61986C0178

++++

Hoeje Domstol .

1 . I - Som en yderligere udloeber af en allerede langvarig og varieret tvist, hvor Mariette Turner og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber flere gange har vaeret parter i retssager, har Mariette Turner i denne sag nedlagt paastand om :

a ) annullation af afgoerelsen af 19 . september 1985 fra generaldirektoeren for Personale og Administration, som stadfaestede den endelige bedoemmelse af sagsoegeren for perioden 1981-1982;

b ) erstatning som foelge af den forsinkede udarbejdelse af den naevnte bedoemmelse og som foelge af, at der ikke foreligger nogen bedoemmelser overhovedet for perioden 1977-1981;

c ) en symbolsk erstatning paa 1 BFR for den ideelle skade, hun har lidt som foelge af, at Kommissionen ikke besvarede sagsoegerens klage, hvori hun kraevede bedoemmelsen for perioden 1981-1983 aendret .

2 . II - Sagsoegeren er uddannet laege og har vaeret tjenestemand ved Kommissionen siden april 1966 .

3 . I henhold til tjenestemandsvedtaegtens artikel 43 er der regelmaessigt udfaerdiget bedoemmelser af hende til og med perioden 1 . juli 1975 - 30 . juni 1977 .

4 . Bedoemmelsen for perioden 1 . juli 1977 - 4 . maj 1979 blev annulleret paa grund af en formmangel, efter at sagsoegeren havde anlagt sag ved Domstolen ( dom af 21 . marts 1985 i sag 263/83, Turner mod Kommissionen, Sml . s.*893 ), og en ny bedoemmelse var ikke blevet udfaerdiget paa det tidspunkt, da hun anlagde naervaerende sag .

5 . For saa vidt angaar perioden 5 . maj 1979 - 30 . juni 1981, er der aldrig udfaerdiget nogen bedoemmelse, hvilket skyldes Domstolens dom af 9 . juli 1981 i de forenede sager 59 og 129/80 ( Turner mod Kommissionen, Sml . s.*1883 ), hvorved afgoerelserne af 5 . og 20 . maj 1979 om henholdsvis placering af sagsoegeren i en ny stilling som led i omstruktureringen af laegetjenesten og om forflyttelse af sagsoegeren til en stilling inden for GD*XII blev annulleret paa grund af magtfordrejning .

6 . Ved afgoerelse af 20 . oktober 1981 blev sagsoegeren ansat som raadgivende laege i Afregningskontoret for Sygeforsikringen ( GD*IX ). Hun anlagde sag med paastand om annullation af afgoerelsen, men ved dom af 12 . januar 1984 ( sag 266/82, Turner mod Kommissionen, Sml . s.*1 ) frifandtes Kommissionen .

7 . III - I det foelgende vil jeg gennemgaa sagsoegerens paastande enkeltvis og herunder redegoere for de af begge parter fremfoerte argumenter, som er resumeret i retsmoederapporten .

Foerste paastand : Annullation af afgoerelsen af 19 . september 1985 om stadfaestelse af den endelige bedoemmelse af sagsoegeren for perioden 1981-1983

8 . A - Det foerste anbringende, sagsoegeren har fremfoert til stoette for annullationspaastanden, vedroerer den omstaendighed, at bedoemmelsen for perioden 1981-1983 er udfaerdiget for sent .

9 . Ifoelge sagsoegeren har Kommissionen ikke overholdt de frister, der er fastsat i den "bedoemmelsesvejledning", der blev vedtaget i 1979 til gennemfoerelse af vedtaegtens artikel 43 .

10 . I henhold til de frister, der er angivet i vejledningen, burde sagsoegeren have modtaget bedoemmerens forslag til bedoemmelse senest den 30 . november 1983; hun modtog det dog foerst i juli 1984 . Alle de videre foranstaltninger, administrationen skulle traeffe, blev truffet for sent, saaledes at hele proceduren blev afsluttet ( ved endelig afgoerelse af 19 . september 1985 ) ca . ni maaneder efter det tidspunkt, da det i henhold til "bedoemmelsesvejledningen" burde vaere sket .

11 . I svarskriftet har Kommissionen anerkendt - hvilket allerede appelbedoemmeren gjorde det i sin skrivelse af 25 . marts 1985 - at de i "bedoemmelsesvejledningen" fastsatte frister ikke var overholdt .

12 . Hvilke retsvirkninger indebaerer dette forhold?

13 . Det fremgaar af Domstolens praksis, at en saadan mangel ikke i sig selv kan medfoere, at en bedoemmelse annulleres, navnlig hvis sagsoegeren ikke beviser, at forsinkelsen har vaeret til skade for hende ( 1 ). Domstolen har endog fastslaaet, at en forsinkelse under visse omstaendigheder kan vaere til fordel for tjenestemanden ( 2 ).

14 . Konkret har sagsoegeren ikke fremfoert nogen omstaendighed, som beviser, at forsinkelsen paa nogen maade har vaeret til skade for hende .

15 . Til stoette for paastanden har sagsoegeren imidlertid henvist til, hvad Domstolen fastslog i dommen Castille-sagen ( 3 ), hvorefter "forsinkelsen med udfaerdigelsen af bedoemmelser i sig selv kan vaere til skade for tjenestemanden, alene fordi det kan paavirke hans karriereforloeb, at en saadan bedoemmelse ikke foreligger paa et tidspunkt, hvor der skal traeffes beslutninger vedroerende tjenestemanden ". Med henvisning hertil har sagsoegeren til stoette for annullationspaastanden blot paapeget, at hendes normale karriereforloeb herved kunne paavirkes .

16 . Efter min opfattelse er argumentet imidlertid ikke relevant i den foreliggende sag : i Castille-sagen blev spoergsmaalet behandlet i forbindelse med sagsoegerens erstatningskrav og vedroerte ikke spoergsmaalet om bedoemmelsens gyldighed .

17 . Dette er baggrunden for, at jeg paa et senere tidspunkt, nemlig ved min behandling af sagsoegerens foerste erstatningskrav, vil tage stilling til, hvilken betydning i dommen i Castille-sagen skal tillaegges .

18 . B - Men sagsoegeren har fremfoert endnu et anbringende til stoette for sin annullationspaastand, nemlig at Kommissionen ikke har begrundet aendringen af den analytiske vurdering i forhold til den foregaaende bedoemmelse ( bedoemmelsen for perioden 1975-1977 ), som foreskrevet i "bedoemmelsesvejledningens" artikel 5, stk . 2 .

19 . Det Paritetiske Bedoemmelsesudvalg gjorde i oevrigt opmaerksom paa den samme mangel i den udtalelse, det paa sagsoegerens anmodning afgav den 29 . juli 1985, efter at appelbedoemmeren paa visse punkter, men ikke med hensyn til de forskellige analytiske vurderinger, havde aendret den bedoemmelse, den foerste bedoemmer havde udfaerdiget .

20 . Ifoelge Det Paritetiske Udvalg maatte bedoemmelsen for perioden 1975-1977 betragtes som den seneste gyldige bedoemmelse, idet Domstolen havde annulleret bedoemmelsen for perioden 1977-1979 ( sag 263/83 ), og en ny endnu ikke var blevet udfaerdiget, ligesom der heller ikke var udarbejdet nogen bedoemmelse for perioden 1979-1981 . Da de analytiske vurderinger i bedoemmelsen for perioden 1981-1983 var klart ringere end i bedoemmelsen for perioden 1975-1977, burde de have vaeret begrundet .

21 . Appelbedoemmeren meddelte imidlertid blot sagsoegeren ( skrivelse af 19 . september 1985 ), at han havde noteret sig bedoemmelsen for perioden 1975-1977, men at der ved sammenligningen af karaktererne i bedoemmelsen for perioden 1981-1983 med karaktererne i den foregaaende bedoemmelse maatte tages hensyn til, at bedoemmelsessystemet i mellemtiden var blevet aendret, og at sagsoegeren havde haft andre arbejdsopgaver med virkning fra den 20 . oktober 1981 .

22 . Kommissionen har anfoert, at appelbedoemmerens bemaerkninger er tilstraekkelige som begrundelse for aendringen af de analytiske vurderinger vedroerende sagsoegeren : bedoemmelsessystemerne er nemlig ikke sammenlignelige, den bedoemmer, der skulle udfaerdige den nye bedoemmelse, var ikke laengere den samme, og sagsoegerens arbejdsopgaver var forskellige .

23 . Hertil skal jeg goere foelgende bemaerkninger .

1)*AEndringen af de analytiske vurderinger i bedoemmelsessystemerne er ikke i sig selv tilstraekkelige til, at de ikke kan sammenlignes, og til, at aendringerne ikke skal begrundes, saaledes som foreskrevet i "bedoemmelsesvejledningen ".

Det fremgaar af sagen, at vurderingerne i bedoemmelsen for perioden 1981-1983 er klart ringere end vurderingerne i bedoemmelsen for 1975-1977 . Mens sagsoegeren i sidstnaevnte bedoemmelse, hvor der var tre grader, havde opnaaet to karakterer paa hoejeste niveau ( i rubrikkerne kvalifikationer og tjenstlig indsats ) og en gang karakteren normal ( tjenstlig adfaerd ), fik hun i bedoemmelsen for perioden 1981-1983, hvor der er fem karakterer, kun én karakter over gennemsnittet ( meget godt, som er den naesthoejeste karakter ), og tretten laa paa gennemsnittet ( tredjehoejeste karakter ).

2)*Allerede i dommen i Castille-sagen ( praemisserne 27 og 28 ) fastslog Domstolen klart, at bedoemmerne er omfattet af forpligtelsen til at begrunde enhver aendring, uanset om bedoemmelsessystemet maatte vaere aendret, navnlig naar forskellen mellem én bedoemmelse og de foregaaende er vaesentlig ( jfr . praemis 26, som vedroerer en aendring af vurderinger, der er lige saa omfattende som i den foreliggende sag ).

Domstolen bemaerkede imidlertid udtrykkeligt, at bedoemmerne ogsaa for perioden 1977-1979 har pligt til at begrunde enhver aendring, selv om det i en fodnote til "bedoemmelsesvejledningen" hedder, at artikel 5, stk . 2, ikke gaelder for bedoemmelsen for 1977-1979, for saa vidt angaar sammenligningen med den foregaaende bedoemmelse .

Domstolen bemaerkede herefter, at "bedoemmerne er omfattet af denne forpligtelse, som ikke kan saettes ud af kraft ved en fodnote i vejledningen *..., hvis formaal er at give bedoemmerne en praktisk vejledning" ( praemis 27 ).

3)*Konkret er der ikke den mindste antydning af den begrundelse, der kraeves i forbindelse med den "generelle vurdering" ( aendret af den foerste bedoemmer i forhold til det foerste forslag ), som er generel og sammenfattende, og som ikke paa nogen maade forklarer aendringerne i forhold til den tidligere bedoemmelse .

4)*Som hovedregel kan de omstaendigheder, at bedoemmeren er en anden, eller at tjenestemandens arbejdsopgaver aendres, heller ikke antages at medfoere, at det ikke er muligt at overholde forpligtelsen til at give en begrundelse . Hvis det forholdt sig saadan, ville tjenestemaendene blive paafoert en alvorlig skade hver gang de tildeles nye arbejdsopgaver og foelgelig faar en ny bedoemmer . Denne vil under normale omstaendigheder og saafremt der ikke opstaar en vaesentlig forsinkelse, kunne indhente de noedvendige oplysninger hos den foregaaende bedoemmer og tjenestemandens tidligere overordnede .

I oevrigt er der i den foreliggende sag tale om arbejdsopgaver, som efter det af Kommissionen i en tidligere sag anfoerte ( jfr . sammenfatningen af parternes anbringender og argumenter i Turner-dommen af 12 . januar 1984 ) var af laegelig art og svarede til hendes speciale og erfaring, og det er ikke bestridt, at dette ogsaa var tilfaeldet med hensyn til de arbejdsopgaver, sagsoegeren udfoerte i perioden 1975-1979, og som i bedoemmelsen for det paagaeldende tidsrum fandtes at svare til "tjenestemandens uddannelse og kvalifikationer ".

5)*Lad mig videre naevne, at den omstaendighed, at den seneste bedoemmelse, som skal tjene som sammenligningsgrundlag ( bedoemmelsen for perioden 1975-1977 ) blev udfaerdiget efter det tidligere bedoemmelsessystem, ikke kan komme sagsoegeren til skade, selv om hun erklaerede sig indforstaaet med, at der ikke blev udfaerdiget nogen bedoemmelse for perioden 1979-1981 .

6)*Kommissionens argument om, at sagsoegeren ikke har bevist, i hvilken forstand hun ville have vaeret bedre stillet, hvis denne bedoemmelse forelaa, er heller ikke relevant : formaalet med kravet om, at enhver aendring skal begrundes, er, at tjenestemanden kan faa kendskab til og lade efterproeve det hensyn, der er baggrunden for den aendrede vurdering af hans arbejde, at han kan fremsaette sine bemaerkninger, og, eventuelt, aendre sin tjenstlige adfaerd; det forhold, at forpligtelsen ikke overholdes, fratager saaledes tjenestemanden en garanti, som tilkommer ham i henhold til vedtaegten .

24 . Under de omstaendigheder er det min opfattelse, at Kommissionens argument ikke er holdbart . Den af appelbedoemmeren udfaerdigede bedoemmelse indeholder ingen egentlig begrundelse for aendringen af den analytiske vurdering, men blot en begrundelse for, hvorfor der ikke blev givet nogen begrundelse .

25 . Min konklusion er saaledes, at bedoemmelsen af sagsoegeren for perioden 1981-1983 er behaeftet med en vaesentlig formmangel, og at den foelgelig maa annulleres og aendres i overensstemmelse hermed .

26 . Kun hvis det maatte vise sig absolut umuligt at foretage en saadan aendring paa rimelig maade ( henset til den tid, der allerede er gaaet, og til, at den foerste bedoemmer i mellemtiden er afgaaet ved doeden ), ville jeg eventuelt vaere indstillet paa at foreslaa, at sagsoegeren tilkendes erstatning for, at hendes personlige aktmappe er behaeftet med en mangel, som kan blive afgoerende for hendes karriereforloeb .

27 . Jeg mener imidlertid ikke, at dette er tilfaeldet i den foreliggende sag . For det foerste er der grund til at haefte sig ved de skriftlige og mundtlige bemaerkninger, Kommissionen er fremkommet med vedroerende sagsoegerens udfoerelse af sine arbejdsopgaver i 1975-1977 og i 1981-1983, bemaerkninger, som ikke er kommet til udtryk i bedoemmelsen, men synes at indicere, at Kommissionen ville kunne give en fuldstaendig begrundelse . For det andet maa det tages i betragtning, at Kommissionen, som er i faerd med at udfaerdige den nye bedoemmelse for perioden 1977-1979, allerede maa have udfaerdiget den paa det tidspunkt, da den i medfoer af en annullationsdom i den foreliggende sag skal foretage en aendring af bedoemmelsen for 1981-1983, hvorfor den kan foretage en sammenligning mellem de to bedoemmelser .

28 . C - Herefter findes det unoedvendigt at foretage en detaljeret behandling af de to yderligere argumenter, sagsoegeren har fremfoert .

29 . Det foerste argument drejer sig om, at Ansaettelsesmyndigheden trods sagsoegerens gentagne henvendelser ikke fandt det noedvendigt at foretage en omhyggelig og praecis fastlaeggelse af hendes tjenesteretlige stilling, efter at hun var tildelt nye arbejdsopgaver . Bortset fra, at argumentet er vagt formuleret og ikke naermere underbygget, maa spoergsmaalet anses for afgjort ved Domstolens dom af 12 . januar 1984 i Turner-sagen .

30 . Det andet argument vedroerer den omstaendighed, at sagsoegeren, som er laege, er blevet bedoemt af en tjenestemand, der ikke er laege, og som saerlig havde til opgave at vurdere sagsoegerens kvalifikationer .

31 . Hertil skal jeg blot bemaerke foelgende :

a ) intetsteds i vedtaegten eller i Traktaten er det fastsat, at en tjenestemands umiddelbart overordnede skal have det samme speciale eller den samme universitetsuddannelse som sin underordnede for at kunne foretage en bedoemmelse i henhold til de gaeldende regler;

b ) i en hvilken som helst administration vil forholdet normalt vaere det, at en chef under sig har tjenestemaend med forskellig baggrund, universitetsuddannet eller ikke-universitetsuddannet, uden at han af den grund er afskaaret fra at kunne vurdere deres arbejdsindsats ud fra deres respektive praestationer og inden for rammerne af de formaal, administrationen tilsigter at opfylde;

c ) som det fremgaar af en tidligere Turner-dom ( 4 ), maa man ikke forveksle "den vurderingsfrihed, som laegen boer tillaegges saavel med hensyn til diagnostisering som til laegelige afgoerelser" med "den saerlige stilling, laegen har, naar han udfoerer raadgivende opgaver eller tilsynsfunktioner i administrativ sammenhaeng", hvor administrationen har ret til at fastlaegge arten og de generelle retningslinjer, dog under forudsaetning af, at den ikke kraenker de ansatte laegers uafhaengighed til at foretage vurderinger og traeffe afgoerelser .

Anden paastand : erstatning for den forsinkede udfaerdigelse af bedoemmelsen for 1981-1983

32 . Ogsaa her har sagsoegeren paaberaabt sig praemis 36 i Castille-dommen og anfoert, at hun ikke behoever konkretisere arten af den lidte skade, og alene henvist til den negative foelge, denne forsinkelse har haft paa hendes karriere, og at denne skade efter hendes opfattelse ikke alene skal bedoemmes ud fra naervaerende sag, men ogsaa i forbindelse med den uenighed, der har bestaaet mellem parterne siden 1978 .

33 . Som bekendt fastslog Domstolen i Castille-dommen, at en saadan forsinkelse ved udfaerdigelsen af bedoemmelsen vedroerende sagsoegeren ikke er forenelig med "principperne om god forvaltning", og at "Kommissionen i henhold til tjenestemandsvedtaegten er ansvarlig for, at forskrifterne vedroerende bedoemmelse af Kommissionens tjenestemaend overholdes, (( og derfor )) boer *... yde erstatning som foelge af en tjenstlig fejl i saa henseende" ( praemis 34 ).

34 . Med hensyn til fastsaettelsen af erstatningens stoerrelse kraeves det imidlertid efter Domstolens praksis ( 5 ), at der paavises en forbindelse mellem paa den ene side den omstaendighed, der er til skade for sagsoegerens karriereforloeb og paa den anden den omstaendighed, at der ikke forelaa nogen bedoemmelse paa det tidspunkt, hvor de beslutninger belv truffet, som maatte antages at paavirke karriereforloebet ( praemis 35 ).

35 . Men indebaerer en fortolkning af praemis 36 i Castille-dommen, at der automatisk er ret til en erstatning fastsat ex aequo et bono ved en forsinkelse med udfaerdigelsen af bedoemmelsen, som kan tillaegges administrationen, uanset andre betingelser, som det maatte paahvile tjenestemanden at bevise?

36 . Efter min opfattelse er dette ikke tilfaeldet .

37 . Jeg skal indroemme, at det af ovennaevnte praemis i Castille-dommen fremgaar, at tjenestemanden ikke skal bevise, at den manglende bedoemmelse har vaeret til hinder for, at der kunne traeffes en positiv beslutning vedroerende tjenestemanden, som ellers ville vaere truffet . Tjenestemanden skal med andre ord ikke bevise, at der er aarsagssammenhaeng mellem paa den ene side den manglende bedoemmelse og paa den anden den omstaendighed, at der er truffet en negativ eller ingen afgoerelse vedroerende tjenestemanden .

38 . Men efter min opfattelse - og som anfoert af Kommissionen - er tjenestemanden ikke fritaget for at bevise, at der i den periode, hvor der ikke har vaeret nogen bedoemmelse, er truffet eller burde vaere truffet beslutninger vedroerende tjenestemandens karriereforloeb, og hvor det forhold, at der ikke forelaa nogen bedoemmelse, maa antages at have haft en vis indflydelse paa de naevnte beslutninger .

39 . Dette var tilfaeldet i Castille-sagen : i den periode, hvor der ikke var nogen bedoemmelse, hvis udfaerdigelse var forsinket vaesentligt, blev der truffet beslutninger om forfremmelse, som ikke omfattede sagsoegeren ( praemisserne 9 og 31 ). Dette var baggrunden for, at Domstolen "under hensyn til sagens konkrete omstaendigheder" ( praemis 37 ) fandt, at der forelaa en skade, som skulle vurderes ex aequo et bono .

40 . I den foreliggende sag er forholdet derimod det, at sagsoegeren ikke har kunnet bevise, at der i den periode, hvor bedoemmelsen endnu ikke var endeligt udfaerdiget, var eller burde vaere truffet beslutninger vedroerende hendes videre karriereforloeb og at den omstaendighed, at der ikke forelaa nogen bedoemmelse, teoretisk kunne have haft indflydelse herpaa .

41 . Sagsoegerens bemaerkninger om, at en anden laege blev forfremmet til A3-stillingen som chef for Kommissionens laegetjeneste i Bruxelles, synes noget vagt formuleret, idet sagsoegeren forbinder denne forfremmelse med hendes egen "udelukkelse" fra laegetjenesten og ikke med forsinkelsen med udfaerdigelsen af hendes bedoemmelse . Ovennaevnte forfremmelse fandt i oevrigt sted langt foer den periode, den her omtvistede bedoemmelse omfatter, og Domstolen har allerede fastslaaet, at den var retmaessig, hvorfor der ogsaa blev afsagt frifindelsesdom med hensyn til de annullationssoegsmaal, hvorved forfremmelsen var blevet bestridt . ( 6 )

42 . Der maa endvidere tages hensyn til, at forsinkelsen med den endelige udfaerdigelse af bedoemmelsen i Castille-sagen var langt stoerre end i den foreliggende sag, idet den var paa mere end fire aar i forhold til referenceperioden ( praemis 33 ).

43 . Efter min opfattelse maa Kommissionen derfor frifindes for sagsoegerens paastand om erstatning som foelge af den forsinkede udfaerdigelse af bedoemmelsen for perioden 1981-1983 .

44 . Dette resultat er efter min opfattelse saa meget desto mere aabenbart, naar henses til Domstolens seneste praksis, som f.eks . dommen i Vincent-sagen afsagt af Domstolens Fjerde Afdeling ( 7 ). Europa-Parlamentet blev her frifundet for et erstatningskrav fremsat som foelge af, at bedoemmelsen var udfaerdiget for sent og ikke forelaa, da der blev truffet en beslutning om forfremmelser, hvor sagsoegeren var involveret . Trods den haevdede ideelle og psykologiske skade fastslog Domstolen, at da sagsoegerens personlige aktmappe efterfoelgende blev bragt i komplet stand, og beslutningerne om forfremmelserne paa baggrund af de nye omstaendigheder var taget op til fornyet overvejelse og stadfaestet, fandtes sagsoegeren ikke at have lidt noget tab; dette var baggrunden for, at Domstolen ( i praemis 25 ) understregede forskellen i forhold til Geist-sagen, hvor Domstolen afsagde dom den 14 . juli 1977 ( 8 ). Den sag drejede sig om, at flere bedoemmelser af sagsoegeren ikke var udfaerdiget, hvorfor det var vanskeligt for ikke at sige umuligt at udfylde en saadan lakune, "naar det fremskredne tidspunkt og bedoemmelsesmyndighedernes spredning eller fratraeden tages i betragtning" ( 9 ).

Tredje paastand : erstatning som foelge af, at der ikke blev udfaerdiget nogen bedoemmelse for perioden 1977-1981

45 . Lad mig foerst behandle kravet om erstatning som foelge af, at der ikke er udfaerdiget nogen bedoemmelse for perioden 1979-1981 .

46 . I den naevnte periode udfoerte sagsoegeren nye arbejdsopgaver, som administrationen havde tildelt hende . Som bekendt annullerede Domstolen imidlertid de hertil svarende afgoerelser ved dom af 9 . juli 1981, idet der fandtes at foreligge magtfordrejning . Som det er oplyst under behandlingen af naervaerende sag foreslog generaldirektoeren for Personale og Administration sagsoegeren, at der ikke blev udfaerdiget nogen bedoemmelse for 1979-1981, hvilket sagsoegeren erklaerede sig indforstaaet med .

47 . Selv om der her er tale om et enestaaende forslag, som haenger sammen med de saerlige omstaendigheder, er der efter min opfattelse for den periode ingen tvivl om, at sagsoegeren ikke kan gives medhold i sin paastand om erstatning, idet hun ikke kan henvise til sin tidligere accept og samtidig bestride foelgerne heraf .

48 . For saa vidt angaar den omstaendighed, at der ikke foreligger nogen bedoemmelse for perioden 1977-1979, er spoergsmaalet straks mere prekaert . Som bekendt annullerede Domstolen den foerste bedoemmelse, der blev udfaerdiget vedroerende den naevnte periode, ved dom af 21 . marts 1985 ( sag 263/83 ).

49 . Kommissionen burde til gennemfoerelse af denne dom i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 176, stk . 1, have udfaerdiget en ny bedoemmelse og her taget hensyn til de omstaendigheder, den ikke tidligere havde taget i betragtning .

50 . Dette var imidlertid endnu ikke sket, da der afholdtes mundtlig forhandling i naervaerende sag ( 2 . juli 1987 ), dvs . mere end fire aar efter Domstolens dom . Under retsmoedet meddelte Kommissionen blot, at der netop var udfaerdiget et forslag til bedoemmelse, som sagsoegeren ville modtage meget snart .

51 . Efter min opfattelse er en saadan adfaerd aabenbart i strid med de principper om god forvaltningsskik, som Kommissionen skal overholde, saavel i forholdet til sine tjenestemaend som til gennemfoerelse af Domstolens domme .

52 . I sidstnaevnte henseende har Domstolen allerede fastslaaet ( 10 ), at da "fuldbyrdelsen af en dom om annullation kraever, at der traeffes en raekke administrative foranstaltninger, kan fuldbyrdelsen ikke normalt ske oejeblikkeligt ". Paa samme maade som det udtrykkeligt er fastsat i EKSF-Traktatens artikel 34, stk . 2, maa der derfor indroemmes Kommissionen en "rimelig frist" til at efterkomme en dom om annullation af en beslutning truffet i henhold til EOEF-Traktaten .

53 . Efter min opfattelse gaar forsinkelsen med hensyn til udfaerdigelsen af den nye bedoemmelse imidlertid langt ud over, hvad der kan anses som en "rimelig frist", og det kan ikke som undskyldning herfor goeres gaeldende, at sagsoegeren ikke har fremsat noget krav herom, idet det paahviler Kommissionen ex officio at traeffe de til dommens gennemfoerelse noedvendige foranstaltninger .

54 . For saa vidt angaar sagsoegerens retsstilling og hendes erstatningskrav, er argumentet om, at den manglende udfaerdigelse af en ny bedoemmelse for 1977-1979 har skadet et normalt karriereforloeb, begrundet . Ud fra sagens omstaendigheder ( det positive indtryk, som sagsoegerens foregaaende overordnede havde ), men som ikke var omtalt i bedoemmelsen, og som medfoerte, at Domstolen annullerede bedoemmelsen, vil den bedoemmelse, som skal erstatte den, set under ét, uundgaaeligt indeholde en vurdering af sagsoegeren, som er mere positiv end den foregaaende bedoemmelse . Dette antoges udtrykkeligt i Turner-dommen af 21 . marts 1985 ( praemis 21 ).

55 . Bedoemmelsen for 1981-1983 er saaledes udfaerdiget paa et tidspunkt, da de positive vurderinger fra sagsoegerens foerste overordnede, som burde vaere indeholdt i bedoemmelsen for 1977-1979, ikke forelaa . Saafremt disse vurderinger forelaa, ville de ikke alene kunne bidrage til at give et bedre billede af sagsoegerens hidtidige karriere, men ogsaa medfoere, at der forelaa en gyldig bedoemmelse, udfaerdiget i henhold til det nye bedoemmelsessystem, hvilket ville udelukke, at en aendring i bedoemmelsessystemet kunne paaberaabes til stoette for, at aendringerne af de analytiske vurderinger ikke var begrundet .

56 . Under de omstaendigheder vil det i Castille-dommen anfoerte efter min opfattelse i det hele kunne bringes i anvendelse i den foreliggende sag, idet der ikke forelaa en bedoemmelse paa det tidspunkt, da der blev truffet vaesentlige beslutninger vedroerende sagsoegerens karriere ( udfaerdigelsen af bedoemmelsen for 1981-1983 ).

57 . Henset endnu engang til EKSF-Traktatens artikel 34, stk . 2 (" hvis Den Hoeje Myndighed undlader inden en rimelig frist at traeffe de forholdsregler, som fuldbyrdelsen af en annullationsafgoerelse indebaerer, kan der anlaegges erstatningssag ved Domstolen "), skal jeg herefter foreslaa, at Kommissionen doemmes til at betale sagsoegeren en erstatning, der ex aequo et bono kan fastsaettes til 25*000 BFR .

Fjerde paastand : Kommissionen tilpligtes at betale sagsoegeren en symbolsk erstatning for den tort, sagsoegeren har lidt, fordi den klage, hvori hun kraevede bedoemmelsen for perioden 1981-1983 aendret, ikke blev besvaret

58 . Trods de bestraebelser, sagsoegeren udfoldede gennem sin advokat, og de kontakter, sagsoegeren paa Kommissionens eget initiativ har haft med den tjenestemand, der behandlede hendes sag, fandt Kommissionen det ikke noedvendigt at besvare den klage, hun indgav den 20 . december 1985 . Kommissionen har saaledes ikke villet - eller kunnet - anvende muligheden for at besvare klagen under den administrative del af proceduren i henhold til vedtaegtens artikler 90 og 91 for at undgaa, at sagsoegeren eventuelt indbragte sagen for Domstolen .

59 . Set ud fra retsplejehensyn kan dette kun beklages .

60 . Dette indebaerer imidlertid ikke, at kravet skal anses for begrundet : selve ordlyden ( artikel 90, stk . 2, afsnit 2 ) bestemmer nemlig, at saafremt en klage ikke er besvaret inden fristens udloeb, anses den for afvist stiltiende, mens den manglende besvarelse ikke har andre retsvirkninger . En manglende besvarelse er saaledes ensbetydende med en stiltiende afvisning, som kan goeres til genstand for et soegsmaal paa de i artikel 91 fastsatte betingelser, hvorved sagsoegeres ret til at varetage deres interesser er fuldt ud beskyttet, og deres retsstilling er saaledes ikke anderledes end den ville vaere, saafremt klagen var blevet afvist .

61 . IV - Af de anfoerte grunde skal jeg foreslaa foelgende domskonklusion :

a ) afgoerelsen af 19 . september 1985, hvorved den endelige bedoemmelse vedroerende sagsoegeren for perioden 1981-1983 stadfaestedes, annulleres;

b ) Kommissionen betaler 25*000 BFR i erstatning, fastsat ex aequo et bono, for den skade, sagsoegeren har lidt som foelge af, at bedoemmelsen for 1977-1979 i en aarraekke ikke forelaa;

c ) i oevrigt frifindes sagsoegte;

d ) Kommissionen doemmes til at betale samtlige sagens omkostninger, herunder sagsoegerens, da denne i det vaesentlige har faaet medhold; de punkter, hvor sagsoegeren efter min opfattelse ikke boer gives medhold, beror paa en adfaerd fra Kommissionens side, som der maa tages afstand fra ud fra et oenske om agtpaagivenhed og omhu og kravet om en god forvaltning .

(*) Oversat fra portugisisk .

( 1 ) Jfr . senest f.eks . dom af 25 . marts 1982 i sag 98/81, Munk mod Kommissionen ( Sml . s.*1155, navnlig praemis 8 ), dom af 1 . juni 1983 i de forenede sager 36, 37 og 218/81, Seton mod Kommissionen ( Sml . s.*1789, praemis 13 ) og dom af 21 . marts 1985 i sag 263/85, Turner mod Kommissionen ( Sml . s.*893, praemis 16 ).

( 2 ) Jfr . ovennaevnte dom i Turner-sagen, praemis 16 .

( 3 ) Dom af 6 . februar 1986 i de forenede sager 173/82, 157/83 og 186/84, Castille mod Kommissionen ( Sml . s.*497, praemis 36 ).

( 4 ) Dom af 9 . juli 1981 i de forenede sager 59 og 129/80, ovennaevnt, praemisserne 40, 41 og 46 .

( 5 ) Ovennaevnte dom i Castille-sagen, praemis 35 .

( 6 ) Ovennaevnte Turner-dom af 9 . juli 1981, praemisserne 47 og 49 .

( 7 ) Dom af 10 . juni 1987 i sag 7/87, Vincent mod Europa-Parlamentet ( Sml . s.*2473, praemisserne 25 og 26 ); jfr . ligeledes mit forslag til afgoerelse af 1 . april 1987 i samme sag, punkt 62 .

( 8 ) Sag 61/76, Geist mod Kommissionen ( Sml . 1977, s.*1419 ).

( 9 ) Dommen i ovennaevnte Geist-sag, praemis 47 .

( 10 ) Dom af 12 . januar 1984 i sag 266/82, Turner, jfr . ovenfor, praemis 5 .