EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2015/250/06

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7672 — Volkswagen Financial Services/Banco Bilbao Vizcaya Argentaria/Volkswagen Credit Compañia Financiera) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst)

EUT C 250 af 31.7.2015, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

31.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 250/9


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7672 — Volkswagen Financial Services/Banco Bilbao Vizcaya Argentaria/Volkswagen Credit Compañia Financiera)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2015/C 250/06)

1.

Den 17. juli 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Volkswagen Financial Services AG (»VWFS«, Tyskland), der er et helejet datterselskab af Volkswagen AG (Tyskland), og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria S.A. (»BBVA«, Spanien) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Volkswagen Credit Compañía Financiera S.A. (»VWCCF«, Argentina).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   VWFS: koordinering af Volkswagen-koncernens verdensomspændende aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser i Europa, Asien og Stillehavsområdet, Mexico og Sydamerika

—   BBVA: levering af finansielle og ikke-finansielle tjenesteydelser, herunder bankvirksomhed, pension og forsikring i Spanien, Portugal, Belgien, Tyskland, Irland, Frankrig, Italien, Mexico, Sydamerika og USA

—   VWCCF: levering af finansielle tjenesteydelser til bilindustrien i Argentina.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7672 — Volkswagen Financial Services/Banco Bilbao Vizcaya Argentaria/Volkswagen Credit Compañia Financiera sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top