolie, en markedsføringserklæring (også kaldet »påberåbelseserklæring«) for olivenolie med denne oprindelsesbetegnelse og en årlig angivelse af lagrene af olivenolie med denne oprindelsesbetegnelse.

Afsnittet affattes som følger:

Der er således tale om en kort beskrivelse af det kontrolsystem, der er indført for produktet.

Fremstillingsmetode

—

Den indledende sætning »Olien skal fremstilles af oliven fra registrerede lunde, der er beliggende i det afgrænsede produktionsområde« slettes fra dette afsnit i varespecifikationen og enhedsdokumentet (det tidligere resumé), eftersom proceduren for identifikation af parceller er beskrevet i varespecifikationens afsnit om det geografiske område.

—

Sorter: Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen og resuméet er som følger: »De skal fremstilles ved sammenstikning af oliven af mindst to af de følgende sorter: salonenque, beruguette, grossane og verdale des Bouches-du-Rhône.« Denne erstattes med følgende ordlyd: I varespecifikationen: »Olien fremstilles af oliven af sorterne som opført i nedenstående tabel, idet bestemmelserne om andelen på bedriften som fastlagt i tabellen er overholdt. Hvorvidt plantningen af sorter på bedriften er overensstemmende vurderes på grundlag af alle de parceller, hvor der dyrkes oliven med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, medmindre der er tale om bestøvende sorter, for hvilke andelen vurderes på grundlag af hver enkelt parcel. Godkendte sorter: Bestemmelser om andel (antal træer) Salonenque Aglandau (også benævnt Beruguette) Grossane Verdale des Bouches-du-Rhône — Andelen af alle disse sorter er på 80 % eller derover. — To af disse sorter skal være til stede. Picholine — Andelen af sorten Picholine er 20 % eller derunder. Diverse lokale sorter — Andelen af alle de forskellige lokale sorter er 15 % eller derunder. Bestøvende sorter — Andelen af alle bestøvende sorter er 5 % eller derunder.«

—

I enhedsdokumentet under punkt 3.3: »»Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« fremstilles af oliven eller olie af mindst to af følgende sorter: Salonenque, Aglandau, Grossane og Verdale des Bouches-du-Rhône, som samlet udgør mellem 80 og 100 % af de sorter, der findes på de parceller, hvor olivenerne med den beskyttede oprindelsesbetegnelse dyrkes. Der kan suppleres med sorten Picholine og andre lokale sorter.« Den oprindelige varespecifikation og resuméet indeholdt en beskrivelse af oliens sortsammensætning, men ikke af sammensætningen på de lunde, der er identificeret for oprindelsesbetegnelsen. De identificerede lundes sortsammensætning føjes derfor til varespecifikationen i form af en tabel, der beskriver andelen af forskellige godkendte sorter. Den oprindelige angivelse af hovedsorter slettes, da der er fastsat minimums- eller maksimumsprocentsatser for de forskellige sorter. En analyse af situationen for de lunde, der i øjeblikket er i brug, viste, at de havde en tilstrækkelig minimumsandel på 80 % af de fire sorter Salonenque, Aglandau (»Beruguette«), Grossane og Verdale des Bouches-du-Rhône, der oprindeligt blev nævnt i varespecifikationen og i resuméet. På samme måde er den maksimale andel af de såkaldte »diverse lokale« sorter fastsat til 15 %, og maksimumsandelen af sorten Picholine er fastsat til 20 %, hvilket er i overensstemmelse med de observationer, der er foretaget i lundene. For at undgå fortolkningsspørgsmål på kontroltidspunktet angives det desuden i varespecifikationen, hvordan det vurderes, om plantningen af sorter på bedriften er i overensstemmelse med de fastlagte procentsatser.

—

Beplantningstæthed: Reglerne om beplantningstæthed tilføjes. Følgende ordlyd tilføjes til varespecifikationen: »For alle plantager, der er etableret efter den 27. august 1997, skal hvert træ råde over et minimumsareal på 24 m2. Dette areal beregnes ved at gange afstanden mellem rækkerne med planteafstanden mellem træerne. Desuden skal der være en minimumsafstand mellem træerne på mindst 4 meter.« Disse regler svarer til den almindelige lokale praksis, som sikrer træernes optimale udvikling. De gælder for alle træer, som er plantet efter den beskyttede oprindelsesbetegnelses anerkendelse på nationalt plan. De gør det muligt at sikre overholdelsen af de anbefalede regler om beplantningstæthed i kommende plantager.

—

Størrelse: Følgende ordlyd tilføjes til varespecifikationen: »Oliventræerne beskæres mindst hvert andet år.« Den såkaldte frugtsætningsbeskæring gør det muligt at regulere oliventræets produktion. De efterfølgende beskæringer forbedrer høsten. Beskæring foretages almindeligvis en gang om året, men eftersom oliventræets vækstcyklus er toårig, anbefales det i varespecifikationen at foretage en beskæring mindst hvert andet år.

—

Vanding: Følgende bestemmelse tilføjes til varespecifikationen: »Vanding i oliventræets vækstperiode er tilladt indtil den årligt fastsatte høstdato for oprindelsesbetegnelsen.« Det er besluttet at begrænse vandingen til høstens startdato, som fastsættes årligt for oprindelsesbetegnelsen. Denne dato er i overensstemmelse med almindelig praksis. Den gør det tilladt at vande træerne, når det er nødvendigt på grund af vedvarende tørke, for at undgå en alt for kraftig vandstress, der ville skade træet i vækstperioden og gå ud over frugterne kvalitet. Til gengæld er det, for at bevare de modne frugters kvalitet ved at undgå at fylde dem med vand, bedst at stoppe vandingen, når høsten begynder.

—

Træernes alder, når de indgår i produktionen: Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen er som følger: »Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Huile d’olive de la Vallée des Baux de Provence« kan kun tildeles olivenolie, som stammer fra træer, der er mindst fem år gamle.« Denne erstattes med følgende ordlyd: »Den beskyttede oprindelsesbetegnelse kan kun tildeles olivenolie, som stammer fra træer, der har været plantet på parcellen i mindst fem år.« For at skabe større klarhed tilføjes det således, at træernes alder, når de indgår i produktionen af oliveolie med denne oprindelsesbetegnelse, nemlig fem år, svarer til, at de har været »plantet på parcellen« i fem år for den identificerede parcel til oprindelsesbetegnelsen.

—

Udbytte: Det tilladte maksimale udbytte sættes op til 10 ton pr. hektar i stedet for højst 6 ton pr. hektar. Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen er som følger »Udbyttet pr. hektar må ikke overstige seks ton oliven pr. hektar.« Denne erstattes med følgende ordlyd: »Udbyttet må ikke overstige 10 ton høstede oliven pr. hektar med oliventræer, uanset olivenernes anvendelsesformål. Udbyttet beregnes ud fra det samlede antal identificerede parceller på den bedrift, der producerer oliven til produkter med oprindelsesbetegnelserne »Huile d'olive de la Vallée des Baux-de-Provence«, »Olives cassées de la Vallée des Baux-de-Provence« og »Olives noires de la Vallée des Baux-de-Provence«.« Træerne fra de unge plantager indgår således i produktionen i dag, og udbyttet fra disse olivenlunde ligger på ca. 8-10 ton pr. hektar. Der findes samtidig flere hundrede år gamle olivenlunde, og her har træerne en betydelig grenvækst og et tilsvarende stort udbytte af oliven. Producenternes professionalisering og parcellernes renovering er ligeledes med til at optimere udbyttet. Derudover er måden, hvorpå udbyttet beregnes, blevet indført for at undgå enhver form for fortolkning. Det angives således, at dette udbytte beregnes ud fra den høstede produktion (og ikke ud fra træets samlede produktion, der omfatter de nedfaldne og ikke-opsamlede oliven, som ikke falder ind under betegnelsen) uanset olivenernes anvendelsesformål og ud fra det samlede antal identificerede parceller på den bedrift, der producerer oliven til produkter med oprindelsesbetegnelserne »Huile d'olive de la Vallée des Baux-de-Provence«, »Olives cassées de la Vallée des Baux-de-Provence« og »Olives noires de la Vallée des Baux-de-Provence«.

—	Høst af oliven: Der tilføjes forskellige bestemmelser med hensyn til høsten for at fastlægge bedre rammer for praksisserne og sikre de høstede olivens kvalitet.

—

De oprindelige bestemmelser lyder som følger: I varespecifikationen: »Olivenerne plukkes direkte fra træerne, når de har en passende modenhed, eller ved hjælp af net, der er spændt ud i løbet af høstperioden, på den betingelse at olivenerne fjernes inden for tre dage, fra de er faldet ned.« Og i resuméet: »Olivenerne plukkes direkte fra træerne ved hjælp af net, når de har en passende modenhed.« Denne ordlyd slettes i enhedsdokumentet og erstattes med følgende ordlyd i varespecifikationen: »Høstens startdato fastsættes årligt med en beslutning truffet af direktøren for INAO efter begrundet forslag fra sammenslutningen. Olivenerne plukkes direkte fra træerne eller ved hjælp af net. Det er forbudt at anvende faste net. Oliven, der er fjernet fra jorden, må ikke anvendes og holdes adskilt fra de partier af oliven, der kan tildeles oprindelsesbetegnelsen.« Det er blevet besluttet at indføre en bestemmelse om påbegyndelsen af høsten i forbindelse med produktion af olivenolie med oprindelsesbetegnelsen for at sikre, at olivenproducenterne afventer, at olivenerne er tilstrækkeligt modne. Høstens startdato foreslås af sammenslutningen, som baserer beslutningen på en sensorisk analyse af olivenprøver, der er repræsentative for hele det geografiske område. Desuden erstattes henvisningen til anvendelsen af »net, der er spændt ud i løbet af høstperioden, på den betingelse at olivenerne fjernes inden for tre dage, fra de er faldet ned« til et forbud mod anvendelse af »faste« net og forbuddet mod anvendelse af oliven, der er faldet til jorden. Målet er først og fremmest at forbyde anvendelsen af oliven, der er indsamlet fra jorden, eller som er blevet opbevaret på faste net siden den foregående høst. Desuden vurderes olivenernes sundhedsmæssige kvalitet på møllen i henhold til fastlagte sorteringskriterier. Oliven, der har ligget for længe på nettene, kasseres under sorteringen. Det var vanskeligt for de kontrolansvarlige at foretage en kontrol i henhold til den oprindelige bestemmelse, og de var forpligtede til at føre et utal af registre. Den nye bestemmelse anses for at være mere pragmatisk og verificerbar.

—

Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen er som følger: »De oliven, der egner sig til fremstilling af olivenolie med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« opbevares i tremmekasser.« Denne erstattes med følgende ordlyd: »Olivenerne opbevares i kasser eller pallebokse.«. Olivenerne kan også høstes i pallebokse uden at påvirke kvaliteten af råvaren i overensstemmelse med lokal praksis. Kravet om at anvende »tremme«-kasser slettes, da visse oliven må undergå en let anaerob forgæring før presning ved fremstilling af olie udvundet af modnede oliven, hvorfor det ikke er nødvendigt at oplagre dem i ventilerede beholdere.

—

Frist for levering af oliven til møllen: Der indsættes følgende bestemmelse i varespecifikationen: »Herefter leveres de, i henhold til lokal praksis, til møllen senest to dage efter høsten.« Den maksimale frist for levering af olivenerne til møllen efter høsten tilføjes og fastsættes til to dage af hensyn til den aktuelle praksis, der er med til at sikre en produktion af kvalitetsolie.

—

Forarbejdning af olien: — Frist for olivenernes forarbejdning: Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen er som følger: »Perioden mellem høsten og forarbejdningen må ikke overstige syv dage.« Denne erstattes med følgende ordlyd: »For at opnå oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« skal olien stamme fra oliven, der højst er blevet opbevaret i tre dage fra høst til presning. For at opnå oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« efterfulgt af betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven) skal olien stamme fra oliven, der mellem høsten og presningen har undergået en forsætlig gæring, der har varet i mindst tre dage og højst 10 dage.«. Der skal indføres en sondring i forbindelse med den maksimale periode, olivenerne opbevares på møllen før forarbejdning, alt efter den metode der anvendes til olieforarbejdning — olie udvundet af modnede oliven eller ej. De fastsatte perioder stemmer overens med den traditionelle lokale praksis med hensyn til fremstilling af karakteristiske kvalitetsolier. — De anvendte olivens sundhedsmæssige kvalitet: Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen er som følger: »De forarbejdede oliven skal være ufordærvede.« Følgende ordlyd tilføjes i varespecifikationen: »Den samlede andel af ormædte eller misfarvede oliven må højst være 10 % af det enkelte partis forarbejdede oliven.« Disse yderligere elementer gør det muligt objektivt at vurdere olivenernes sundhedsmæssige kvalitet for at sikre en olie af god kvalitet. — Udvindingstemperatur: Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen og resuméet er som følger: »Ved presningen må der kun anvendes mekaniske metoder, og olivenmassen må ikke opvarmes til mere end 30 °C.« Denne slettes i enhedsdokumentet og erstattes med følgende ordlyd i varespecifikationen: »Ved udvindingen må der kun anvendes mekaniske metoder, og på et hvilket som helst tidspunkt af udvindingsprocessen — på ethvert trin i transformationskæden — må temperaturen ikke overstige 27 °C, hhv. 35 °C for udvinding af »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« efterfulgt af betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven).« I lyset af den mulige modning af olivenerne inden udvinding skal temperaturen afpasses efter den valgte forarbejdningsmetode. For »modnede oliven« er der konstateret en let naturlig opvarmning af olivenerne. Derfor hæves den højeste tilladte temperatur til 35 °C i dette tilfælde. I andre tilfælde — hvor der ikke foregår en forudgående modning af olivenerne — reduceres den maksimale udvindingstemperatur til 27 °C i stedet for 30 °C for at tage hensyn til ændringer i den europæiske lovgivning om »koldpresning«. Desuden tilføjes det, at denne temperatur vedrører alle trin i transformationskæden og ikke kun olivenmassen. — Udvindingsmetoder: Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen og resuméet er som følger: »De eneste tilladte behandlinger er skylning, dekantering, centrifugering og filtrering. Til at lette olieudvindingen må der kun anvendes vand.« Denne erstattes med følgende ordlyd i varespecifikationen: »De eneste tilladte behandlinger er skylning, stenfjernelse, bladfjernelse, stilkfjernelse, knusning, blanding, dekantering, centrifugering og filtrering. Til at lette olieudvindingen må der kun anvendes vand.« Af præcisionshensyn ønskede producenterne at opstille en udtømmende liste over de forskellige processer og behandlinger, der er godkendt i forbindelse med forarbejdningen af olivenolie, idet stadierne stenfjernelse, bladfjernelse, stilkfjernelse, knusning og blanding tilføjes. — Oliens sortsammensætning: Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen og resuméet er som følger: »Der skal mindst bruges to olivensorter til fremstilling af olien.« Denne udgår af enhedsdokumentet. Ordlyden bibeholdes i varespecifikationen, og følgende ordlyd tilføjes: »Olien fremstilles ved sammenstikning af oliven eller olivenolie af sorterne som anført i punkt 5.1, heraf dog mindst to af de følgende sorter: Salonenque, Aglandau, Grossane og Verdale des Bouches-du-Rhône. Det er tilladt at anvende oliven af bestøvende sorter.« Denne bestemmelse præciserer oliens sortsammensætning (mindst to sorter blandt sorterne Salonenque, Aglandau, Grossane og Verdale des Bouches-du-Rhône) og dens forarbejdningsmetode (olien fremstilles ved sammenstikning af oliven eller ligeledes af olivenolie). Traditionelt har møllerne enten foretaget en presning af oliven af blandede sorter eller en sortopdelt presning af oliven, hvorefter de genererede sortrene olier blev blandet, således at de opfyldte kravene til sortsammensætning for »Huile d’olive de la Vallée des Baux de Provence«. Den anvendte forarbejdningsmetode påvirker ikke produktets endelige egenskaber. Det er dog tilladt at anvende bestøvende sorter, såfremt mængden heraf begrænses. Denne mængde begrænses automatisk af den maksimale andel af træer af disse sorter på parcellerne (5 %). Parcellerne høstes traditionelt en enkelt gang. Mængden af oliven fra træer af bestøvende arter indgår i den samlede mængde oliven, der leveres til møllen med henblik på fremstilling af olien med oprindelsesbetegnelsen. Mængden er dog ret begrænset.

—

Betingelser for opbevaring af olien: Følgende ordlyd tilføjes til varespecifikationen: »Uemballeret olivenolie opbevares et mørkt sted, hvor det er muligt at bevare produktets kendetegn i henhold til beskrivelsen.« Der indføres en bestemmelse om betingelserne for opbevaring af olien inden emballering med henblik på at bevare produkternes kvalitet frem til dets markedsføring.

Tilknytning til det geografiske område

Både i varespecifikationen og i enhedsdokumentet (eller det tidligere resumé) er hele afsnittet om tilknytning blevet omskrevet. Der er hovedsagelig tale om tilføjelser, som ikke ændrer grundlaget for årsagssammenhængen mellem det geografiske områdes særlige karakteristika og de oprindeligt beskrevne særlige karakteristika ved produktet.

—

Den oprindelige ordlyd er som følger: I resuméet: »Produktionsområdet er i nord afgrænset af Alpilles-kanalen og i syd af Craponne-kanalen«. I varespecifikationen: »Det geografiske produktionsområde i Vallée des Baux-de-Provence afgrænses klart mod nord af Alpilleskanalen og mod syd af Craponnekanalen.« Denne ændres en smule og erstattes i varespecifikationen og enhedsdokumentet med følgende ordlyd: »Det geografiske område er en del af bjergmassivet Alpillerne og ligger ved aflejringerne i dets udkant og Crauslettens nordlige grænse.«. Denne ajourføring skyldes, at det geografiske områdes afgrænsning er ændret en smule, så Alpilleskanalen og Craponnekanalen ikke længere udgør det geografiske områdes grænser. Desuden tilføjes følgende oplysninger for at supplere denne beskrivelse: »Bjergkæden Alpillerne (som har en maksimal højde på 400 m) strækker sig fra vest mod øst over ca. 30 km og omfatter de kalkholdige bakker, der er mest typiske for Provence, og som er beliggende mellem Rhône, Durance og Crau. Dette massiv udgør den vestligste bjergkæde i Provences foldebjerge. Det er et eroderet massiv med et skrånende, malerisk relief, og det består hovedsagelig af kalksten fra kridt- og juratiden for den sydlige dels vedkommende.« Den oprindelige ordlyd i varespecifikationen er som følger: »Olivenlundenes beliggenhed i denne dal er i tidens løb blevet præget af etableringen af vandingskanaler. Oliventræet har således altid haft en fremtrædende plads i de sektorer, hvor vanding var vanskelig, og det undgik rydning, mens det i andre sektorer forsvandt til fordel for gartneriafgrøder.« Denne slettes, da der er tale om historiske oplysninger, som ikke giver nogen reel dokumentation for tilknytningen til den geografiske oprindelse.

—

Den oprindelige ordlyd er som følger: I varespecifikationen: »Det afgrænsede område Vallée des Baux-de-Provence adskiller sig som følge af sine særlige geologiske og klimatiske karakteristika.« I resuméet: »og det er præget af særlige geologiske og klimatiske betingelser.« Og varespecifikationen indeholder følgende oprindelige ordlyd: »På denne del af bakkerne er jorden kalkholdig, svagt farvet og stenet med en høj brændværdi samt meget høj luftning og permeabilitet. Klimaet er et middelhavsklima med varme og tørre somre, relativt regnfulde efterår og forår og en karakteristisk tilstedeværelse af »mistralen« (nordenvind). De sorter, der findes i Vallée des Baux, er særligt velegnede til jordbundsforholdene. Takket være bjergkæden Alpillerne er Vallée de Baux-de-Provence meget mindre udsat for vind og frost om foråret og navnlig for tåge, som går ud over olivenblomsternes kernesætning og fremmer visse svampesygdomme.« Denne ordlyd ændres og suppleres for at give en mere uddybende redegørelse for det geografiske områdes særlige karakteristika: En del af denne ordlyd er medtaget i beskrivelsen af »årsagssammenhængen«, men den del, der vedrører beskrivelsen af klimaet, jordbunden og sorterne, slettes og erstattes af følgende oplysninger (som tilføjes i enhedsdokumentet og varespecifikationen): »Det geografiske område har følgende klimatiske særpræg: — middelhavsklima — store sæsonbestemte udsving og årlige udsving med hensyn til varme- og nedbørsmønstre — nedbør, som er kendetegnet ved korte, men kraftige tordenbyger, der hovedsagelig finder sted om efteråret og foråret. Nedbøren, som er i størrelsesordenen 700 mm om året, er koncentreret over 50 dage — en tør sæson præget af tørre og varme somre, evt. med hedebølger, hvor der ofte er vandmangel, navnlig i juli måned — tempererede vintre, hvor den koldeste måned er januar — gennemsnitstemperaturer på 13,6 °C med udsving på 1-2 °C mindre på Alpillernes nordlige skråning og risiko for forårsfrost — stærk vind, der blæser mere end 100 dage om året, hovedsagelig fra nord (mistralen) eller vest (tramontanaen) — et enestående soltimetal med en samlet varighed på 2 800 timer om året. Den karakteristiske jord i det geografiske område er stenet (40-80 % sten) og er kalkholdig med sandblandet siltjord eller sandblandet lerjord på bjergmassivet Alpillerne og ved aflejringerne i dets udkant. Den nordlige kant af det gamle Crau, der stadig kaldes »Crau d'Eyguières«, har en rød, jernoxid- og lerholdig jordbund, som er meget stenet (30-60 cm kiselholdige rullesten) og rig på kalkaflejringer, der stammer fra erosionen af Alpillernes sydlige bjergrelieffer. Olivenlundene i bjergmassivet Alpillerne er hovedsagelig beliggende på stenet, kalkholdig jord, der er opstået ud fra skråningen ved bjergfoden, lagdelt sandsten og de mere eller mindre tykke aflejringer, der fylder dalkløfterne. Den fine fraktions tekstur er generelt sandblandet siltjord og sjældnere sandblandet lerjord. Den samlede andel af kalk udgør i gennemsnit 20-30 % og kan nå op på 40 %, og andelen af aktiv kalk overstiger sjældent 8 %. Jordens pH ligger på mellem 8 og 8,5.« Endvidere tilføjes der, udelukkende i varespecifikationen, følgende supplerende beskrivende oplysninger om det geografiske områdes særlige klima, geologi og vegetation: »Rhônedalen har indflydelse på den vestlige del af massivet. Der falder mere nedbør, temperaturerne er mildere, og der er mindre frost om vinteren og om foråret. Den sydlige bjergfod, som er beskyttet mod mistralens kolde vind, giver mulighed for en tidligere høst og er også mere solrig. Bjergskråningens skyggeside får mere nedbør. I fordybningerne og bunden af de små dale gør mikroklimaet (mindre solpåvirkning og beskyttelse mod vinden) det muligt at opnå en vis kølighed om sommeren. Disse karakteristika giver en særlig flora og fauna med hensyn til middelhavsbioklimaet, navnlig fordi de er tilpasset til en lang periode med vandmangel. Det geografiske område er et eroderet massiv med et malerisk relief, hvis skelet hovedsagelig består af kalkholdige formationer og mergel fra den tidlige kridttid og dolomitkalksten fra juratiden for den sydlige dels vedkommende. Tertiære flod- og søaflejringer af meget uensartet kalk, konglomerater, sandsten, mergel og sand er i stort omfang til stede i synklinalfolden på vest-øst-aksen. I kvartærdelen af Alpillerne har frostsprængning af de kalkholdige klipper spillet en vigtig rolle og har skabt de sten- eller sandstensdepoter, der løber neden under aflejrings- eller flodaflejringsopslæmningerne fra nyere tid. Bjergmassivet Alpillernes sydlige skråninger afgrænses af kanten af det gamle Crau, som kendetegnes ved sine flodaflejringer, der består af kalk- og kvartsholdige rullesten fra Villafranchian, som Durance førte med sig, da den løb igennem hullet til Saint-Pierre de Vence. Klimaet, i kombination med områdets geomorfologi, forklarer i vid udstrækning tilstedeværelsen af de forskellige typer vegetation i middelhavsbæltet, der er kendetegnet ved aleppofyr (Pinus halepensis) og steneg (Quercus ilex). Området, hvor der hovedsagelig er et middelhavsmesoklima, er et sandt biogeografisk knudepunkt og tæller omkring 960 plantearter, heraf 50, som er på grænsen af udbredelsesområdet, og som er tilpasset til tørke og kalkholdig jord.«.

—

Den oprindelige ordlyd er som følger: I varespecifikationen: »Det geografiske område, som bjergkæden Alpillerne udgør, med en særlig jordbund og et særligt klima, forekomsten af gamle, velkendte sorter i området og dyrkningsmetoder udviklet ud fra producenternes erfaringer og arbejdsindsats gør Vallée des Baux-de-Provence til et særlig velegnet område til produktion af oliven.« I resuméet: »Baux-de-Provence-dalen er et ideelt område til olivendyrkning: man finder her kalkholdige jorder og et typisk middelhavsklima, gamle traditionelle sorter og dyrkningsknowhow hos producenterne.« Denne slettes, da de oplysninger, som den indeholder, er medtaget andre steder i dette afsnit på en mere uddybende måde. Ordlyden erstattes med følgende ordlyd i varespecifikationen og i enhedsdokumentet: »I århundreder har mennesket udvalgt de bedste sorter og områder. Olivenlundene ligger hovedsagelig på de nordlige og sydlige skråninger ved bjergfoden, i de største synklinalfolder i Fontvieux, Baux-de-Provence, i de vest-/østgående dalkløfter i Maussane-les-Alpilles, Mouriés, Auille og Crau d’Eyguières' nordlige grænse. De hyppigst forekommende sorter er Aglandau (som lokalt også går under benævnelsen Berruguette), Grossane, Salonenque og Verdale des Bouches-du-Rhône.«

—

Der tilføjes oplysninger om de menneskelige faktorer: I varespecifikationen og enhedsdokumentet: »Oliven samt korn og vin har altid udgjort de tre vigtigste afgrøder i Provence. Olivendyrkning har altid haft en fremtrædende plads i Vallée des Baux de Provence på trods af konkurrencen fra import og på trods af opgivelsen af oliventræer til fordel for dyrkning af gartneriafgrøder i forbindelse med etableringen af vandingskanaler. I 1786 bemærkede Abbé Couture i sin afhandling, at et af kendetegnene for Vallée des Baux-de-Provence var den store rigdom af olivensorter, og han optalte mindst seks hovedarter. Disse to gamle og traditionelle sorter er de eneste, der er tilladt til og anvendes til produktion af olivenolie med oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux de Provence«.«

—

I varespecifikationen lød den oprindelige ordlyd som følger vedrørende de elementer, der beskriver de menneskelige faktorers og produktets særlige karakter: »De forarbejdningsteknikker, der traditionelt er blevet brugt til olivenolie fra Baux-de-Provence-dalen, anvendes stadig: Ved at gøre brug af oliemøllen bevarer produktet sin originalitet.« Varespecifikationen og resuméet indeholder endvidere følgende supplerende oprindelige ordlyd: »Oliens specificitet skyldes sammenstikningen af traditionelle olivensorter, som i dette område har særligt gunstige vækstbetingelser.« Ordlyden erstattes med følgende ordlyd i varespecifikationen og i enhedsdokumentet: »Inden fremkomsten af moderne, højtydende olieudvindingsudstyr, såsom »fortløbende kæder«, skulle olivenerne opbevares i nogle dage i laden, inden de blev presset ved hjælp af traditionelle presser. Olivenerne modnede således, hvilket resulterede i en let gæring, der lettede presningen og førte til produktionen af en ikkebitter olie med typiske aromaer af tørret oliven, sort oliven og tilberedt artiskok. Modningen af olivenerne før presningen, som varede i nogle dage, skyldtes endvidere, at møllernes pressehastighed ikke kunne følge med det tempo, olivenerne blev leveret i. Ved sæsonens begyndelse kunne de første oliven dog hurtigt blive presset (samme dag eller næste dag), hvilket gav en olivenolie, der også var meget populær for sin mere bitre smag med mere »grønne« aromaer, f.eks. nyslået græs eller tomatblade. På et senere tidspunkt blev møllerne i Baux de Provence-dalen udstyret med moderne presseanlæg, men de bibeholdt dog de to metoder til forarbejdning af olivenolie (med eller uden forudgående modning af olivenerne) for fortsat at kunne fremstille disse to forskellige typer olie. Den særlige karakter af »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« er kendetegnet ved: — sortsammensætningen: Den består hovedsagelig af de lokale sorter Aglandau (lokalt også benævnt Béruguette), Salonenque, Grossane og Verdale des Bouches-du-Rhône — dens aroma og smag afhængig af, hvorvidt de forarbejdede oliven har været genstand for en forudgående modning — enten af nyslået græs, æble, kerner, rå artiskok, frisk hasselnød og tomatblad — eller af tørrede oliven, sorte oliven, olivenmasse, kakao, champignon, tilberedte artiskokker, trøfler og surdejsbrød i tilfælde af olivenolie, der markedsføres under betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven) — dens lette til moderate bitterhed og skarphed afhængig af, hvorvidt de forarbejdede oliven har været genstand for en forudgående modning.« Der tilføjes en beskrivelse af »årsagssammenhængen« mellem de særlige karakteristika ved det geografiske område og produktets særlige kendetegn i varespecifikationen og i enhedsdokumentet med følgende ordlyd: »På denne del af bakkerne er jorden kalkholdig, svagt farvet og stenet med en høj brændværdi samt meget høj luftning og permeabilitet, hvilket fremmer olivenproduktionen. Vallée des Baux de Provence er beskyttet af bjergkæden Alpillerne og er derfor ikke særligt udsat for tåge, som går ud over olivenblomsternes kernesætning og fremmer visse svampesygdomme. Vallée des Baux de Provence er således et særlig velegnet område til produktion af oliven. Det geografiske områdes klima- og jordbundsforhold ligger også til grund for udvælgelsen af de sorter, der anvendes til »Huile d’olive de la Vallée des Baux de Provence«. Salonenque er en sort, der er perfekt egnet til kalkholdig, stenet og ikke særligt dyb jord samt tørre somre og vind. Frugterne modnes meget tidligt, og de er forbundet med et højt olieudbytte. De anvendes ligeledes til fremstilling af produkter med oprindelsesbetegnelsen »olives vertes cassées de la Vallée des Baux de Provence«. Aglandau eller »Béruguette«, der er mere følsom over for tørke end Salonenque, er blevet udbredt takket være sin modstandsdygtighed over for kulde og vind, sin senere modning, der er velegnet til det lokale klima, og kvaliteten af dens polyphenolholdige olie. Den er meget udbredt i Provence. Grossane egner sig til det geografiske områdes jord med gode vandforhold. Sortens hurtigt modnende frugter anvendes navnlig til at fremstille oliven med oprindelsesbetegnelsen »Olives noires de la Vallée des Baux de Provence«, men er traditionelt også blevet anvendt i olivenolie. Verdale des Bouches du Rhône er typisk for departementet og er kendt for sin kulderesistens og sin oliekvalitet. Sortsammensætningen — i forskellige forhold afhængig af møllernes vaner kombineret med en mere eller mindre modning af olivenerne før presningen og det geografiske områdes kultur — danner grundlaget for kendetegnene ved »Huile de la Vallée des Baux de Provence«.«

Mærkning

De oprindelige bestemmelser i den registrerede varespecifikation og resuméet lyder som følger:

»Mærkningen af olie med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« skal omfatte:

—	benævnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence«

—	benævnelsen »Appellation d’Origine Contrôlée« (beskyttet oprindelsesbetegnelse…) eller »AOC«.

Hvis der uafhængigt af adressen på mærkningen er angivet navnet på en bedrift eller et mærke, gentages betegnelsen mellem ordene »Appellation«… og »Contrôlée«.

Disse benævnelser skal samles inden for samme synsfelt og på samme etiket.

Der anvendes skrifttyper, som er synlige, læselige, ikke til at fjerne og tilstrækkelig store til, at de træder klart frem på den bund, de er trykt på, og så man klart kan skelne mellem dem og de øvrige skrevne angivelser og tegninger.«

Disse erstattes i varespecifikationen og enhedsdokumentet med følgende bestemmelser:

»Foruden de obligatoriske oplysninger, som mærknings- og fødevarelovgivningen foreskriver, omfatter mærkningen af olie med oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« følgende oplysninger:

—	navnet på oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence«

—	i givet fald betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven) efter navnet på oprindelsesbetegnelsen med bogstaver, der som minimum er halvt så store som bogstaverne i navnet på oprindelsesbetegnelsen

—	benævnelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »BOB«.

Disse oplysninger skal samles inden for samme synsfelt og på samme etiket.

De skal stå med synlige, læselige, uudslettelige bogstaver, som træder klart frem fra den baggrund, de er trykt på, og være tilstrækkeligt store til, at oplysningerne tydeligt kan skelnes fra alle de øvrige skrevne angivelser og tegninger.«

De særlige mærkningsoplysninger for oprindelsesbetegnelsen er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 med udeladelse af henvisningen til AOC eller »appellation d'origine contrôlée«, som erstattes af de europæiske betegnelser »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »BOB«. Desuden er der tilføjet en bestemmelse om obligatorisk tilføjelse af den supplerende betegnelse »olives maturées« (modnede oliven) for olie, der produceres efter denne metode, for at forbedre forbrugernes oplysningsgrundlag.

Krav i nationale bestemmelser:

I lyset af udviklingen i den nationale lovgivning ændres afsnittet »Krav i nationale bestemmelser«. Henvisningen til dekret af 27. august 1997 om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse på fransk område slettes, og der tilføjes en tabel med de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, samt deres referenceværdier og evalueringsmetode.

Andet

I afsnittene »Medlemsstatens kompetente myndighed«, »Ansøgende sammenslutning« og »Henvisninger vedrørende kontrolorganet«: De relevante officielle kontrolorganers navn og kontaktoplysninger og sammenslutningens kontaktoplysninger er blevet ajourført. Hvad angår sammenslutningens sammensætning og juridiske status, er denne i det væsentlige uændret. Sammenslutningen består stadig af olivenproducenter, olivenforarbejdningsvirksomheder og olivenmøller.

Afsnit	Oprindelige kontaktoplysninger og tekst (varespecifikationen og enhedsdokumentet)	Ajourførte kontaktoplysninger og tekst (varespecifikationen)
Medlemsstatens kompetente myndighed	Navn: Institut National des Appellations d'Origine – 138, Champs Elysées – 75008 Paris — FRANKRIG Tlf. (1) 53 89 80 00 Fax (1) 42 25 57 97	Institut national de l’origine et de la qualité (INAO) 12 rue Henri Rol-Tanguy — TSA 30003 93555 Montreuil-sous-Bois Cedex Tlf. (33) (01)1 73 30 38 00 Fax (33) (01)1 73 30 08 04 E-mail: info@inao.gouv.fr
Den ansøgende sammenslutning	Navn: Syndicat Interprofessionnel de l’Olivier de la Vallée des Baux Adresse: Mairie de Maussane les Alpilles – 13520 MAUSSANE LES ALPILLES — I enhedsdokumentet: Sammensætning: producenter/forarbejdningsvirksomheder (x) andet () — I varespecifikationen: Denne sammenslutning blev oprettet i 1994 og er sammensat af alle civile og juridiske personer, der beskæftiger sig med olivenprodukter fra Vallée des Baux-de-Provence. Den består af olivenproducenter, olivenforarbejdningsvirksomheder og olivenmøller.	Syndicat AOP Huile d’olive et Olives de la Vallée des Baux-de-Provence (SIOVB). Vallon de la Fontaine 13520 Les Baux-de-Provence Tlf. (33) (0)4 90 54 38 42 Fax (33) (0)4 84 25 32 88 E-mail: contact@siovb.com Sammensætning: producenter og forarbejdningsvirksomheder. Juridisk status: erhvervssammenslutning, som er underlagt de arbejdsretlige regler i Frankrig.
Kontrolorganer	— INAO 138, Champs Elysées 75008 PARIS — D.G.C.C.R.F. 59, Bd V.Auriol Teledoc 251 75703 PARIS CEDEX 13	Institut national de l’origine et de la qualité (INAO) Adresse: Arborial – 12 rue Henri Rol-Tanguy TSA 30003 – 93555 Montreuil-sous-Bois cedex Tlf. (33) (0)1 73 30 38 00 Fax (33) (0)1 73 30 08 04 E-mail: info@inao.gouv.fr Generaldirektøren for konkurrence, forbrug og bekæmpelse af svig (DGCCRF) Adresse: 59, boulevard Vincent Auriol – 75703 Paris cedex 13 Tlf. (33) (0)1 44 87 17 17 Fax (33) (0)1 44 97 30 37 DGCCRF er et direktorat under økonomiministeriet. I henhold til bestemmelserne i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1151/2012 varetages kontrollen af varespecifikationens overholdelse inden markedsføringen af et produktcertificeringsorgan, hvis navn og kontaktoplysninger findes på INAO's websted og i Europa-Kommissionens database.

ENHEDSDOKUMENT

»Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence«

EU-nr.: PDO-FR-0050-AM01 – 16.8.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Klasse 1.5. Fedtstoffer (smør, margarine, olier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« er en olie, der kendetegnes ved forekomsten af mindst to af følgende aromaer: nyslået græs, æble, kerner, rå artiskok, frisk hasselnød og tomatblad. Disse aromaer ledsages af en let bitter og skarp smag (benævnt »skarphed« i henhold til varespecifikationen). Bitterheden er mindre end eller lig med 3, og skarpheden ligger mellem 1 og 3 i henhold til Det Internationale Olivenråds skala. Oliesyreindholdet ligger på højst 0,8 g pr. 100 g.

»Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« efterfulgt af betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven) er en tyktflydende olie, der kendetegnes ved forekomsten af mindst to af følgende aromaer: tørrede oliven, sorte oliven, olivenmasse, kakao, champignon, tilberedte artiskokker, trøfler, surdejsbrød. Aromaer af kogt pære, mug eller metal er udelukket. Der er tale om en blid sanseoplevelse, hvor bitterheden er mindre end eller lig med 1, og skarpheden ligger på mindre end eller lig med 2 i henhold til Det Internationale Olivenråds skala. Oliesyreindholdet ligger på højst 1,5 g pr. 100 g.

Peroxidtallet begrænses ved begge olier til 16 milliækvivalenter peroxylt oxygen pr. 1 kg olivenolie, når produktet afsættes første gang.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

»Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« fremstilles af oliven eller olie af mindst to af følgende sorter: Salonenque, Aglandau, Grossane og Verdale des Bouches-du-Rhône, som samlet udgør mellem 80 og 100 % af de sorter, der findes på de parceller, hvor olivenerne med den beskyttede oprindelsesbetegnelse dyrkes. Der kan suppleres med sorten Picholine og andre lokale sorter.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle etaper, lige fra produktionen af olivenene til deres forarbejdning til olivenolie, finder sted i det afgrænsede geografiske område.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

—

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Foruden de obligatoriske oplysninger, som mærknings- og fødevarelovgivningen foreskriver, omfatter mærkningen af olie med oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« følgende oplysninger:

—	navnet på oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence«

—	i givet fald betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven) efter navnet på oprindelsesbetegnelsen med bogstaver, der som minimum er halvt så store som bogstaverne i navnet på oprindelsesbetegnelsen

—	benævnelsen »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »BOB«.

Disse oplysninger skal samles inden for samme synsfelt og på samme etiket.

De skal stå med synlige, læselige, uudslettelige bogstaver, som træder klart frem fra den baggrund, de er trykt på, og være tilstrækkeligt store til, at oplysningerne tydeligt kan skelnes fra alle de øvrige skrevne angivelser og tegninger.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område ligger inden for følgende kommuner i departementet Bouches-du-Rhône:

kommuner, som er omfattet i deres helhed: Les Baux-de-Provence, Maussane-les-Alpilles og Le Paradou

kommuner, som delvist er omfattet: Arles, Aureille, Eygalières, Eyguières, Fontvieille, Lamanon, Mas-Blanc-des-Alpilles, Mouriès, Orgon, Saint-Etienne-du-Grès, Saint-Martin-de-Crau, Saint-Rémy-de-Provence, Sénas og Tarascon.

5.   Tilknytning til det geografiske område

Det geografiske område er en del af bjergmassivet Alpillerne og ligger ved aflejringerne i dets udkant og Crauslettens nordlige grænse. Bjergkæden Alpillerne (som har en maksimal højde på 400 m) strækker sig over ca. 30 km fra vest mod øst og omfatter de kalkholdige bakker, der er mest typiske for Provence, og som er beliggende mellem Rhône, Durance og Crau. Dette massiv udgør den vestligste bjergkæde i Provences foldebjerge. Det er et eroderet massiv med et skrånende, malerisk relief, og det består hovedsagelig af kalksten fra kridt- og juratiden for den sydlige dels vedkommende.

Det geografiske område har følgende klimatiske særpræg:

—	middelhavsklima

—	store sæsonbestemte udsving og årlige udsving med hensyn til varme- og nedbørsmønstre

—	nedbør, som er kendetegnet ved korte, men kraftige tordenbyger, der hovedsagelig finder sted om efteråret og foråret. Nedbøren, som er i størrelsesordenen 700 mm om året, er koncentreret over 50 dage

—	en tør sæson præget af tørre og varme somre, evt. med hedebølger, hvor der ofte er vandmangel, navnlig i juli måned

—	tempererede vintre, hvor den koldeste måned er januar

—	gennemsnitstemperaturer på 13,6 °C med udsving på 1-2 °C mindre på Alpillernes nordlige skråning og risiko for forårsfrost

—	stærk vind, der blæser mere end 100 dage om året, hovedsagelig fra nord (mistralen) eller vest (tramontanaen)

—	et enestående soltimetal med en samlet varighed på 2 800 timer om året.

Det geografiske område er et eroderet massiv med et malerisk relief, hvis skelet hovedsagelig består af kalkholdige formationer og mergel fra den tidlige kridttid og dolomitkalksten fra juratiden for den sydlige dels vedkommende.

Den karakteristiske jord i det geografiske område er stenet (40-80 % sten) og er kalkholdig med sandblandet siltjord eller sandblandet lerjord på bjergmassivet Alpillerne og ved aflejringerne i dets udkant. Den nordlige kant af det gamle Crau, der stadig kaldes »Crau d'Eyguières«, har en rød, jernoxid- og lerholdig jordbund, som er meget stenet (30-60 cm kiselholdige rullesten) og rig på kalkaflejringer, der stammer fra erosionen af Alpillernes sydlige bjergrelieffer.

Olivenlundene i bjergmassivet Alpillerne er hovedsagelig beliggende på stenet, kalkholdig jord, der er opstået ud fra skråningen ved bjergfoden, lagdelt sandsten og de mere eller mindre tykke aflejringer, der fylder dalkløfterne. Den fine fraktions tekstur er generelt sandblandet siltjord og sjældnere sandblandet lerjord. Den samlede andel af kalk udgør i gennemsnit 20-30 % og kan nå op på 40 %, og andelen af aktiv kalk overstiger sjældent 8 %. Jordens pH ligger på mellem 8 og 8,5.

Oliven samt korn og vin har altid udgjort de tre vigtigste afgrøder i Provence. Olivendyrkning har altid haft en fremtrædende plads i Vallée des Baux-de-Provence på trods af konkurrencen fra import og på trods af opgivelsen af oliventræer til fordel for dyrkning af gartneriafgrøder i forbindelse med etableringen af vandingskanaler. I 1786 bemærkede Abbé Couture i sin afhandling, at et af kendetegnene for Vallée des Baux-de-Provence var den store rigdom af olivensorter, og han optalte mindst seks hovedarter. Disse to gamle og traditionelle sorter er de eneste, der er tilladt til og anvendes til produktion af olivenolie med oprindelsesbetegnelsen »Huile d’olive de la Vallée des Baux de Provence«.

I århundreder har mennesket udvalgt de bedste sorter og områder. Olivenlundene ligger hovedsagelig på de nordlige og sydlige skråninger ved bjergfoden, i de største synklinalfolder i Fontvieux, Baux-de-Provence, i de vest-/østgående dalkløfter i Maussane-les-Alpilles, Mouriés, Auille og Crau d’Eyguières' nordlige grænse. De hyppigst forekommende sorter er Aglandau (som lokalt også går under benævnelsen Berruguette), Grossane, Salonenque og Verdale des Bouches-du-Rhône.

Inden fremkomsten af moderne, højtydende olieudvindingsudstyr, såsom »fortløbende kæder«, skulle olivenerne opbevares i nogle dage i laden, inden de blev presset ved hjælp af traditionelle presser. Olivenerne modnede således, hvilket resulterede i en let gæring, der lettede presningen og førte til produktionen af en ikkebitter olie med typiske aromaer af tørret oliven, sort oliven og tilberedt artiskok. Opbevaringen af olivenerne før presningen, som varede i nogle dage, skyldtes endvidere, at møllernes pressehastighed ikke kunne følge med det tempo, olivenerne blev leveret i. Ved sæsonens begyndelse kunne de første oliven dog hurtigt blive presset (samme dag eller næste dag), hvilket gav en olivenolie, der kunne betegnes som et sæsonprodukt, og som også var meget populær for sin mere bitre smag med mere »grønne« aromaer, f.eks. nyslået græs eller tomatblade. På et senere tidspunkt blev møllerne i Baux de Provence-dalen udstyret med moderne presseanlæg, men de bibeholdt dog de to metoder til forarbejdning af olivenolie (med eller uden forudgående modning af olivenerne) for fortsat at kunne fremstille disse to forskellige typer olie.

Den særlige karakter af »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence« er kendetegnet ved:

—	sortsammensætningen: Den består hovedsagelig af de lokale sorter Aglandau (lokalt også benævnt Béruguette), Salonenque, Grossane og Verdale des Bouches-du-Rhône

—

dens aroma og smag afhængig af, hvorvidt de forarbejdede oliven har været genstand for en forudgående modning — enten af nyslået græs, æble, kerner, rå artiskok, frisk hasselnød og tomatblad — eller af tørrede oliven, sorte oliven, olivenmasse, kakao, champignon, tilberedte artiskokker, trøfler og surdejsbrød i tilfælde af olivenolie, der markedsføres under betegnelsen »olives maturées« (modnede oliven)

—	dens lette til moderate bitterhed og skarphed afhængig af, hvorvidt de forarbejdede oliven har været genstand for en forudgående modning.

På denne del af bakkerne er jorden kalkholdig, svagt farvet og stenet med en høj brændværdi samt meget høj luftning og permeabilitet, hvilket fremmer olivenproduktionen. Vallée de Baux-de-Provence er beskyttet af bjergkæden Alpillerne og er derfor ikke særligt udsat for tåge, som går ud over olivenblomsternes kernesætning og fremmer visse svampesygdomme. Vallée des Baux-de-Provence er således et særlig velegnet område til produktion af oliven.

Det geografiske områdes klima- og jordbundsforhold ligger også til grund for udvælgelsen — af de sorter, der anvendes til »Huile d’olive de la Vallée des Baux-de-Provence«. Salonenque er en sort, der er perfekt egnet til kalkholdig, stenet og ikke særligt dyb jord samt tørre somre og vind. Frugterne modnes meget tidligt, og de er forbundet med et højt olieudbytte. De anvendes ligeledes til fremstilling af produkter med oprindelsesbetegnelsen »olives vertes cassées de la Vallée des Baux-de-Provence«. Aglandau eller »Béruguette«, der er mere følsom over for tørke end Salonenque, er blevet udbredt takket være sin modstandsdygtighed over for kulde og vind, sin senere modning, der er velegnet til det lokale klima, og kvaliteten af dens polyphenolholdige olie. Den er meget udbredt i Provence. Grossane egner sig til det geografiske områdes jord med gode vandforhold. Sortens hurtigt modnende frugter anvendes navnlig til at fremstille oliven med oprindelsesbetegnelsen »Olives noires de la Vallée des Baux-de-Provence«, men er traditionelt også blevet anvendt i olivenolie. Verdale des Bouches du Rhône er typisk for departementet og er kendt for sin kulderesistens og sin oliekvalitet. Sortsammensætningen — i forskellige forhold afhængig af møllernes vaner kombineret med en mere eller mindre modning af olivenerne før presningen og det geografiske områdes kultur — danner grundlaget for kendetegnene ved »Huile de la Vallée des Baux-de-Provence«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

https://info.agriculture.gouv.fr/gedei/site/bo-agri/document_administratif-b5a8bded-9a2c-4d84-8796-89e85a59f025

Eneste artikel

Ansøgningen om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for den registrerede betegnelse »Bleu du Vercors-Sassenage« (BOB), jf. artikel 10, stk. 1, første afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014, herunder det ændrede enhedsdokument og henvisningen til offentliggørelsen af den pågældende varespecifikation, er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012 giver offentliggørelsen af denne afgørelse ret til at gøre indsigelse mod den ændring, der er nævnt i stk. 1, inden for tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF EN VÆSENTLIG ÆNDRING AF VARESPECIFIKATIONEN FOR EN BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER EN BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE

Ansøgning om godkendelse af en ændring, jf. artikel 53, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012

»BLEU DU VERCORS-SASSENAGE«

EU-nr.: PDO-FR-0077-AM02 — 27.11.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Ansøgende sammenslutning og legitim interesse

Syndicat Interprofessionnel du Bleu du Vercors Sassenage

Maison du Parc

38250 Lans-en-Vercors

FRANKRIG

Tlf. +33 476943826

Fax +33 476943839

E-mail: siver@pnr-vercors.fr

Sammenslutningen består af erhvervsdrivende inden for produktionen af »Bleu du Vercors-Sassenage« (mælkeproducenter, gårdproducenter og forarbejdningsvirksomheder). Det er derfor legitimt for sammenslutningen at foreslå ændringsansøgningen.

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen

—	☐	Produktets betegnelse
—	☒	Beskrivelse af produktet
—	☒	Geografisk område
—	☒	Bevis for oprindelse
—	☒	Produktionsmetode
—	☒	Tilknytning
—	☒	Mærkning
—	☒	Andet: kontrol, krav i nationale bestemmelser.

4.   Type ændring

—	☒	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB.
—	☐	Ændring — der ikke kan betegnes som en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 — af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken der ikke er offentliggjort et enhedsdokument (eller tilsvarende).

5.   Ændring(er)

Afsnittet »Beskrivelse af produktet«

Følgende afsnit:

ændres således:

Sætningen om, at »Bleu du Vercors-Sassenage« fremstilles af komælk, evt. mælk med lettere nedsat fedtindhold, som der står i afsnittet »Fremstillingsmetode« i den gældende varespecifikation, flyttes til afsnittet »Beskrivelse af produktet«, og det præciseres, at den anvendte mælk er »rå eller varmebehandlet«, idet dette er kendetegnende for osten.

Beskrivelsen af skorpen er blevet suppleret for at forbedre karakteriseringen af produktet. Det angives, at overfladeskimmelen er hvid og kan gå helt over i gråblå (alt efter typen af overfladeflora), og at den kan få ((être marquée de) i stedet for »antage« (tolérer)) orange nuancer. Udtrykket »skimmellag« (léger duvet) er blevet fjernet. Dermed kan mangfoldigheden af overfladefloraer, som knytter sig til de lokale naturlige forhold (modningslokalets flora), bedre omfattes af beskrivelsen.

En fejl med hensyn til fedtindholdet er blevet rettet: Der er nemlig tale om minimum 48 g fedt pr. 100 g ost (et højt fedtindhold muliggør optimal udvikling af ostens aromaer) og ikke maksimum 48 g som angivet i den gældende varespecifikation.

Følgende sætning tilføjes:

Med det formål at præcisere produktbeskrivelsen er der således tilføjet beskrivelser af ostemassens farve og tekstur, af hullernes størrelse og af smag og aromaer på grundlag af det arbejde, som er udført af dels organisationen RMT fromages de terroir vedrørende »Bleu du Vercors-Sassenage«, dels den organoleptiske undersøgelseskommission (som i 20 år har medvirket ved den organoleptiske kontrol af produktet).

Minimumsmodningsperioden (21 dage fra tilsætningen af løbe) anføres endvidere i dette afsnit, mens den i den gældende varespecifikation er angivet i andre afsnit.

Endelig indsættes følgende sætning:

Denne ost kan sælges hel, men på grund af dens størrelse (4-4,5 kg) sælges den som oftest i forbrugerportioner.

Alle disse ændringer er ligeledes blevet indført i enhedsdokumentet (punkt 3.2 og 3.3).

Afsnittet »Geografisk område«

Dette afsnit er blevet suppleret med listen over de etaper af produktionen, som skal foregå i det geografiske område: mælkeproduktionen, fremstillingen og modningen af ostene, som fremgår af afsnittet »Fremstillingsmetode« i den gældende varespecifikation.

Stave- og skrivemåden for kommunenavnene er blevet tilrettet efter de officielt godkendte navne.

Det geografiske område er uændret, men på grund af sammenlægningen af to kommuner i Isère, nemlig Autrans og Méaudre, er det den nye kommunes navn, der fremgår af listen over kommuner, nemlig »Autrans-Méaudre-en-Vercors«, og der regnes nu kun med 13 kommuner i Isère (i stedet for 14) i det geografiske område.

Denne ændring af listen og stavemåden og skrivemåden for kommunerne findes i punkt 4 i enhedsdokumentet.

Afsnittet »Bevis for oprindelse«

Med hensyn til udviklingen inden for den nationale lovgivning konsolideres afsnittet »Bevis for varens oprindelse i det geografiske område«, som nu omfatter bl.a. forpligtelser til indberetning og registrering, der skal sikre produktets sporbarhed og muliggøre tilsyn med produktionsforholdene. Disse ændringer er nærmere beskrevet nedenfor.

Følgende afsnit:

ændres således:

De erhvervsdrivendes »identifikationserklæring« erstatter »egnethedserklæringen« og tilsendes sammenslutningen. Der er tilføjet en indberetningsforpligtelse vedrørende midlertidig afbrydelse af produktionen (»forhåndserklæring om ikkeproduktion«).

Følgende stykke slettes:

Der er tilføjet oplysninger om mælkens og ostenes »sporbarhed« og de nærmere bestemmelser om »kontrol med overholdelsen af produktionsbetingelserne«, hvor opdrætteres og fabrikanters registreringsforpligtelser præciseres. Disse forpligtelser vedrører fristen for indsendelse af »den årlige mælkeproduktionsangivelse« og »den årlige forarbejdnings- og modningsangivelse«. Listen over de oplysninger, der skal registreres og stilles til rådighed for kontrolinstanserne, er blevet tilføjet.

Vedrørende »kontrol med overholdelsen af produktionsbetingelserne« er der tilføjet en liste over de dokumenter, som opdrætterne og forarbejdningsenhederne skal stille til rådighed for kontrolinstanserne.

Følgende afsnit:

ændres således:

Denne ændring gør det muligt at præcisere de nærmere bestemmelser om kontrollen med produktet.

Følgende afsnit:

ændres således:

Ovenstående ændring gør det muligt at tilføje præciseringer af arten af ostenes identifikationsmærke og de nærmere bestemmelser om forvaltningen af dette identifikationsmærke.

Et afsnit om skabeloner til opfølgningsdokumenter og det tidsrum, hvori de skal opbevares, er blevet tilføjet for at lette forvaltningen af dokumentkontrollerne.

Afsnittet »Produktionsmetode«

Følgende sætning tilføjes:

»Den mælk, der er bestemt til fremstillingen af osten »Bleu du Vercors Sassenage«, stammer fra malkekvægsbesætninger defineret som følger:

—	Malkekvægsbesætningen omfatter alle malkekøer og kvier til fornyelse af besætningen, der befinder sig på bedriften.

—	Malkekøer er lakterende køer og goldkøer.

—	Kvier er dyr, der befinder sig mellem fravænning og deres første kælvning.«

Definitionen af udtrykkene »malkekvægsbesætning«, »malkekøer« og »kvier« er blevet tilføjet for at gøre det klart, på hvilke typer dyr de fastsatte regler finder anvendelse.

Pasning af besætningen

Afsnittet:

ændres således:

Navnet på racen »Villard de Lans« er blevet rettet fra den lokale betegnelse »Villard« til racens officielle navn »Villard de Lans«.

I enhedsdokumentet er der i punkt 3.3 kun tilføjet følgende bestemmelse: »Den anvendte mælk er komælk, […] fra besætninger bestående af racerne Montbéliard, Abondance og Villard de Lans.«

Det tilføjes, at »hver malkekvægsbesætning består af mindst 3 % malkekøer og mindst én ko af den lokale race Villard de Lans.«

De ifølge varespecifikationen tilladte racer er malkeracer, der er tilpasset forholdene i bjergegne. Dette krav tilføjes for at styrke racen »Villard de Lans« i forhold til de øvrige racer, idet den er af lokal oprindelse og nu så fåtallig, at den er omfattet af et bevaringsprogram. Følgende afsnit tilføjes: »Jordløst opdræt af malkekvægsbesætningen er forbudt. Hvis der er græs på engene, og vejrforholdene tillader græsning, er malkekøernes græsning obligatorisk. Varigheden skal minimum være 150 dage om året. Det græsningsareal, som en malkeko i gennemsnit skal have til rådighed i græsningssæsonen, er på mindst 30 ar.«

Denne bestemmelse kodificerer Vercorsplateauets opdrætspraksis med græsfordring, hvor der traditionelt veksles mellem eng og stald. Køerne græsser, så snart græsvæksten og de klimatiske forhold tillader det.

Foder

Fodertyper

Afsnittet:

ændres således:

»Malkekøernes grundfoder består udelukkende af foder fra det geografiske område.

Malkekvægsbesætningens foder består af: græs fra græsgange, hø eller græs i wrapballer.

Græs i wrapballer udgør højst 40 % af det foder (råmateriale), der tilføres malkekvægsbesætningen årligt, og 25 % for de bedrifter, der forarbejder deres egen mælk.

Græs i wrapballer har et tørstofindhold på mindst 50 %. Alt andet gæret foder er forbudt.

Forbrug af og fordring med korsblomster i form af grøntfoder er forbudt for hele malkekvægsbesætningen på bedriften.« Bestemmelserne om foderet er blevet præciseret for at bekræfte, at malkekøernes grundration alene udgøres af foder fra det geografiske område, og at dette foder kun består af græs: græs fra græsgange, hø eller græs i wrapballer.

Græs i wrapballer (med et tørstofindhold på mindst 50 %) er begrænset til 40 % af det tilførte foder (råmateriale) (25 % for gårdforarbejdningsvirksomheder) for at styrke betydningen af hø og græs fra græsgange. Grænsen er fastsat til 25 % for gårdforarbejdningsvirksomheder, fordi disse producenter i overensstemmelse med traditionel praksis i mindre grad anvender græs fra wrapballer og prioriterer hø i køernes ration.

Det præciseres endvidere, at de øvrige gærede fodertyper såvel som korsblomster er forbudt. Disse fodertyper kan nemlig påvirke mælkens lugt eller smag negativt.

Tilskudsfodring

Der er fastsat en øvre grænse for tilskudsfoder på 1 800 kg tørstof pr. malkeko pr. år i gennemsnit for samtlige malkekøer for at optimere forbruget af foder fra det geografiske område.

Tilskudsfoder, der er tilladt, defineres i en positivliste for at sikre, at det er de råvarer, der er bedst forenelige med kvægbesætningens traditionelle foder, der vælges, og kontrollen hermed lettes. Det er kun tilladt at anvende følgende råvarer i det tilskudsfoder, der gives til malkekøerne: korn samt kunsttørrede produkter og biprodukter heraf, ikke sodabehandlet, tørbehandlede majskolber med mindst 60 % tørstof, frø og biprodukter af olieholdige afgrøder og proteinafgrøder, kunsttørret lucerne og esparsette, ikke tilsat urinstof. I overensstemmelse med praksis er også følgende tilladt (med en begrænsning på 10 % af tilskudsfoderet): kunsttørrede roesnitter, ikke tilsat urinstof, bedriftens egen valle, melasse, vegetabilske olier (undtagen palmeolie), mineraler, bicarbonat, salt, æteriske olier og naturlige planteudtræk. Anvendelse af urinstof er forbudt.

Forbud mod GMO'er (foder og planter beregnet til fodring af malkekvægbesætningen)

Denne bestemmelse er blevet indført, fordi den sikrer opretholdelsen af tilknytningen til området og styrker foderets traditionelle karakter.

Bestemmelserne om besætningens foder er ligeledes blevet tilføjet i enhedsdokumentet.

Køb af dyr

Det tilføjes, at hvis der købes kvier og køer hos opdrættere, som ikke overholder produktionsbetingelserne for oprindelsesbetegnelsen »Bleu du Vercors Sassenage«, skal dyrene befinde sig på bedriften i mindst en måned, før de begynder at give mælk, for at garantere, at de er blevet passet og fodret efter forskrifterne i varespecifikationen, indtil de begynder at give mælk.

Forarbejdning af osten

Tilberedning af mælken

Bestemmelsen: »Der skal anvendes sødmælk, evt. mælk med lettere nedsat fedtindhold.«

erstattes med:

Udtrykket »sødmælk« udgår, og det angives, at en eventuel skumning kun foretages, hvis forholdet mellem fedtindhold og proteinindhold overstiger 1,16, således at der ikke skummes mælk, som ikke er fedtholdig, og ostens organoleptiske egenskaber dermed bevares.

Følgende afsnit tilføjes:

Fristerne for afhentning og anvendelse er blevet tilføjet for at bevare mælkens oprindelige egenskaber.

Koldmodning

Følgende afsnit tilføjes:

I overensstemmelse med praksis tilføjes muligheden for at foretage en koldmodning af mælken. Dette muliggør en syrning af mælken, der fremmer løbens virkning.

Varigheden af denne valgfrie fase må ikke overstige 15 timer ved en temperatur på 10-13 °C.

Varmebehandling

Følgende afsnit:

ændres således:

Bestemmelsen om varmebehandling af mælken er blevet ændret. Mens en — i det mindste delvis — opvarmning af mælken var obligatorisk, betyder ændringen, at den anvendte mælk nu er enten rå eller varmebehandlet (det er forbudt at pasteurisere mælken). Ved forarbejdning på gården anvendes udelukkende rå mælk.

Undersøgelser af floraen i mælken og ostene har nemlig vist, at det er en fordel at bevare mælkens oprindelige flora for at forbedre udviklingen af ostenes modningsflora og aromaer.

Endvidere gør den tekniske udvikling inden for opbevaring af mælk det nu muligt at undlade opvarmning af mælken.

Bestemmelsen om arten af den anvendte mælk (komælk, rå eller varmebehandlet, evt. mælk med lettere nedsat fedtindhold) er blevet tilføjet i enhedsdokumentets punkt 3.2 om beskrivelsen af produktet:

Punkt 3.3 om de anvendte råvarer er ligeledes blevet suppleret:

Varmmodning

Afsnittet:

ændres således:

Denne fase, som er nødvendig for blåskimmeldannelsen i ostemassen, er blevet præciseret for bedre at kunne sætte rammer for praksis.

Løbetilsætning

Følgende afsnit tilføjes:

Der er fastsat en frist på højst 48 timer fra levering af mælken til tilsætningen af løbe, når mælken bliver indsamlet, for at garantere optimale betingelser ved tilsætningen af løbe.

Følgende afsnit:

ændres således:

Etapen med skæring af ostemassen er blevet præciseret. Ostekornenes størrelse har nemlig indflydelse på, hvor hurtigt vallen drypper af, og på ostemassens endelige udseende.

Også etapen med omrøring er blevet præciseret. Hindedannelsen på ostekornene er vigtig, idet dette har indflydelse på ostens endelige tekstur og forekomsten af huller i ostemassen.

Der er tilføjet detaljer om formning og afdrypning for at sætte rammer for praksis.

Saltningsetapen er blevet præciseret for yderligere at kodificere eksisterende praksis, idet denne etape ikke er velbeskrevet i den gældende varespecifikation.

Følgende afsnit:

ændres således:

Temperatur- og fugtighedsforhold er blevet præciseret for at sætte rammer for modningsfasen, som er afgørende for udviklingen af ostens aromaer. Det er endvidere blevet forklaret, at osten af hensyn til en god fordeling af blåskimmelen i osten og opnåelse af skorpens forventede egenskaber i denne fase bliver vendt og prikket, og at der i samme periode kan tilsættes en overfladeflora.

Afsnittet »Beviser for tilknytning til det geografiske område«

Dette afsnit er blevet fuldstændig omskrevet for at tydeliggøre, hvordan »Bleu du Vercors-Sassenage« knytter sig til sit geografiske område, uden at tilknytningen som sådan er ændret. Denne redegørelse fremhæver navnlig betingelserne for produktion af mælk og især det forhold, at foderet, som er baseret på en forskelligartet bjergflora, gør det muligt at opnå en mælk, der egner sig til produktionen af »Bleu du Vercors-Sassenage«, hvortil der kræves særlig viden om fremstilling og modning.

Første del om »det geografiske områdes egenart« omhandler det geografiske områdes naturgivne og menneskelige faktorer med en sammenfatning af det historiske aspekt og en understregning af den særlige viden.

Anden del om »produktets egenart« fokuserer navnlig på visse oplysninger, som medtages i beskrivelsen af produktet.

Endelig forklarer sidste del »årsagssammenhængen«, dvs. sammenhængen mellem de naturbestemte og menneskelige faktorer og produktet.

Hele den beskrevne tilknytning i varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse er medtaget i punkt 5 i enhedsdokumentet.

Afsnittet »Særlige mærkningsregler«

Dette afsnit er blevet ajourført ved i overensstemmelse med EU-reglerne om mærkning af BOB-produkter at fjerne forpligtelsen til at mærke produkterne med den nationale angivelse »Appellation d'Origine Contrôlée«.

Følgende afsnit slettes:

Mærkerne »fabrication fermière« og »fromage fermier« og lignende udtryk, der angiver, at osten er fremstillet på gårdene, er forbeholdt producenter, der har en produktion på gården. Udtrykket »fermier« (»gård-«) (og enhver anden angivelse, der indikerer produktoprindelse på en gård) er nemlig i dag defineret andetsteds i den nationale lovgivning. Denne ændring er også foretaget i enhedsdokumentet.

Andet

INAO's adresse er blevet ajourført i afsnittet »Medlemsstatens kompetente myndighed«.

Afsnittet »Henvisninger til kontrolinstansen«

De officielle organers navn og kontaktoplysninger er ajourført. I dette afsnit anføres kontaktoplysningerne for de kompetente kontrolmyndigheder i Frankrig: Institut national de l'origine et de la qualité (INAO) og Direction générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF). Det tilføjes, at certificeringsorganets navn og kontaktoplysninger kan findes på INAO's websted og i Europa-Kommissionens database.

Afsnittet »Krav i nationale bestemmelser«

I overensstemmelse med den lovgivnings- og forskriftsmæssige udvikling på nationalt plan, slettes henvisningen til dekret om anerkendelse af betegnelsen Bleu du Vercors Sassenage, og der tilføjes en tabel med de vigtigste punkter, der skal kontrolleres, samt deres referenceværdier og evalueringsmetoder.

ENHEDSDOKUMENT

»BLEU DU VERCORS-SASSENAGE«

EU-nr.: PDO-FR-0077-AM02 — 27.11.2017

BOB ( X ) BGB ( )

1.   Betegnelse

»Bleu du Vercors-Sassenage«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3. Oste

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Bleu du Vercors-Sassenage« er en ikkepresset og ikkekogt blåskimmelost.

Den er fremstillet af rå eller varmebehandlet komælk, evt. mælk med lettere nedsat fedtindhold. Ved forarbejdning på gården anvendes udelukkende rå mælk.

Den er cylinderformet og flad med en konveks endeskorpe, der er 27 til 30 cm i diameter og mellem 7 og 9 cm høj. Den vejer mellem 4 og 4,5 kg. Skorpen består af en fin hvid til gråblå skimmel, der under modningsprocessen kan få nuancer af orange og elfenbenshvid på grund af gær eller bakterier.

Ostemassen i »Bleu du Vercors-Sassenage« er elfenbensfarvet til lysegul, smeltende og ensartet med en velfordelt blåskimmeldannelse. Ostemassen har uensartet formede huller på mindst 1 cm2 fordelt i hele ostemassen.

Den har en mild blåskimmelsmag uden at være for bitter, syrlig eller salt. Den er desuden kendetegnet ved en let smag af hasselnød og en aroma af underskov.

Denne ost har et fedtindhold på minimum 48 g pr. 100 g ost efter fuldstændig tørring, og dens tørstofindhold må ikke være mindre end 52 g pr. 100 g ost.

Den må først markedsføres efter en modningsperiode på 21 dage regnet fra datoen for tilsætning af løbe.

3.3.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse) og råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Tilladte fodermidler

Malkekøernes grundfoder består udelukkende af foder (græs fra græsgange, hø eller græs i wrapballer) fra det geografiske område. Alt andet gæret foder er forbudt.

Hvis der er græs på engene, og vejrforholdene tillader græsning, er malkekøernes græsning obligatorisk. Varigheden skal minimum være 150 dage om året. Det græsningsareal, som en malkeko i gennemsnit skal have til rådighed i græsningssæsonen, er på mindst 30 ar.

Græs i wrapballer (med et tørstofindhold på mindst 50 %) udgør højst 40 % af det foder (råmateriale), der tilføres malkekvægsbesætningen årligt.

Mængden af tilladt tilskudsfoder er begrænset til i gennemsnit 1 800 kg tørfoder pr. år, der udregnes på basis af den samlede besætning.

Det er kun tilladt at anvende følgende råvarer i det tilskudsfoder, der gives til malkekøerne: korn samt kunsttørrede produkter og biprodukter heraf, ikke sodabehandlet, tørbehandlede majskolber med mindst 60 % tørstof, frø og biprodukter af olieholdige afgrøder og proteinafgrøder, kunsttørret lucerne og esparsette, ikke tilsat urea.

Med en begrænsning på 10 % af ovennævnte tilskudsfoder er følgende tilladt: kunsttørrede roesnitter, ikke tilsat urea, bedriftens egen valle, melasse, vegetabilske olier (undtagen palmeolie), mineraler, bicarbonat, salt, æteriske olier og naturlige planteudtræk. Anvendelse af urea er forbudt.

Planter, biprodukter og tilskudsfoder fra GMO-mærkede produkter er forbudt i malkekvægsbesætningens foder.

Foderets oprindelse

Foderet stammer alene fra det geografiske område.

Tilskudsfoder er begrænset til 1 800 kg tørstof pr. malkeko pr. år, hvilket udgør højst 25 % af malkekøernes årlige foderration målt i tørstof. Dette tilskudsfoder stammer ikke udelukkende fra det geografiske område, idet de lokale naturbetingelser i bjergegne er stærkt begrænsende for produktionen af korn og olie- og proteinafgrøder.

Mindst 75 % af malkekøernes foder målt i tørstof kommer dermed fra det geografiske område.

Råvarer

Den anvendte mælk er komælk, rå eller varmebehandlet, uden tilføjelse eller fjernelse af protein eller fedt med undtagelse af en eventuel delvis skumning, fra besætninger bestående af racerne Montbéliard, Abondance og Villard de Lans.

Ved forarbejdning på gården anvendes udelukkende rå mælk.

3.4.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og ostens fremstilling og modning skal foregå i det geografiske område.

3.5.   Særlige regler for udskæring, rivning eller emballering osv. af det produkt, som betegnelsen henviser til

»Bleu du Vercors-Sassenage« kan sælges i portioner til forbrugerne.

3.6.   Særlige regler for mærkning af det produkt, som betegnelsen henviser til

Oprindelsesbetegnelsen »Bleu du Vercors-Sassenage« skrives med en skriftstørrelse, der er mindst to tredjedele af den største af skriftstørrelserne på etiketten.

4.   Kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning

Det geografiske område, hvor oprindelsesbetegnelsen »Bleu du Vercors-Sassenage« produceres, ligger i Vercorsbjergmassivet og omfatter 13 kommuner i departementet Drôme og 13 i departementet Isère.

Departementet Drôme

Kommuner, der er omfattet i deres helhed: Le Chaffal, La Chapelle-en-Vercors, Echevis, Léoncel, Omblèze, Plan-de-Baix, Saint-Agnan-en-Vercors, Saint-Julien-en-Vercors, Saint-Martin-en-Vercors og Vassieux-en-Vercors.

Kommuner, der er delvis omfattet: Bouvante, Saint-Jean-en-Royans og Saint-Laurent-en-Royans.

Departementet Isère

Kommuner, der er omfattet i deres helhed: Autrans-Méaudre-en-Vercors, Chatelus, Choranche, Corrençon-en-Vercors, Engins, Lans-en-Vercors, Malleval-en-Vercors, Presles, Rencurel, Saint-Nizier-du-Moucherotte og Villard-de-Lans.

Kommuner, der er delvis omfattet: Izeron og Saint-Pierre-de-Chérennes

For de kommuner, der er delvis omfattet, er der indleveret matrikelkort til rådhuset.

5.   Tilknytning til det geografiske område

»Bleu du Vercors-Sassenage« er en komælksost, som har særlige organoleptiske egenskaber, der knytter sig til de særlige betingelser i Vercors natur — som i kraft af den rige flora i områdets enge gør det muligt at opnå en mælk, der egner sig til ostefremstilling såvel som til de traditionelle metoder til forarbejdning af denne mælk til en blåskimmelost.

Vercors ligger i en højde af ca. 1 000 m over havet og er det største subalpine karstbjergmassiv i de nordlige Franske Foralper. Området ligger vest for Grenoble mellem Isèredalen, Valencesletten, Drômedalen og Dracdalen.

Det geografiske område omfatter de højtbeliggende dele af Vercors, der afgrænses af urgonienkalkskrænter. Dette bjergmassiv fremstår som et vidtstrakt, bølgende højdeplateau, hvis identitet og egenart er blevet bevaret, fordi adgangsvejene dertil gennem slugterne længe var vanskelig.

Landskabet i Vercors er ligeledes kendetegnet ved fortidens gletsjerbevægelser, ved de langstrakte fugtige vuggeformede dale samt cirkusdale og kløfter lukket inde mellem stejle skrænter.

Reliefferne, hvor kalkstenene træder frem på overfladen, har et tyndt jordlag og er kun bevokset med lyse og tørre skove eller tørt græsdække. I bunden af dalene og ved foden af bakkerne samles mere eller mindre lerholdigt sand og grus, der er bragt dertil af gletsjere, samt ler, der er udskilt som følge af urgonienkalkens afkalkning. Her er størstedelen af Vercors høslætenge og græsgange beliggende.

Vercors har bjergklima kendetegnet ved korte somre, altid kølige nætter, tidligt efterår, lange vintre, kulde og sne, men mildnes af påvirkningen fra Middelhavet og dets kystklima.

Nedbøren er rigelig med ca. 1 000-1 700 mm regn eller sne om året fordelt forholdsvis ensartet i årets løb.

Landbruget i Vercors er et ekstensivt bjerglandbrug, som frem for alt bygger på udnyttelse af græsgange, idet den primære produktion omfatter opdræt af malkekvæg (på hver anden bedrift), opdræt af ammekvæg, fåreavl og en beskeden kornproduktion hovedsagelig beregnet til dyrefoder.

Med hensyn til de menneskelige faktorer kan man finde spor af fremstilling af blåskimmelost på Vercorsmassivet tilbage til det 14. århundrede.

Den del af det geografiske område, der ligger i departementet Isère, hed tidligere »Sassenagebjergene«. Med tiden fik dette område navnet Vercors i forlængelse af Vercorsområdet i departementet Drôme. Sammenstillingen af de to geografiske navne afspejler således den historiske udvikling i de to gamle områder, der udgjorde massivet.

I det 14. århundrede opkrævede herremanden i Sassenage, under hvis gods de fire sogne Lans en Vercors, Villard de Lans, Méaudre og Autrans hørte, skat i form af denne ost, som han indsamlede og solgte i Sassenage.

Således begyndte »Bleu du Vercors-Sassenage« at blive mere kendt uden for sit geografiske område og blev op gennem århundrederne en stor handelsvare i og uden for Frankrig.

Den traditionelle gårdproduktion af denne ost blev opretholdt indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor omfanget faldt til fordel for produktion på mejerierne. I 1933 påbegyndte Léonard Mestrallet, som var direktør for mælkekooperativet i Villard, fremstillingen af »Bleu du Vercors-Sassenage« efter den traditionelle opskrift. Han udviklede produktionen og afsatte den i Grenoble og Saint-Etienne. Siden har gårdproducenterne genoptaget denne produktion.

Mælkeproduktionen og forarbejdningen af mælken til »Bleu du Vercors-Sassenage« overholder endnu i dag de traditionelle metoder.

Mælkeproduktionen er baseret på græsfodring ved udnyttelse af det rige planteliv i Vercors med obligatorisk græsning for køerne, så snart de klimatiske forhold tillader det. Malkekøernes grundfoder består udelukkende af græs fra det geografiske område.

Oprindelig var mælkeproduktionen primært baseret på den lokale kvægrace »Villard-de-Lans«, som var godt tilpasset dette vanskelige miljø. Den var reelt forsvundet i 1970'erne, men er nu genstand for et bevarings- og genopretningsprogram. Den fik i 1950'erne selskab af andre racer, som egnede sig til bjergklimaet, nemlig »Montbéliard« og »Abondance«.

Følgende særlige fremstillingsteknikker bruges til »Bleu du Vercors-Sassenage«:

—	varmmodning med tilsætning af mælkesyrebakterier, hovedsagelig termofile, og Penicillium roqueforti-kultur og derefter tilsætning af løbe

—	opskæring af ostemassen i korn af størrelse fra hasselnød til valnød

—	omrøring af ostekornene afbrudt af hvileperioder

—	formning uden presning, saltning på begge sider af osten

—	i modningsfasen vending og prikning af ostene og opretholdelse af kølige og fugtige opbevaringsforhold

—	modning i mindst 21 dage.

»Bleu du Vercors-Sassenage« er en ikkepresset og ikkekogt cylinderformet fladblåskimmelost af komælk med konveks endeskorpe, der er 27 til 30 cm i diameter. Skorpen er dækket af en fin skimmel. Ostemassen er smeltende og ensartet med en velfordelt blåskimmeldannelse og små uensartet formede huller fordelt i hele ostemassen. »Bleu du Vercors-Sassenage« har en mild blåskimmelsmag uden at være for bitter, syrlig eller salt og er kendetegnet ved en let smag af hasselnød og en aroma af underskov.

Overfloden af naturlige græsenge, som hovedsagelig er opstået på ler- og kalkholdige sandjorder og ler fra afkalkning, og det rige planteliv danner grundlag for en tradition med ekstensivt opdræt af malkekvæg baseret på græsfodring.

De forskellige relieffer, som udgør Vercorsområdet, muliggør en optimal udnyttelse af det naturlige miljø: de fugtige, flade dalbunde, der udgør bedrifternes foderreserver, foden af skråningerne, der giver besætningen fodersikkerhed, de stejle skråninger til græsning, de højtbeliggende græsgange, der bruges som alpegræsgange i sommersæsonen. Denne forskelligartede bjergflora, som danner grundlag for besætningens foder, sikrer mælken og dermed ostene deres egenart.

Den vanskelige adgang ind i Vercors og inden for massivets grænser har i høj grad tvunget landmændene til at forarbejde komælken til ost.

Gårdejerne har koncentreret sig om en ost af middel størrelse, der kan lagres, og som er tilpasset forholdene i et bjerglandbrug og siden samhandelen med de omkringliggende områder.

Den traditionelle fremstilling af en blåskimmelost går usædvanligt langt tilbage i tiden (allerede i det 14. århundrede blevet osten betegnet som »blå«) og er navnlig takket være massivets isolerede beliggenhed blevet bevaret gennem tiden.

De forskellige etaper af produktionen af »Bleu du Vercors-Sassenage« giver i øvrigt osten dens særlige egenskaber:

—	ostekornenes størrelse (fra hasselnød til valnød), som gør det muligt at opnå en smeltende og ensartet tekstur

—	omrøring af disse korn afbrudt af hvileperioder, så der kan dannes en »hinde« herpå (hvilket hindrer sammenklistring), samt formning og afdrypning uden presning, som befordrer dannelsen af huller i ostemassen, hvor Penicillium roqueforti kan udvikle sig

—	modning under fugtige og kølige forhold, herunder en prikning, der fremmer en harmonisk udvikling af Penicillium roqueforti

—	modning i mindst 21 dage, som i øvrigt befordrer dannelsen af en fin overfladeskimmel og de særlige aromaer, der kendetegner denne ost: mild blåskimmelsmag, hasselnød og underskov.

»Bleu du Vercors-Sassenage« er således tæt knyttet til en egn, Vercors, som producenterne har draget nytte af ved at udvikle et ekstensivt bjergopdræt og traditionelle produktionsteknikker.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)

https://extranet.inao.gouv.fr/fichier/CDCBleuVercorsSassenage-BO.pdf