EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.9.2023

COM(2023) 516 final

2023/0315(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om europæiske grænseoverskridende foreninger

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2023) 306 final} - {SWD(2023) 292 final} - {SWD(2023) 293 final} - {SWD(2023) 294 final}

BEGRUNDELSE 

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Forslaget udspringer af Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2022, der har til formål at fremme foreninger og andre nonprofitorganisationer i EU med henblik på at fuldføre det indre marked, beskytte deres grundlæggende rettigheder og fremme et demokratisk EU-rum. Mere præcist blev Kommissionen i beslutningen i henhold til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") anmodet om at fremsætte to nye lovgivningsforslag: en forordning (i henhold til artikel 352 i TEUF), som skaber den retlige form for "europæiske foreninger", og et direktiv om harmonisering af fælles minimumsstandarder for nonprofitorganisationer (i henhold til artikel 114 i TEUF). Kommissionen reagerede positivt på Europa-Parlamentets opfordring, idet den var enig i behovet for at skabe et gunstigt miljø for nonprofitsektoren, hvoraf foreninger er den hyppigst forekommende retlige form.

Forslaget har til formål at forbedre funktionen af det indre marked for almennyttige foreninger ved at fastlægge foranstaltninger til koordinering af betingelserne for oprettelse og drift af europæiske grænseoverskridende foreninger (ECBA'er) med henblik på at lette en effektiv udøvelse af den frie bevægelighed for almennyttige foreninger, der opererer i det indre marked.

Almennyttige foreninger udgør den fremherskende retlige form blandt nonprofitorganisationer i Den Europæiske Union med et anslået antal på 3,8 mio. i EU's medlemsstater. Almennyttige foreninger er også de største af de fire retlige former, der traditionelt er omfattet af socialøkonomien 1 . Blandt dem er 310 000 almennyttige foreninger aktive i mere end én medlemsstat, mens andre 185 000 i teorien kunne deltage i aktiviteter på tværs af grænserne, hvis hindringerne blev fjernet. Almennyttige foreninger er organisationer, der drives af socialøkonomiens centrale principper: menneskers forrang og sociale og miljømæssige formål frem for fortjeneste, geninvestering af størstedelen af overskuddet til at udføre aktiviteter til gavn for medlemmer/brugere ("kollektiv interesse") eller samfundet som helhed ("almen interesse") og demokratisk eller deltagerorienteret ledelse.

Almennyttige foreninger er aktive i sektorer med en samfundsmæssig indvirkning såsom sundhedspleje, sociale tjenesteydelser, social inklusion, kultur, idræt, forskning og udvikling samt uddannelse og bidrager med 2,9 % til EU's BNP. Gennem deres medlemsbaserede struktur har de også en direkte løftestangseffekt på borgere, der er medlemmer, donorer eller modtagere af deres aktiviteter. Når almennyttige foreningers aktiviteter udføres mod vederlag, udgør de en tjenesteydelse som omhandlet i artikel 57 i TEUF.

Almennyttige foreninger har en positiv indvirkning på sikringen af social retfærdighed og velstand for EU-borgerne, og de spiller en vigtig rolle for væksten i det indre marked. Deres socioøkonomiske potentiale udnyttes imidlertid ikke fuldt ud. Det indre markeds fulde potentiale kan kun frigøres, hvis alle deltagere nyder godt af de rettigheder, det giver. Med henblik herpå har almennyttige foreninger brug for en forudsigelig retlig ramme, der gør det muligt for dem at udføre deres aktiviteter problemfrit, også når de udfører dem på tværs af grænserne i det indre marked.

I øjeblikket reguleres almennyttige foreninger og deres aktiviteter af forskellige særlige lovgivninger i 24 medlemsstater 2 , hvilket skaber retsusikkerhed og giver anledning til forskellige administrative procedurer og krav. Reglerne om dannelse, medlemskab og ledelse pålægger forskellige krav. F.eks. varierer antallet af fysiske eller juridiske personer, der kræves for at danne en almennyttig forening, fra 3 til 20 afhængigt af medlemsstaten. Der gælder forskellige krav, når det drejer sig om at blive medlem af eller have en ledende rolle i den almennyttige forening, som i nogle tilfælde vedrører nationalitet eller lovligt ophold. Alle almennyttige foreninger har et udøvende og beslutningstagende organ, men reglerne for deres ledelse varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Desuden følger erhvervelse af status som juridisk person for almennyttige foreninger forskellige regler, idet nogle medlemsstater tildeler status som juridisk person ved registrering, andre ved nationale myndigheders anerkendelse eller ved simpel stiftelse. Mulighederne for at udøve økonomiske aktiviteter varierer også. Desuden anerkender et meget stort flertal af medlemsstaterne ikke foreninger fra andre medlemsstater, der ønsker at udøve aktiviteter på tværs af grænserne. Dette tvinger almennyttige foreninger, der ønsker at udføre økonomiske aktiviteter i en anden medlemsstat, til at oprette og registrere en helt ny almennyttig forening i den pågældende medlemsstat, hvilket indebærer yderligere administrative omkostninger og formaliteter. Dette har også konsekvenser for kanaliseringen af kapital mellem almennyttige foreninger, hvilket hindrer en gnidningsløs kapitalstrøm og underminerer almennyttige foreningers evne til at udføre deres aktiviteter i en anden medlemsstat. Reglerne er også forskellige med hensyn til adgang til kapital, og det kan være vanskeligt at få adgang til finansielle lån, kreditter og garantier i kreditinstitutter. Foreningernes almennyttige karakter gør disse hindringer særligt akutte og øger den økonomiske byrde, som de skal bære, når de opererer på tværs af grænserne i Unionen.

Som påpeget i forbindelse med den konsekvensanalyse, der støtter dette forslag, medfører disse forskelle uberettigede overholdelsesomkostninger for almennyttige foreninger, der ønsker at udføre aktiviteter i flere medlemsstater, skaber usikkerhed med hensyn til gældende forpligtelser og kan afskrække fra levering og videreudvikling af tjenesteydelser med samfundsmæssige virkninger på det indre marked. Denne forskelligartethed underminerer ikke blot det indre markeds funktion, men har også en negativ indvirkning på foreningsfriheden sammen med ytrings- og informationsfriheden og hindrer i sidste ende almennyttige foreninger i at frigøre deres fulde potentiale til at skabe økonomisk og samfundsmæssig værdi i EU.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2023 som en del af den socialøkonomiske ramme under Kommissionens overordnede ambition om "En økonomi, der tjener alle" 3 og bidrager til målet om "en økonomi, der fuldt ud kan opfylde EU-borgernes behov og dermed sikre social retfærdighed og velstand". I den henseende hænger den sammen med de foranstaltninger, der er bebudet i handlingsplanen for den sociale økonomi 4 , og udgør sammen med dem "rammen for den sociale økonomi", dvs. forslaget til Rådets henstilling om "udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi i medlemsstaterne" 5 og to arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der fastsætter relevante beskatningsrammer for socialøkonomiske enheder 6 og ikkediskriminerende beskatning af velgørende organisationer og deres donorer: principper fra EU's retspraksis 7 . Rådets henstilling fremmer navnlig et gunstigt miljø for socialøkonomiske enheder, herunder foreninger, og arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene om beskatningsspørgsmål skaber klarhed og forbedrer forståelsen af relevante skatteregler for socialøkonomiske enheder og grænseoverskridende donationer til almennyttige foreninger. Disse tekster supplerer derfor dette lovgivningsforslag, da de fastlægger omfattende strategier for socialøkonomiske enheder, herunder almennyttige foreninger, og berører beskatningsområdet, som forslaget ikke regulerer.

Forslaget følger delvis løsninger, der er indført i forbindelse med EU-reglerne om selskabsret 8 og tjenesteydelser i det indre marked. EU's selskabsretlige regler (direktiv (EU) 2017/1132) 9 harmoniserer bl.a. krav om stiftelse, kapital og offentliggørelse og transaktioner (indenlandske fusioner og spaltninger, grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger for selskaber med begrænset ansvar), der gør det muligt at oprette og gennemføre aktiviteter overalt i EU. Tjenesteydelsesdirektivet 10 letter udøvelsen af etableringsfriheden for tjenesteydere og den frie bevægelighed for tjenesteydelser, samtidig med at der opretholdes en høj kvalitet af tjenesteydelser. På samme måde tager forslaget sigte på at tackle de begrænsninger i udøvelsen af frihedsrettighederne i det indre marked, som almennyttige foreninger står over for, og sætte dem i stand til at udføre aktiviteter overalt i EU via den nye form for europæiske grænseoverskridende forening.

I lyset af ovenstående udfylder direktivet et hul i lovgivningen, da der ikke findes nogen særlig EU-lovgivning, der regulerer betingelserne for almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne i det indre marked 11 . I denne henseende adskiller den målrettede tilgang i forslaget sig meget fra den brede tilgang, der blev fulgt i Kommissionens forslag fra 1992 om at oprette en europæisk retlig organisationsform (dvs. den europæiske forening) 12 , da det ikke har til formål at skabe en europæisk statut for foreninger og i stedet skaber en ny national retlig form, der letter almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne og deres mobilitet og samtidig respekterer nationale traditioner.

Desuden hænger forslaget sammen med EU-reglerne om andre eksisterende europæiske retlige former, der generelt har til formål at lette og styrke aktiviteter på tværs af grænserne blandt medlemsstaterne og mere generelt i hele Unionen, navnlig den europæiske økonomiske firmagruppe (EØFG) 13 , den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) 14 , konsortiet for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) 15 og konsortiet for en europæisk digital infrastruktur (EDIC) 16 . Selv om disse retlige former også er baseret på medlemmer, kan de ikke sammenlignes med almennyttige foreninger i forbindelse med dette forslag. De er enten udformet med henblik på at udføre meget specifikke og begrænsede opgaver 17 (ERIC og EDIC), har en meget begrænset type medlemskab 18 (EGTS og ERIC), har ikke begrænset ansvar (EØFG og EGTS) eller har ikke et almennyttigt formål og en begrænsning med hensyn til overskud (EØFG).

Endelig har dette direktiv ikke til formål at regulere visse retsområder, der er relevante for ECBA'er i det indre marked, navnlig beskatning, arbejdsret, konkurrence, intellektuel ejendomsret, bekæmpelse af hvidvask af penge og insolvens.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag indgår i de bredere politiske mål i den europæiske grønne pagt (herunder princippet om ikke at gøre væsentlig skade) og er relevant for opfyldelsen af andre EU-politikker, der er indført på områder som demokrati og grundlæggende rettigheder.

Forslaget indgår også i Kommissionens prioritet "Et Europa klar til den digitale tidsalder" 19 og støtter det politiske mål for det digitale årti 2030 ved at forbedre og tilskynde til anvendelse af digitale midler for at mindske den administrative byrde i forbindelse med almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne. Dette er i sidste ende relevant for styrkelsen af ytrings- og informationsfriheden i civilsamfundet samt for at fremme aktivt medborgerskab.

Med hensyn til nonprofitorganisationers aktiviteter på tværs af grænserne er forslaget i overensstemmelse med konklusionerne i årsberetningen for 2022 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder 20 , hvori det understreges, at civilsamfundsorganisationer kan forfægte politikker og lovgivning uden for medlemsstaternes grænser, og at deres rolle er særlig relevant i forbindelse med de aktuelle udfordringer, som EU står over for. I den forbindelse anerkendte konferencen om Europas fremtid 21 civilsamfundets vigtige rolle og nævnte behovet for en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer. Forslaget kan give Europauniversiteternes alliancer en positiv løftestangseffekt med henblik på at fremme et dybere, langsigtet og fleksibelt grænseoverskridende samarbejde 22 . Forslaget er også udarbejde parallelt med den bebudede pakke om "forsvar af demokratiet" 23 .

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 50 i TEUF og artikel 114 i TEUF.

Artikel 50, stk. 1 og 2, i TEUF, som giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage bestemmelser med henblik på at gennemføre etableringsfriheden, tjener som retsgrundlag for foranstaltninger, der letter udøvelsen af etableringsretten for foreninger, der udøver økonomisk virksomhed, og deres mobilitet, f.eks. flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted.

Artikel 114 i TEUF giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Formålet med forslaget er at lette udøvelsen af almennyttige foreningers etableringsret og den effektive udøvelse af retten til fri bevægelighed ved at fastlægge foranstaltninger til samordning af betingelserne for oprettelse og drift af europæiske grænseoverskridende foreninger og derved bl.a. sikre, at medlemsstaterne automatisk anerkender deres status som juridisk person, sikre, at de er underlagt en enkelt registreringsforpligtelse, og fastsætte harmoniserede regler for mobilitet (dvs. flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted). Ved inden for medlemsstaternes nationale retsorden at skabe en ny retlig form for almennyttige foreninger, der beskæftiger sig med aktiviteter på tværs af grænserne, og ved at fastsætte betingelserne for dens aktiviteter og mobilitet i hele Unionen resulterer dette forslag i en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes retlige og administrative foranstaltninger med hensyn til almennyttige foreninger og bidrager derfor til det indre markeds funktion.

På denne baggrund er artikel 50 i TEUF det rette retsgrundlag for foranstaltninger, der direkte har til formål at forbedre foreningsfriheden og foreningers mobilitet i det indre marked.

Artikel 50 i TEUF sammenholdes med artikel 114 i TEUF. Ud over at lette etableringsfriheden har det foreslåede direktiv til formål at sikre, at almennyttige foreninger fuldt ud kan nyde godt af den frie bevægelighed for varer, udøve økonomisk virksomhed og modtage tjenesteydelser og kan udøve friheden til at modtage kapital. Det gør det ved at fjerne begrænsninger, navnlig dem, der vedrører regulering af økonomiske aktiviteter og kanalisering af kapital. Artikel 114 i TEUF er derfor et supplerende retsgrundlag for en intervention, der omfatter almennyttige foreninger, der udøver økonomiske aktiviteter i det indre marked, ved at harmonisere forskellige medlemsstaters restriktive bestemmelser for så vidt angår udøvelsen af en økonomisk aktivitet og deres frihed til at modtage kapital, som har en direkte indvirkning på det indre markeds funktion.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Det overordnede mål med forslaget er at fjerne hindringer for aktiviteter på tværs af grænserne og almennyttige foreningers mobilitet på tværs af grænserne i det indre marked.

Der er en klar merværdi ved at handle på EU-plan, fordi de problemer, som dette forslag tackler, har en stærk grænseoverskridende dimension. I øjeblikket er der kun ringe koordinering mellem medlemsstaterne for at lette almennyttige foreningers økonomiske aktiviteter på tværs af grænserne, deres mobilitet og deres evne til at nyde godt af frihedsrettighederne i det indre marked. Selv om en sådan koordinering teoretisk set er mulig, forekommer den usandsynlig i den nærmeste fremtid. Efter at Kommissionen i 2005 trak sit forslag om oprettelse af statutten for en europæisk forening tilbage, har kun tre medlemsstater f.eks. lovgivet om at lette almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne gennem registreringsafgifter. Navnlig fokuserer individuelle tiltag eller passivitet fra medlemsstaternes side hovedsagelig på at regulere almennyttige foreninger i deres specifikke nationale kontekst og behandler ikke den grænseoverskridende dimension, med undtagelse af nogle få medlemsstater. Direktivet har udelukkende et grænseoverskridende fokus, da det indfører en retlig form, der er rettet mod almennyttige foreninger, der er interesserede i at operere i mere end én medlemsstat (europæiske grænseoverskridende foreninger), og fastsætter betingelserne for udøvelsen af aktiviteter, og dets formål er at hjælpe disse almennyttige foreninger med fuldt ud at drage fordel af det indre markeds frihedsrettigheder ved at få anerkendt deres status som juridisk person i hele Unionen og skabe større klarhed om de administrative procedurer, der finder anvendelse, når de opererer på tværs af grænserne. Med udgangspunkt i medlemsstaternes indsats alene er det sandsynligt, at de juridiske og administrative hindringer, som almennyttige foreninger står over for, når de deltager i aktiviteter på tværs af grænserne, vil vare ved, hvilket vil føre til fortsat retsusikkerhed og bureaukrati og ikke tillade lige vilkår for almennyttige foreninger i det indre marked.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er rettet mod almennyttige foreninger, der opererer eller ønsker at operere på tværs af grænserne, og vil ikke nødvendigvis få medlemsstaterne til at ændre deres eksisterende nationale regler om almennyttige foreninger og heller ikke have direkte konsekvenser for almennyttige foreninger, der ikke er interesserede i aktiviteter på tværs af grænserne. Forslagets indhold og form står derfor i forhold til omfanget af de identificerede problemer, som almennyttige foreninger står over for, når de deltager i aktiviteter på tværs af grænserne eller har behov for mobilitet.

Den nye retlige form, der specifikt er udformet og indført på nationalt plan, og som er det centrale element i dette forslag, vil give medlemsstaterne fleksibilitet til at tilpasse den til deres respektive rammer. De bestemmelser, der er fastsat i direktivforslaget, vil ikke kræve en ændring af medlemsstaternes lovgivning om eksisterende former for almennyttige foreninger, der er etableret på deres område.

Analysen af de politiske løsningsmodeller, der blev foretaget i konsekvensanalysen, og som tog hensyn til deres effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng og proportionalitet, viste, at alle løsningsmodeller kunne have en positiv virkning, og at løsningsmodellen i det fremlagte forslag lå højest set ud fra disse kriterier.

•Valg af retsakt

Dette forslag har form af et direktiv og en forordning.

Anvendelsen af et direktiv er påkrævet i henhold til artikel 50 TEUF. Desuden anses et direktiv for at være det mest hensigtsmæssige og forholdsmæssige retlige instrument til at kunne give mulighed for at tilpasse overgangsbestemmelserne til nationale forhold og dermed også have potentiale til at lette foreningernes anvendelse af den nye retlige form.

Forordningen er af teknisk karakter og ændrer forordning (EU) nr. 1024/2012 24 om oprettelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) for at sikre, at medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder og udveksler oplysninger via IMI, når de anvender de nationale regler, der er gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i forslaget. Den ændrer også forordning (EU) 2018/1724 25 , som oprettede den fælles digitale portal, for at sikre, at medlemsstaterne giver onlineadgang til oplysninger, der er relevante for europæiske grænseoverskridende foreninger (ECBA'er) og almennyttige foreninger, og letter udvekslingen af dokumentation mellem kompetente myndigheder under de procedurer vedrørende ECBA'er, der er fastsat i det foreslåede direktiv. Forordningen er det rette instrument i lyset af princippet om parallelitet i formen.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interessenter

Dette forslag følger efter omfattende høringsaktiviteter med interessenter, dvs. almennyttige foreninger, nonprofitorganisationer, EU-borgere, der deltager i almennyttige foreninger og andre nonprofitaktiviteter, medlemsstater og offentlige myndigheder, virksomheder, eksperter og forskere inden for nonprofitret.

En åben offentlig høring og en indkaldelse af dokumentation blev offentliggjort den 5. august 2022 og løb indtil den 3. november 2022 26 . Der indgik input og bidrag fra interessenter i processen med at fastlægge og definere problemets omfang og de politiske løsningsmodeller. 

Kommissionen har bestilt en ekstern undersøgelse til støtte for udarbejdelsen af dette forslag. I den forbindelse blev der gennemført yderligere målrettede høringer af interessenter.

Konsekvensanalysen til støtte for Kommissionens forslag bygger på resultaterne af følgende høringsaktiviteter:

–en indkaldelse af dokumentation, som gav 50 svar

–en offentlig høring, hvor der blev modtaget 64 svar

–en målrettet høring via en onlineundersøgelse i forbindelse med den eksterne undersøgelse med svar fra nationale og grænseoverskridende foreninger (88 i alt, herunder paraplyorganisationer), tjenesteudbydere (i alt 12), akademiske kredse/forskningsinstitutter (i alt 14) og ansvarlige myndigheder (i alt 11)

–64 interviews med foreninger og paraplyorganisationer, der samler nationale foreninger, i forbindelse med den eksterne undersøgelse.

Selv om det absolutte antal svar på tværs af høringsaktiviteterne kan opfattes som generelt begrænset, styrkes repræsentativiteten af bidragene gennem bidrag fra 29 paraplyorganisationer, der repræsenterede 3 026 foreningers stemme.

Generelt viste høringsaktiviteterne, at der blandt interessenterne både er en bred erkendelse af behovet for at styrke almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne og også støtte til EU-tiltag for at lette nonprofitorganisationers aktiviteter på tværs af grænserne i det indre marked 27 .

De fleste respondenter rapporterede om tilbagevendende udfordringer og hindringer i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænserne. I indkaldelsen af dokumentation fremhævede interessenterne eksisterende hindringer på områder som levering af tjenesteydelser i en anden medlemsstat uden registrering, problemer med anerkendelse i en anden medlemsstat, adgang til finansiering og forskellige momsordninger og -tilgange i forskellige EU-lande. Under den offentlige høring var de hyppigst tilbagevendende spørgsmål skatterelaterede spørgsmål, registreringsprocesser og administrative formaliteter. Svarene fra de målrettede høringer af interessenter var tilsvarende, hvilket pegede på problemer såsom forskellige nationale regelsæt for oprettelse af almennyttige foreninger efterfulgt af vanskeligheder med at sammenlægge almennyttige foreninger på tværs af forskellige medlemsstater og andre skattespørgsmål.

Med hensyn til den foretrukne løsningsmodel gik 36 % (22 ud af 64) af alle respondenter i den offentlige høring (hvor 67 %, dvs. 43 ud af 64, tilhører nonprofitsektoren) ind for "en ny retlig foreningsform". 16 ud af 38 respondenter, som betegnede sig selv som værende en forening i retlig forstand (dvs. 42 % af de adspurgte), gik også ind for dette. "Harmonisering af fælles minimumsstandarder" (løsningsmodel 2) var den foretrukne løsning for 42 % (26 ud af 64) af alle respondenter og for 32 % (12 ud af 38) af de respondenter, der havde en retlig foreningsform.

I den målrettede undersøgelse (som gav 140 svar) gav de responderende almennyttige foreninger udtryk for, at de støttede en EU-intervention, der potentielt kunne fremme oprettelsen af nye retlige former, som kunne være effektive med hensyn til at lette foreningernes aktiviteter i en anden medlemsstat, mens andre politiske løsningsmodeller også fik bred opbakning.

Nærmere oplysninger om høringsstrategien, resultaterne og konklusionerne af høringerne af interessenter findes i bilag 2 til konsekvensanalysen og på Deltag i debatten (europa.eu) .

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Til støtte for den analyse, der ligger til grund for konsekvensanalysen, anvendte Kommissionen resultaterne af en ekstern undersøgelse, som der var indgået kontrakt om, til at indsamle yderligere dokumentation om foreningers aktiviteter på tværs af grænserne. Den omfattede en sammenlignende juridisk analyse af foreningers love og ordninger i EU, målrettede undersøgelser og den kvalitative og kvantitative vurdering af virkningerne af potentielle foranstaltninger.

Desuden blev konsekvensanalysen understøttet af dokumentation fra den sammenlignende juridiske analyse af foreningslove og -ordninger i EU , der blev offentliggjort i september 2022, og den sammenlignende juridiske analyse af fusionsregler vedrørende foreninger i EU (offentliggøres i juli 2023). 

Ud over disse støtteundersøgelser blev der identificeret yderligere ekspertise gennem litteraturresearch og høringssvarene fra interessenterne.

I den forbindelse orienterede og drøftede Kommissionen i juni og november 2022 med Kommissionens ekspertgruppe om socialøkonomi og sociale virksomheder (GECES) initiativet om almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne.

Sideløbende med støtteundersøgelserne og interessenthøringerne lagde Kommissionen stor vægt på Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2022, som indeholdt henstillinger til Kommissionen om en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer, samt Europa-Parlamentets undersøgelse til støtte for dets beslutning 28 .

•Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen af dette forslag blev gennemgået af Udvalget for Forskriftskontrol den 2. marts 2023. Efter den negative udtalelse, der blev modtaget den 31. marts, blev udvalget den 8. maj 2023 forelagt en revideret konsekvensanalyse. Efter den positive udtalelse med forbeholdene fra Udvalget for Forskriftskontrol af 8. juni 2023 blev konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag, revideret for at tage behørigt hensyn til udvalgets anbefalinger, f.eks. ved yderligere at forklare valget af retsgrundlag, præcisere de forskellige virkninger af de politiske løsningsmodeller, også med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og fremlægge pointmetoden for de politiske løsningsmodeller på en mere detaljeret måde.

Konsekvensanalysen analyserede de politiske løsningsmodeller, der bygger på analysen af de hindringer, der er identificeret på fire hovedområder af det indre marked: almennyttige foreningers etableringsret, når de opererer på tværs af grænserne, deres evne til at levere tjenesteydelser og varer og sende og modtage kapital, mulighederne for grænseoverskridende medlemskab og deltagelse i almennyttige foreningers styrende organer, når de opererer på tværs af grænserne og grænseoverskridende mobilitet for almennyttige foreninger.

Under scenariet uden politisk indgriben på EU-plan vil almennyttige foreninger fortsat udelukkende være underlagt national ret. I dette referencescenario viste konsekvensanalysen, at de eksisterende hindringer sandsynligvis vil fortsætte og i nogle tilfælde blive værre i lyset af samfundsmæssige udfordringer og markedsudviklingen. Medlemsstaterne mangler i øjeblikket lovgivning, der specifikt vedrører aktiviteter på tværs af grænserne og almennyttige foreningers mobilitet med undtagelse af nogle få lande. Desuden er der intet, der tyder på, at medlemsstaterne planlægger lovgivning på dette område. Uden en passende måde at opnå anerkendelse på og lette mobiliteten ville foranstaltninger på medlemsstatsniveau have begrænsede fordele.

Derfor blev tre løsningsmodeller for at mindske de identificerede hindringer, som almennyttige foreninger står over for, når de opererer på tværs af grænserne i det indre marked, vurderet.

Den første løsningsmodel blev analyseret ved hjælp af to delløsningsmodeller, som indebar et foreslog om indførelse af: a) en europæisk retlig form kaldet den "europæiske forening", der regulerer alle aspekter af denne nye retlige form og sameksisterer med nationale retlige former uden at erstatte dem. Den europæiske forenings form vil være til gavn for almennyttige foreninger, der er interesserede i at operere i flere medlemsstater, men den kan være mindre egnet for små almennyttige foreninger med lejlighedsvise aktiviteter på tværs af grænserne; b) oprettelse af en retlig form på EU-plan kaldet den "europæiske grænseoverskridende forening", der specifikt dækker grænseoverskridende aspekter. I modsætning til delløsningen under litra a) omfatter denne delløsning ikke den fulde retlige form, men foreskriver kun udtømmende grænseoverskridende aspekter. Begge delløsninger vil være baseret på artikel 352 i TEUF, og den nye retlige form vil således blive oprettet gennem en forordning.

Den anden løsningsmodel går ud på at harmonisere fælles minimumsstandarder for almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne og mobilitet på tværs af medlemsstaterne. Denne løsningsmodel vil kræve fjernelse eller ændring af eksisterende bestemmelser og indførelse af nye bestemmelser i medlemsstaternes lovgivning for at nå disse mål. Denne løsningsmodel vil tilskynde til fuldstændig onlineregistrering, digitale registre og standardiserede procedurer for at lette registreringen af almennyttige foreninger, der opererer på tværs af grænserne, og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og på EU-plan. Almennyttige foreninger vil automatisk drage fordel af disse harmoniseringsforanstaltninger, og afhængigt af harmoniseringens omfang kan alle almennyttige foreninger have været berørt af de nye regler. En delvis harmonisering af de nationale lovgivninger vil forenkle de regler, der gælder for almennyttige foreninger, der opererer i grænseoverskridende sammenhænge, og give rettigheder og garantier for deres mobilitet og aktiviteter på tværs af grænserne. Det retlige instrument for denne løsningsmodel ville være et direktiv, og retsgrundlaget ville være artikel 114 eller 50 i TEUF eller en kombination heraf under hensyntagen til initiativets materielle anvendelsesområde.

For det tredje er der blevet vurderet en politisk løsningsmodel, der på nationalt plan skaber en yderligere retlig form for almennyttige foreninger, der er udformet til grænseoverskridende formål og anerkendt af medlemsstaterne. Denne løsningsmodel vil kræve, at hver medlemsstat i sit nationale retssystem indfører en retlig form for almennyttige foreninger, der er skræddersyet til grænseoverskridende formål. På EU-plan vil det indebære fastsættelse af de krav og garantier, der er nødvendige for at lette de nævnte grænseoverskridende formål, og den vil eksistere side om side med eksisterende retlige former for almennyttige foreninger i national ret, samtidig med at de forskellige nationale traditioner inden for foreningsret respekteres. "Grænseoverskridende foreninger" behøver ikke nødvendigvis at lade sig registrere særskilt i hver medlemsstat, da deres status som juridisk person og egenskab af juridisk person automatisk anerkendes, og selv når yderligere formaliteter er berettigede, bør "grænseoverskridende foreninger" ikke være forpligtet til at give oplysninger, der allerede er indgivet til en kompetent myndighed i en medlemsstat. I stedet vil der blive udvekslet oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder digitalt.

Den tredje løsningsmodel omfatter en kombination af aspekter fra den første og den anden løsningsmodel, idet den skaber endnu en ny retlig form for almennyttige foreninger (svarende til den første løsningsmodel), men kun med bestemmelser, der er relevante for grænseoverskridende aspekter, som medlemsstaterne kan tilpasse til deres respektive nationale rammer gennem gennemførelse (svarende til løsningsmodel 2), samtidig med at behovet for nødvendigvis at ændre reglerne om eksisterende retlige former på nationalt plan undgås.

Alle løsningsmodeller vil bidrage til at nå initiativets politiske mål (om end på forskellig vis og i forskelligt omfang), og de vigtigste forskelle mellem dem vedrører, i hvor høj grad de overholder proportionalitets- og nærhedsprincippet, og deres grad af juridisk gennemførlighed i relation til det konstaterede problem. I den sammenhæng fremstod den tredje løsningsmodel som den foretrukne løsning, da den bidrager til at løse det identificerede problem og tager fat på de specifikke mål, samtidig med at den er målrettet og afbalanceret med hensyn til omkostninger og fordele 29 .

Desuden blev de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af den foretrukne løsningsmodel også vurderet i den undersøgelse, der understøtter konsekvensanalysen, og konklusionen lød, at løsningsmodel 3 generelt kan forventes at have en positiv indvirkning på de kompetente myndigheder på lang sigt uden betydelige tilpasningsomkostninger.

Ud fra et økonomisk synspunkt medfører forslaget ingen omkostninger. Almennyttige foreninger, der har denne nye retlige form, kan få visse omkostninger, afhængigt af i hvor høj grad de harmoniserede bestemmelser afviger fra de nationale regler, men disse omkostninger vil være ubetydelige. Der kan forekomme ubetydelige omkostninger for offentlige myndigheder, hvis der er behov for at udvikle eller tilpasse et onlineregister. Der vil ikke være nogen tilpasnings- eller administrationsomkostninger for de foreninger, der ikke ønsker at antage denne retlige form. Denne løsningsmodel vil mindske både engangsomkostningerne ved iværksættelse af operationer og de løbende omkostninger for almennyttige foreninger, der opererer på tværs af grænserne, i forhold til referenceløsningsmodellen. Mere præcist anslås reduktionen af omkostningerne i forbindelse med opstart (f.eks. omkostninger til information og direkte afgifter) til 2 150 EUR pr. opstart. Inden for den vurderede tidsramme på 15 år kan reduktionerne af meromkostningerne potentielt beløbe sig til mellem 338 mio. EUR og 378 mio. EUR i det bedste skønsscenario (358 mio. EUR for mellemscenariet med 166 500 nye grænseoverskridende foreninger inden for den vurderede 15-årige tidsramme). Reduktionen af meromkostningerne (løbende omkostninger, f.eks. administrations- og overholdelsesomkostninger) for almennyttige foreninger, der i øjeblikket opererer på tværs af grænserne, anslås til 770 mio. EUR om året. Inden for den vurderede tidsramme på 15 år kan omkostningsbesparelser potentielt beløbe sig til 8,5 mia. EUR, hvilket vil bidrage til den generelle reduktion af regelbyrden. I konsekvensanalysen foretages også et bedste skøn over de potentielle indirekte økonomiske fordele, der skabes: 157 000-176 000 yderligere foreninger, der opererer på tværs af grænserne, skaber 64 000-71 000 arbejdspladser og 3,57-4 mia. EUR i merværdi, hvilket svarer til den maksimale potentielle udbredelse over en periode på 15 år 30 . 

Med hensyn til sociale virkninger forekom det vanskeligt at fastslå en årsagssammenhæng mellem et direktiv om forenkling af lovgivningsmæssige og administrative regler om almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne og de potentielle sociale virkninger. Ikke desto mindre blev der i konsekvensanalysen konstateret indirekte, men ikke målbare, positive virkninger. Direktivet menes navnlig at forbedre adgangen for borgere i sektorer, der tilbyder tjenesteydelser på tværs af medlemsstaterne (f.eks. sundhedspleje- og socialydelser, socialt arbejde i lokalsamfundet, uddannelse og erhvervsuddannelse, arbejdsformidling osv.). Det vil yderligere fremme konvergensen mellem de forskellige modeller, der tilbydes i medlemsstaterne, og føre til en generelt bedre kvalitet af sådanne tjenester i EU. Med hensyn til grundlæggende rettigheder kan dette direktiv også styrke retten til forsamlings- og foreningsfrihed på en ikkediskriminerende måde, da almennyttige foreninger, der anvender de nye retlige former, vil blive behandlet på lige fod med almennyttige foreninger, der allerede findes i henhold til national lovgivning. Ifølge skrivebordsundersøgelser og resultaterne af den offentlige høring menes den tredje løsningsmodel at have en stærk positiv indvirkning på beskyttelsen af retten til forsamlings- og foreningsfrihed samt ytrings- og informationsfriheden for almennyttige foreninger og deres medlemmer i EU ved at forbedre betingelserne for almennyttige foreningers og deres medlemmers deltagelse i det indre marked.

I princippet forventes initiativets art og mål ikke at skabe målbare direkte miljøvirkninger. Når man ser på de potentielle indirekte fordele, forventes den foretrukne løsningsmodel at skabe en positiv virkning ved at forbedre situationen for og tilstedeværelsen af almennyttige foreninger, der opererer på tværs af grænserne og er aktive på miljø- og klimaområdet, såsom fremme af biodiversitet, naturbevarelse og bekæmpelse af klimaændringer. 

Initiativet vil også have en indirekte økonomisk indvirkning på innovation og konkurrence i kritiske sektorer af stor samfundsmæssig relevans (f.eks. sundhedspleje og sociale tjenester, socialt arbejde, integration på arbejdsmarkedet, uddannelses- og erhvervsuddannelsestjenester, arbejdsformidlinger og forskning og udvikling). Med færre hindringer for almennyttige foreninger i det indre marked vil der være et større udbud af tjenester og produkter på de nationale markeder samt mere samarbejde og konkurrence. Dette vil fremme innovation og priskvalitet for tjenesteydelser og varer.

Endelig bidrager initiativet til verdensmålene for bæredygtig udvikling, og det støtter især mål 8 ( fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde for alle ) ved at fremme jobskabelse og forbedre den lige og inklusive adgang til økonomiske muligheder. Det bidrager yderligere til mål 16 ( fred, retfærdighed og inddragende samfund ) ved at styrke civilsamfundet gennem beskyttelse af foreninger blandt andre enheder.

•Grundlæggende rettigheder

Selv om forslaget er centreret omkring det indre markeds funktion for almennyttige foreninger, der opererer på tværs af grænserne, vil det også have en positiv indvirkning på beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder. For eksempel vil en forbedring af betingelserne for, at almennyttige foreninger kan operere i det indre marked, styrke udøvelsen af ytrings- og informationsfriheden (chartrets artikel 11) og retten til frit at deltage i forsamlinger og retten til foreningsfrihed (chartrets artikel 12) i EU. Dette vil faktisk gøre det muligt for almennyttige foreninger med grænseoverskridende ambitioner at vokse effektivt og dermed også bidrage til at udøve de grundlæggende rettigheder, som de medfører, i større omfang gennem en mere harmoniseret retlig ramme, som ikke vil tilsidesætte de særlige nationale forhold.

Set ud fra dette synspunkt vil dette initiativ have positive afsmittende virkninger med hensyn til at styrke civilsamfundet i EU og afbøde den generelle tendens til indskrænkning af civilsamfundets råderum i Europa ved at fremme aktiviteter på tværs af grænserne og almennyttige foreningers mobilitet og sætte dem i stand til at mobilisere medlemmer, frivillige og interessegrupper, der opererer på det indre marked. Det vil gøre det lettere for almennyttige foreninger at deltage i aktiviteter på tværs af medlemsstaterne og sætte dem i stand til at udnytte deres økonomiske potentiale og deres potentiale til at sænke grænsen for borgernes engagement i almennyttige foreninger i hele Unionen (som anført i konsekvensanalyserapporten, afsnit 4 om generelle mål). I sidste ende vil initiativet have en indirekte positiv indvirkning på EU's demokratiske rum.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I finansieringsoversigten, der er vedlagt dette forslag, redegøres der for virkningerne for de budgetmæssige, menneskelige og administrative ressourcer.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af direktivet og aflægge rapport til Rådet og Europa-Parlamentet hvert syvende år. Med henblik på overvågning og rapportering vil Kommissionen indhente feedback fra centrale interessenter om forslagets virkninger, herunder fordele, ulemper og eventuelle praktiske gennemførelsesudfordringer for medlemsstaterne og almennyttige foreninger. En regelmæssig tilbagemelding vil også gøre det muligt at indsamle data fra medlemsstaterne om europæiske grænseoverskridende foreninger (ECBA'er), der er registreret på deres område.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

For at sikre en korrekt gennemførelse af dette forslag er det nødvendigt med forklarende dokumenter, der forklarer forholdet mellem dets bestanddele og de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Det foreslåede direktiv fastsætter foranstaltninger til samordning af betingelserne for oprettelse og drift af "europæiske grænseoverskridende foreninger" med det formål at gøre det lettere for almennyttige foreninger effektivt at udøve deres rettigheder i forbindelse med etableringsfriheden, den frie bevægelighed for kapital, den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie bevægelighed for varer i det indre marked.

Det indeholder følgende bestemmelser:

Kapitel 1 indeholder for det første de almindelige bestemmelser såsom genstand og anvendelsesområde (artikel 1) og definitioner (artikel 2). For det andet beskriver det kendetegnene ved en ECBA (artikel 3) og de regler, der finder anvendelse på den (artikel 4). For det tredje giver den ECBA'erne status som juridisk person, rets- og handleevne og automatisk anerkendelse heraf i alle medlemsstater (artikel 5). For det fjerde fastsættes der fælles regler for ECBA'er vedrørende deres vedtægter (artikel 6), ledelse (artikel 7) og medlemskab (artikel 8).

Kapitel 2 indeholder en liste over rettigheder og forbudte begrænsninger for ECBA'er. Et ECBA er omfattet af principperne om ligebehandling (artikel 9) og ikkeforskelsbehandling (artikel 10). Alle afgørelser vedrørende en ECBA, der træffes af administrative myndigheder i medlemsstaterne, bør være underlagt domstolskontrol (artikel 11). En ECBA bør kun skulle registrere sig i én medlemsstat for at opnå status som juridisk person og rets- og handleevne, og det bør kun af tvingende almene hensyn være muligt for både hjem- og værtslandet at anmode om yderligere formaliteter (artikel 12). En ECBA bør kunne ansøge om finansiering i den eller de medlemsstater, som den opererer i, og den bør ikke begrænses i sin mulighed for at yde eller modtage finansiering, undtagen i det omfang sådanne begrænsninger er fastsat ved lov, er begrundet i tvingende almene hensyn, er egnede til at sikre, at det tilstræbte mål nås, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det (artikel 13). Desuden bør en ECBA kunne levere og modtage tjenesteydelser og drive handel med varer (artikel 14). Endvidere bør en ECBA ikke være underlagt begrænsninger, der f.eks. er baseret på medlemmernes nationalitet (artikel 15).

Kapitel 3 vedrører reglerne for oprettelse og registrering af en ECBA og består af to afdelinger. Medlemsstaterne bør sikre, at en ECBA oprettes ved registrering og har mindst tre stiftende medlemmer (artikel 16). Dette kapitel indeholder også regler om omdannelse indenlandsk af en almennyttig forening til en ECBA (artikel 17). I kapitlet fastlægges reglerne for ansøgning om registrering (artikel 18) samt registreringsproceduren (artikel 19). Det præciseres, at medlemsstaterne bør oprette et register med henblik på registrering af ECBA'er (artikel 20) og indholdet af ECBA-attesten (artikel 21).

Kapitel 4 indeholder regler om ECBA-selskabers mobilitetsrettigheder. Dette vedrører specifikt en ECBA's mulighed for at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted, uden at en sådan flytning indebærer opløsning af den pågældende ECBA (artikel 22), og proceduren for flytning af ECBA's vedtægtsmæssige hjemsted (artikel 23).

Kapitel 5 indeholder bestemmelser om opløsningen af en ECBA. Det fastsætter nærmere bestemt reglerne for frivillig opløsning (artikel 24) og ufrivillig opløsning (artikel 27). Desuden sikrer det, at en ECBA's opløsning medfører en afvikling, som skal være i overensstemmelse med det forbud mod udlodning, der er forbundet med dens almennyttige formål (artikel 25).

Kapitel 6 indeholder bestemmelser om håndhævelse, samarbejde og overvågning af reglerne i forslaget. Dette vedrører udpegelsen af den kompetente myndighed, der er ansvarlige for at opfylde de forpligtelser, der følger af dette forslag (artikel 27), det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionens overvågning af anvendelsen af informationssystemet for det indre marked (IMI) i forbindelse med dette samarbejde (artikel 28), reglerne om overvågning og rapportering i dette direktivforslag (artikel 29).

Kapitel 7 indeholder de afsluttende bestemmelser, der giver Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakter (artikel 30), bestemmelser vedrørende gennemførelsen (artikel 31) og ikrafttrædelsen (artikel 32) af dette forslag samt forslagets adressater (artikel 33).

Direktivet ledsages af en forordning af teknisk karakter, som ændrer forordning (EU) nr. 1024/2012 om oprettelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) for at sikre, at medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder og udveksler oplysninger via IMI, når de anvender de nationale regler, der er gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i forslaget (artikel 1). Den ændrer også forordning (EU) 2018/1724 31 , som oprettede den fælles digitale portal, for at sikre, at medlemsstaterne giver onlineadgang til oplysninger om ECBA'er og almennyttige foreninger, og for at lette udvekslingen af dokumentation mellem kompetente myndigheder under de procedurer vedrørende ECBA'er, der er fastsat i det foreslåede direktiv (artikel 2).

2023/0315 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om europæiske grænseoverskridende foreninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 32 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Med henblik på at nå dette mål bestemmer artikel 50 i TEUF, at Europa-Parlamentet og Rådet skal handle ved hjælp af direktiver med henblik på at gennemføre etableringsfriheden for så vidt angår en bestemt aktivitet. Desuden fastsætter artikel 114 i TEUF, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

(2)Fjernelse af hindringer for udviklingen af almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af medlemsstaterne er afgørende for at opnå deres etableringsfrihed samt andre grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. retten til at levere og modtage kapital og friheden til at levere og modtage tjenesteydelser i det indre marked. Med en indbyrdes tilnærmelse mellem de bestemmelser i national lovgivning, der påvirker udøvelsen af disse frihedsrettigheder, bidrager direktivet til målet om at forbedre det indre markeds funktion. I den forbindelse vil dette direktiv også tjene målene om at styrke den europæiske integration, fremme social retfærdighed og velstand for EU-borgerne og lette en effektiv udøvelse af forsamlings- og foreningsfriheden i hele Unionen.

(3)Europa-Parlamentet vedtog den 17. februar 2022 en beslutning med henstillinger til Kommissionen om en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer 33 .

(4)Den 9. december 2021 vedtog Kommissionen en handlingsplan for den sociale økonomi 34 . I handlingsplanen foreslog Kommissionen specifikke foranstaltninger, der skal skabe muligheder for, at socialøkonomiske enheder kan starte op og opskalere, og gøre socialøkonomien og dens potentiale mere synlig. Europa-Parlamentet hilste handlingsplanen velkommen i sin beslutning af 6. juli 2022 35 .

(5)Som opfølgning på handlingsplanen for den sociale økonomi anbefalede Kommissionen konkrete foranstaltninger til støtte for den sociale økonomi, som prioriterer mennesker og sociale og miljømæssige formål frem for fortjeneste. Forslaget til Rådets henstilling om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi af 13. juni 2023 36 indeholder henstillinger til medlemsstaterne om at udforme og gennemføre socialøkonomiske strategier. Samme dag offentliggjorde Kommissionen også to arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene for at forbedre forståelsen af de relevante skatteregler for socialøkonomiske enheder 37 og grænseoverskridende almennyttige donationer 38 .

(6)Blandt de retlige former, der findes i nonprofitsektoren og i socialøkonomien, vælger størstedelen en almennyttig forening som retlig form. Foruden at bidrage til Unionens mål og til opnåelsen af mål, der er i offentlighedens interesse, yder almennyttige foreninger et vigtigt bidrag til det indre marked ved regelmæssigt at engagere sig i en lang række økonomiske aktiviteter, f.eks. ved at tilbyde tjenesteydelser inden for sektorer som sociale tjenesteydelser og sundhed, kommunikation og information, fortalervirksomhed, kultur, miljøbeskyttelse, uddannelse, fritidsaktiviteter, idræt og fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt. Dette er tilfældet, når udøvelsen af økonomiske aktiviteter er den almennyttige forenings hovedaktivitet eller formål, og i andre tilfælde.

(7)Et fuldt funktionsdygtigt indre marked for almennyttige foreningers aktiviteter er afgørende for at fremme økonomisk og social vækst på tværs af medlemsstaterne. På nuværende tidspunkt forhindrer hindringer i det indre marked almennyttige foreninger i at udvide deres aktiviteter ud over deres nationale grænser, og det hindres dermed, at det indre marked fungerer effektivt. At arbejde hen imod et fuldt ud effektivt indre marked kræver, at der er fuld etableringsfrihed for alle aktiviteter, der bidrager til Unionens mål.

(8)For at skabe et ægte indre marked for almennyttige foreningers økonomiske aktiviteter er det nødvendigt at afskaffe alle uberettigede begrænsninger af etableringsfriheden, den frie bevægelighed for tjenesteydelser, den frie bevægelighed for varer og den frie bevægelighed for kapital, som stadig findes i visse medlemsstaters lovgivning. Disse begrænsninger hindrer almennyttige foreninger i at operere på tværs af grænserne, ikke mindst fordi de pålægger dem et særligt krav om at afsætte ressourcer til unødvendige administrative aktiviteter eller overholdelsesaktiviteter, hvilket har en særlig afskrækkende virkning i betragtning af deres almennyttige karakter.

(9)Disse hindringer skyldes uoverensstemmelser i medlemsstaternes nationale retlige rammer. Den retlige ramme, inden for hvilken almennyttige foreninger udfører deres aktiviteter i Unionen, er baseret på national ret uden harmonisering på EU-plan I øjeblikket modtager almennyttige foreninger ikke en ensartet anerkendelse af deres status som juridisk person og deres rets- og handleevne i hele Unionen og er ofte nødt til at lade sig registrere for anden gang eller endda danne en ny juridisk enhed for at kunne udøve aktiviteter i en anden medlemsstat end den, hvor de er etableret. De grundlæggende elementer vedrørende almennyttige foreningers mobilitet i Unionen er fortsat utilstrækkeligt reguleret, hvilket resulterer i juridisk uklarhed for alle almennyttige foreninger med aktiviteter på tværs af grænserne. Når almennyttige foreninger f.eks. har til hensigt at flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted til en ny medlemsstat, er der fortsat uvisheder med hensyn til flytningen. Navnlig den manglende mulighed for at flytte det vedtægtsmæssige hjemsted uden afvikling forhindrer almennyttige foreninger i at handle, flytte og omstrukturere på tværs af grænserne inden for Unionen. De nationale regler er forskellige og giver ofte ikke klare løsninger og procedurer for almennyttige foreningers udøvelse af grænseoverskridende mobilitet og økonomiske aktiviteter.

(10)Muligheden for at få adgang til og kanalisere midler og kapital effektivt på tværs af grænserne er nødvendig for at lette almennyttige foreningers aktiviteter i det indre marked. Dette omfatter vederlag for økonomiske aktiviteter, men også gaver, arv eller andre former for finansiering. Forskellige lovgivningsmæssige rammer og eksisterende begrænsninger i medlemsstaterne med hensyn til at modtage og anmode om donationer og lignende bidrag i en hvilken som helst form fører til fragmentering af det indre marked og udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(11)Visse medlemsstaters love pålægger desuden medlemmer af almennyttige foreninger eller medlemmer af sådanne almennyttige foreningers udøvende organ nationalitetskrav eller krav om lovligt ophold. Sådanne krav bør afskaffes for at beskytte EU-borgernes udøvelse af etableringsfrihed og foreningsfrihed.

(12)Foreningsfriheden er afgørende for demokratiets funktion, da den udgør en væsentlig betingelse for enkeltpersoners udøvelse af andre grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings- og informationsfrihed. Som anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) er foreningsfrihed en grundlæggende rettighed.

(13)Det er derfor nødvendigt at indføre harmoniserede regler, der letter udøvelsen af almennyttige foreningers aktiviteter på tværs af grænserne. De eksisterende nationale regler om grænseoverskridende foreninger bør harmoniseres, så de giver disse almennyttige foreninger mulighed for at antage en retlig form, der specifikt er udformet med henblik på at lette grænseoverskridende operationer. Denne retlige form bør gives i medlemsstaternes nationale retsorden gennem tilpasning af deres respektive regler om almennyttige foreninger. Denne retlige form, der betegnes som "europæisk grænseoverskridende forening" ("ECBA"), bør automatisk anerkendes af alle medlemsstater og vil gøre det muligt for almennyttige foreninger at overvinde de hindringer, som de står over for i det indre marked, samtidig med at medlemsstaternes traditioner vedrørende almennyttige foreninger respekteres.

(14)Det er desuden direkte forbundet med og nødvendigt for det indre markeds funktion og muligheden for effektivt at drage fordel af de rettigheder, der følger heraf, at give almennyttige foreninger mulighed for fuldt ud at nyde godt af etableringsfriheden i Unionen gennem én enkelt registrering, der er gyldig i hele Unionen, og automatisk anerkendelse af deres status som juridisk person.

(15)Fagforeninger og sammenslutninger af fagforeninger bør ikke have lov til at oprette ECBA'er, fordi de har en særlig status i national lovgivning.

(16)Politiske partier og sammenslutninger af politiske partier bør heller ikke have lov til at oprette ECBA'er, da de har en særlig status i henhold til national ret og EU-retten som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 1141/2014 39 .

(17)Kirker og andre religiøse organisationer og filosofiske eller konfessionsløse organisationer som omhandlet i artikel 17 i TEUF og sammenslutninger heraf bør heller ikke have lov til at oprette en ECBA, fordi Unionen ikke har kompetence til at regulere deres status, og fordi de har en særlig status i henhold til national ret.

(18)Oprettelsen af en ECBA bør være resultatet af en aftale mellem fysiske personer, der er unionsborgere eller tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, eller juridiske enheder, der er etableret i Unionen, med undtagelse af personer, der er dømt for hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser 40 eller finansiering af terrorisme, eller som er omfattet af foranstaltninger, der forbyder deres aktiviteter i en medlemsstat af samme grunde. Hvis en ECBA stiftes af juridiske enheder, bør disse i betragtning af ECBA'ens almennyttige formål også have et almennyttigt formål.

(19)En ECBA's almennyttige formål bør betyde, at når et overskud genereres ved hjælp af økonomiske aktiviteter, bør det kun anvendes til at opfylde ECBA'ens formål, som fastsav i dens vedtægter, og det må ikke udloddes. Der bør derfor være en fastlåsning af aktiver, der kræver, at der ikke sker nogen udlodning af aktiver til medlemmer, heller ikke i tilfælde af opløsning af foreningen. I sidstnævnte tilfælde bør de resterende aktiver overføres på en uegennyttig måde, f.eks. til andre almennyttige foreninger med samme formål.

(20)I et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd bør ECBA'er forfølge mål, der er forenelige med de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"), såsom respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Desuden bør det ikke være muligt at anvende ECBA'er til finansiering af terrorisme, skatteunddragelse, skatteundgåelse, hvidvask af penge eller strafbare handlinger eller ulovlige formål.

(21)Det grænseoverskridende element i en ECBA er centralt. En ECBA bør derfor udføre eller i sine vedtægter have som formål at udføre i det mindste en del af sine aktiviteter på tværs af grænserne i Unionen, i mindst to medlemsstater, og have stiftende medlemmer med forbindelser til mindst to medlemsstater, enten baseret på statsborgerskab eller bopæl i tilfælde af fysiske personer eller på grundlag af deres vedtægtsmæssige hjemsted, hvis der er tale om juridiske enheder.

(22)For at sikre, at ECBA'er opfylder de mål, der ligger til grund for deres oprettelse, bør graden af harmonisering af en ECBA's karakteristika og rettigheder stå i et rimeligt forhold til omfanget og omfanget af de identificerede problemer, som almennyttige foreninger står over for, når de deltager i aktiviteter på tværs af grænserne.

(23)Det er derfor en væsentlig forudsætning for at sikre lige vilkår for alle ECBA'er, at de vigtigste egenskaber ved en ECBA's status som juridisk person, dens rets- og handleevne og dens automatiske anerkendelse på tværs af medlemsstaterne og registreringsproceduren, harmoniseres i hele Unionen, og at medlemsstaterne ikke fastsætter forskellige regler om disse problemstillinger. De aspekter af ECBA'ers aktiviteter, der ikke harmoniseres ved dette direktiv, bør være omfattet af de nationale regler, der finder anvendelse på den mest sammenlignelige type almennyttige forening i national ret. Sådanne enheder bør, uafhængigt af deres navn i den nationale retsorden, under alle omstændigheder være medlemskabsbaserede, have et almennyttigt formål og have status som juridisk person. For at sikre gennemsigtighed og retssikkerhed bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om disse regler.

(24)For at sikre, at medlemsstaterne har de relevante redskaber til at bekæmpe finansiering af terrorisme og for at sikre gennemsigtighed af visse kapitalbevægelser, bør de regler, der finder anvendelse på ECBA'er i henhold til dette direktiv, ikke berøre foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne for at forhindre misbrug af almennyttige foreninger af hensyn til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed og for at sikre gennemsigtighed af visse kapitalbevægelser, når det kræves i henhold til EU-retten eller national ret i overensstemmelse med EU-retten.

(25)For at fjerne retlige og administrative hindringer for almennyttige foreninger, der opererer i mere end én medlemsstat, og sikre, at det indre marked fungerer, bør alle medlemsstater automatisk anerkende en ECBA's status som juridisk person og dens rets- og handleevne. Denne status som juridisk person og rets- og handleevne bør indrømmes efter ECBA'ens registrering i en medlemsstat.

(26)ECBA'er bør frit kunne fastsætte deres driftsregler. Medlemsstaterne må kun indføre en begrænsning i denne frihedsrettighed, når den anvendes på en generel og ikkediskriminerende måde, der er fastsat ved lov, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn, og hvis den er egnet til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.

(27)Artikel 52, 62 og 65 i TEUF og relevant retspraksis finder også anvendelse på ECBA'er. I disse TEUF-artikler fastsættes det, at foranstaltninger, der begrænser etableringsfriheden, den frie udveksling af tjenesteydelser og de frie kapitalbevægelser, er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed. Desuden er begrebet "tvingende almene hensyn", som der henvises til i visse bestemmelser i dette direktiv, blevet udviklet af Domstolen i dens retspraksis. Foranstaltninger fra medlemsstaternes side, der kan hindre eller gøre udøvelsen af disse traktatfæstede friheder mindre attraktiv, bør kun tillades, hvis de kan begrundes i mål, der er opstillet i traktaten, eller i tvingende almene hensyn, der er anerkendt i EU-retten. Selv om der ikke findes nogen udtømmende definition, har Domstolen anerkendt, at begrundelser er mulige af forskellige hensyn såsom den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, opretholdelsen af samfundsordenen, socialpolitiske mål, beskyttelsen af tjenestemodtagere, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af arbejdstagerne, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt. Sådanne foranstaltninger skal under alle omstændigheder være egnede til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(28)For at sikre en fælles og hensigtsmæssig tilgang til ledelse i hele Unionen bør ECBA'er omfatte et beslutningstagende organ, dvs. det organ, der samler alle medlemmer, hvilket i nogle medlemsstater traditionelt betegnes som generalforsamlingen. ECBA'er bør også omfatte et udøvende organ, som i nogle medlemsstater traditionelt betegnes som et forretningsudvalg eller en bestyrelse; det udøvende organ bør være ansvarligt for ECBA's administration, ledelse og adfærd. Det bør også sikre overholdelse af ECBA'ens vedtægter og retlige forpligtelser samt repræsentere ECBA'en over for tredjemand og i retssager. En ECBA's udøvende organ bør bestå af mindst tre personer, det være sig fysiske personer eller juridiske enheder gennem deres repræsentanter.

(29)For at sikre, at ECBA'er er i stand til at udføre deres aktiviteter effektivt og sikre ligebehandling i forhold til almennyttige foreninger under national lovgivning, bør ECBA'er ikke behandles mindre gunstigt end den mest sammenlignelige almennyttige forening i det nationale retssystem i det hjemland, som den opererer i.

(30)I overensstemmelse med princippet om ikke-forskelsbehandling og for at sikre foreningsfriheden bør der ved gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv ikke finde forskelsbehandling sted af nogen gruppe eller person på grund af f.eks. afstamning, alder, farve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, helbredsforhold, indvandrings- eller opholdsstatus, genetiske anlæg, sprog, national, etnisk eller social oprindelse, politisk eller anden overbevisning, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, fysisk eller psykisk handicap, formueforhold, race, religion eller tro eller anden status.

(31)For at lette samarbejdet blandt medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør medlemsstaterne udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for anvendelsen af den retsforskrift, der gennemfører dette direktiv ("kompetent myndighed"). Kommissionen bør offentliggøre listen over kompetente myndigheder. For at få et samlet overblik over den retlige behandling af ECBA'er i medlemsstaterne bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om navne og opgaver vedrørende andre relevante myndigheder end de kompetente myndigheders, der er oprettet eller udpeget i henhold til de nationale regler, der gælder for den mest sammenlignelige almennyttig forening i den nationale lovgivning, hvis det er relevant.

(32)I overensstemmelse med retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang som fastsat i artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 13 i EMRK bør afgørelser truffet af kompetente myndigheder i forbindelse med anvendelsen af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv være underlagt domstolskontrol. En sådan domstolsprøvelse bør være tilgængelig for ECBA'er samt alle andre fysiske eller juridiske personer for så vidt angår afgørelser truffet af kompetente myndigheder vedrørende ECBA'er, herunder i tilfælde af passivitet. Retten til domstolsprøvelse omfatter retten til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov i henhold til den relevante medlemsstats nationale ret, jf. artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(33)I betragtning af deres almennyttige formål bør ECBA'er kunne ansøge om finansiering fra en offentlig eller privat kilde i den eller de medlemsstater, de opererer i, på et ikke-diskriminerende grundlag. Der bør ikke være nogen begrænsning af ECBA's ret til at modtage og yde finansiering, medmindre en begrænsning er fastsat ved lov, er begrundet i tvingende almene hensyn, er egnet til at sikre opfyldelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det, og er i overensstemmelse med EU-retten.

(34)For at sikre, at ECBA'er fuldt ud drager fordel af det indre marked, bør ECBA'er kunne levere og modtage tjenesteydelser samt deltage i handel med varer uden indblanding fra medlemsstaterne. Begrænsninger bør kun tillades, hvis de er fastsat ved lov, er begrundet i tvingende almene hensyn, er egnede til at sikre opfyldelsen af det tilstræbte mål og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det. Dette bør ikke berøre bestemmelserne i andre EU-retsakter. Dette bør omfatte de bestemmelser i EU-retsakter, der styrker de grundlæggende frihedsrettigheder, f.eks. dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF 41 , som garanterer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, samt bestemmelserne i andre EU-retsakter, der regulerer specifikke økonomiske aktiviteter, som ECBA'er udøver.

(35)For at skabe et ægte indre marked for almennyttige foreninger er det nødvendigt at afskaffe visse begrænsninger af etableringsfriheden, den frie bevægelighed for tjenesteydelser og den frie bevægelighed for kapital, som stadig findes i visse medlemsstaters lovgivning. Medlemsstaterne bør derfor ikke indføre diskriminerende krav på grundlag af nationaliteten af medlemmer af en ECBA eller dens udøvende organ, undtagen som fastsat i dette direktiv. Medlemsstaterne bør heller ikke stille krav om, at medlemmerne skal være fysisk til stede, for at et møde kan være gyldigt. For at gøre det muligt for ECBA'er at drage fuld fordel af det indre marked bør medlemsstaterne ikke kræve, at en ECBA's vedtægtsmæssige hjemsted er i samme medlemsstat som dens hovedkontor eller hovedforretningssted. Medlemsstaterne bør heller ikke indføre generelle forbud mod ECBA'er, der udøver økonomiske aktiviteter, eller kun tillade dem at udøve økonomiske aktiviteter, hvis de er knyttet til et mål, der er fastsat i en ECBA's vedtægter.

(36)Registreringen bør være det stiftende grundlag for en ECBA. For at blive registreret bør en ECBA have mindst tre stiftende medlemmer. Både juridiske enheder med et almennyttigt formål, der er etableret i Unionen, og fysiske personer, der er unionsborgere eller har lovligt ophold på Unionens område, bør kunne være stiftende medlemmer af en ECBA. Det bør også være muligt for almennyttige foreninger at omdanne sig til en ECBA inden for samme medlemsstat.

(37)For at sikre, at ECBA'er er i stand til at operere på tværs af grænserne og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, bør de kun være forpligtet til at lade sig registrere én gang i hjemlandet for at opnå deres status som juridisk person og deres rets- og handleevne. For at sikre automatisk anerkendelse af denne registrering i hele Unionen er det nødvendigt at harmonisere registreringsproceduren. Det drejer sig navnlig om de dokumenter og oplysninger, der kræves i forbindelse med en ECBA's ansøgning om registrering, samt om den kontrol, der skal foretages.

(38)Medlemsstaterne bør kun kunne kræve, at en registreret ECBA afgiver en erklæring, indgiver oplysninger, anmoder om eller opnår tilladelser eller udøver bestemte aktiviteter, hvis sådanne krav i) anvendes generelt og uden forskelsbehandling, ii) er fastsat ved lov, iii) er begrundet i tvingende almene hensyn, iv) er egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det. Sådanne krav kan f.eks. være forbundet med de særlige forhold, der gør sig gældende i visse sektorer, f.eks. sundhedsydelser. Hvis medlemsstaterne foreskriver sådanne yderligere procedurer, bør denne oplysning gøres offentligt tilgængelig for at sikre, at ECBA'en er i stand til at opfylde disse krav.

(39)For at forebygge svig er det vigtigt, at medlemsstaterne verificerer identiteten af de stiftende medlemmer og de retlige repræsentanter af ECBA'en. Identitetsverifikationen er særlig vigtig, hvis ansøgningen om registrering foretages elektronisk. På grund af de forskellige former for praksis i medlemsstaterne bør de specifikke metoder til kontrol af identiteten fortsat være den pågældende medlemsstats prærogativ.

(40)Samtidig med at etableringsfriheden og foreningsfriheden respekteres, bør registrering af en ECBA nægtes i tilfælde af manglende overholdelse af de formelle krav til registreringen som fastsat i dette direktiv, hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, eller hvis de mål, der er beskrevet i vedtægterne, er i strid EU-retten eller national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten. Desuden skal registrering afvises, hvis ansøgningen ikke opfylder de grundlæggende krav, der er fastsat i dette direktiv, for at udgøre en ECBA, nemlig det almennyttige formål, minimumsantallet af stiftende medlemmer og det grænseoverskridende element med hensyn til aktiviteter i mindst to medlemsstater og stiftende medlemmer med tilknytning til mindst to medlemsstater. Ethvert afslag på registrering af en ECBA bør ske skriftligt og behørigt begrundes af den kompetente myndighed.

(41)Medlemsstaterne bør forpligtes til at oprette et register med henblik på registrering samt vedligeholdelse og offentliggørelse oplysninger om ECBA'er. Dette register skal indeholde oplysninger om ECBA'er og de indsendte dokumenter. Da oplysningerne i registret kan blive forældede, bør medlemsstaterne sikre, at ECBA'en underretter den kompetente myndighed om eventuelle ændringer i oplysninger om ECBA'er, og at oplysningerne i registret ajourføres. Medlemsstaterne bør have mulighed for at gøre brug af deres eksisterende nationale registre med henblik på dette direktiv. For at sikre gennemsigtighed, navnlig for medlemmer af en ECBA og dens kreditorer, er ECBA-attesten, afviklingen og opløsningen af en ECBA oplysninger, der bør gøres offentligt tilgængelige i op til 6 måneder efter opløsningen af en ECBA. De interoperabilitetsløsninger, der er udviklet som led i gennemførelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen 42 , kan yderligere hjælpe medlemsstaterne til at bevæge sig i retning af interoperabilitet på tværs af grænserne mellem deres registre. For at sikre, at oplysninger om eksistensen af en ECBA stadig er tilgængelige selv efter dens opløsning, bør alle data, der opbevares og lagres i registret, opbevares i 2 år efter opløsningen.

(42)Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU) 2016/679 43 og (EU) 2018/1725 44 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv, herunder behandling af personoplysninger med henblik på at føre det eller de nationale registre over ECBA'er og deres retlige repræsentanter, få adgang til personoplysninger i sådanne registre og udveksle personoplysninger i forbindelse med administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne i henhold til dette direktiv, i givet fald via informationssystemet for det indre marked (IMI), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 45 , og føre registre i overensstemmelse med dette direktiv.

(43)For at gøre det muligt for ECBA'er at høste det fulde udbytte af det indre marked, og fordi mobilitetsrettigheder er direkte knyttet til og nødvendige for det indre markeds funktion, bør ECBA'er kunne flytte deres vedtægtsmæssige hjemsted fra én medlemsstat til en anden. En sådan flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted bør ikke føre til opløsning af en ECBA i hjemlandet eller oprettelse af en ny juridisk enhed i det nye hjemland eller berøre en ECBA's aktiver eller passiver, herunder kontraktbestemmelser, eller kreditter, rettigheder eller forpligtelser, der eksisterede før flytningen. I tilfælde af mobilitet bør medlemsstaterne sikre beskyttelsen af ECBA'ens eventuelle kreditorers. For at sikre beskyttelse af ansatte i ECBA'er bør det kræves, at ECBA'er underretter dem om enhver påtænkt overførsel eller fusion i god tid og giver dem mulighed for at undersøge planen for en sådan flytning. Andre bestemmelser i EU-retten og national ret vedrørende beskyttelse af arbejdstagere, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF 46 , kan også finde anvendelse.

(44)For at harmonisere proceduren for flytning af et ECBA's vedtægtsmæssige hjemsted bør medlemsstaterne sikre, at flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted besluttes af den pågældende ECBA's beslutningstagende organ. ECBA'en bør indgive anmodningen sammen med de relevante dokumenter til den kompetente myndighed i den medlemsstat, som flytningen skal foretages til, og samtidig underrette den kompetente myndighed i hjemlandet, når den indgiver anmodningen om flytning. Hvis det er relevant, bør ECBA'ens foreslåede vedtægter ændres i overensstemmelse med kravene i den nationale lovgivning i den medlemsstat, som ECBA anmoder om flytning til. Ved flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted bliver ECBA'en en ECBA i henhold til den nationale ret i det nye hjemland. Denne ændring af gældende ret som følge af flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted bør for at undgå overlapninger ikke føre til, at den kompetente myndighed i det nye hjemland verificerer elementer, der allerede er verificeret under registreringen i den tidligere medlemsstat og er harmoniseret ved dette direktiv. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, som ECBA'en agter at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted til, bør kun afvise anmodningen om flytning, hvis kravene i dette direktiv ikke er opfyldt, og bør ikke afvise den af andre grunde. Den kompetente myndighed bør navnlig ikke afvise anmodningen på grund af manglende overholdelse af krav i dens nationale lovgivning, som ikke kunne have været en grund til at afvise registreringen i overensstemmelse med artikel 19. For at lette flytningen af en ECBA's vedtægtsmæssige hjemsted i det indre marked bør den kompetente myndighed i det nye hjemland udstede en ajourført attest i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, der tilpasser det unikke registreringsnummer og landekoden på to bogstaver for den medlemsstat, som ECBA's hjemsted flyttes til, og postadressen på det vedtægtsmæssige hjemsted samt eventuelle andre elementer, hvis det er relevant.

(45)I overensstemmelse med forenings- og forsamlingsfriheden bør en ECBA kun kunne opløses ved afgørelse truffet af dens medlemmer eller ved en afgørelse truffet af hjemlandets kompetente myndighed. Hvis opløsningen af en ECBA skyldes en beslutning truffet af dens medlemmer, bør den træffes med to tredjedele af de stemmer, der repræsenterer mindst halvdelen af det samlede antal medlemmer på et ekstraordinært møde. Opløsningen af en ECBA kan kun være ufrivillig ved afgørelse truffet af den kompetente myndighed i ECBA'ens hjemland som en sidste udvej, hvis en ECBA ikke respekterer sit almennyttige formål, hvis dens aktiviteter udgør en trussel mod den offentlige orden, eller hvis medlemmerne af en ECBA's udøvende organ er blevet dømt for en særlig alvorlig strafbar handling, eller hvis ECBA'en selv er blevet dømt for en strafbar handling, hvis den nationale lovgivning tillader denne mulighed. I så tilfælde meddeler den kompetente myndighed ECBA'en med en åbningsskrivelse, at den har betænkeligheder og hører ECBA'en for at give en mulighed for at svare.

(46)Opløsningen af ECBA'en bør medføre, at den afvikles. Afviklingen af ECBA'er bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EIR 2105) 47 , som kræver, at den lovgivning, der finder anvendelse på insolvensbehandling og dens virkninger, er lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område insolvensbehandlingen indledes. I overensstemmelse med ECBA'ernes almennyttige formål bør alle aktiver i en opløst ECBA overføres til en nonprofitenhed, der udfører en aktivitet, der svarer til den opløste ECBA's, eller til en lokal myndighed, som bør anvende den til en aktivitet svarende til den, der udøvedes af den opløste ECBA.

(47)For at gøre det muligt for en ECBA at bevise, at den er blevet registreret i en medlemsstat, og for yderligere at lette grænseoverskridende procedurer og forenkle og reducere formaliteterne bør de kompetente myndigheder som sidste trin i registreringsprocessen udstede en attest ("ECBA-attest"), der indeholder de vigtigste registreringsoplysninger, herunder navnet på en ECBA, adressen på dens vedtægtsmæssige hjemsted og de retlige repræsentanters navne. For at lette anvendelsen af denne attest i forskellige medlemsstater uden yderligere tilpasninger eller overholdelsesomkostninger bør Kommissionen udarbejde en standardiseret skabelon, der foreligger på alle EU-sprog. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne retsakt bør Kommissionen derfor tillægges gennemførelsesbeføjelser til at udarbejde en standardiseret skabelon, herunder vedrørende skabelonens tekniske specifikationer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 48 . Disse gennemførelsesretsakter bør vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(48)Begrebet "kriminalitet af særlig grov karakter" bør defineres af medlemsstaterne og kan omfatte terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvask af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, IT-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

(49)For at give medlemsstaterne mulighed for effektivt at gennemføre dette direktivs retlige bestemmelser om administrativt samarbejde og lette samarbejdet bør medlemsstaterne anvende informationssystemet for det indre marked (IMI). De kompetente myndigheder bør navnlig anvende IMI til at underrette de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, når der oprettes en ny ECBA, herunder når en almennyttig forening omdannes til en ECBA. Når en kompetent myndighed modtager en ansøgning om registrering, bør den via IMI kommunikere med de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor disse dokumenter er udstedt, f.eks. for at kontrollere, om de er i overensstemmelse med lovgivningen. I tilfælde af flytning af et ECBA's vedtægtsmæssige hjemsted bør den kompetente myndighed i det nye hjemland underrette de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om denne flytning og ajourføre IMI med de relevante oplysninger. I tilfælde af en opløsning, både frivillig og ufrivillig, bør den kompetente myndighed også underrette de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater for at informere dem om opløsningen og ajourføre IMI med de relevante oplysninger.

(50)Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at fjerne retlige og administrative hindringer for almennyttige foreninger, der opererer i mere end én medlemsstat, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(51)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 27. juni 2023 —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved dette direktiv fastsættes der foranstaltninger til samordning af betingelserne for oprettelse og drift af "europæiske grænseoverskridende foreninger" for at gøre det lettere for almennyttige foreninger effektivt at udøve deres rettigheder i forbindelse med etableringsfriheden, den frie bevægelighed for kapital, den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie bevægelighed for varer i det indre marked.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)"hjemland": den medlemsstat, hvor ECBA'en opretter sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller som den flytter det til

b)"værtsland": en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor ECBA'en opererer

c)"almennyttigt formål": at overskud, uanset om foreningens aktiviteter er af økonomisk karakter eller ej, kun anvendes til at forfølge ECBA's mål som defineret i dens vedtægter og ikke til at blive udloddet blandt dens medlemmer

d)"almennyttig forening": en retlig enhed i henhold til en medlemsstats lovgivning, som er medlemsbaseret, har et almennyttigt formål og har status som juridisk person

e)"ECBA-attest": en attest udstedt af hjemlandets kompetente myndighed, der tjener som bevis for registrering af en ECBA.

Artikel 3

Europæisk grænseoverskridende forening (ECBA)

1.Hver medlemsstat fastlægger i sit retssystem den retlige form af den europæiske grænseoverskridende sammenslutning (ECBA). Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA er en medlemskabsbaseret juridisk enhed, der er stiftet ved frivillig aftale mellem fysiske personer, der er unionsborgere eller har lovligt ophold i EU, eller retlige enheder med et almennyttigt formål, der er etableret i Unionen, med undtagelse af:

a)fagforeninger, politiske partier, religiøse organisationer og sammenslutninger af sådanne enheder

b)personer, der er dømt for hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme

c)personer, der er omfattet af foranstaltninger, der forbyder deres aktiviteter i en medlemsstat i forbindelse med hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme.

2.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA har et almennyttigt formål, og at en ECBA's eventuelle overskud udelukkende anvendes til at forfølge dens mål som beskrevet i dens vedtægter uden nogen udlodning blandt dens medlemmer.

3.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA udfører eller i sine vedtægter har til formål at udføre aktiviteter i mindst to medlemsstater og/eller har stiftende medlemmer med tilknytning til mindst to medlemsstater, enten baseret på statsborgerskab eller lovligt ophold i tilfælde af fysiske personer eller på grundlag af deres vedtægtsmæssige hjemsted, for så vidt angår juridiske enheder.

4.Medlemsstaterne sikrer, at navnet på ECBA indledes eller efterfølges af forkortelsen "ECBA".

5.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA's vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende i Unionen.

Artikel 4

Regler, der finder anvendelse på ECBA'er

1.For så vidt angår alle spørgsmål, der harmoniseres ved dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at en ECBA er underlagt de foranstaltninger, der gennemfører dette direktiv i den medlemsstat, som det er registreret i eller opererer i.

2.For yderligere spørgsmål, der vedrører etablering eller drift af ECBA'er, skal hver medlemsstat sikre, at de nationale regler, der finder anvendelse på den mest sammenlignelige almennyttig forening i den nationale lovgivning, finder anvendelse på ECBA'er.

3.De regler, der finder anvendelse på ECBA'er i henhold til dette direktiv, berører ikke foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne af hensyn til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed for at forhindre misbrug af almennyttige foreninger og for at sikre gennemsigtighed af visse kapitalbevægelser, når det kræves i henhold til EU-retten eller national ret i overensstemmelse med EU-retten.

4.Senest den [to år efter dette direktivs ikrafttræden] udpeger hver medlemsstat den mest sammenlignelige almennyttige forening i sit nationale retssystem, jf. stk. 2, og underretter Kommissionen herom og om de nationale regler, der gælder for den pågældende retlige form. Medlemsstaterne underretter uden ophold Kommissionen om enhver ændring af de forskellige former for almennyttige foreninger og af de regler, der gælder for dem. Medlemsstaterne og Kommissionen gør de meddelte oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, offentligt tilgængelige.

Artikel 5

Status som juridisk person og rets- og handleevne

1.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA får status som juridisk person og rets- og handleevne ved registreringen i overensstemmelse med artikel 19. Medlemsstaterne anerkender status som juridisk person og rets- og handleevne for ECBA'er, der er registreret i en anden medlemsstat, uden at kræve yderligere registrering.

2.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA har ret til at indgå kontrakter og udføre retshandler, optræde som part i retssager, eje løsøre og fast ejendom, udføre økonomiske aktiviteter, ansætte personale, modtage, anmode om og disponere over donationer og andre midler af enhver art fra enhver lovlig kilde, deltage i offentlige udbud og ansøge om offentlig finansiering.

Artikel 6

Vedtægter

1.Med undtagelse af de regler, der er fastsat i denne artikels stk. 2 og i artikel 3, 7 og 8, må hjemlandet ikke fastsætte regler, der begrænser en ECBA's ret til at fastlægge sine forretningsgange, herunder regler vedrørende interne ledelsesstrukturer, medmindre: begrænsningerne:

a)er foreskrevet ved lov

b)er begrundet i tvingende almene hensyn

c)er egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.

2.Medlemsstaterne sikrer, at vedtægterne for en ECBA indeholder følgende oplysninger:

a)ECBA'ens navn

b)en detaljeret beskrivelse af dens mål og en erklæring om dens almennyttige formål

c)navne og adresser på de stiftende medlemmer, hvis de er fysiske personer, og navne på de retlige repræsentanter og de stiftende medlemmers vedtægtsmæssige hjemsted, hvis de er juridiske enheder

d)hvis et stiftende medlem er en juridisk enhed, en detaljeret beskrivelse af dens vedtægter og en detaljeret beskrivelse af dens almennyttige formål

e)adressen på ECBA'ens vedtægtsmæssige hjemsted

f)ECBA'ens aktiver på registreringstidspunktet

g)betingelserne og procedurerne for medlemmernes optagelse, eksklusion og udmeldelse

h)medlemmernes rettigheder og forpligtelser

i)bestemmelser om det beslutningstagende organs og udøvende organs sammensætning, funktionsmåde, beføjelser og ansvarsområder

j)bestemmelser om udnævnelse, afsættelse, beføjelser og ansvarsområder for medlemmerne af det udøvende organ

k)de krav vedrørende flertal og beslutningsdygtighed, der gælder for det beslutningstagende organ

l)proceduren for ændring af vedtægterne

m)ECBA'ens varighed, hvis den har en begrænset varighed

n)metoden til afhændelse af ECBA'ens aktiver i tilfælde af opløsning.

Artikel 7

Ledelse

1.Medlemsstaterne sikrer, at ECBA'er har et beslutningstagende organ og et udøvende organ.

2.Medlemsstaterne sikrer, at kun fysiske personer, der er unionsborgere eller har lovligt ophold i Unionen, og juridiske enheder med et almennyttigt formål, der er etableret i Unionen, gennem deres repræsentanter, kan være medlemmer af en ECBA's udøvende organ. En ECBA's udøvende organ skal bestå af mindst tre personer.

3.Medlemsstaterne sikrer, at fysiske personer, der er dømt for en særlig alvorlig strafbar handling, ikke er medlemmer af det udøvende organ eller repræsentanter for en retlig enhed, der er medlem af det udøvende organ.

Artikel 8

Medlemskab

1.Medlemsstaterne sikrer, at hvert medlem af en ECBA har én stemme.

2.Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af en ECBA ikke er personligt ansvarlige for ECBA'ens handlinger eller undladelser.

Kapitel 2

Rettigheder og forbudte begrænsninger

Artikel 9

Ligebehandling

Hver medlemsstat sikrer, at ECBA'er i alle aspekter af deres aktiviteter ikke behandles mindre gunstigt end den almennyttige forening, der er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 4.

Artikel 10

Ikke-forskelsbehandling

Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder inden for dette direktivs anvendelsesområde forskelsbehandler nogen gruppe eller person på grund af f.eks. afstamning, alder, farve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, helbredsforhold, indvandrings- eller opholdsstatus, genetiske anlæg, sprog, national, etnisk eller social oprindelse, politisk eller anden overbevisning, fysisk eller psykisk handicap, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, race, religion eller tro eller anden status.

Artikel 11

Domstolskontrol

Medlemsstaterne sikrer, at alle afgørelser truffet af kompetente myndigheder på deres område, der påvirker ECBA'ers rettigheder og forpligtelser eller andre personers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med ECBA-aktiviteter, er underlagt effektiv domstolskontrol i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Artikel 12

Engangsregistrering

1.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA kun er forpligtet til at lade sig registrere én gang. Registreringen finder sted i overensstemmelse med artikel 18 og 19.

2.Medlemsstaterne må ikke kræve, at registrerede ECBA'er afgiver en erklæring, indgiver oplysninger eller anmoder om eller indhenter tilladelse til at udøve bestemte aktiviteter, medmindre sådanne krav:

a)er foreskrevet ved lov

b)er begrundet i tvingende almene hensyn

c)er egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.

3.Stk. 1 berører ikke kravene om at afgive en erklæring, give oplysninger, anmode om eller indhente tilladelse til at udøve bestemte aktiviteter, der er fastsat i EU-retten eller nationale bestemmelser til gennemførelse af EU-retten.

   Artikel 13    

Finansiering

1.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA, uanset i hvilken medlemsstat den er registreret, har fri og ikke-diskriminerende adgang til finansiering fra en offentlig kilde i overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten.

2.Medlemsstaterne må ikke indføre begrænsninger i en ECBA's mulighed for at yde eller modtage finansiering, herunder donationer, fra nogen lovlig kilde, undtagen i det omfang sådanne begrænsninger er:

a)er foreskrevet ved lov

b)er begrundet i tvingende almene hensyn

c)er egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.

Artikel 14

Levering af tjenesteydelser og handel med varer

1.Medlemsstaterne sikrer, at ECBA'er frit kan etablere, levere og modtage tjenesteydelser og udøve den frie bevægelighed for varer i det indre marked i overensstemmelse med EU-retten.

2.Medmindre andet er fastsat i andre EU-retsakter, må medlemsstaterne ikke indføre begrænsninger for de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, medmindre sådanne begrænsninger er:

a)er foreskrevet ved lov

b)er begrundet i tvingende almene hensyn

c)er egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.

Artikel 15

Forbudte begrænsninger

Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA ikke er underlagt nogen af følgende krav:

a)krav, der direkte eller indirekte er baseret på nationalitet eller bopæl for fysiske personer, der er medlemmer af ECBA'en eller dens udøvende organ, jf. dog dette direktiv

b)et krav om fysisk tilstedeværelse af medlemmer af ECBA'en, dens udøvende organ eller dens beslutningstagende organ, for at et møde kan erklæres gyldigt

c)et krav om at have sit hovedkontor eller sit hovedforretningssted i samme medlemsstat som sit vedtægtsmæssige hjemsted

d)et krav om, at et værtsland gør anerkendelsen af en ECBA, der er registreret i en anden medlemsstat, betinget af gensidighed for så vidt angår anerkendelsen af dets ECBA'er i denne anden medlemsstat

e)en krav om, at en ECBA skal have været registreret i hjemlandet i en given periode for at kunne operere i værtslandet

f)et krav om tilladelse eller godkendelse fra en medlemsstats myndighed som betingelse for at modtage donationer fra en kilde i Unionen

g)følgende begrænsninger i udøvelsen af økonomisk virksomhed, uanset om den udøves regelmæssigt eller lejlighedsvist:

–i) generelle forbud mod udøvelse af økonomiske aktiviteter

–ii) tilladelse for ECBA'er til kun at udøve økonomiske aktiviteter, hvis sådanne aktiviteter er knyttet til de mål, der er beskrevet i deres vedtægter

–iii) krav om, at udøvelsen af en økonomisk aktivitet ikke er ECBA'ens primære formål eller aktivitet.

Kapitel 3

Stiftelse og registrering

Artikel 16

Stiftelse

1.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA stiftes ved registrering.

2.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA har mindst tre stiftende medlemmer.

3.Medlemsstaterne sikrer, at de stiftende medlemmer giver udtryk for deres hensigt om at oprette en ECBA enten ved skriftlig aftale mellem dem eller ved en aftale på ECBA's stiftende møde, som er nedfældet i det skriftlige referat; i det øjemed underskrives en sådan aftale eller et sådant referat behørigt af de stiftende medlemmer.

Artikel 17

Omdannelse af almennyttige foreninger til en ECBA

1.Medlemsstaterne sikrer, at almennyttige foreninger, der er etableret i Unionen, kan omdannes til en ECBA inden for samme medlemsstat.

2.Medlemsstaterne sikrer, at enhver omdannelse godkendes af den omdannende enheds beslutningstagende organ.

3.Medlemsstaterne sikrer, at omdannelsen må ikke føre til opløsning af den almennyttige forening, der omdannes, eller til tab eller afbrydelse af dens status som juridisk person.

4.Medlemsstaterne sikrer, at alle aktiver og passiver overføres til den nystiftede ECBA.

5.Medlemsstaterne sikrer, at omdannelsen får virkning ved registreringen af den nystiftede ECBA i overensstemmelse med artikel 19.

6.Medlemsstaterne sikrer, at registreringen vedrørende den almennyttige forening, der er blevet omdannet, slettes fra ethvert register.

Artikel 18

Ansøgning om registrering

1.Medlemsstaterne sikrer, at en ansøgning om registrering af en ECBA indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ECBA'en har til hensigt at have sit vedtægtsmæssige hjemsted. Ansøgningen skal ledsages af følgende dokumenter og oplysninger på et officielt sprog i den pågældende medlemsstat eller et andet sprog, der er tilladt i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat:

a)ECBA'ens navn

b)ECBA'ens vedtægter

c)postadressen på det planlagte vedtægtsmæssige hjemsted og en e-mailadresse

d)navn og adresse på de personer, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en over for tredjemand og i retssager, samt alle andre oplysninger, der er nødvendige i henhold til gældende national ret for at identificere dem, og en angivelse af, om disse personer kan gøre det alene eller skal handle i fællesskab

e)de stiftende medlemmers skriftlige aftale eller referater af ECBA'ens stiftende møde, der indeholder en sådan aftale, og som er behørigt underskrevet af de stiftende medlemmer, eller beslutningen om omdannelse, jf. artikel 17

f)en erklæring fra medlemmerne af det udøvende organ om, at de ikke er blevet udelukket fra at fungere som bestyrelsesmedlem i tilsvarende organer i almennyttige foreninger eller i selskaber.

Medlemsstaterne må ikke kræve andre dokumenter eller oplysninger end dem, der er anført i dette stykke.

2.Uanset stk. 3 sikrer medlemsstaterne, at en ansøgning med henblik på registrering er fuldstændig, når den indeholder de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

3.Uanset stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne vedtage regler, der giver den kompetente myndighed mulighed for at anmode om yderligere dokumenter og oplysninger ud over dem, der er omhandlet i stk. 1, ved en skriftlig beslutning, som er stilet til den person, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en, jf. artikel 18, stk. 1, litra d), og hvori der fremføres en behørigt begrundet mistanke om, at det mål, der er beskrevet i ECBA'ens vedtægter, vil være i strid med EU-retten eller bestemmelser i national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten, hvis sådanne dokumenter eller oplysninger er nødvendige.

4.Medlemsstaterne sikrer, at ansøgningen om registreringen af en ECBA kan indgives online.

Artikel 19

Registreringsprocedure

1.Medlemsstaterne sikrer, at registreringen af en ECBA finder sted senest 30 dage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning og er gyldig i hele Unionen.

2.Medlemsstaterne sikrer, at hjemlandets kompetente myndighed uden ophold underretter de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om enhver ny registrering af en ECBA.

3.Hvis de oplysninger, der gives med henblik på registrering, er ufuldstændige eller indeholder åbenbare fejl, anmoder den kompetente myndighed ECBA om at komplettere eller korrigere oplysningerne inden for en rimelig frist, som ikke må være mindre end 15 dage fra den dato, hvor den kompetente myndighed kontakter den person, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en, jf. artikel 18, stk. 1, litra d).

4.Uanset denne artikels stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning i henhold til denne artikels stk. 1 verificerer ansøgningen om registrering af en ECBA, og at den kun afviser ansøgningen, hvis:

a)ansøgningen ikke opfylder kravene i artikel 3

b)ansøgningen ikke er kompletteret eller korrigeret inden for den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 3

c)identiteten af de retlige repræsentanter for ECBA'en ikke kunne verificeres, eller det er blevet konstateret, at de var forfalskede

d)den kompetente myndighed efter at have truffet den beslutning, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, og vurderet alle dokumenter og oplysninger, der er fremlagt som svar på denne beslutning, fastslår, at de mål, der er beskrevet i ECBA's vedtægter, vil være i strid med EU-retten eller bestemmelser i national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten

e)en person, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en, jf. artikel 18, stk. 1, litra d), eller ethvert medlem af det udøvende organ er blevet dømt for en særlig alvorlig strafbar handling.

En beslutning om at afvise registrering skal være skriftlig, behørigt begrundet og stilet til den person, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en, jf. artikel 18, stk. 1, litra d).

5.Hvis den kompetente myndighed beslutter at afvise ansøgningen eller ikke har truffet en beslutning senest 30 dage efter indgivelsen af den fuldstændige ansøgning, sikrer medlemsstaterne, at denne beslutning eller den manglende beslutning er underlagt effektiv domstolskontrol.

Artikel 20

Register

1.Hver medlemsstat opretter et register med henblik på registrering af ECBA'er i henhold til artikel 19.

2.Medlemsstaterne sikrer, at følgende dokumenter og oplysninger opbevares i registret og ajourføres:

a)en ECBA's vedtægter

b)en kopi af ECBA-attesten, jf. artikel 21

c)navn og adresse på de personer, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en over for tredjemand og i retssager, samt alle andre oplysninger, der er nødvendige i henhold til gældende national ret for at identificere dem, og en angivelse af, om disse personer kan gøre det alene eller skal handle i fællesskab

d)afvikling og opløsning af en ECBA.

3.Medlemsstaterne sikrer, at registrerede ECBA'er underretter den kompetente myndighed i deres hjemland om ændringer i oplysningerne i registret senest 30 dage efter disse ændringer.

4.Medlemsstaterne sikrer, at følgende oplysninger gøres offentligt tilgængelige i en onlineudgave af registret:

a)ECBA-attesten, jf. artikel 21

b)afvikling af en ECBA

c)opløsning af en ECBA.

5.Medlemsstaterne sikrer, at de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, ikke er offentligt tilgængelige i mere end 6 måneder efter opløsningen af en ECBA.

6.Medlemsstaterne sikrer, at personoplysninger ikke opbevares i registret i mere end 2 år efter opløsningen af en ECBA.

Artikel 21

ECBA-attestens indhold

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder udsteder ECBA-attesten, både digitalt og i papirform, senest 5 dage efter registreringen af en ECBA. Medlemsstaterne sikrer, at ECBA-attesten anerkendes som bevis for registrering af ECBA. ECBA-attesten skal indeholde følgende oplysninger:

a)ECBA'ens unikke registreringsnummer og hjemlandets landekode på to bogstaver

b)datoen for ECBA'ens registrering

c)datoen for en eventuel flytning af ECBA'ens vedtægtsmæssige hjemsted

d)ECBA'ens navn

e)postadressen på ECBA'ens vedtægtsmæssige hjemsted og e-mailadresse

f)ECBA'ens mål, således som de fremgår af dens vedtægter.

2.Efter meddelelse fra den person, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA, jf. artikel 18, stk. 1, litra d), om, at oplysningerne i nærværende artikels stk. 1 er ændret, udsteder medlemsstaterne en ajourført ECBA-attest, både digitalt og i papirform, senest 5 dage efter meddelelsen om disse ændringer.

2)For at lette anvendelsen af ECBA-attesten i alle medlemsstater, harmonisere dens format og mindske den administrative byrde for både medlemsstaternes kompetente myndigheder og ECBA'er fastlægger Kommissionen skabelonen for ECBA-attesten og dens tekniske specifikationer ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 2.

Kapitel 4

Mobilitet

Artikel 22

Flytning af hjemsted

1.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA har ret til at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden.

2.Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede flytning ikke fører til opløsning af ECBA'en eller oprettelse af en ny juridisk person i den medlemsstat, hvortil hjemstedet flyttes. Medlemsstaterne sikrer, at flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted ikke berører nogen af ECBA'ens aktiver eller passiver, der eksisterede før flytningen, herunder kontraktbestemmelser, eller kreditter, rettigheder og forpligtelser.

3.Medlemsstaterne sikrer, at flytningen får virkning fra datoen for registreringen af ECBA'en i det hjemland, hvortil den flytter.

4.Uanset nærværende artikels stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvortil ECBA'en har til hensigt at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke tillader flytning i følgende tilfælde:

a)hvis ECBA ikke opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, 2 eller 3

b)hvis der er truffet en beslutning som omhandlet i artikel 24, stk. 2, eller hvis der er udstedt en begrundet meddelelse som omhandlet i artikel 25, stk. 3

c)når en insolvensbehandling er i gang

d)hvis de personer, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA, jf. artikel 18, stk. 1, litra d), medlemmer af det udøvende organ eller ECBA'en selv, hvis denne mulighed er hjemlet i national ret, er genstand for retsforfølgning for en særlig alvorlig strafbar handling i det tidligere værtsland.

Artikel 23

Procedure for flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted

1.Med forbehold af gældende bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne i henhold til national ret eller EU-retten, sikrer medlemsstaterne, at de ansatte i en ECBA, der er villige til at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted, underrettes om den potentielle flytning og i god tid og mindst en måned før det ekstraordinære møde, der er omhandlet i stk. 2, har ret til at gennemgå udkastet til beslutning om godkendelse af flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted, jf. stk. 2.

2.Medlemsstaterne sikrer, at flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted vedtages af ECBA's beslutningstagende organ på et ekstraordinært møde. Nævnte beslutning skal træffes med to tredjedele af stemmerne, der repræsenterer mindst halvdelen af alle medlemmer.

3.Medlemsstaterne sikrer, at ECBA's beslutningstagende organ indgiver en anmodning om flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted til den kompetente myndighed i den medlemsstat, som det ønsker at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted til, og underretter den kompetente myndighed i sit hjemland om anmodningen. Anmodningen skal indeholde følgende:

a)beslutningen truffet af ECBA'ens beslutningstagende organ om godkendelse af flytningen

b)ECBA-attesten

c)den påtænkte adresse på ECBA'ens vedtægtsmæssige hjemsted i den medlemsstat, hvortil det flyttes

d)ECBA'ens vedtægter, med angivelse af dens eventuelle nye navn

e)den foreslåede dato for flytningen

f)en rapport, der forklarer garantierne for kreditorer og ansatte, hvis det er relevant i henhold til EU-retten eller national ret.

4.Medlemsstaterne kan vedtage regler, der giver den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvortil ECBA'en ønsker at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted, mulighed for at anmode om yderligere dokumenter og oplysninger ud over dem, der er omhandlet i stk. 3, ved en skriftlig beslutning, som er stilet til den person, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en, jf. artikel 18, stk. 1, litra d), og hvori der fremføres en behørigt begrundet mistanke om, at det mål, der er beskrevet i ECBA'ens vedtægter, vil være i strid med bestemmelser i den pågældende medlemsstats nationale ret, hvis sådanne dokumenter eller oplysninger er nødvendige for at kunne vurdere sagen.

5.Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvortil ECBA agter at flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted, har tilladelse til at træffe beslutning om anmodningen om flytning. Denne kompetente myndighed har kun ret til at afvise anmodningen, hvis:

a)kravene i denne artikels stk. 2 ikke er opfyldt

b)anmodningen ikke indeholder alle de elementer, der kræves i henhold til stk. 3

c)en af de situationer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4, opstår

d)den kompetente myndighed efter at have truffet en beslutning som omhandlet i nærværende stykke og vurderet alle dokumenter og oplysninger, der er fremlagt som svar på denne beslutning, fastslår, at de mål, der er beskrevet i ECBA's vedtægter, vil være i strid med national ret, der er i overensstemmelse med EU-retten.

6.Den kompetente myndighed træffer den beslutning, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen om flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted, jf. stk. 3.

7.Uanset stk. 6 sikrer medlemsstaterne, at flytningen finder sted senest 30 dage efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning.

8.Hvis de oplysninger, der gives med henblik på flytning, er ufuldstændige eller indeholder åbenbare fejl, anmoder den kompetente myndighed ECBA om at komplettere eller korrigere oplysningerne inden for en rimelig frist, som ikke må være mindre end 15 dage fra den dato, hvor den kompetente myndighed kontakter den person, der er bemyndiget til at repræsentere ECBA'en, jf. artikel 18, stk. 1, litra d).

9.Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i det nye hjemland registrerer ECBA'en og ajourfører ECBA-attesten for så vidt angår de elementer, der er anført i artikel 21, stk. 1.

10.Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i hjemlandet efter flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted og uden ophold underretter de øvrige kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater om flytningen af det vedtægtsmæssige hjemsted. Når den kompetente myndighed i det tidligere hjemland har modtaget denne underretning, sletter den ECBA'en fra registret.

Kapitel 5

Opløsning

Artikel 24

Frivillig opløsning

1.Medlemsstaterne sikrer, at en ECBA kun opløses ved beslutning truffet af dens medlemmer og kun i følgende tilfælde:

a)ECBA'ens mål er nået

b)det tidsrum, den blev oprettet for, er udløbet

c)af en hvilken som helst grund i overensstemmelse med dens vedtægter.

2.Medlemsstaterne sikrer, at ECBA'ens beslutningstagende organ har ret til at beslutte at opløse en ECBA udelukkende ved afgørelse truffet med to tredjedele af stemmerne, der repræsenterer mindst halvdelen af det samlede antal medlemmer, på et ekstraordinært møde.

Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed ved afvikling af ECBA'en, jf. artikel 28, først sletter ECBA fra registret, når afviklingen er afsluttet, og at de relevante oplysninger i IMI ajourføres i overensstemmelse hermed.

Artikel 25

Ufrivillig opløsning

1.Uanset artikel 26, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at en ECBA kun kan opløses ufrivilligt af hjemlandets kompetente myndighed under de omstændigheder og på de betingelser, der er fastsat i nærværende artikel.

2.Medlemsstaterne kan kun tillade ufrivillig opløsning af en ECBA af en af følgende grunde:

a)ECBA'ens manglende overholdelse af det almennyttige formål

b)en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed forårsaget af ECBA'ernes aktiviteter

c)en dom for en alvorlig strafbar handling begået af ECBA'en eller medlemmerne af dens udøvende organ.

3.Hvis den kompetente myndighed har betænkeligheder ved, at en af de grunde, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, er til stede, giver den ECBA en begrundet skriftlig meddelelse om sine betænkeligheder og giver ECBA en rimelig frist til give svar vedrørende disse betænkeligheder.

4.Medlemsstaterne sikrer, at når den kompetente myndighed efter behørigt at have behandlet ECBA's svar i henhold til denne artikels stk. 3 fastslår, at ECBA'en skal opløses, fordi en af de grunde, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, er konstateret, træffer den en skriftlig beslutning herom. En beslutning om at opløse en ECBA kan kun træffes, hvis der ikke findes mindre restriktive foranstaltninger, der kan afhjælpe de betænkeligheder, som den kompetente myndighed har givet udtryk for.

5.Medlemsstaterne sikrer, at den beslutning, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, er begrundet, er underlagt effektiv domstolskontrol og ikke får virkning, så længe domstolskontrollen verserer.

6.Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed underretter ECBA'en om sin beslutning og først sletter ECBA fra registret, i god tid efter at den i stk. 4 omhandlede beslutning er trådt i kraft, og efter at ECBA's afvikling, jf. artikel 26, er afsluttet. Den kompetente myndighed meddeler de kompetente myndigheder i medlemsstaterne de relevante oplysninger.

Artikel 26

Afvikling i tilfælde af opløsning

1.Medlemsstaterne sikrer, at opløsningen af en ECBA i henhold til artikel 24 og 25 medfører, at den afvikles.

2.Medlemsstaterne sikrer, at alle aktiver i den opløste ECBA, der resterer efter eventuelle kreditorers finansielle interesser, diskonteres og overføres til en almennyttig enhed, der udøver en aktivitet svarende til den opløste ECBA, eller at aktiverne overføres til en lokal myndighed, som er forpligtet til at anvende dem til en aktivitet, der svarer til den, der udøvedes af den opløste ECBA.

Kapitel 6

Anvendelse og administrativt samarbejde

Artikel 27

Kompetente myndigheder

1.Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed ("den kompetente myndighed"), der er ansvarlig for anvendelsen af dette direktiv.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnene på den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til stk. 1. Kommissionen offentliggør en liste over de udpegede kompetente myndigheder.

3.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navnene på og opgaverne for andre kompetente myndigheder, der er oprettet eller udpeget i henhold til de nationale regler, som gælder for den mest sammenlignelige almennyttige forening i deres nationale retssystem, der er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 4, hvis det er relevant.

Artikel 28

Administrativt samarbejde

1.Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder med og bistår hinanden på en effektiv måde med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv.

2.Det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i henhold til artikel 17, artikel 18, artikel 19, stk. 2, artikel 19, stk. 4, artikel 23, stk. 5, artikel 23, stk. 6, artikel 23, stk. 7, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 6, og artikel 27 finder sted i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2012.

3.Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er registreret i IMI, holdes ajour, og de underretter hinanden om ændringer i tidligere oplysninger, der er meddelt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2012.

Artikel 29

Rapportering  

Senest den [syv år efter gennemførelsesfristen] og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv. I det øjemed kan Kommissionen, i det omfang det er muligt ved hjælp af digitale værktøjer, anmode medlemsstaterne om at dele aggregerede data vedrørende ECBA'er, der er registreret på deres område.

Kapitel 7

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 31

Gennemførelse

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [2 år efter dette direktivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.  

2.Når medlemsstaterne vedtager disse foranstaltninger skal de indeholde en henvisning til dette direktiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.  

3.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.  

Artikel 32

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 33

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. 

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører 

x en ny foranstaltning 

¨ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 49  

¨ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

¨ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

¨ Begrænset varighed

–¨    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–¨    ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

x Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 50   

x Direkte forvaltning ved Kommissionen

–x i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–¨     i forvaltningsorganerne

¨ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

¨ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–¨ tredjelande eller forvaltningsorganer, som tredjelande har udpeget

–¨ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–¨ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–¨ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–¨ offentligretlige organer

–¨ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–¨ privatretlige organer, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–¨ organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke tiltag inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–¨    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–X    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–¨    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen.

–¨    kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–X    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

– indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–X    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨    for egne indtægter

¨    for andre indtægter

angiv, om indtægterne er formålsbestemte ¨    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    De øvrige juridiske enheder i socialøkonomien er kooperativer, gensidige selskaber og fonde.

(2)    I Irland, Danmark og Sverige reguleres foreninger af principper, der er udviklet gennem doktrin og retspraksis.    

(3)     En økonomi, der tjener alle (europa.eu) .

(4)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi" (COM(2021) 778 final).

(5)    Rådets henstilling om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi (COM(2023) 316 final af 13.6.23).

(6)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Relevant taxation frameworks for Social Economy Entities (SWD(2023) 211 final af 13.6.23).

(7)     Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Non-discriminatory taxation of charitable organisations and their donors: principles drawn from EU case-law (SWD(2023) 212 final af 13.6.23).

(8)    EU-reglerne på det selskabsretlige område har til formål at yde beskyttelse til aktionærer og andre parter med en særlig interesse i virksomheder såsom arbejdstagere og kreditorer, gøre virksomhederne mere effektive, konkurrencedygtige og bæredygtige på lang sigt og tilskynde virksomheder, der er etableret i forskellige EU-lande, til at samarbejde med hinanden. EU-regler om virksomhedsrapportering, revision og gennemsigtighed supplerer denne retlige ramme.

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(11)    I konsekvensanalysen blev det konstateret, at foreninger er underlagt særlig regulering i de fleste medlemsstater. Generelt er der tale om omfattende love, der regulerer foreninger i detaljer. Men grænseoverskridende aspekter, der er væsentlige for mobiliteten og foreningernes aktiviteter, er ikke fuldt ud reguleret i nogen medlemsstat.

(12)    Forslag til Rådets forordning om en statut for en europæisk forening (91/273). På grundlag af artikel 114 i TEUF fastsatte forslaget reglerne for foreningens stiftelse, registrering, sammensætning, funktionsmåde, finansiering, opløsning, afvikling og insolvens. Forslaget blev trukket tilbage i 2005.

(13)    Rådets forordning (EØF) nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG) (EFT L 199 af 31.7.1985, s. 1).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).

(15)    Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC) (EUT L 206 af 8.8.2009, s. 1).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4).

(17)    Deres potentielle aktivitetsområder og formål er begrænset af de respektive forordninger.

(18)    De er kun åbne for lande, mellemstatslige organisationer (ERIC) eller medlemsstaternes myndigheder (EGTS).

(19)     Et Europa klar til den digitale tidsalder (europa.eu) .

(20)    https://commission.europa.eu/aid-development-cooperation-fundamental-rights/your-rights-eu/eu-charter-fundamental-rights/application-charter/annual-reports-application-charter_en#ref-2022-report

(21)     Konferencen om Europas fremtid, rapport om det endelige resultat , maj 2022.

(22)    Jf. Meddelelse fra Kommissionen om en europæisk strategi for universiteter af 18.1.2022 (COM(2022) 16 final) og "Initiativet om europæiske universiteter" .

(23)    Se opfordringen til indsendelse af dokumentation af 16. februar 2023.

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(26)     Det indre marked — forslag til et lovgivningsinitiativ om foreningers aktiviteter på tværs af grænserne (europa.eu) .

(27)    I den offentlige høring (64 svar) støttede flertallet af respondenterne f.eks. (dvs. 73 %, 47 ud af 64) en EU-indsats for at lette foreningernes aktiviteter på tværs af grænserne i det indre marked.

(28)     A statute for European cross-border associations and non-profit organizations Potential benefits in the current situation | Think Tank | Europa-Parlamentet (europa.eu) .

(29)    Som beskrevet i afsnit 6 og 7 i konsekvensanalysen.

(30)    Se konsekvensanalyserapporten, afsnit 6.3 om "LM3: Oprettelse af en yderligere national retlig organisationsform med henblik på grænseoverskridende medlemskab og/eller grænseoverskridende formål eller aktiviteter ", s. 64-67. Afsnit 2, 6, 7 og 8 i konsekvensanalysen og bilag 3, 4 og 6 til denne indeholder yderligere præciseringer og forklaringer af beregningerne af tallene i afsnit 6.3 og i konsekvensanalysen (og andre tal fremlagt i forbindelse med konsekvensanalysen).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(32)    Henvisning til udtalelsen.

(33)    En statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2022 med henstillinger til Kommissionen om en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer (2020/2026(INL)) (2022/C 342/17) (EUT C 342 af 6.9.2022, s. 225).

(34)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Opbygning af en økonomi, der tjener alle: en handlingsplan for den sociale økonomi" (COM(2021) 778 final).

(35)    Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2022 om EU's handlingsplan for den sociale økonomi (2021/2179 (INI)).

(36)    Forslag til Rådets henstilling om udvikling af rammebetingelser for den sociale økonomi (COM(2023) 316 final).

(37)    Commission Staff Working Document, Relevant taxation frameworks for Social Economy Entities (SWD(2023) 211 final).

(38)    Commission Staff Working Document, Non-discriminatory taxation of charitable organisations and their donors: principles drawn from EU case-law (SWD(2023) 212 final).

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 1).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge (EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

(42)    COM(2022) 720.

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(45)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab - Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (EUT L 80 af 23.3.2002, s. 39).

(47)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EIR 2105) (EUT L 141 af 5.6.2015).

(48)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011).

(49)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(50)    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(51)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(52)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(53)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(54)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(55)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(56)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

(57)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.

(58)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.