Sag C-75/09

Agra Srl

mod

Agenzia Dogane – Ufficio delle Dogane di Alessandria

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Alessandria)

»Forordning (EØF) nr. 2913/92 – EF-toldkodeksen – artikel 221, stk. 3 og 4 – efteropkrævning af toldskyld – forældelse – handling, der vil kunne give anledning til retsforfølgning«

Sammendrag af dom

Toldunion – toldskyldens opståen og inddrivelse – underretning af debitor om afgiftsbeløbets størrelse inden for en frist på tre år regnet fra datoen for toldskyldens opståen

(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 221, stk. 3 og 4)

Artikel 221, stk. 3 og 4, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter forældelsesfristen løber fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen er blevet endelig, såfremt den manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold.

For det første fastsætter toldkodeksens artikel 221, stk. 4, således ikke selv
nogen forældelsesfrist eller angiver nogen grunde til suspension eller afbrydelse af den anvendelige forældelsesfrist. For det andet henviser toldkodeksens artikel 221, stk. 4, idet den begrænser sig til at henvise til »de i gældende bestemmelser fastsatte betingelser«, til national ret hvad angår bestemmelserne for forældelse af toldskylden, når denne er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning.

(jf. præmis 33-36 og domskonkl.)

DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

17. juni 2010 (*)

»Forordning (EØF) nr. 2913/92 – EF-toldkodeksen – artikel 221, stk. 3 og 4 – efteropkrævning af toldskyld – forældelse – handling, der vil kunne give anledning til retsforfølgning«

I sag C-75/09,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Commissione tributaria provinciale di Alessandria (Italien) ved afgørelse af 28. januar 2009, indgået til Domstolen den 20. februar 2009, i sagen:

Agra Srl

mod

Agenzia Dogane – Ufficio delle Dogane di Alessandria,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-C. Bonichot, og dommerne C. Toader (refererende dommer), K. Schiemann, P. Kūris og L. Bay Larsen,

generaladvokat: E. Sharpston

justitssekretær: R. Şereş,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 3. marts 2010,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        Agra Srl ved avvocato C. D’Andria

–        den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato G. Albenzio og F. Arena

–        den tjekkiske regering ved M. Smolek, som befuldmægtiget

–        den græske regering ved S. Spyropoulos, I. Bakopoulos og M. Tassopoulou, som befuldmægtigede

–        Europa-Kommissionen ved L. Bouyon og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 221, stk. 3 og 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000 (EFT L 311, s. 17, herefter »toldkodeksen«).

2        Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Agra Srl (herefter »Agra«) og Agenzia Dogane – Ufficio delle Dogane di Alessandria (toldmyndigheden – toldkontoret i Alessandria, herefter »Ufficio delle Dogane«) i anledning af efteropkrævning af en toldskyld.

 Retsforskrifter

 EU-retlige forskrifter

3        Artikel 9, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 954/2002 af 4. juni 2002 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for frosset kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0202 og for varer henhørende under KN-kode 0206 29 91 (fra den 1.7.2002 til den 30.6.2003) (EFT L 147, s. 8) bestemmer:

»Er to eller flere ansøgere anført med samme postadresse i det i stk. 2 omhandlede import- eller eksportbevis, eller er ansøgere på ansøgningstidspunktet [merværdiafgifts]registreret med samme postadresse, eller har medlemsstaterne andre alvorlige grunde til at mistænke, at de erhvervsdrivende står i forbindelse med hinanden, kontrollerer medlemsstaterne, om sådanne ansøgere ikke er indbyrdes afhængige i den forstand, der er omhandlet i artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 [af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 (EFT L 253, s. 1)]. Konstateres det herved, at ansøgere er indbyrdes afhængige, afvises alle de pågældende ansøgninger.

[…]«

4        Toldkodeksens artikel 221, stk. 3 og 4, bestemmer:

»3.      Underretning af debitor kan ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen. Fristen afbrydes fra datoen for indgivelse af klage i henhold til artikel 243 og under hele klageproceduren.«

4.      Hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning, kan underretningen af debitor om beløbets størrelse på de i de gældende bestemmelser fastsatte betingelser ske efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist.«

 Nationale bestemmelser

5        Artikel 11 i lovdekret nr. 374/1990 af 8. november 1990 om reorganisering af toldkontorerne og ændring af procedurerne for fastlæggelse og kontrol inden for rammerne af direktiv 79/695/EØF af 24. juli 1979 og 82/57/EØF af 17.december 1981 om fremgangsmåderne ved varers overgang til fri omsætning samt direktiv 81/177/EØF af 24. februar 1981 og 82/347/EØF af 23. april 1982 om fremgangsmåderne ved udførsel af fællesskabsvarer (GURI nr. 291 af 14.12.1990) har følgende ordlyd:

»1.      Toldkontoret kan foretage en korrektion med hensyn til en opkrævning, som er blevet endelig, selv om de heraf omhandlede varer er blevet stillet til fri rådighed for den erhvervsdrivende eller allerede har forladt toldområdet. Korrektionen sker ex officio eller når den pågældende erhvervsdrivende har anmodet herom, idet vedkommende, idet der ellers sker præklusion, skal indgive en ansøgning inden for en frist på tre år at regne fra den dag, hvor fastlæggelsen blev endelig.

[…]

5.      Dersom det ved korrektionen, hvad enten den er sket ex officio eller efter anmodning fra en part, konstateres, at der forekommer upræcise oplysninger, udeladelser eller fejl vedrørende forhold, som ligger til grund for opkrævningen, foretager toldkontoret en berigtigelse og underretter den erhvervsdrivende herom ved fremsendelse af en meddelelse. Ved en berigtigelse som følge af en korrektion, som sker ex officio, skal meddelelsen, idet der ellers sker præklusion, forkyndes inden for en frist på tre år at regne fra den dag, hvor opkrævningen blev endelig.

[…]«

6        Artikel 84 i dekret nr. 43 af 23. januar 1973 fra republikkens præsident om vedtagelse af den konsoliderede lov om bestemmelser på toldområdet (GURI nr. 80 af 28.3.1973, herefter »TULD«) bestemmer:

»1.      Statens ret til at opkræve toldafgifter forældes efter fem år.

[…]

3.      Såfremt den fuldstændigt eller delvist manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold, løber forældelsesfristen fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen er blevet endelig.

[…]«

7        I medfør af artikel 29 i lov nr. 428 af 29. december 1990 om bestemmelser om opfyldelsen af pligter hidrørende fra Italiens medlemskab af De Europæiske Fællesskaber (GURI nr. 10 af 12.1.1991) er forældelsesfristen i artikel 84 i TULD blevet nedsat til tre år.

 Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

8        Agra har indført frosset, udbenet kød (henhørende under KN-kode 0202 30 90 90) i henhold til det årlige kontingent (delkontingent II) fastsat i forordning nr. 954/2002.

9        Agra har med henblik på at opnå importlicenser indgivet en anmodning om indførsel, hvori selskabet har angivet at opfylde betingelserne fastsat i nævnte forordnings artikel 9. Disse betingelser omfattede det forhold, at der ikke bestod noget indbyrdes afhængighedsforhold til selskaber i andre medlemsstater, som havde indgivet lignende anmodninger før den 14. juni 2002.

10      Ved en kontrol gennemført hos Agra den 12. februar 2007 konstaterede Guardia di Finanza di Milano, at der forelå uregelmæssigheder vedrørende de nævnte betingelser.

11      Rapporten, som blev udarbejdet som følge af denne kontrol, resulterede for det første i en strafferetslig efterforskning.

12      For det andet udstedte Ufficio delle Dogane på grundlag af samme rapport den 28. februar 2008 en ændringsmeddelelse vedrørende de toldangivelser, som Agra havde indgivet, hvorved der blev anordnet efteropkrævning af et hovedbeløb på 141 125,49 EUR i toldafgifter og merværdiafgift, med tillæg af renter på 47 298,45 EUR.

13      Denne ændringsmeddelelse blev forkyndt for Agra den 11. marts 2008.

14      Agra har anfægtet denne meddelelse ved Commissione tributaria provinciale di Alessandria, idet selskabet har gjort gældende, at retten til at foretage en berigtigelse af toldangivelserne er forældet. Ifølge Agra er denne ret underlagt en forældelsesfrist på tre år at regne fra datoen for toldangivelserne. Eftersom de omtvistede angivelser blev indgivet den 13. august, den 18. september og den 23. oktober 2002, måtte de respektive forældelsesfrister anses for at være udløbet henholdsvis den 13. august, den 18. september og den 23. oktober 2005.

15      Ufficio delle Dogane har påberåbt sig de årsager til»suspension og afbrydelse af forældelsen«, der er fastsat i toldkodeksens artikel 221, herunder navnlig artikel 221, stk. 4, hvorefter underretningen om toldskyldens nøjagtige størrelse kan ske efter udløbet af fristen på tre år, når toldmyndighederne ikke har været i stand til at fastslå det nøjagtige afgiftsbeløb som følge af handlinger, der kan give anledning til retsforfølgning.

16      Ifølge Ufficio delle Dogane skal denne bestemmelse fortolkes i sammenhæng med TULD’s artikel 84, hvori det bestemmes, at såfremt den fuldstændigt eller delvist manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold, løber forældelsesfristen fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen får retskraft.

17      På denne baggrund har Commissione tributaria provinciale di Alessandria besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Følger det af bestemmelserne i artikel 11 i [lovdekret nr. 374/1990 af 8.11.1990], sammenholdt med [toldkodeksens] artikel 221, stk. 3, og […] 4, henset til [TULD’s] artikel 84, stk. 3, at [Ufficio] delle Doganes ret til at foretage en efteropkrævning er bortfaldet og/eller forældet med udløbet af den treårige frist regnet fra datoen for toldangivelsen, eller kan tidsfristen afbrydes og/eller suspenderes, indtil der er truffet afgørelse i en straffesag, der vedrører lovovertrædelser i tilknytning til den i opkrævningen omhandlede told?«

 Om det præjudicielle spørgsmål

 Bemærkninger indgivet for Domstolen

18      Der er under denne sag indgivet skriftlige indlæg af Agra, den italienske, den tjekkiske og den græske regering samt af Europa-Kommissionen.

19      Agra har anført, at Domstolen enten som betingelse for anvendelsen af toldkodeksens artikel 221, stk. 4, skal kræve, at mindst en processuel handling har fundet sted inden for forældelsesfristen på tre år, eller konstatere, at det tilkommer den nationale retsorden at definere betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse.

20      Toldmyndighederne er givetvis kompetente til med henblik på de administrative procedurer at fastslå, om der foreligger et forhold, der vil kunne give anledning til retsforfølgning. Retssikkerhedsmæssige hensyn pålægger imidlertid de nævnte myndigheder at handle inden for den treårige forældelsesfrist.

21      Agra har herved påberåbt sig den fortolkning, som Corte suprema di cassazione har foretaget af TULD’s artikel 84 og toldkodeksens artikel 221, hvorefter en akt fra de nævnte myndigheder skal udstedes inden for den treårige forældelsesfrist, for at denne frist afbrydes.

22      Den græske regering er i det væsentligste af den opfattelse, at fristen for forældelse af toldskylden suspenderes, når den konstaterede overtrædelse af toldlovgivningen vil give anledning til retsforfølgning og i sidste instans har forhindret den kompetente toldmyndighed i at fastsætte det nøjagtige afgiftsbeløb. Den græske regering er derfor af den opfattelse, at det præjudicielle spørgsmål skal besvares med, at der ikke kan indtræde forældelse af toldskylden som omhandlet i toldkodeksens artikel 221, stk. 3, når toldskylden er resultatet af en handling, der kan give anledning til retsforfølgning.

23      Den italienske og den tjekkiske regering samt Kommissionen er i det væsentligste af den opfattelse, at toldkodeksens artikel 221, stk. 4, ikke er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, og henviser til national ret hvad angår alle spørgsmål vedrørende forældelse af toldskyld, som er resultatet af en handling, som er strafbar i henhold til straffeloven.

24      Kommissionen har herved konstateret, at den nævnte bestemmelse hverken indeholder nogen forældelsesfrist eller angiver grundene til en suspension eller afbrydelse af en sådan frist. Bestemmelsen kræver navnlig ingen suspension af forældelsesfristen under en eventuel klageprocedure, i modsætning til hvad der følger af toldkodeksens artikel 221, stk. 3.

25      Det er imidlertid den tjekkiske regerings og Kommissionens opfattelse, at den nationale lovgivers frihed ikke er ubegrænset. Dels skal medlemsstaternes lovgivning være i overensstemmelse med ækvivalens -og effektivitetsprincippet, dels skal en begrænsning af forældelsesfristen begrundes i almene hensyn, være nødvendig og stå i rimeligt forhold til det forfulgte mål.

26      Den forelæggende ret er bedst egnet til at efterprøve, om den i hovedsagen omhandlede lovgivning er forenelig med de nævnte principper.

 Domstolens svar

27      Indledningsvis bemærkes, at det ikke tilkommer Domstolen under en sag i henhold til artikel 234 EF at udtale sig om nationale bestemmelsers forenelighed med EU-retten. Domstolen har derimod kompetence til at forsyne den nationale Domstol med alle de fortolkningselementer fra EU-retten, som kan sætte denne i stand til at træffe afgørelse om dette spørgsmål (dom af 23.9.2004, sag C‑414/02, Spedition Ulustrans Sml. I, s. 8633, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

28      Det fremgår af afgørelsen fra den forelæggende ret, at sidstnævnte ønsker oplyst, om bestemmelser, som foreskriver, at såfremt den manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold, løber forældelsesfristen fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen er blevet endelig, er i overensstemmelse med EU-retten.

29      Det må herved konstateres, at den forelæggende ret nærmere bestemt ønsker oplyst, om toldkodeksens artikel 221, stk. 3 og 4, er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter forældelsesfristen løber fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen er blevet endelig, såfremt den manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold.

30      Det bemærkes for det første, at i henhold til fast retspraksis udgør toldkodeksens artikel 221, stk. 3, første punktum, en forældelsesbestemmelse, hvorefter underretning om det beløb, der skal betales i import- eller eksportafgifter, ikke kan ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen (jf. i denne retning dom af 23.2.2006, sag C-201/04, Molenbergnatie, Sml. I, s. 2049, præmis 39, og af 16.7.2009, forenede sager C-124/08 og C-125/08, Snauwaert m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 28).

31      Toldkodeksens artikel 221, stk. 3, andet punktum, bestemmer, at denne forældelsesfrist suspenderes som følge af indgivelse af en klage i henhold til toldkodeksens artikel 243 og under hele klageproceduren.

32      Som en undtagelse til reglen nævnt i denne doms præmis 30 bestemmer toldkodeksens artikel 221, stk. 4, at toldmyndighederne i henhold til de betingelser, som er fastsat i de gældende bestemmelser, kun kan foretage denne underretning efter udløbet af den nævnte frist, hvis det er på grund af en handling, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, at myndighederne ikke har kunnet fastsætte det nøjagtige efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb (jf. dommen i sagen Snauwaert m.fl., præmis 29).

33      Det bemærkes herved for det første, at toldkodeksens artikel 221, stk. 4, ikke selv fastsætter nogen forældelsesfrist eller angiver nogen grunde til suspension eller afbrydelse af den anvendelige forældelsesfrist. Navnlig kræver artikel 221, stk. 4, til forskel fra artikel 221, stk. 3, ikke nogen suspension af forældelsesfristen under en eventuel klageprocedure.

34      For det andet bemærkes, at toldkodeksens artikel 221, stk. 4, idet den begrænser sig til at henvise til »de i gældende bestemmelser fastsatte betingelser«, henviser til national ret hvad angår bestemmelserne for forældelse af toldskylden, når denne er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning.

35      Så længe EU-retten ikke indeholder fælles regler på dette område, tilkommer det således hver medlemsstat at fastsætte bestemmelserne om forældelse af toldskyld, som ikke har kunnet konstateres på grund af en handling, der kan give anledning til retsforfølgning (jf. analogt dom af 16.10.2003, sag C-91/02, Hannl-Hofstetter, Sml. I, s. 12077, præmis 18-20, og Molenbergnatie-dommen, præmis 53).

36      På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 221, stk. 3 og 4, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter forældelsesfristen løber fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen er blevet endelig, såfremt den manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold.

 Sagens omkostninger

37      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Artikel 221, stk. 3 og 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter forældelsesfristen løber fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen er blevet endelig, såfremt den manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold.

Underskrifter

---

* Processprog: italiensk.