Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

NAT/736

Fremme af ikkestatslige aktørers adgang til klimafinansiering

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Fremme af ikkestatslige aktørers adgang til klimafinansiering
(initiativudtalelse)

Ordfører: Cillian Lohan (IE-III)

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Selv om der er blevet afsat betragtelige midler i klimafinansieringsaftalerne, ønsker EØSU at fremhæve de små ikkestatslige klimaaktørers problemer med at få adgang til finansiering til initiativer med forandringspotentiale og sikre støtte til deres gennemførelse.

1.2Klimafinansieringsstrømmene i EU har brug for en omgående overvågning og kortlægning. Dette vil gøre det nemmere at måle indvirkningen for ikkestatslige klimaaktører og sikre, at fremskridtene med en bredere omstilling af økonomien til en lavemissionsmodel kan vurderes.

1.3Finansieringskilderne er spredte, og det samme er de bottom-up-initiativer, der har behov for adgang til dem. Der findes ingen mekanismer til håndtering af denne afkobling. Derfor bør der oprettes et inklusivt klimafinansieringsforum på EU-plan.

1.4EØSU forslår, at et klimafinansieringsforum tager centrale spørgsmål op og bringer nøgleaktører sammen med henblik på at identificere barrierer, udarbejde løsninger og finde de mest effektive mekanismer til en bedre fordeling af finansieringen, herunder en form for matchingtjeneste, der sætter projekter i forbindelse mellem passende klimafinansieringskilder.

1.5Der skal oprettes en mekanisme, som gør det muligt at nå ud til initiativer, der kræver mindre beløb. Alle relevante interessenter skal informeres om mekanismen, og den skal omfatte:

·en forenklet ansøgningsprocedure

·forenklede indberetningskrav

·matchfinansiering

·støtte til projekter i designfasen, forhåndsansøgning om finansiering

·støtte til kapacitetsopbygning, netværk, udveksling og udvikling af platform på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.

1.6Den omstændighed, at der fokuseres på klimafinansiering, bør ikke betyde udelukkelse af ansvarlig finansiering på andre områder. Al finansiering skal klimasikres, således at enhver finansiering uden for den specifikke klimafinansiering ikke modarbejder klimaforpligtelserne og -målene. Dette skal overholdes i henhold til Parisaftalens artikel 2, stk. 2, litra c), idet eksisterende finansieringsstrømme skal være i overensstemmelse med kursen mod lave drivhusgasemissioner og en klimaresistent udvikling.

1.7Der skal udvikles et værktøj med en klar kommunikationsstrategi, der giver ikkestatslige aktører på alle planer mulighed for at forstå og få adgang til klimafinansiering. Værktøjet skal gøre det muligt for projektudviklere at designe projekter, der bidrager til en lavemissions- og klimaresistent økonomi.

2.Introduktion

2.1Denne udtalelse bygger på EØSU's tidligere udtalelser om "Koalition til sikring af overholdelsen af Parisaftalens forpligtelser" 1 og om "Fremme af ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger" 2 samt den seneste EØSU-undersøgelse 3 , der fremhævede de hindringer, der står i vejen for en større inddragelse af ikkestatslige aktører i klimaindsatsen.

2.2I 2018 har EØSU opfordret til en "europæisk dialog om den ikkestatslige klimaindsats" for at styrke og øge omfanget af den europæiske ikkestatslige klimaindsats. EØSU fastslog, at formålet med dialogen ikke kun bør være at vise og fremhæve foranstaltninger, men også at reagere på ikkestatslige aktørers behov ved at inspirere til nye partnerskaber mellem statslige og ikkestatslige aktører, fremme peerlæring, uddannelse og udveksling af rådgivning mellem ikkestatslige aktører, øge den tilgængelige finansiering og lette adgangen til finansiering.

2.2.1Begrebet "ikkestatslige aktører" henviser til aktører, der ikke er en del af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Denne brede definition omfatter forskellige typer virksomheder, herunder små, mellemstore og helt små virksomheder, investorer, kooperativer, byer og regioner, fagforeninger, lokalsamfund og borgergrupper, trosbaserede organisationer, ungdomsgrupper og andre ikkestatslige organisationer.

2.2.2Den foreslåede europæiske dialog om den ikkestatslige klimaindsats bør fremme adgangen til finansiering for ikkestatslige foranstaltninger. Den bør omfatte:

·kortlægning af finansieringsmuligheder

·rådgivning om finansierbare planer

·undersøgelse af, hvordan den eksisterende finansielle værdikæde (både offentlig og privat) yder finansiering til klimainvesteringer, som ikkestatslige aktører har til hensigt at gennemføre

·analyse af mulighederne for en effektiv fordeling af støtte/finansiering til mindre projekter med et forandringspotentiale

·analyse af igangværende dialoger med og høringer af ikkestatslige aktører med henblik på at fastlægge nye metoder og bedste praksis for udvidet brug af de eksisterende europæiske og internationale midler

·fortaler for, at EU's kommende flerårige finansielle ramme bør være med til at højne ikkestatslige aktørers klimaambitioner og skabe incitamenter for foranstaltninger fra disse aktørers side

·afsøgning af innovativ finansiering (peer-to-peer-finansiering, crowdfunding, mikrofinansiering, grønne obligationer osv.).

2.3Klimafinansiering kan fortolkes på mange måder, men De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringers (UNFCCC) stående udvalg for finansiering definerer begrebet som finansiering, der tager sigte på at nedbringe emissionerne og øge dræn af drivhusgasser, samt at reducere sårbarheden og samtidig opretholde og styrke modstandsdygtigheden hos mennesker og økosystemer over for de negative indvirkninger af klimaforandringerne.

2.4Denne udtalelse ser på klimafinansiering i forhold til medlemsstaterne og dem, der ikke er en del af UNFCCC i disse lande, således at civilsamfundsorganisationer, kommuner og lokalregeringer kan få adgang til de finansielle instrumenter, der er nødvendige for, at de kan bistå med udformning og gennemførelse af projekter, initiativer og foranstaltninger, der bidrager til nedbringelse af emissioner og klimasikring i lokalsamfundene.

2.5Det er vigtigt, at denne udtalelse ses i lyset af klimaretfærdighed 4 som et middel til at sikre, at omkostningerne til klimaindsatsen ikke lægges uforholdsmæssigt på de fattigste og mest sårbare i samfundet.

2.6Finansiering af de første trin i omstillingen til en lavemissionsøkonomi samt af tilpasning og afbødning er afgørende for at sikre en retfærdig omstilling og for at fremskynde foranstaltninger på græsrodsniveau.

2.7Det kan være vanskeligt at opnå beløb i en størrelsesorden mellem 2.000 og 250.000 EUR til mikroprojekter og små projekter. Det er nødvendigt at indføre effektive mekanismer, som kan være med til at sikre, at mindre foranstaltninger ledet af lokalsamfundet ikke udelukkes fra klimafinansieringens forandringspotentiale.

2.8EU har i løbet af det sidste årti med succes udviklet en række finansieringsmekanismer skræddersyet til sådanne behov – EIDHR (europæisk instrument for demokrati og menneskerettigheder), GCCA (global klimaalliance), NGO-samfinansiering og decentraliserede finansielle samarbejdsmekanismer – der kan inspirere udviklingen af passende instrumenter til bekæmpelse af klimaforandringer.

3.Konstaterede problemer

Baggrund

3.1EØSU støtter fuldt ud FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Men den vej, vi befinder os på nu, vil højst kunne begrænse temperaturstigningen til i bedste fald 3 °C (eller mere), hvilket er langt mere, end hvad der fastsættes i Parisaftalen. Skiftet mod bæredygtighed vil kræve en stor indsats og betydelige investeringer. Den samlede årlige gennemsnitlige investering for perioden 2015 til 2050 i energirelaterede afbødningsforanstaltninger til veje, der begrænser opvarmningen til 1,5 °C, anslås at være på omkring 900 mia. USD ifølge Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) særberetning om virkningerne af den globale opvarmning til mere end 1,5 °C over de førindustrielle niveauer.

3.2Selvom den investering, der er nødvendig for at tackle klimaforandringerne, er stor, så er den ikke så stor som den investering, der er medgået til at redde den kollapsende finanssektor i de seneste år. Der blev i denne forbindelse mobiliseret investeringer på mere end 2,5 mia. EUR. Det potentielle sammenbrud i de økosystemer, der er grundlaget for vores eksistens, bør i det mindste tildeles de samme midler.

3.3Alt for ofte koncentrerer klimafinansieringsdiskussionen sig om at skabe nye eksplicitte finansieringslinjer, mens Parisaftalen kræver, at alle finansieringsstrømme skal være i overensstemmelse med vejen mod lave drivhusgasemissioner og klimabestandig udvikling.

3.4Marrakech-partnerskabet og den globale klimadagsorden åbner mulighed for at inddrage ikkestatslige aktører i den formelle UNFCCC-proces. Der fokuseres ikke på at finde frem til foranstaltninger i EU og på at finansiere foranstaltninger med henblik på at optimere deres potentielle virkninger ved udformningen af finansieringspakker.

3.5Selv om der er gjort fremskridt med hensyn til finansiering af bekæmpelsen af den globale opvarmning og virkningerne heraf, er disse utilstrækkelige. Det fremgår klart af den seneste rapport 5 fra IPCC, at vi befinder os i en kritisk periode, og at der er behov for radikale foranstaltninger i det kommende tiår for at begrænse virkningerne til et håndterbart niveau. Der bør på politisk plan gives prioritet til en bæredygtig finansiering og økonomi, som navnlig opnås gennem en klar, stabil og incitamentbaseret lovgivning.

3.6Det er ikke tilstrækkeligt at tildele en fast procentdel af budgettet til klimafinansiering, hvis en anden del af budgettet anvendes til klimaskadelige foranstaltninger. Enhver udgift skal vurderes i forhold til dens klimaindvirkning. I et arbejdsdokument fra Den Internationale Valutafond anslås det, at de direkte og indirekte subsidier til fossile energikilder på globalt plan beløber sig til 5,3 billioner USD om året, dvs. mere end 15 mia. USD om dagen. Selv med den foreslåede Grønne Klimafond på 100 mia. USD/år kan de negative konsekvenser af disse subsidier ikke udlignes.

3.7Energitransitionen vil ikke blive gennemført i god tid og i overensstemmelse med de europæiske forpligtelser i henhold til Parisaftalen, hvis spørgsmålet om energifattigdom forsømmes politisk. Det er nødvendigt med en retfærdig fordeling af både økonomiske og sociale omkostninger og fordele forbundet med Europas overgang til bæredygtig energi på alle planer, herunder inden for regeringen og hos markedsaktører, herunder borgere. Den videnskabelige undersøgelse Heat Roadmap Europe 6 viser, at Europa med de eksisterende teknologier på en overkommelig og omkostningseffektiv måde kan reducere sine drivhusgasemissioner med 86 % i 2050 sammenlignet med 1990.

3.8Det fremgår af undersøgelser, der er blevet foretaget med henblik på denne udtalelse, viste klart, at der mangler information om kortlægning af de øremærkede klimafinansieringsstrømme i medlemsstaterne. Det er vanskeligt at vurdere, om midlerne opdeles i mindre, tilgængelige pengekasser, eller hvilken forandringsvirkning støtten har. Denne manglende overvågning og indberetning øger tvetydigheden omkring problemets art og hindrer udviklingen af de mest effektive løsninger.

   Adgang for virksomheder og SMV'er

3.9Adgang til finansiering er fortsat den største udfordring for alle ikkestatslige aktører, herunder de forskellige udfordringer som SMV'er og større virksomheder står over for. Denne udfordring indebærer ikke blot, at der skal stilles større og supplerende støtte til rådighed, men også at de eksisterende finansieringsmekanismer skal tydeliggøres.

3.10Endvidere er det også vanskeligt at definere, hvad der udgør en "grøn investering". Investorer beskæftiger sig primært med risiko og afkast, og for dem er det vanskeligt at vurdere den potentielle indvirkning på klimaet for et foreslået projekt og måle chancerne for succes. Private långivere vil være tilbageholdende med at finansiere et projekt uden en klar forståelse af investeringsrisici samt risikoreducerende mekanismer – med andre ord uden garantier.

Adgang for lokale og regionale myndigheder

3.11Subnationale regeringers adgang til finansiering begrænset blandt andet af følgende faktorer: lave kreditvurderinger; begrænset kapacitet til at mobilisere privat finansiering på grund af utilstrækkelig stort marked for lavt kulstofinfrastrukturinvesteringer og urentable risikoprofiler. Endvidere fastsætter suveræne nationale regeringer grænser for, hvor meget eller om en subnational regering kan låne fra den private sektor.

Adgang for fællesskabsinitiativer

3.12Der findes i øjeblikket tusindvis af græsrodsinitiativer inden for klimaforandringer og bæredygtighed i Europa. Disse initiativer kan yde et væsentligt bidrag til EU's mål inden for klima, energi og bæredygtighed, men de er for det meste afhængige af frivillige, og den manglende finansiering og professionelle støtte udgør en stor hindring for udvikling og opskalering af disse initiativer. Ofte er der blot behov for meget beskedne ressourcer, uden hvilke initiativerne kæmper for at opnå fremskridt og lancere projekter. Disse initiativers forandringspotentiale udnyttes ikke.

3.13I mange tilfælde finder lokale græsrodsinitiativer det vanskeligt at få adgang til traditionelle finansieringskilder. Ofte er det minimumsbeløb, der kræves for at ansøge om finansiering, for højt og ligger et godt stykke over de små lokale initiativers behov eller forvaltningskapacitet. Medfinansieringskrav skaber yderligere hindringer.

3.14Tilpasning af finansieringskravene, meget papirarbejde og komplicerede processer er en del af de problemer, som mindre grupper støder på, når de ønsker at få adgang til finansiering. Selv om disse former for projekter/initiativer hver især er små, kan deres samlede virkning være stor. Når små lokalsamfundsbaserede programmer modtager en passende finansiering, medfører det også mange andre følgevirkninger og fordele på lokalt plan.

3.15De fleste, omend ikke alle, midler er projektorienterede og tager ikke højde for behovet for ressourcer til støtte for processer på forskellige planer fra samfundsorganisation og kapacitetsopbygning på lokalt plan til netværk, udveksling og udvikling af platform på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan. Finansieringsstøtte på dette område kan i høj grad bidrage til at fremme borgernes og samfundets engagement i klimaaktioner og også bidrage til at sikre, at der er tilstrækkelig organisation og samarbejde til at støtte opskalering og bidrage til politikudvikling.

Adgang til innovationsmidler

3.16Iværksættere i de tidlige stadier står endvidere over for udfordringer med hensyn til adgang til finansiering, manglende viden og erfaring, adgang til markeder og skalering ud over opstartsfasen. Finansiering af innovation er en vigtig del af løsningen på klimakrisen, men der er ligeledes behov for innovative finansieringsmekanismer og en innovativ anvendelse af dem. Initiativer som EIT Climate-KIC sigter mod at imødekomme disse udfordringer ved at integrere klimaaspektet på de finansielle markeder, demokratisere informationen om klimarisici og støtte investeringer i innovative nystartede virksomheder.

4.Løsningsforslag

4.1EØSU foreslår, at der oprettes en type klimafinansieringsforum på EU-plan med et decentralt netværk. Dette ville bringe alle relevante parter sammen og lette et samordnet svar på de problemer, der er identificeret her. Det ville en kanal ad hvilken de påkrævede mekanismer, som fremgår af denne udtalelse, vil kunne udvikles.

4.2En af funktionerne for dette klimafinansieringsforum bør være at fungere som en platform for dialog, som kan hjælpe til at skabe kontakt mellem særligt lovende og effektive ikkestatslige løsninger og private og institutionelle investorer. Derudover er der behov for et stærkt fokus på opskalering og replikationspotentiale i EU-medlemsstaterne og andre steder med henblik på at maksimere effekten. EØSU indtager med sit netværk af organiserede civilsamfundsgrupper i hele Europa en stærk position som en del af et klimafinansieringsforum, som en stemme, der kan repræsentere problemerne med adgang til finansiering på græsrodsniveau.

4.3Effektiv kommunikation vil være en væsentlig del af enhver vellykket strategi til løsning af problemerne med klimafinansiering. Kommunikation skal ske i alle retninger og være tydeligt rettet til et identificeret publikum. Kommunikationen skal på effektivt, præcist og passende sprog oplyse om mulighederne og tilgængeligheden af finansieringsmuligheder.

4.4Kommissionen og andre EU-institutioner bør udarbejde vejledninger for ikkestatslige aktører, så de kan udnytte de eksisterende finansieringsmekanismer. Der er behov for et system, der kan finde frem til, analysere, sammenfatte og udbrede information om en række forskellige finansieringskilder, der er tilgængelige for ikkestatslige aktørers klimaindsats. Dette system kan bygge på det arbejde, som udføres af Regionsudvalget, der identificerer skridt til udvikling af et værktøjssæt med letforståelige oplysninger til de lokale og regionale myndigheder om støttemidler og finansiering til rådighed for klimaaktioner.

4.5Der er behov for en overvågningsmekanisme for at kortlægge klimafinansieringsstrømmene og bidrage til at identificere blokeringerne, således at der kan fokuseres på praktiske løsninger for at fjerne disse blokeringer. Dette er et presserende første skridt. En kortlægning vil endvidere være et afgørende skridt til at forstå hindringerne for adgang for små ikkestatslige aktører. En kortlægning af finansieringen vil også bidrage til at påvise huller i indfangningen af de positive klimaforanstaltninger, som bør udgøre en del af processen i forbindelse med den globale klimadagsorden.

4.6EØSU opfordrer EU til at gå i front og skabe en model for, hvordan de ikkestatslige aktørers bidrag kan udnyttes til at nå klimamålene. De ikkestatslige klimaaktører i Europa – særlig de mindre aktører – forventer hjælp fra de europæiske institutioner til at mobilisere øremærkede klimamidler og til at opnå bedre adgang til finansiering via enklere procedurer og rapportering. Dette vil gøre det lettere at indfange mange foranstaltninger, der ellers ikke anerkendes i kampen mod klimaforandringerne. For eksempel kan der indføres en forenklet ansøgning på en enkelt side og et indberetningsskema på en enkelt side for projekter under en vis beløbsgrænse, f.eks. 50 000 EUR.

4.7Der er behov for yderligere finansiering i form af små tilskud med forenklede ansøgnings- og indberetningsprocedurer, som navnlig henvender sig til lokale græsrodsforanstaltninger inden for klimaforandringer og bæredygtighed, uden uforholdsmæssigt høje medfinansieringsrater. Der kan udformes mekanismer, som gør det muligt for projekter at slå sig sammen med henblik på at forbedre finansieringens virkning og fremme adgangen til den. Udviklingen af disse værktøjer er presserende.

4.8Der bør udvikles en støttemekanisme, som gør det muligt for projekter at benytte sig af ekspertise i fasen forud for ansøgning om finansiering, så projekterne udformes effektivt og præsenteres på passende vis.

4.9Der er behov for generelle overvejelser på EU-plan omkring de innovative finansieringsmekanismer der skal udvikles. De ikkestatslige aktører bør inddrages i disse drøftelser fra starten for at sikre, at tildelingskriterierne forbliver enkle og klare.

4.10Generelt bør der etableres et tættere samarbejde mellem etablerede klima- og bæredygtighedsfonde og finansielle programmer og netværk bestående af ikkestatslige aktører. Det er et spørgsmål om videndeling, kommunikation og dialog. Et klimafinansieringsforum kan fremme dette.

4.11Finansielle foranstaltninger kan også tilskynde til foranstaltninger på ikkestatsligt niveau eller til en klimavenlig adfærd blandt de ikkestatslige aktører. F.eks. kan skattenedsættelser på nationalt plan bidrage til at fremme lavemissionsproduktion og til at fremme de ikkestatslige aktørers deltagelse i klimaindsatsen.

4.12I forbindelse med udformningen af den nye flerårige finansielle ramme kan der måske skabes muligheder for, at en bottom-up, ikkestatslig klimaindsats kan bidrage effektivt til realiseringen af EU's klimaforpligtelser i henhold til Parisaftalen. EØSU efterlyser i den forbindelse en stigning på mindst 40 % i EU's udgifter til klimamålene 7 . Endvidere opfordrer EØSU til en hurtig udfasning af subsidier til fossile brændstoffer og ingen direkte eller indirekte (med-)finansiering af fossilbaseret energi gennem europæiske fonde.

4.13Der skal udvikles et klimasikringsværktøj for at sikre, at ingen offentlige udgifter støtter aktiviteter, der forværrer klimakrisen. Dette bør også gælde private finansieringsprogrammer. Den omstændighed, at der afsættes specifikke midler til klimafinansiering, bør ikke betyde, at de resterende dele af budgettet eller af en finansiering afsættes til foranstaltninger, der modarbejder klimamålene. Målet fastsat i Parisaftalens art. 2.1, litra c), skal opfyldes.

4.14EU's vigtigste finansielle instrument til støtte for bottom-up lokal udvikling er lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Det er ideelt placeret til at støtte disse bottom-up-initiativer og har mulighed for at yde tilskud og støtte, der er skræddersyet til lokale forhold. I december 2017 vedtog EØSU en udtalelse om "Fordelene ved lokaludvikling styret af lokalsamfundet for den integrerede lokaludvikling og udviklingen af landdistrikterne" 8 , hvori det på det kraftigste anmodede Kommissionen om indgående at undersøge og analysere mulighederne for at oprette en reservefond for lokaludvikling styret af lokalsamfundet på EU-plan. Uanset dette anbefalede det Kommissionen at sikre, at alle medlemsstater råder over en national fond for lokaludvikling styret af lokalsamfundet med bidrag fra alle fire ESI-fonde (ELFUL, EFRU, ESF og EHFF). CLLD-strukturen kan være en af de kanaler, der benyttes til at støtte mikro- og små projekt, jf. 2.7.

4.15For at gøre den finansielle værdikæde som helhed mere bæredygtig støtter EØSU Kommissionens køreplan om finansiering af bæredygtig vækst 9 , som blev vedtaget i marts 2018. EØSU har fremsat konkrete anbefalinger til denne handlingsplan i sine respektive udtalelser 10 .

Bruxelles, den 12. december 2018

Luca Jahier
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)    EØSU's udtalelse om Koalition til sikring af overholdelsen af Parisaftalens forpligtelser, EUT C 389 af 21.10.2016, s. 20 .

(2)    EØSU's udtalelse om Fremme af ikkestatslige aktørers klimaforanstaltninger, EUT C 227 af 28.6.2016, s. 35 .

(3)      EØSU-undersøgelse om Toolbox for multi-stakeholder climate partnerships – A policy framework to stimulate bottom-up climate actions.

(4)    EØSU's udtalelse om Klimaretfærdighed, EUT C 81 af 2.3.2018, s. 22 .

(5)      IPCC's særberetning om virkningerne af den globale opvarmning til mere end 1,5 °C over de førindustrielle niveauer (oktober 2018).

(6)      Horisont 2020-forsknings- og innovationsprogram iht. tilskudsaftale nr. 695989 – Heat Roadmap Europe.

(7)      EØSU's udtalelse om Den europæiske klimafinansieringspagt (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(8)    EØSU's udtalelse om Fordelene ved lokaludvikling styret af lokalsamfundet, EUT C 129 af 11.4.2018, s. 36 .

(9)      Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst.

(10)      EØSU's udtalelser om Handlingsplan om bæredygtig finansiering , Bæredygtig finansiering: klassificering og benchmarks og Institutionelle investorers og kapitalforvalteres forpligtelser med hensyn til bæredygtighed (endnu ikke offentliggjort i EUT).