91997E2817

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-2817/97 af Helena Torres Marques (PSE) til Kommissionen (1. september 1997)

Om: Forvaltning af Socrates-programmet

Medierne har gennem et stykke tid bragt temmelig foruroligende forlydender om Socrates-programmets fremtid, og denne foruroligelse synes ogsaa at have bredt sig til de universiteter, der indgaar i Coimbra-gruppen.

Ifoelge de seneste forlydender staar dette program over for en trovaerdighedskrise, fordi de midler, der er tildelt projekterne, er yderst begraensede, og i visse tilfaelde endog i en saadan grad, at de bringer projekternes gennemfoerelse i fare.

Der er en betydelig interesse for denne form for programmer, og de vaekker store forventninger. At de afsatte midler er meget begraensede, er aarsag til stor skuffelse og svaekker EU-initiativernes trovaerdighed.

Agter Kommissionen at oege stoetten til denne type projekter samt lette og fremskynde betalingerne i forbindelse hermed og derved fremme den videnskabelige forskning, som rent faktisk er en af EU's maalsaetninger?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Edith Cresson (3. oktober 1997)

Kommissionen er allerede orienteret om den kritik fra universiteter og grupper af universiteter som f.eks. Coimbra-gruppen af stoerrelsen af de midler, der staar til raadighed for aktiviteter vedroerende tvaernationalt samarbejde under Erasmus-kontrakterne til laereanstalter inden for Sokrates-programmet.

Rent faktisk er budgettet til denne aktion steget en anelse i forhold til aaret foer. Men tidligere blev stipendierne udbetalt gennem det universitet, der koordinerede hver enkelt samarbejdsaktivitet, og som saaledes havde ansvaret for fordelingen af disse midler til de forskellige partnere. Derfor modtog kun 300 koordinerende laereanstalter en faellesskabsstoette, som var beregnet til alle partnerinstitutionerne. I 1997 modtager hvert af de 1.500 universiteter, der deltager i Erasmus for foerste gang en samlet bevilling, som bidrager til finansieringen af alle dets Erasmus-aktiviteter. Dette har gjort Faellesskabets stoette mere synlig for hver enkelt institution. Naar bevillingerne udbetales til de enkelte institutioner fokuseres der paa den enkelte partners ansvar for at bidrage til, at samarbejdsaktiviteterne foerer til et godt resultat, naar bevillingen fra Sokrates-Erasmus anvendes til at supplere universitetes egne ressourcer og finansiering fra andre kilder.

Det hindrer ikke, at bevillingerne generelt set er beskedne. Kommissionen er fuldt ud klar over, at finansieringen af Sokrates-programmet som helhed er utilstraekkelig, og den havde oprindeligt foreslaaet et budget, der laa langt over det, der endte med at blive vedtaget efter de procedurer, der var enighed om paa det tidspunkt. Kommissionen har stillet forslag om at styrke den finansielle ramme for programmet i 1998 og 1999, for at det skal blive i stand til i hoejere grad at naa sine erklaerede maal. Kommissionens forslag om foroegelse af budgettet droeftes i oejeblikket i Parlamentet og Raadet.

I oevrigt goeres der opmaerksom paa, at Sokrates-programmet er et program for samarbejde paa uddannelsesomraadet, og ikke et program for videnskabelig forskning, som det aerede medlem antyder.