EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/234/03

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4385 — HSBC/Lamda/Olympia Village) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 234 af 29.9.2006, p. 8–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

29.9.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 234/8


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4385 — HSBC/Lamda/Olympia Village)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2006/C 234/03)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 22. september 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved HSBC Property Investments Luxembourg S.a.r.l. (»HSBC PIL«, Luxembourg), der tilhører HSBC-koncernen, og Lamda Development SA (»Lamda«, Grækenland) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele The Mall, et ejendomsudviklings-projekt, der ejes af Lamda Olympia Village SA (»Olympia Village«, Grækenland).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

HSBC PIL: investering i og forvaltning af fast ejendom,

Lamda: udvikling af fast ejendom,

The Mall: drift af fast ejendom til erhvervsformål i Athen.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.4385 — HSBC/Lamda/Olympia Village sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.


Top