INDKALDELSE AF FEEDBACK

VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)

Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenter om Kommissionens arbejde, så de kan give feedback og deltage effektivt i høringsaktiviteterne.

Vi beder disse grupper om at give deres synspunkter til kende om Kommissionens forståelse af problemet og mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have.

 Dette dokument bør færdiggøres i de tidligste faser af forberedelsesprocessen således, at der kan gøres bedst mulig brug af feedback fra interessenter.

Initiativets titel

Den europæiske havpagt

Ansvarligt GD - ansvarlig enhed

GD MARE - A3/A2

Forventet type initiativ

Meddelelse fra Kommissionen

Vejledende tidsplan

Andet kvartal 2025

Yderligere oplysninger

Politikområde: Hav og fiskeri

Have og fiskeri - Europa-Kommissionen (europa.eu) 

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

Vores have, farvande og oceaner og deres økosystemer er centrale i forbindelse med mange af verdens globale udfordringer: klimaregulering, fødevaresikkerhed, forsyning med lægemidler, nye kilder til ren energi, jobskabelse, modstandsdygtighed og konkurrenceevne, inklusive vækst og samhørighed, sikkerhed og strategisk autonomi.

EU har verdens største eksklusive økonomiske zone og er verdens næststørste marked for fiskevarer og akvakulturprodukter. Sammen med den traditionelle fiskerisektor har vores blå økonomi nogle af de mest dynamiske økonomiske sektorer, nemlig vedvarende energi, akvakultur, blå teknologi og havobservation, blå bioteknologi, skibsfart, kyst- og havturisme samt havne og søtransport. 

Vi er nødt til at sørge for, at havenes betydning afspejles i EU's politiske dagsorden, således at denne er tilpasset de globale tendenser, og EU's økonomiske udsigter styrkes. Vi er nødt til at se på, hvordan vi interagerer med havene, hvordan vi påvirker havene, hvordan havene påvirker os (industriens og kystsamfundenes modstandsdygtighed over for klimaændringer), og på de muligheder, vi har for drage nytte af dem, idet vi anerkender deres betydning med hensyn til konkurrenceevne, bæredygtighed og modvirkning af/tilpasning til klimaændringer: Alt dette er uløseligt forbundet med global velfærd og er afgørende i lyset af de seneste geopolitiske og geoøkonomiske ændringer, konsekvenserne af forurening, klimaændringer og tabet af biodiversitet (den tredobbelte planetarisk krise) og EU's ledende rolle på globalt plan med hensyn til bæredygtighed, ikke blot når det drejer sig om at nå EU's bæredygtighedsmål, men også når det gælder om at statuere et eksempel og om at ledsage og støtte sine partnere i deres bestræbelser på at nå deres mål. Det er også afgørende for at sikre, at EU kan benytte sig af alle de muligheder, som havene giver.

Som det fremgår af Europas valg - Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029, vil en europæisk havpagt fokusere på at fremme den blå økonomi og sikre god forvaltning og bæredygtighed af vores have i alle deres dimensioner.

Problem, som initiativet har til formål at løse

Trods fremdriften i retning af større sammenhæng er vores havrelaterede politikker stadig temmelig fragmenterede, når det drejer sig om at nå verdensmål 14 . På den ene side bør vi vurdere måden, hvorpå vi interagerer med havene, dvs. hvordan vi påvirker havene, og hvordan havene påvirker os (industriens og kystsamfundenes modstandsdygtighed over for klimaændringer). På den anden side er vi nødt til at høste de fordele, vi kan få fra havene, så vi fuldt ud benytter os af alle de fordele, som havene og den blå økonomi tilbyder. Den europæiske havpagt vil bl.a. bygge på grundlaget i fiskeri- og havpakken 1 og meddelelsen om en bæredygtig blå økonomi 2 og have en bredere og mere integreret tilgang til havforvaltning på tværs af alle sektorer.

En europæisk havpagt er afgørende for at støtte kystsamfund og landdistrikter, der er afhængige af havet. Pagten vil være afgørende for at håndtere presserende spørgsmål såsom den tredobbelte planetariske krise, konkurrencen om havområder, den økonomiske konkurrenceevne og fiskeri- og akvakulturforvaltningen, der alle kræver en koordineret indsats på tværs af medlemsstaterne.

Den internationale del af den europæiske havpagt vil sigte mod at opretholde og styrke EU's globale lederskab med hensyn til at beskytte og genoprette havmiljøet, sikre lige vilkår, opretholde vores sociale standarder og fortsætte med at fremme et internationalt havforvaltningssystem. I den forbindelse spiller folkeretten med FN's havretskonvention og dens gennemførelsesaftaler, navnlig BBNJ-aftalen 3 , en central rolle.

Denne pagt vil fremme en holistisk tilgang, der integrerer miljømæssige, økonomiske og sociale dimensioner og sikrer, at alle interessenter, herunder lokale kystsamfund, myndigheder, virksomheder og NGO'er, inddrages i havforvaltningen.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Retsgrundlag

Dette initiativ falder ind under et politikområde (bevarelse af havets biologiske ressourcer under den fælles fiskeripolitik), hvor EU har enekompetence i henhold til artikel 3, stk. 1, litra d, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Anvendelsesområdet for forordningen om den fælles fiskeripolitik og i forlængelse heraf havpagtens anvendelsesområde omfatter også områder med delt kompetence mellem EU og dets medlemsstater, hvor nærhedsprincippet finder anvendelse. Det gælder blandt andet, når det drejer sig om akvakultur og markedspolitik.

Siden 2007 har EU med sin integrerede havpolitik og politik for blå vækst udviklet en tværsektoriel tilgang til den blå økonomi, der navnlig bygger på EU's politikker for fiskeri (artikel 43 i TEUF), miljø (artikel 192), transport (artikel 100) og forskning (artikel 182).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU fastsatte rammerne for maritim fysisk planlægning.

I 2021 vedtog Kommissionen en ny tilgang til en bæredygtig blå økonomi i EU.

I 2021 vedtog Kommissionen strategiske retningslinjer for en bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU for perioden 2021-2030 4 .

I 2021 vedtog Kommissionen den fælles meddelelse om et stærkere EU-engagement for et fredeligt, bæredygtigt og fremgangsrigt Arktis.

I 2022 vedtog Kommissionen EU's algeinitiativ 5 .

I 2022 vedtog Kommissionen en fælles meddelelse, hvori den udstak kursen mod en bæredygtig blå planet ved at ajourføre den internationale dagsorden for havforvaltning.

I 2023 fremlagde Kommissionen en pakke af foranstaltninger, der har til formål at forbedre bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i EU's fiskeri- og akvakultursektor.

I 2023 vedtog Kommissionen også en fælles meddelelse om en revision af EU-strategien for maritim sikkerhed og den dertilhørende handlingsplan.

I 2023 vedtog Kommissionen en ny kontrolforordning.

I 2023 vedtog Kommissionen pakken om fiskeri og hav.

Pakken omfatter foranstaltninger til at forbedre bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i EU's fiskeri- og akvakultursektor. Den omfatter fire elementer: en meddelelse om energiomstilling i EU's fiskeri- og akvakultursektor, en handlingsplan om beskyttelse og genopretning af marine økosystemer med henblik på et bæredygtigt og modstandsdygtigt fiskeri, en meddelelse om den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen og en rapport om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter.

Kommissionen har således indsamlet erfaringer samtidig med, at nærhedsprincippet er blevet overholdt. De eksisterende tekster afløses imidlertid nu af en ny kontekst, nye tendenser og nye politiske mål.

Konkret behov for en EU-indsats

Overordnet set er der i stigende grad en anerkendelse af behovet for en fælles referenceramme for alle havrelaterede politikker, både i Kommissionen og blandt de berørte interessenter.

En meddelelse fra Kommissionen er det rette instrument til at indføre en holistisk tilgang til alle EU's havrelaterede politikker. I den opfordres alle aktører på alle niveauer (EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan) og tematiske og sektorspecifikke fællesskaber til at følge denne vision og omsætte den i praksis inden for deres respektive kompetenceområder.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan

Den europæiske havpagt vil fastlægge en vision for en holistisk tilgang til havrelaterede politikker. Formålet er at etablere en fælles referenceramme for alle havrelaterede politiske tiltag i løbet af Kommissionens mandatperiode. Den vil forfølge tre lige vigtige mål:

·1) sunde og produktive have ved at gennemføre relevant EU-lovgivning og fremme EU's internationale havforvaltningsdagsorden

·2) at fremme en konkurrencedygtig, modstandsdygtig og bæredygtig blå økonomi i EU, herunder fiskeri

·3) at konsolidere, forenkle og udvide EU's ramme for viden om havene.

Disse tre mål er indbyrdes forbundne og skal forfølges parallelt. Havpagten har til formål at håndtere nutidens vigtigste udfordringer og muligheder.

Vi er sammen med de relevante generaldirektorater nødt til at sikre, at denne meddelelse tilpasses til og hænger sammen med den nye pagt for Middelhavsområdet på områder af fælles interesse i den blå økonomi. Stærke synergier med andre relevante politiske og retlige instrumenter vil blive udnyttet. Det drejer sig blandt andet om havstrategirammedirektivet, strategien for en ren industri (for så vidt angår transport ad vandveje), havindustristrategien, retsakten om fremskyndelse af industriel dekarbonisering, (for havne, skibsfart, fiskeri og akvakultur), EU-havnestrategien, vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCI) for strategiske sektorer, EU-retsakten om bioteknologi (for blå bioteknologi og BBNJ-bestemmelserne om marine genetiske ressourcer), den ajourførte bioøkonomiske strategi, den nye strategi for EU's interne sikkerhed (om cybersikkerhed og kritisk maritim infrastruktur), retsakten om cirkulær økonomi, den europæiske strategi for vandresiliens, investeringsstrategien for ren energi for Europa, den europæiske innovationslov, EU's opstarts- og opskaleringsstrategi, Horisont Europa og EU-missioner, det nye europæiske Bauhaus, EU's ajourførte internationale dagsorden for havforvaltning, visionen for landbrug og fødevarer, Unionen med færdigheder, retsakten om cirkulær økonomi, den europæiske universitetsgrad og alliancer mellem Europauniversiteter og synergier med den nye klimatilpasningsplan.

Meddelelsen vil også blive videreudviklet i synergi med aftalen om ren industri til gensidig gavn for begge initiativer og vil støtte de politiske mål i den strategiske dagsorden for 2024-2029 for et fremgangsrigt og konkurrencedygtigt Europa.

Forventede virkninger

Initiativet vil sandsynligvis sikre større sammenhæng og komplementaritet mellem alle politikker og foranstaltninger, der er rettet mod havene og den blå økonomi, samt et stærkere engagement, samarbejde og koordinering mellem alle interessenter inden for fiskeri, akvakultur og den blå økonomi i EU.

Initiativet vil bidrage til bedre beskyttelse og genopretning af havets biodiversitet og til at fremme gennemsigtighed og rapportering i forbindelse med havrelaterede aktiviteter.

Initiativet vil bidrage til rene, sunde og produktive have samt til en blå økonomi, der skaber fremgang i EU's kyst- og landdistrikter.

Pagten vil bidrage til en fremgangsrig fiskeri- og akvakultursektor, der løbende bidrager til EU's fødevaresuverænitet og EU's strategiske fødevareautonomi, herunder ikkeindustrielle fiskere, der er en del af Europas kulturarv og traditioner.

Initiativet forventes at sætte skub i den blå økonomi og dermed bidrage til at øge dens socioøkonomiske modstandsdygtighed, konkurrenceevne og bæredygtighed på mellemlang til lang sigt.

Initiativet forventes at tiltrække investeringer, fremme innovation og det teknologiske potentiale i alle sektorer i den blå økonomi samt at tilskynde til udbredelsen af en sådan udvikling.

Fremtidig overvågning

Overvågningen af gennemførelsen vil blive sikret gennem regelmæssige udvekslinger med medlemsstaterne, navnlig i Rådets Arbejdsgruppe om Maritime Anliggender.

Overvågningen i hele Kommissionen vil blive sikret gennem den tværtjenstlige gruppe.

Sammen med de relevante tjenestegrene i Kommissionen vil vi kortlægge de interessenter, der er involveret i sektorer, der vedrører havet.

Udover forberedelserne vil dialogerne om fiskeri og havet også yderligere støtte gennemførelsen af strategien ved at samle sektorspecifikke interessenter og det bredere havsamfund.

De rådgivende råd vil også sikre overvågning af gennemførelsen.

Ved FN-arrangementet i Nice vil pagten blive præsenteret for de berørte interessenter og dens gennemførelse vil blive drøftet.

Den årlige ungdomspolitiske dialog samt fiskeri- og havdialogerne vil også tjene som et overvågnings- og gennemførelsesredskab.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Initiativet vil have form af en meddelelse om EU's havpagt. Det skaber ikke ny politik, og der forventes ingen lovgivningsmæssig virkning på nuværende tidspunkt. Der er derfor ikke planlagt nogen konsekvensanalyse af selve initiativet.

Høringsstrategi

Der er ikke planlagt en offentlig høring i form af et spørgeskema i EU-Survey. Der vil blive afholdt brede målrettede høringer i 2024-2025.

Der har allerede fundet omfattende offentlige høringer sted om visse elementer i pagten. Eksempelvis blev der i 2024 afviklet arrangementer om den fremtidige udvikling, og det paneuropæiske blå forum, der består af mange interessenter, udarbejdede to holdningsdokumenter om havets fremtid 6 . Udviklingsprojektet Fremtidens fiskere undersøger fiskernes fremtidige rolle i samfundet frem til 2050 7 . Bebudelsen af pagten for fiskeriet og havet i meddelelsen om den fælles fiskeripolitik, der blev offentliggjort i 2023 8 , blev efterfulgt af et år med indgående høring af de rådgivende råd og arbejdsmarkedets parter om fiskeri- og havpakken 9 .

Desuden afholdes den maritime fysiske planlægningsuge i Marseille i oktober 2024. Endnu en udgave af Fremtidens fiskere vil blive afholdt i januar 2025. En rundbordsdiskussion på højt plan i januar 2025 med deltagelse af medlemsstater, medlemmer af Europa-Parlamentet og interessenter vil tjene som udgangspunkt for høringen.

De europæiske dialoger om fiskeri og havet, herunder en ungdomspolitisk dialog, der vil finde sted på de europæiske havdage i Bruxelles i marts 2025, vil tjene som evalueringsøvelser med henblik på at indsamle synspunkter fra interessenter, herunder relevante modparter fra andre af Kommissionens generaldirektorater i sektorer, der arbejder med havspørgsmål. 

Dialogerne om fiskeri og havet vil bidrage til udformningen af havpagten. Dette kan forstås som en bred og indgående høring af relevante interessenter, navnlig Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, de rådgivende råd og arbejdsmarkedets parter.

Desuden vil den næste europæiske havdag finde sted i Cork, Irland, i den tredje uge af maj 2025. Dette vil være en vigtig platform for sektorspecifikke interessenter og det bredere havsamfund til at mødes og fastsætte konkrete planer og metoder til gennemførelse af havpagten.

En anden vigtig del af den europæiske havdag er det lokale initiativ "den europæiske havdag i mit land". Det er det lokale modstykke til den europæiske havdag, som kystsamfund i og uden for Europa er vært for, og som skal fungere som en platform, hvor interessenter og civilsamfundet som helhed kan tage ejerskab over pagten og dens gennemførelse.

Hvorfor indkalder vi feedback?

Formålet med høringsprocessen er at give interessenter mulighed for at hjælpe med at udforme den europæiske havpagt på en samarbejdsbaseret og inkluderende måde og lytte til alle interessenters synspunkter.

Høringsprocessen indhenter synspunkter og opfattelser hos de kystsamfund og landdistrikter, der er afhængige af havet i EU, og herunder også medlemsstaternes forvaltninger, regionale og lokale myndigheder, borgere og sektorer.

De primære formål med høringen er at:

osikre processens gennemsigtighed og forbedre ansvarligheden og gennemsigtigheden i Kommissionens aktiviteter

oindsamle synspunkter og input fra den brede offentlighed og interessenter med ekspertviden

ostimulere interessenter til at komme med input og idéer med henblik på at udarbejde havpagten

ofremme ejerskab og forberede interessenter på gennemførelsen af havpagten.

Målgruppe

Interessenterne vil blive grupperet som:

oRelevante generaldirektorater i Kommissionen, der er ansvarlige for forskellige politikområder vedrørende havet: gennem et møde på højt plan og høringer på tværs af tjenestegrenene (første møde berammet til den 16. oktober 2024)

oMedlemsstaterne og relevante agenturer: De vil navnlig blive hørt gennem medlemsstaternes ekspertgruppe (MSEG) om den blå økonomi som led i evalueringsprocessen i december 2024 og marts 2025

oEuropa-Parlamentet, navnlig SEARICA-gruppen, Regionsudvalget, Det Økonomiske og Sociale Udvalg

oKystsamfund

oBorgere/offentligheden: Offentligheden udgør den største interessentgruppe.

oIndustri og erhverv med tilknytning til havet: Industrisammenslutninger, herunder fiskere/akvakulturproducenter/forarbejdningsvirksomheder

oEksperter og tænketanke: Eksperter er forskere og specialister, der arbejder med forskellige emner (biodiversitet, dataindsamling, havforvaltning, etc.), forskningsinstitutioner

oNGO'er: ikkestatslige organisationer, der arbejder med bevarelse af havene og biodiversitet

oUnge omfatter unge mennesker, aktivister og ungdomsorganisationer, der er involveret i aktioner og koalitioner for at fremme viden og bevidsthed om havene, samt unge, der er interesserede i den blå økonomi og fiskeriets arbejdsområder.