EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E002694

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2694/02 af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen. Forenkling af ordningen for tilladelser til ind- og udførsel af militært udstyr.

EUT C 52E af 6.3.2003, p. 200–200 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E2694

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2694/02 af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen. Forenkling af ordningen for tilladelser til ind- og udførsel af militært udstyr.

EU-Tidende nr. 052 E af 06/03/2003 s. 0200 - 0200


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2694/02

af Bart Staes (Verts/ALE) til Kommissionen

(26. september 2002)

Om: Forenkling af ordningen for tilladelser til ind- og udførsel af militært udstyr

I henhold til en rapport fra det belgiske parlament af 28. april 1999 (doc. 614/4 95/96) påtænkte Kommissionen dengang at udarbejde en forenklet ordning for ind- og udførsel af militært udstyr inden for (!) EU?

Kan Kommissionen oplyse, om oplysningerne i denne rapport er korrekte, og hvor langt man er nået med ordningen for tilladelser? Kan Kommissionen oplyse dersom den endnu ikke har foretaget sig noget om den fortsat har til hensigt at gøre det? I benægtende fald, hvorfor ikke?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(25. oktober 2002)

Kommissionen har altid været positivt indstillet over for ethvert tiltag, der forenkler overførsler mellem medlemsstaterne. Når det drejer sig om overførsel af militært udstyr fremmes denne forenkling især af mere nøjagtige definitioner på området og af en mindre formaliseret arbejdsgang i forbindelse med ind- og udførslen, uanset hvilken slags udstyr, der er tale om.

På grund af problematikkens særligt følsomme natur, som oven i købet berører adskillige aspekter af den europæiske integration, deriblandt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er det ønskeligt, at der opnås bred enighed, således at ethvert initiativ bidrager positivt til integrationsprocessen.

Følgelig er det vigtigt for Kommissionen at have en klar indsigt i, hvilken merværdi et lovgivningsinitiativ indebærer, hvor store chancerne er for, at det virker i praksis, og hvilke risici, der eventuelt er forbundet med det. Denne evaluering kunne udføres af Kommissionen og drøftes i de kompetente arbejdsgrupper.

Top