EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92000E003172

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3172/00 af Gerardo Galeote Quecedo (PPE-DE) til Kommissionen. Hindringer for sportsklubbers ansættelse af arbejdstagere fra lande uden for EU.

EFT C 151E af 22.5.2001, p. 85–86 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92000E3172

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3172/00 af Gerardo Galeote Quecedo (PPE-DE) til Kommissionen. Hindringer for sportsklubbers ansættelse af arbejdstagere fra lande uden for EU.

EF-Tidende nr. 151 E af 22/05/2001 s. 0085 - 0086


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3172/00

af Gerardo Galeote Quecedo (PPE-DE) til Kommissionen

(4. oktober 2000)

Om: Hindringer for sportsklubbers ansættelse af arbejdstagere fra lande uden for EU

Der har for nylig været oplysninger i pressen om de vanskeligheder, som sportsklubberne har med at ansætte spillere fra lande uden for EU, navnlig statsborgere i ansøgerlandene.

Kan Kommissionen give en liste over de tredjelande, som Fællesskabet har gældende asocieringsaftaler med, hvori der er bestemmelser om ligestilling af statsborgere fra disse lande med EU- borgere, for så vidt angår arbejdsvilkår, herunder ikke-forskelsbehandling på grund af nationalitet?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

(30. oktober 2000)

Ifølge Europa-aftalerne mellem Fællesskaberne og disses medlemsstater på den ene side og de associerede lande(1) på den anden side må arbejdstagere fra de associerede lande ikke udsættes for forskelsbehandling på grund af nationalitet hvad angår arbejdsvilkår, når først de har fået lovligt arbejde i en medlemsstat.

Dette betyder, at arbejdstagere fra ansøgerlandene, som er lovligt beskæftiget i en medlemsstat, skal behandles på samme måde som den pågældende medlemsstats egne statsborgere med hensyn til arbejdsvilkår, aflønning og afskedigelse.

(1) Følgende ansøgerlande har associeringsaftaler: Polen, Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Litauen og Letland. Samarbejdet mellem Tyrkiet og De Europæiske Fællesskaber bygger på en associeringsaftale, en tillægsprotokol samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 om udviklingen af associeringen.

Top