12.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 190/7

1)

Skal artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 615/98 (1) af 18. marts 1998 forstås således, at kapitel VII, nr. 48, punkt 7, litra b), i bilaget til Rådets direktiv 91/628/EØF (2) af 19. november 1991 finder analog anvendelse på søtransport i direkte rutetrafik mellem et geografisk punkt i Fællesskabet og et geografisk punkt beliggende i et tredjeland ved hjælp af køretøjer, som er lastet på et skib, uden at dyrene aflæsses?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges, om kapitel VII, nr. 48, punkt 7, litra b), i bilaget til direktiv 91/628/EØF skal forstås således, at varigheden af søtransport ved transport af kvæg ikke opfylder reglen i punkt 4, litra d), hvis dyrene efter 14 timers transport ikke får en hvileperiode på mindst en time.

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, spørges, om bestemmelsen, der i den forbindelse finder anvendelse, i kapitel VII, nr. 48, punkt 7, litra a), i bilaget til direktiv 91/628/EØF, skal forstås således, at varigheden af søtransport i direkte rutetrafik mellem et geografisk punkt i Fællesskabet og et geografisk punkt beliggende i et tredjeland ved hjælp af køretøjer, som er lastet på et skib, uden at dyrene aflæsses, er uden betydning, hvis dyrene bliver regelmæssigt fodret og vandet, og om der i et sådant tilfælde straks efter aflæsningen af lastbilen i bestemmelseshavnen begynder et yderligere tidsrum for lastbiltransport på 29 timer.

4)

Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, spørges, om artikel 5, afsnit A, stk. 2, litra d), nr. ii), første led, i direktiv 91/628/EØF skal forstås således, at det personale, der varetager transporten, skal anføre i ruteplanen, hvornår de transporterede dyr er blevet fodret og vandet under skibstransporten, og at en forududfyldt, maskinskreven erklæring om, at »dyrene under transporten er blevet fodret og vandet om aftenen og morgenen, midt på dagen og om aftenen og morgenen«, ikke opfylder kravene i direktiv 91/628/EØF, med den retsvirkning at retten til eksportrestitution fortabes, når de foranstaltninger, der reelt er truffet med henblik på at passe på dyrene, ikke er anført, såfremt det ikke lykkes at fremlægge det nødvendige bevis på anden måde.