RETTENS KENDELSE (Tredje Afdeling)

8. juli 2004

Forenede sager T-7/98 DEP og T-208/98 DEP

Carlo De Nicola

mod

Den Europæiske Investeringsbank

»Fastsættelse af sagsomkostninger«

Fuldstændig gengivelse på italiensk II - 0000

Angående:         Begæring om fastsættelse af sagsomkostningerne som følge af Rettens dom af 23. februar 2001 i de forenede sager T-7/98, T- 208/98 og T-109/99, De Nicola mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 49, og II, s. 185.

Udfald:         De samlede sagsomkostninger, som Den Europæiske Investeringsbank skal erstatte sagsøgeren i de forenede sager T-7/98, T- 208/98 og T-109/99, fastsættes til 28 000 EUR.

Sammendrag

1.     Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – udgifter afholdt i forbindelse med en forligsprocedure – ikke omfattet

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

2.     Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – omstændigheder, der skal tages i betragtning

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

3.     Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – moms – omfattet i tilfælde, hvor der er tale om en ikke-afgiftspligtig person

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

4.     Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – nødvendige udgifter, som parterne har afholdt – rejse- og opholdsudgifter for andre personer end parternes advokater – betingelser for godtgørelse – rejse- og opholdsudgifter og salærer til parternes advokater i forbindelse med indgivelse af processkrifter – ikke omfattet

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b)]

5.     Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – nødvendige udgifter, som parterne har afholdt – udgifter til oversættelse – fortolkning af artikel 90, litra b), i Rettens procesreglement

[Rettens procesreglement, art. 90, litra b), og art. 91, litra b)]

1.     I henhold til artikel 91, litra b), i Rettens procesreglement kan »nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, især rejse- og opholdsudgifter og vederlag til befuldmægtigede, rådgivere eller advokater«, kræves erstattet. Det fremgår af denne bestemmelse, at de udgifter, der kan kræves erstattet, dels er begrænset til de udgifter, der er afholdt med henblik på sagens behandling ved Retten, dels til udgifter, som var nødvendige i denne forbindelse. »Sagens behandling« i procesreglementets artikel 91 betyder kun sagens behandling ved Retten og omfatter ikke den forudgående procedure. Dette følger især af procesreglementets artikel 90, hvori der tales om »sagens behandling ved Retten«. Følgelig kan de udgifter, sagsøgeren har afholdt i forbindelse med forligsproceduren i artikel 41 i Den Europæiske Investeringsbanks personaleregulativ, ikke kræves erstattet.

(jf. præmis 29 og 30)

Henvisning til: Domstolen, 21. oktober 1970, sag 75/69, Hake mod Kommissionen, Sml. s. 901, på s. 902; Retten, 15. juli 1998, sag T-115/94 DEP, Opel Austria mod Rådet, Sml. II, s. 2739, præmis 26; Retten, 19. september 2001, sag T-64/99 DEP, UK Coal mod Kommissionen, Sml. Pers. II, s. 2547, præmis 25.

2.     Fællesskabets retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i honorarer til deres egne advokater, hvorimod de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges godtgjort hos den part, som idømmes sagens omkostninger. Fællesskabets retsinstanser skal ved en begæring om fastsættelse af sagsomkostningerne ikke tage hensyn til en national tarif for advokaters salærer eller til en eventuel aftale herom mellem den pågældende part og dennes befuldmægtigede eller advokater.

Fællesskabets retsinstanser er i mangel af fællesskabsretlige bestemmelser om salærtakster frit stillet ved deres vurdering af de foreliggende oplysninger, idet de dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning fra et fællesskabsretligt synspunkt og dens sværhedsgrad, såvel som til omfanget af det arbejde, de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har haft i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen.

(jf. præmis 31 og 32)

Henvisning til: Domstolen, 26. november 1985, sag 318/82 DEP, Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, Sml. s. 3727, præmis 2 og 3; Retten, 8. marts 1995, sag T-2/93 DEP, Air France mod Kommissionen, Sml. II, s. 533, præmis 16; Retten, 8. november 1996, sag T-120/89 DEP, Stahlwerke Peine-Salzgitter mod Kommissionen, Sml. II, s. 1547, præmis 27; Opel Austria mod Rådet, præmis 27 og 28; UK Coal mod Kommissionen, præmis 26 og 27.

3.     En sagsøger, som, fordi han ikke er afgiftspligtig, ikke har mulighed for at få godtgjort momsen på de varer og tjenesteydelser, han køber, har ret til godtgørelse af den moms, der er betalt på udgifter, der kan kræves erstattet i medfør af procesreglementets artikel 91, litra b).

(jf. præmis 45 og 46)

Henvisning til: Retten, 5. juli 1993, sag T-84/91 DEP, Meskens mod Parlamentet, Sml. II, s. 757, præmis 16; Retten, 6. februar 1995, sag T-460/93 DEP, Tête m.fl. mod EIB, Sml. II, s. 229, præmis 13.

4.     I henhold til procesreglementets artikel 91, litra b), hører rejse- og opholdsudgifter til en advokat til de nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling. De rejse- og opholdsudgifter, der er afholdt af andre personer end sagsøgerens advokat, kan kun kræves erstattet, såfremt disse personers tilstedeværelse var nødvendig med henblik på sagens behandling. Hvad angår rejse- og opholdsudgifter samt salærer til en advokat i forbindelse med indlevering af processkrifter kan disse derimod ikke anses for at være nødvendige. Dels har fællesskabslovgiver nemlig til dette formål i procesreglementets artikel 102, stk. 2, fastsat en frist under hensyn til afstanden, dels findes der andre sikre og betydeligt mindre bekostelige måder at fremsende dokumenter til Retten på.

(jf. præmis 40)

Henvisning til: Retten, 8. juli 1998, forenede sager T-85/94 DEP og T-85/94 OP DEP, Branco mod Kommissionen, Sml. II, s. 2667, præmis 24.

5.     Det kan ikke af artikel 90, litra b), i Rettens procesreglement udledes, at udgifter til oversættelse kan kræves erstattet. Bestemmelsen angår udelukkende godtgørelse af udgifter til oversættelse, som er afholdt af Retten efter anmodning fra en part, og som efter justitssekretærens opfattelse ligger uden for det sædvanlige.

(jf. præmis 41)