52023PC0161

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Omstillingen til en klimaneutral, ren økonomi og den dermed forbundne modernisering af vores energiforsyningssystem frembyder betydelige muligheder for at udvikle sektoren for nettonulteknologi og skabe kvalitetsjob og vækst. Det globale marked for vigtige masseproducerede nettonulteknologier forventes at tredobles frem til 2030 med en årlig værdi på ca. 600 mia. EUR 1 . Vores partnere og konkurrenter har grebet denne mulighed og går ambitiøst til værks for at tilkæmpe sig betydelige andele af dette nye marked. Denne udvikling er også drevet af hensyn til forsyningssikkerheden. Modstandsdygtigheden i fremtidens energiforsyningssystem vil især blive målt i form af sikker adgang til de teknologier, der driver disse systemer: vindmøller, elektrolyseanlæg, batterier, solceller, varmepumper m.v. Følgelig vil en pålidelig energiforsyning være afgørende for at sikre bæredygtig økonomisk vækst og i sidste ende den offentlige orden og sikkerhed.

I den sammenhæng fremlagde Kommissionen den 1. februar 2023 en meddelelse om industriplanen for den grønne pagt 2 , som skal styrke konkurrenceevnen i Europas nettonulindustri og understøtte en hurtig omstilling til klimaneutralitet. Planen hviler på følgende fire søjler: i) forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, ii) hurtigere adgang til finansiering, iii) forbedring af færdigheder og iv) åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder.

Forordningen om nettonulindustri er blandt de tiltag, der blev bebudet i den forbindelse, og sigter på at forenkle de lovgivningsmæssige rammer og forbedre investeringsmiljøet for Unionens kapacitet til at producere teknologier, der er afgørende for at nå Unionens mål om klimaneutralitet og for at sikre, at vores dekarboniserede energiforsyningssystem er modstandsdygtigt og samtidig bidrager til mindsket forurening til gavn for både folkesundheden og planetens miljømæssige sundhed.

Produktionen af elkøretøjer i verden vil være 15 gange større i 2050, mens brugen af vedvarende energi vil være næsten firedoblet. Brugen af varmepumper vil være mere end seksdoblet i 2050, og produktionen af brint fra elektrolyse eller naturgasbaseret brint med CO2-opsamling og -lagring vil nå op på 450 megaton i 2050. Dette vil udmønte sig i globale kumulative investeringer i produktion på 1,2 bio. USD, hvilket er nødvendigt for at tilvejebringe den fornødne kapacitet til at nå de globale mål for 2030 3 . Kina tegner sig for 90 % af investeringerne i produktionsanlæg.

Europa er i øjeblikket nettoimportør af nettonulteknologi til energiproduktion, idet vi importerer ca. en fjerdedel af alle elbiler og batterier og næsten alle solcellemoduler og brændselsceller — overvejende fra Kina. For så vidt angår solcelleteknologier og komponenter hertil udgør denne afhængighed over 90 % af produkterne i visse segmenter i leverandørleddet i værdikæden, deriblandt halvlederstænger og halvlederskiver. I andre sektorer, hvor EU's industri stadig står stærkt, som f.eks. vindmøller og varmepumper, er det sket en forværring af vores handelsbalance, og EU's producenter oplever stigende omkostninger til energi og råvarer. Hertil kommer, at udviklingen af en værdikæde for CO2-opsamling og ‑lagring i øjeblikket hæmmes af en mangel på CO2-lagringslokaliteter.

Samtidig er nettonulteknologi til energiproduktion genstand for markante geostrategiske interesser og for det globale teknologikapløb. De forskellige lande er ivrige efter at tilsikre deres forsyning af de mest avancerede teknologier til energiproduktion og fremme omstillingen til ren energi. I andre dele af verden investeres der massivt i at forny og styrke produktionsevnen, og der indføres støtteforanstaltninger i dette øjemed. USA's Inflation Reduction Act vil mobilisere over 360 mia. USD i årene frem til 2032. Japans planer for grøn omstilling har til formål at mobilisere op til 20 bio. JPY (ca. 140 mia. EUR) ved hjælp af grønne omstillingsobligationer. Indien har lanceret sin Production Linked Incentive Scheme for at styrke konkurrenceevnen i sektorer som solceller og batterier. Det Forenede Kongerige, Canada og mange andre lande har tilkendegivet deres planer om at investere i nettonulteknologi.

Derudover er adskillige europæiske sektorer — primært energiintensive industrier såsom gødningsstoffer, stål og cement — i løbet af det seneste år blevet hårdt ramt af energikrisen. For at disse industrier skal forblive konkurrencedygtige og cirkulære og samtidig nå deres mål om dekarbonisering og nulforurening har de behov for nettonulteknologier såsom batterier, varmepumper, solcellepaneler, elektrolyseanlæg, brændselsceller, vindmøller og CO2-opsamling og ‑lagring. Disse teknologier spiller desuden en nøglerolle i Unionens åbne strategiske autonomi og sikrer, at borgerne har adgang til ren, prismæssigt overkommelig og sikker energi. Unionen råder over alle de elementer, der skal til for at blive førende på fremtidens marked for nettonulteknologi: Unionens klimalovgivning indeholder et klart langsigtet mål, Unionen har en robust økonomi, en veluddannet arbejdsstyrke og en førsteklasses infrastruktur. Målet er ikke kun at mindske afhængigheden, men også at medvirke til at forsyne EU's erhvervsliv med de teknologier, der skal til for at dekarbonisere, samt at levere ren, prismæssigt overkommelig og sikker energi til borgerne — navnlig til sårbare husstande og forbrugere i lavindkomstgruppen og i den lavere mellemindkomstgruppe. Unionens økosystem for nettonulteknologi havde i 2021 en værdi på over 100 mia. EUR, hvilket var en fordobling i forhold til 2020 4 .

Denne begrundelse ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier ("forordningen om nettonulindustri").

Forslaget opfylder det mål om at styrke Europas økosystem for produktion af nettonulteknologi, der blev formuleret i Kommissionens meddelelse om den grønne pagts industriplan.

Forordningen om nettonulindustri sigter på at udnytte følgende centrale drivkræfter bag investering i produktion af nettonulteknologi:

–skærpelse af investeringssikkerheden, det politiske fokus og koordineringen ved at opstille klare mål og indføre overvågningsmekanismer,

–mindskning af den administrative byrde i forbindelse med udvikling af projekter til produktion af nettonulteknologi, bl.a. ved at strømline de administrative krav, forenkle godkendelsesprocedurerne, indrette reguleringsmæssige sandkasser og sikre adgang til information

–lettelse af markedsadgangen ved hjælp af særlige foranstaltninger vedrørende efterspørgslen fra den offentlige sektors side gennem offentlige indkøbsprocedurer og auktioner og gennem ordninger til støtte for efterspørgslen fra private forbrugeres side

–facilitering og muliggørelse af projekter inden for CO2-opsamling og -lagring, bl.a. ved at tilvejebringe flere lagringslokaliteter

–støtte til innovation, bl.a. gennem reguleringsmæssige sandkasser

–kompetenceudvikling med henblik på at skabe kvalitetsjob inden for nettonul-teknologi

–koordinering af industripartnerskaber inden for nettonulteknologi.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Udbredelsen af teknologier inden for ren energi er en kraftfuld katalysator for omstillingen til bæredygtighed, og dette kan give os nye produkter og mere effektive måder at producere energi på, hvilket vil bidrage til at nå målene i den europæiske grønne pagt 5 tillige med klima- og energimålene for 2030 og målet om klimaneutralitet inden 2050. Disse teknologier er også helt afgørende for at dekarbonisere Unionens industri og fastholde virksomhederne i Europa.

Afbrydelser i forsyningsnettet og afhængighed af tredjelande med hensyn til levering af teknologier inden for ren energi kan bremse omstillingen til bæredygtighed i EU og påvirke alle økonomiske sektorer. For at modvirke forsyningsafbrydelser og ‑afhængighed vil forslaget styrke Europas kapacitet til at producere nettonulteknologi til energisektoren. Hvor det er relevant, bør anlæg være i fuld overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen, f.eks. vedrørende miljøkonsekvensvurderinger og emissioner til luft, vand og jord, herunder risiko for og forebyggelse af industriulykker, og de bør tilstræbe en høj energi-, ressource- og vandeffektivitet. Dette er også i overensstemmelse med forordningen om kritiske råstoffer 6 , som foreslås sideløbende med denne forordning.

Nærværende forslag er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra maj 2021 om ajourføring af den nye industristrategi fra 2020 7 , hvori der peges på områder med strategisk afhængighed, som kan føre til sårbarheder såsom forsyningsunderskud. Den foreslåede forordning er også i fuld overensstemmelse med forslagene i den endelige resultatrapport fra konferencen om Europas fremtid.

Dette forslag er udarbejdet på baggrund af de muligheder, der ligger i innovationsfonden, InvestEU-programmet 8 , genopretnings- og resiliensfaciliteten, Horisont Europa og samhørighedspolitikkens programmer, som vil give mulighed for at støtte målene i denne forordning.

Og endelig er dette initiativ også i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (klassificeringssystemet) 9 .

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget bidrager til at nå målene i de dele af "Fit for 55"-pakken, der fokuserer på dekarbonisering af EU's industri — navnlig i de sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne — øget elektrificering samt fremme af renere køretøjer og brændstoffer på en teknologineutral måde 10 . Standarderne for CO2-emissioner fra nye biler og varevogne er blevet revideret med henblik på yderligere at reducere emissionerne af drivhusgasser fra disse køretøjer og for at angive en klar og realistisk vej hen imod emissionsfri mobilitet. Forbrugernes efterspørgsel efter nulemissionskøretøjer såsom elbiler er allerede stigende 11 , og dette kan give betydelige sidegevinster med hensyn til at opnå ambitionen om nulforurening 12 .

De foreslåede foranstaltninger vil også bidrage til EU's modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi ved at sikre forsyningssikkerheden for vigtige energirelaterede teknologier, hvilket er afgørende både for at understøtte udbygningen af andre økonomiske sektorer og for den offentlige orden og sikkerhed.

Dette forslag er i overensstemmelse med EU's tilgang til at afstedkomme en fair og retfærdig grøn omstilling 13 . Det er også i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er planlagt under det europæiske år for færdigheder 2023, og igangværende initiativer under EU's pagt for færdigheder og dens omfattende færdighedspartnerskaber tillige med flere andre eksisterende kvalifikationspolitikker såsom planerne for sektorsamarbejde om færdigheder. Vurderingen, overvågningen og prognoserne for kvalifikationsbehov vil bygge på og fuldt ud tage hensyn til det arbejde, der udføres af bl.a. Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA). Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures) yder jobformidling og har i gennemsnit over 3 mio. stillingsopslag i sin portal. Takket være de mange forskellige ledige stillinger og arbejdsgivere i Euresportalen og dens funktion til automatiseret færdighedsbaseret matchning giver Eures' jobformidling konkrete resultater for de job, der er relevante for nettonulindustrien. For at stimulere øgede investeringer i uddannelse i nye fremstillingsprocesser inden for nettonulteknologi bebudede Kommissionen i sin industriplan for den grønne pagt bl.a. en forhøjelse af loftet i den generelle gruppefritagelsesforordning for støtte til SMV'er til uddannelse fra 2 mio. EUR til 3 mio. EUR, og den bebudede også, at kompetenceudviklingstiltag vil blive taget i betragtning ved vurderingen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, og at den vil undersøge, om virksomheders uddannelsesudgifter behandles som en investering snarere end en udgift eller en driftsomkostning.

Forslaget er i overensstemmelse med meddelelsen om udnyttelse af talent i Europas regioner, da det sigter på at omskole og opkvalificere Europas arbejdsstyrke, herunder også i regioner, der er faldet i "talentudviklingsfælden" eller risikerer at gøre det. Det vil bl.a. tage hensyn til den talentforstærkende mekanisme, der er udviklet for at støtte EU-regioner, som har oplevet et markant fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder. Forslaget er desuden i overensstemmelse med foranstaltningerne under den nye europæiske innovationsdagsorden, som omfatter et flagskibsinitiativ om fremme, tiltrækning og fastholdelse af deep tech-talenter og sigter mod at uddanne en million deep tech-talenter over en periode på tre år fordelt på alle medlemsstater 14 .

Forslaget fremmer udviklingen af projekter til produktion af nettonulteknologi i mindre udviklede regioner og overgangsregioner ved enkelt og automatisk at tildele dem strategisk status. Forslaget forfølger således samhørighedsmålene og bidrager til disse regioners konvergens ved at opbygge bæredygtige og fremtidssikrede økonomiske aktiver. Ved at skabe en ramme for produktion af bestemte nettonulteknologier supplerer forslaget alle gældende krav i henhold til forordningen om miljøvenligt design 15 og den foreslåede ændring heraf 16 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Denne forordning søger at nå det overordnede mål om at fastlægge en retlig ramme, der understøtter udbygningen af Unionens produktion af nettonulteknologi, med henblik på at understøtte Unionens dekarboniseringsmål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050 og sikre forsyningssikkerhed inden for de nettonulteknologier, der er nødvendige for at sikre modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem.

Dette overordnede mål består af en række specifikke mål om fremme af investeringer i nettonulteknologi (søjle 1), reduktion af CO2-emissioner (søjle 2), lettelse af markedsadgangen (søjle 3), kompetenceudvikling med henblik på at skabe kvalitetsjob inden for nettonulteknologi (søjle 4), støtte til innovation (søjle 5) og oprettelsen af en særlig struktur til gennemførelse af disse mål både med hensyn til henholdsvis forvaltning og overvågning (søjle 6 og 7).

Det korrekte retsgrundlag er derfor artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten"), som giver Unionen mulighed for at træffe harmoniserings-foranstaltninger med henblik på at skabe lige vilkår i Unionen, hvor produktionen af nettonulteknologi kan få friere spillerum, hvilket er befordrende for innovationen og fremmer den grønne omstilling.

For det første vil det specifikke mål om at sikre et velfungerende indre marked ved at opstille harmoniserede regler for at udvide Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi gøre det muligt at udbedre den nuværende fragmentering af det indre marked med hensyn til væsentlige elementer vedrørende eksempelvis godkendelses-procedurerne for producenter af nettonulteknologi. Dette vil ligeledes øge retssikkerheden og forenkle den administrative byrde for producenter, der ønsker at etablere nye eller udbygge eksisterende produktionsanlæg i Unionen, samtidig med at der skabes de rette forudsætninger for at lette adgangen til finansiering. Retsgrundlaget for denne søjle er derfor traktatens artikel 114, som indeholder bestemmelser om vedtagelse af foranstaltninger, der skal sikre det indre markeds oprettelse og funktion.

For at reducere Unionens CO2-emissioner indeholder den anden søjle et mål for Unionens CO2-injektionskapacitet tillige med de foranstaltninger, der skal til for at nå dette mål.

Det tredje specifikke mål om at lette adgangen til det indre marked for nettonulteknologi under den tredje søjle kræver, at der tilskyndes til offentlig og privat efterspørgsel efter bæredygtige produkter, bl.a. ved at sikre, at offentlige indkøbere konsekvent anvender kriterier, som skal sikre, at de indkøbte nettonulprodukter har en høj grad af bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Det fjerde specifikke mål sigter på at skabe synergier mellem medlemsstaterne og harmonisere deres fremme af velkvalificerede, veluddannede og omstillingsparate arbejdstagere og arbejdsmarkeder, som former sig i takt med de økonomiske forandringer som følge af omstillingen til ren energi.

Støtte til innovation under femte søjle kræver også koordinering medlemsstaterne imellem i forbindelse med oprettelsen af sandkasser for at sikre lige vilkår for eksperimentering i Unionen og for at sikre lige muligheder for at indrømmes undtagelser fra EU-retten.

Endelig oprettes der under sjette og syvende søjle en harmoniseret forvaltningsstruktur og ensartede overvågningskrav med henblik på at vurdere de fremskridt, der er gjort hen imod det fælles mål om at øge produktionen af nettonulteknologier.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Målene med forslaget kan ikke opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig, eftersom problemerne er af grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset til én medlemsstat eller en undergruppe af medlemsstater. De foreslåede aktioners fokus ligger på områder, hvor der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-plan på grund af størrelsesordenen, hastigheden og omfanget af den nødvendige indsats.

En helhedsorienteret reaktion på den energikrise, som EU er ramt af, kræver en resolut og koordineret fælles indsats fra en række forskellige interessenter i samarbejde med medlemsstaterne. I betragtning af hvilke udfordringer der er forbundet med at fremskynde udbredelsen af nettonulteknologi, bidrager en intervention på EU-plan desuden til at koordinere indsatsen for at opfylde Unionens behov for yderligere at udvide sin kapacitet til at producere nettonulteknologi og modvirke strukturel afhængighed. CO2-opsamling og -lagring kræver desuden en grænseoverskridende tilgang til det indre marked for at være en effektiv løsning for industrier i samlige medlemsstater — også i medlemsstater uden CO2-lagringskapacitet — og behandles derfor bedst på en koordineret måde på EU-plan.

En indsats på EU-plan kan klart lede de europæiske aktører hen imod en fælles vision og gennemførelsesstrategi. Dette er afgørende for at tilvejebringe stordriftsfordele og for at opnå den kritiske masse, der er nødvendig for at opskalere produktionen af nettonulteknologi i EU, og samtidig begrænses en fragmentering af indsatsen og et selvdestruktivt "tilskudskapløb" medlemsstaterne imellem.

Der er behov for handling på EU-plan på de områder, som dette forslag omhandler fordelt på flere søjler.

–Med hensyn til den første søjle ("fremme af investeringer") vil initiativet understøtte omfattende teknologisk kapacitetsopbygning i hele Unionen for at muliggøre udvikling og produktion af nettonulteknologi og fremme etableringen af projekter til produktion af nettonulteknologi, herunder også strategiske projekter, ved at strømline de administrative procedurer og godkendelsesprocedurerne. Disse foranstaltninger kræver handling fra Unionens side for at sikre lige vilkår på det indre marked.

–For at nå målet for Unionens CO2-injektionskapacitet under den anden søjle, kræves der en koordineret indsats på EU-plan, som understøtter indsatsen på nationalt plan.

–Med hensyn til den tredje søjle ("markedsadgang") kan tiltag, der har til formål at fremskynde investeringer i produktionen af nettonulteknologi, kun udformes og gennemføres på passende vis på EU-plan i betragtning af omfanget af de nødvendige investeringer, og fordi sådanne produktionsanlæg vil kunne forsyne hele det indre marked, forstærke hele økosystemet og garantere forsynings-sikkerheden.

–Den fjerde søjle ("kompetenceudvikling med henblik på at skabe kvalitetsjob inden for nettonulteknologi") koordinerer indsatsen for at sikre rådighed over en velkvalificeret arbejdsstyrke, som er nødvendig for nettonulindustrien i Europa, ved at støtte oprettelsen af specialiserede kvalifikationsakademier og ved at etablere en platform for nettonulteknologi i Europa.

–For så vidt angår den femte søjle ("innovation") har de reguleringsmæssige sandkasser til formål at skabe lige vilkår for innovation inden for nettonulteknologi i Unionen og at sikre målrettede undtagelser fra EU-retten, hvor det er nødvendigt, og uden at underminere andre lovgivningsmæssige mål.

–Under den sjette søjle ("forvaltning") vil oprettelsen af en unik struktur på EU-plan — nemlig platformen for nettonulteknologi i Europa — sætte Kommissionen i stand til i fællesskab med medlemsstaterne at koordinere ovennævnte tiltag for at sikre en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen samt at udveksle viden.

–Hvad angår den syvende søjle ("overvågning") vil et styrket EU-samarbejde sikre den fornødne indsamling af sammenlignelige efterretninger. Dette vil sætte medlemsstaterne og Kommissionen i stand til at foregribe og forebygge forsyningsunderskud og træffe de nødvendige foranstaltninger for at styrke Europas økosystem for produktion af teknologier inden for ren energi på mere effektive måder end gennem et kludetæppe af diverse nationale foranstaltninger.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget har til formål at styrke Europas økosystem for produktion af nettonulteknologi ved hjælp af foranstaltninger, der skal fremme investeringer, tilskynde til øget efterspørgsel og opkvalificere og omskole Europas arbejdsstyrke.

Selv om en bred vifte af nettonulteknologier vil drage fordel af forslaget, lægger det større vægt på de dele af økosystemet for nettonulteknologi, der bidrager mest til at nå klima- og energimålene for 2030. Forslagets fokus på solenergi, batterier/lagring, vindkraft, elektrolyseanlæg, brændselsceller, varmepumper, biomethan, forsyningsnet og CO2-opsamling og ‑lagring har til formål at målrette foranstaltningerne mod strategiske nulemissionsprodukter og komponenter hertil for at sikre Europas grønne omstilling.

I kraft af de strategiske nettonulprojekter og de reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi indføres de mekanismer, der er nødvendige for at sikre den europæiske industris konkurrenceevne og innovationskapacitet på længere sigt, gennem produktions-kapacitet, pilotforsøgsmiljøer til afprøvning og eksperimentering, bestemmelser vedrørende CO2-lagringskapacitet, reducering af risikoen ved at investere i strategiske projekter samt nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og SMV'er. Medlemsstaterne pålægges at gøre procedurerne for godkendelse af sådanne produktionsprojekter hurtigere og mindre besværlige, både for at fremskynde tilvejebringelsen af ny produktionskapacitet som reaktion på Unionens energikrise og for at nedbringe omkostningerne og mindske den administrative byrde for virksomheder, der ønsker at udbygge deres kapacitet til at producere teknologier inden for ren energi i Europa.

Derudover bør der under søjle 2 tilvejebringes tilstrækkelig CO2-injektionskapacitet senest i 2030, idet denne manglende infrastruktur udgør den største flaskehals for investering i CO2-opsamling — også inden for de sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne. Olie- og gasproducenterne besidder de aktiver, ressourcer og kompetencer, der kræves for at udnytte denne kapacitet. Ved en fælles indsats vil de være i stand til at finde de mest omkostningseffektive projekter til at tilvejebringe den fornødne injektionskapacitet, inden efterspørgslen opstår.

Incitamenterne under søjle 3 er udformet med henblik på at sikre en stabil efterspørgsel efter nettonulteknologi, som vil gøre det økonomisk attraktivt for erhvervslivet at opskalere produktionen af skræddersyede nettonulteknologier med en høj grad af bæredygtighed. De vil også sikre, at forordningen tilskynder til, at der kanaliseres offentlige midler til sådanne teknologier. Det er kun gennem en hurtig omstilling til bæredygtige nettonulteknologier, at EU vil være i stand til at indfri sine klimaambitioner for 2030.

Tiltagene under søjle 4 vedrørende færdigheder for nettonulteknologien vil sætte Unionen i stand til at opgradere sin arbejdsstyrke for at bidrage bedst muligt til omstillingen til ren energi.

Indrettelsen af reguleringsmæssige sandkasser under søjle 5 er underlagt passende sikkerhedsforanstaltninger, således at enhver undtagelse fra EU-retten og national ret ledsages af passende afbødende foranstaltninger for at sikre, at andre reguleringsmæssige mål af samme betydning kan nås, samtidig med at der ydes støtte til innovation.

For at de ovennævnte foranstaltninger skal kunne fungere bedst muligt, oprettes der under søjle 6 en forvaltningsstruktur, hvori medlemsstaterne og Kommissionen skal koordinere deres indsats for at nå deres fælles mål for Europas energisikkerhed og grønne omstilling.

Endelig er overvågning (søjle 7) nødvendig for at nå EU's mål for produktion af nettonulteknologi og målene for CO2-lagring og desuden mere generelt for anvendelsen af denne forordning og informationsudveksling mellem medlemsstaterne og Unionen for at forhindre eventuelle forstyrrelser i forsyningskæderne.

•Valg af retsakt

Forslaget har form af en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet. Dette er det mest hensigtsmæssige retlige instrument for søjle 1 i betragtning af behovet for ensartet anvendelse af de nye regler, navnlig definitionen af strategiske nettoprojekter, og en ensartet procedure for anerkendelse af dem og støtte til en industrisektor i hele det indre marked, samtidig med at der skabes mulighed for at skabe hele produktionskæder ved at matche markedsaktørernes behov på tværs af EU. Valget af en forordning som retligt instrument for søjle 2 og 3 er berettiget, fordi det kun er gennem en forordning med umiddelbart gældende lovbestemmelser, at der kan opnås den grad af ensartethed, som er nødvendig for at reducere CO2-emissionerne og etablere og anvende et EU-initiativ, der skal befordre en ensartet efterspørgsel i hele det indre marked. Også søjle 4 kan bedst implementeres gennem en forordning, som understøtter en ensartet kompetenceudvikling i hele Unionen. En forordning er også det mest velegnede instrument for søjle 5 til støtte for innovation på det indre marked og for søjle 6, hvorunder der oprettes en forvaltningsstruktur, som giver medlemsstaterne og Kommissionen mulighed for at koordinere deres indsats, og for søjle 7, hvorunder der indføres ensartede overvågningsmekanismer. Mekanismen kræver ikke gennemførelse gennem nationale foranstaltninger og finder direkte anvendelse.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Dette forslag medfører yderligere harmonisering og udgør den første sammenhængende retlige ramme på EU-plan for teknologier inden for ren energi. Det understøttes derfor ikke af efterfølgende evalueringer.

•Høringer af interessenter

Kommissionens formand Ursula von der Leyen bebudede forordningen om nettonulindustri den 17. januar 2023 under Det Verdensøkonomiske Forum i Davos 17 . Den første søjle handler om hastighed. Vi bliver nødt til at fastlægge lovgivningsmæssige rammer, som sætter os i stand til hurtigt at opskalere og skabe gunstige betingelser for sektorer, der er afgørende for at få nettoemissionerne ned på nul. Dette indbefatter bl.a. vindkraft, varmepumper, solenergi, ren brint og lagring, som der vil blive større efterspørgslen efter takket være vores planer under NextGenerationEU og REPowerEU. For at bidrage til at gøre dette forelægger vi en ny forordning om nettonulindustri. Dette vil følge samme model som vores forordning om mikrochips. I den nye forordning om nettonulindustri opstilles der tydelige mål for europæisk cleantech i årene frem til 2030. Målet vil være at målrette investeringerne mod strategiske projekter i hele forsyningskæden. Vi vil navnlig undersøge, hvorledes man kan forenkle og forkorte procedurerne for godkendelse af nye produktionsanlæg inden for cleantech. I betragtning af det akutte behov for at handle blev der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, og der blev ikke planlagt nogen offentlig onlinehøring. Analysen og al dokumentation vil fremgå af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres senest tre måneder efter forslagets offentliggørelse.

På det første møde i Clean Tech Europe-platformen, som Kommissionen afholdt den 30. november 2022, blev der ført drøftelser på højt plan og afviklet en første høringsrunde mellem medlemsstaterne og interessenter fra nettonulindustrien. Mødedeltagerne bestod af højtstående repræsentanter fra 23 medlemsstater samt repræsentanter for producenter af vindkraft, batterier, elforsyningsnet, varmepumper og solceller og værdikæderne herfor. På mødet understregede deltagerne det akutte behov for at udvide kapaciteten til at producere nettonulteknologi som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine og det globale lovgivningskapløb i sektoren, f.eks. USA's Inflation Reduction Act. Repræsentanterne for erhvervslivet pegede på flere flaskehalse i Unionen og på de langsommelige procedurer for godkendelse af ny eller udvidet kapacitet til at producere nettonulteknologi, hvilket også hæmmer mobiliseringen af private investeringer, samt på manglen på velkvalificeret arbejdskraft.

I tillæg til de mangeårige og regelmæssige kontakter med relevante interessenter blev der i februar 2023 foretaget en målrettet supplerende hurtig rundspørge blandt udvalgte interessentorganisationer for producenter af vindkraft, solenergi, batterier, varmepumper og brint/elektrolyseanlæg med henblik på at indhente yderligere input. Interessenterne meldte om udfordringer med hensyn til:

1)lang leveringstid og langsommelige procedurer for godkendelse af projekter og for udvidelse af produktionskapacitet

2)ulige vilkår i forhold til internationale konkurrenter

3)forsyningsforstyrrelser og materialeknaphed

4)et kludetæppe af uklare eller restriktive lovgivningsmæssige rammer på EU-plan og/eller på nationalt plan

5)vanskeligheder med at finde egnede produktionsanlæg og lanceringssteder

6)hindringer i forbindelse med offentlige udbud

7)mangel på velkvalificeret arbejdskraft

8)utilstrækkelig egenproduktion og afhængighed af kapacitet til at producere nøglekomponenter

9)høje produktionsomkostninger.

Yderligere input af relevans for forslagets politiske valgmuligheder blev ligeledes medtaget i overvejelserne, bl.a. input fra møder med repræsentanter for erhvervslivet og offentlige myndigheder inden for rammerne af det arbejde, der udføres i de brancheforeninger, som Europa-Kommissionen har taget initiativ til — navnlig den europæiske batterialliance, den europæiske alliance for ren brint (inklusive partnerskabet vedrørende elektrolyseanlæg), den europæiske råstofalliance og den europæiske alliance for solcelleindustrien. Endvidere dannede det europæiske forum for industrien for ren energi, som blev afholdt på regelmæssige møder i løbet af 2021 og 2022, en vigtig platform for drøftelser om industriens behov. Med hensyn til opsamling og lagring af CO2 anslog interessenterne ved EU's forum for CO2-opsamling, ‑anvendelse og ‑lagring i 2022, at den årlige efterspørgsel efter tjenesteydelser inden for CO2-lagring i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) vil vokse fra et lavt basisscenarie på 80 mio. ton CO2 i 2030 til mindst 300 mio. ton CO2 i 2040.

Desuden har de mangeårige og regelmæssige kontakter med interessenter fra erhvervslivet, medlemsstaterne og brancheorganisationer gjort det muligt at indsamle relevante oplysninger og feedback.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

De mangeårige og regelmæssige kontakter med interessenter fra erhvervslivet, medlemsstaterne, brancheorganisationer og brugersammenslutninger har gjort det muligt at indsamle en betydelig mængde oplysninger og feedback af relevans for forslaget.

Der er i de senere år blevet offentliggjort et større antal undersøgelser og rapporter om sektoren for produktion af nettonulteknologi, som beskriver tendenser og fremlægger fakta og tal, og som ligger til grund for forslaget. Blandt disse er:

1)Europa-Kommissionen: Fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen for rene energiteknologier (COM/2022/643 final)

2)Europa-Kommissionen: Det Fælles Forskningscenters årlige rapport om resultattavlen for den europæiske klimaneutrale industris konkurrenceevne (CIndECS) (2021)

3)Observatoriet for teknologier inden for ren energi (CETO): Rapporter fra 2022

4)Det Internationale Energiagentur: Energy Technology Perspectives (2023).

•Konsekvensanalyse

•Målrettet regulering og forenkling

Dette forslag vil indføre foranstaltninger, der sigter på at styrke økosystemet for nettonulteknologi. For virksomheder i Europa, der producerer teknologier inden for ren energi, vil dette styrke retssikkerheden og gøre det lettere at etablere nye produktionsanlæg gennem forenklede og hurtigere godkendelsesprocedurer og at få adgang til finansiering gennem risikobegrænsende projekter og vil desuden sikre Unionen en velkvalificeret arbejdsstyrke. For udbyderne af løsninger inden for nettonulteknologi vil dette sikre en stabil efterspørgsel efter udstyr, produkter og komponenter til ren energi med en høj grad af bæredygtighed. For de nationale offentlige forvaltninger vil det øge udbredelsen af nettonulteknologi i Unionen og forbedre koordineringen ved at indføre en platform for nettonulteknologi i Europa. Desuden vil rammen indføre særlige foranstaltninger til støtte for innovation, bl.a. reguleringsmæssige sandkasser og målrettet støtte til mindre brugere og udbydere af bæredygtige nettonulteknologier af høj kvalitet med henblik på at finde produktionsmarkeder i Europa og matche deres behov med andre markedsaktører, således at der skabes fuldstændige værdikæder i EU.

Forslaget har også specifikt til formål at styrke Europas konkurrenceevne og industrigrundlag inden for nettonulteknologi. Der sikres fuld overensstemmelse med eksisterende sektorspecifik EU-lovgivning, som finder anvendelse på nettonulteknologi (f.eks. om energibesparelse, energimærkning og markedsudbredelse), hvilket vil skabe yderligere klarhed og forenkle håndhævelsen af de nye regler, samt med den foreslåede forordning om kritiske råstoffer.

•Grundlæggende rettigheder

Friheden til at oprette og drive egen virksomhed er fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Foranstaltningerne i dette forslag skaber innovationskapacitet og fremmer forsyningssikkerheden for teknologier inden for ren energi, hvilket kan styrke friheden til at oprette og drive egen virksomhed i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis. Ikke desto mindre kan visse foranstaltninger under søjle 2, der er nødvendige for at håndtere alvorlige forstyrrelser af Unionens forsyning af nettonulteknologi, midlertidigt begrænse friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden, som er beskyttet af artikel 16, og ejendomsretten, der er beskyttet af chartrets artikel 17. Enhver begrænsning af disse rettigheder ved dette forslag vil i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, være fastsat ved lov, respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold og overholde proportionalitetsprincippet.

Forpligtelsen til at videregive specifikke oplysninger til Kommissionen, forudsat at visse betingelser er opfyldt, respekterer kernen i og vil ikke uforholdsmæssigt påvirke friheden til at oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16). Enhver anmodning om oplysninger tjener Unionens mål af almen interesse om at gøre det muligt at identificere potentielle afbødende foranstaltninger i tilfælde af en energikrise. Disse anmodninger om oplysninger er hensigtsmæssige og effektive med henblik på at nå målet ved at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den pågældende krise. Kommissionen anmoder i princippet kun om de ønskede oplysninger fra brancheforeninger og vil kun rette yderligere anmodninger til individuelle virksomheder, hvis det er nødvendigt. Eftersom der ikke kan tilvejebringes oplysninger om forsyningssituationen på nogen anden vis, er ingen andre metoder lige så effektive med hensyn til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at sætte de europæiske beslutningstagere i stand til at træffe afbødende foranstaltninger. I lyset af de alvorlige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af underskud i energiforsyningen og den deraf følgende betydning af afbødende foranstaltninger står anmodninger om oplysninger i rimeligt forhold til det ønskede mål.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ved forslaget oprettes en platform for nettonulteknologi i Europa. Under udgiftsområde 7 i EU-budgettet ydes der støtte til driften af platformen for nettonulteknologi i Europa på i alt 5,130 mio. EUR til seks tjenestemandsstillinger. Den årlige udgift bliver således på 1,026 mio. EUR. Personalet vil være ansvarligt for at varetage de opgaver i forbindelse med henholdsvis platformen for nettonulteknologi i Europa og akademierne for nettonul-industrien, der er beskrevet i denne forordning. Derudover anslås der i forslaget yderligere omkostninger for udvalg med et budget på 125 000 EUR.

Finansieringen af de dermed forbundne driftsomkostninger ved dette initiativ vil blive støttet under budgettet til "Det indre marked for varer og tjenesteydelsers funktion og udvikling" under den nuværende flerårige finansielle ramme frem til 2027.

Der tildeles et budget på 720 000 EUR til at bedrive forskning og foretage dataanalyser med henblik på overvågning af initiativet og markedsudviklingen og til at tilvejebringe ajourførte data om forsyningskæderne for nettonulteknologi for at løse problemer i forbindelse med denne forordning.

Dette forslag vil støtte akademier for nettonulindustrien med startfinansiering i form af 3 mio. EUR fra budgettet for fællesforetagendet for ren brint og 2,5 mio. EUR fra budgettet for SMV-søjlen i programmet for det indre marked.

Finansieringsoversigten i bilaget til forslaget indeholder nærmere oplysninger herom.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil evaluere resultaterne og virkningerne af dette forslag tre år efter den dato, hvor det træder i kraft, og derefter hvert fjerde år. De vigtigste resultater af evalueringen vil blive fremlagt i en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som vil blive offentliggjort.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

1.1 Kapitel I – Genstand, anvendelsesområde og definitioner

I kapitel I opstilles målene for denne forordning og dens genstand. Forordningens mål omsættes til et kvantificeret overordnet benchmark, som skal sikre, at Unionens kapacitet til at producere de i bilaget opførte strategiske nettonulteknologier senest i 2030 når op på at dække mindst 40 % af Unionens årlige implementeringsbehov. Dette benchmark er udtryk for en generel politisk ambition om at opnå høj modstandsdygtighed på tværs af strategiske nettonulteknologier og energiforsyningssystemet som helhed, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at forfølge denne ambition på en fleksibel og diversificeret måde. Niveauet for dette benchmark tager hensyn til de vejledende teknologiske mål, der er beskrevet i betragtning 16 i forslaget. Benchmarket svarer ikke til gennemsnittet af de vejledende teknologiske mål, idet:

i)bilagets anvendelsesområde favner bredere end de fem teknologier, for hvilke der i betragtning 16 er opstillet vejledende teknologiske mål

ii)40 % for nogle strategiske nettonulteknologier, såsom solcelleenergi, indebærer et realistisk, omend ambitiøst, mål om udvidelse af den pågældende produktionskapacitet

iii)det overordnede benchmark tager hensyn til behovet for at udvide produktionskapaciteten, ikke kun for slutprodukter, men også for specifikke komponenter. For nogle af disse komponenter (f.eks. halvlederskiver, halvlederstænger og solceller til solenergi eller anoder og katoder til batterier) er det et realistisk, men yderst ambitiøst mål at nå det overordnede benchmark på 40 %

iv)det overordnede benchmark kombineret med de i artikel 31 anførte overvågningsmetoder vil bidrage til på et tidligt tidspunkt at afdække eksisterende eller potentielle sårbarheder eller udfordringer i forbindelse med strategiske nettonulteknologiers modstandsdygtighed og eventuelt træffe de foranstaltninger, der måtte være hensigtsmæssige.

Kapitel I præciserer også de definitioner, der anvendes i hele instrumentet, herunder selve begrebet nettonulteknologi. Forordningen fastlægger en ramme, som består af syv "søjler", med henblik på at styrke konkurrenceevnen i Europas økosystem for produktion af nettonulteknologi. Navnlig fastsættes det i forordningen, hvilke betingelser der er nødvendige for at fremme projekter til produktion af nettonulteknologi, strømline de administrative procedurer og godkendelsesprocedurerne og definere strategiske projekter inden for nettonulteknologi (søjle 1). Forordningen fastsætter betingelserne for at udvide CO2-injektionskapaciteten (søjle 2) og tilskynde til efterspørgsel efter nettonulteknologi (søjle 3). Den skaber også en ramme for sikring af en velkvalificeret arbejdsstyrke i sektoren (søjle 4), fremmer innovation (søjle 5), opretter en forvaltningsstruktur (søjle 6) og fastlægger rammerne for overvågning af gennemførelsen af disse foranstaltninger (søjle 7).

1.2. Kapitel II — Grundforudsætninger for produktion af nettonulteknologi

I afsnit 1 fastlægges der strømlinede procedurer for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi. Alle projekter til produktion af nettonulteknologi vil drage fordel af, at medlemsstaterne udpeger en national kompetent myndighed, som skal fungere som kvikskranke med ansvar for at koordinere og facilitere godkendelsesprocedurer, yde vejledning til erhvervsdrivende og sikre, at oplysningerne er tilgængelige for almenheden, og at alle dokumenter kan indsendes digitalt. Forordningen fastsætter detaljerede tidsfrister for godkendelsesprocedurer, som afhænger af arten af det projekt, der skal udvikles. Forslaget er i overensstemmelse med EU-lovgivningen med hensyn til godkendelses-procedurer, deriblandt direktivet om vedvarende energi 18 , forordningen om den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN‑E) 19 , naturgasdirektivet 20 og forordningen om udbredelsen af vedvarende energi 21 , og er tillige i overensstemmelse med forslag til ændring (REPowerEU) af direktivet for vedvarende energi 22 , forslag til ændring af mikrochipforordningen 23 og den foreslåede forordning om kritiske råstoffer. Fremskyndelsen af godkendelsesprocedurerne berører ikke EU-rettens bestemmelser for miljøvurderinger og ‑godkendelser.

I afsnit 2 opstilles reglerne for udvælgelse og gennemførelse af strategiske projekter inden for nettonulteknologi. Kriterierne for udvælgelse af strategiske projekter vil omfatte deres bidrag til den teknologiske og industrielle modstandsdygtighed i Unionens energiforsynings-system og/eller deres bidrag til konkurrenceevnen i EU's forsyningskæde for nettonulteknologi. Forordningen fastlægger procedurerne for ansøgning om status som strategiske projekter inden for nettonulteknologi og for medlemsstaternes anerkendes heraf. Strategiske projekter inden for nettonulteknologi vil blive tildelt prioriteret status for at sikre de hurtigst mulige godkendelsesprocedurer i overensstemmelse med national lovgivning og EU-retten og vil drage fordel af forudsigelige godkendelsesfrister. Eventuelt kan projekterne i godkendelsessammenhæng også anses for at være af væsentlig samfundsinteresse, forudsat at de opfylder betingelserne i EU-retten. Med forbehold af statsstøttereglerne vil medlemsstaterne iværksætte aktiviteter, som skal stimulere og tiltrække private investeringer i strategiske projekter inden for nettonulteknologi med henblik på at fremskynde deres gennemførelse. De ansvarlige for strategiske projekter inden for nettonulteknologi vil også kunne drage fordel af finansieringsrådgivning fra den platform for nettonulteknologi i Europa, som er omhandlet i kapitel VII.

1.3. Kapitel III – CO2-injektionskapacitet

Kapitel III indeholder et mål på EU-plan, som skal nås inden 2030, for en årlig injektionskapacitet for CO2-lagring på 50 megaton CO2, samt foranstaltninger til gennemførelse heraf. Disse foranstaltninger sigter på at sammenføre centrale, relevante aktiver med henblik på at skabe et indre marked for tjenesteydelser inden for CO2-lagring, som kan benyttes til dekarbonisering af de virksomheder, der udleder mest CO2 — også inden for de sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne. Dette omfatter bedre information om geologiske data vedrørende olie- og gasfelter, CO2-opsamlingsprojekter, der er igangsat eller planlagt i de følgende fem år, sammen med et skøn over de dermed forbundne behov for injektions- og lagringskapacitet. Strategiske CO2-lagringsprojekter inden for nettonulteknologi på Unionens område, som sigter på senest i 2030 at tilvejebringe operationelt tilgængelig CO2-injektionskapacitet, og for hvilke der er ansøgt om tilladelse til sikker og permanent geologisk lagring af CO2 i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF 24 . Bidragene fra olie- og gasproducenter, som er indhavere af en tilladelse i henhold til direktiv 94/22/EF 25 , forventes at nå EU-målet for 2030.

1.4. Kapitel IV — Markedsadgang

Kapitel IV indeholder tiltag, som har til formål at fremskynde nettonulteknologiernes markedsadgang. Dette opnås i første omgang gennem foranstaltninger, der er udformet til at hjælpe offentlige myndigheder med at skabe og opretholde en stabil efterspørgsel efter nettonulteknologi fra den offentlige sektors side, hvorved det bliver økonomisk attraktivt for virksomhederne at øge deres produktion af skræddersyede produkter til det europæiske marked med en høj grad af bæredygtighed og modstandsdygtighed. Sådanne foranstaltninger vedrører først og fremmest offentlige udbudsprocedurer og auktioner med henblik på at udbrede brugen af vedvarende energikilder, hvor de offentlige myndigheder skal tage hensyn til kriterier vedrørende bæredygtighed og modstandsdygtighed, når de tildeler kontrakterne eller rangordner de indkomne bud. I tillæg hertil indeholder kapitlet også foranstaltninger, som skal sikre, at andre former for offentlig støtte til den private efterspørgsel bidrager til at nå samme mål.

1.5 Kapitel V — Kompetenceudvikling med henblik på at skabe kvalitetsjob inden for nettonulteknologi

I kapitel V foreslås foranstaltninger til at sikre rådighed over en velkvalificeret arbejdsstyrke, som er nødvendig for Unionens nettonulindustri. Det aktuelle færdigheds-underskud, som forventes at forværres, og misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kompetencer bringer fremvæksten af den europæiske nettonulindustri i fare. Forslaget har til formål at indføre mekanismer til at udforme og nyttiggøre de fornødne færdigheder på en måde, der effektivt tilgodeser nettonulindustriens behov på både europæisk og lokalt plan. Dette opnås ved, at Kommissionen gives mulighed for at støtte oprettelsen af specialiserede europæiske akademier, som hver især er specialiseret på dygtiggørelse inden for én bestemt nettonulteknologi, og som samarbejder med medlemsstaterne, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere om at udforme og udbyde kursus- og oplæringsforløb med henblik på at omskole og opkvalificere arbejdstagerne, hvilket der er behov for i sektoren for nettonulteknologi. Platformen for nettonulteknologi i Europa vil bidrage til, at der i beskæftigelsesøjemed kan rådes over personer, som besidder de færdigheder, der er behov for i nettonulteknologien, på grundlag af en række opgaver, som er fastsat i denne forordning, hvilket bl.a. indebærer inddragelse af flere kvinder og flere unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Retsakten har således til formål at supplere en række af Kommissionens tiltag med sigte på at dække de behov for færdigheder, der opstår i kølvandet på EU's grønne omstilling, såsom EU's pagt for færdigheder, EU's dagsorden for færdigheder, de industrielle økosystemers omstillingsforløb og det europæiske år for færdigheder 2023.

1.6 Kapitel VI — Innovation

I kapitel VI præsenteres de reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi med henblik på at fremme innovation inden for nettonulteknologi. Ved forslaget indrettes der reguleringsmæssige sandkasser med henblik på at afprøve innovative nettonulteknologier i et kontrolleret miljø og i en begrænset periode. De innovative teknologier, der er omfattet af sandkasserne, vil med tiden kunne betragtes som afgørende for at nå Unionens mål om klimaneutralitet og sikre forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem og vil dermed falde ind under anvendelsesområdet for strategiske nettonulteknologier i henhold til denne forordning.

1.7 Kapitel VII — Forvaltning

I kapitel VII lanceres en struktur, platformen for nettonulteknologi i Europa, hvorved Kommissionen kan koordinere ovennævnte foranstaltninger i fællesskab med medlemsstaterne. Platformen er et referenceorgan, hvor Kommissionen og medlemsstaterne kan føre drøftelser og udveksle oplysninger og bedste praksis om spørgsmål, der vedrører denne forordning, og hvor Kommissionen kan indhente input fra tredjeparter såsom eksperter og repræsentanter, f.eks. fra nettonulindustriens aktører. Arbejdet kan tilrettelægges i forskellige stående eller midlertidige undergrupper. Platformens aktiviteter er beskrevet i de forskellige artikler i denne forordning og omfatter navnlig strømlining af administrative procedurer og godkendelsesprocedurer, herunder kvikskranker [artikel 4], strategiske projekter inden for nettonulteknologi [artikel 11], koordinering af finansiering [artikel 15], markedsadgang [artikel 19, 20 og 21], færdigheder [artikel 25], innovative reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi [artikel 26] og rådgivning om udarbejdelse af de årlige statusrapporter om konkurrenceevnen for teknologier inden for ren energi i forbindelse med rapporten om status over energiunionen 26 . Kommissionen og medlemsstaterne kan desuden drøfte industripartnerskaber inden for nettonulteknologi i platformen [artikel 28]. Derudover kan Kommissionen og medlemsstaterne deltage aktivt i platformen for at fremme kontakter på tværs af landene mellem virksomheder, der er aktive inden for sektorer med nettonulteknologi i EU, navnlig ved at tage brancheforeningernes arbejde til hjælp.

1.8 Kapitel VIII — Overvågning

Kapitel VIII indeholder ensartede bestemmelser for overvågning af forsyningskæderne, således at der kan gøres status over fremskridtene med hensyn til at nå de i artikel 1 omhandlede mål og målet for CO2-lagring. Det indeholder også generelle bestemmelser for overvågning af anvendelsen af denne forordning.

1.9 Kapitel IX— Afsluttende bestemmelser

Kapitel IX indeholder bestemmelser for delegering af beføjelser, ændringer af andre retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 27 og direktiv 2013/34/EU 28 , en forpligtelse pålagt Kommissionen til at udarbejde regelmæssige rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at evaluere denne forordning samt ikrafttræden og anvendelse.

1.10 Bilag — Strategiske nettonulteknologier

De i bilaget opførte teknologier er udvalgt ud fra tre hovedkriterier: 1) deres teknologiske modenhedsniveau, 2) deres bidrag til dekarbonisering og konkurrenceevne og 3) risici for forsyningssikkerheden. Disse blev udvalgt på grundlag af de overordnede mål i forordningen om nettonulindustri om at udvide EU's kapacitet til at producere nettonulteknologier, navnlig dem, der er kommercielt tilgængelige og har et solidt potentiale for hurtig opskalering.

Det første kriterium til fastsættelse af teknologisk modenhedsniveau er en metode til estimering af en given teknologis markedsmodenhed og bygger på den klassificering, der anvendes af Det Internationale Energiagentur (IEA). Denne forordnings anvendelsesområde dækker generelt de nettonulteknologier, der befinder sig på teknologisk modenhedsniveau 8 (pionervirksomhed — varedemonstration, fuld markedsudbredelse i endelig form) eller derover.

Det andet kriterium om dekarbonisering og konkurrenceevne vedrører de nettonulteknologier, der forventes at yde et væsentligt bidrag til at nå EU's mål ("Fit for 55") om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Endelig vedrører det tredje kriterium forsyningssikkerhed, som skal sikre den teknologiske og industrielle modstandsdygtighed i Unionens energiforsyningssystem ved at udvide kapaciteten til at producere en komponent eller del til værdikæden for nettonulteknologi, som Unionen i høj eller stigende grad er afhængig af at importere, især hvis importen er fra kun ét tredjeland.

På grundlag af disse kriterier er der blevet udvalgt otte grupper af nettonulteknologier. De pågældende grupper af nettonulteknologier består ikke kun af teknologiske slutprodukter eller færdigmonterede dele, men også af de vigtigste komponenter i leverandørleddet, som er en central del af disse teknologier (f.eks. halvlederstænger, halvlederskiver og solceller til solcellemoduler eller naceller, tårne og vinger til vindmøller).

2023/0081 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier ("forordningen om nettonulindustri")

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 29 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 30 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Unionen har forpligtet sig til at fremskynde dekarboniseringen af sin økonomi og en ambitiøs udbredelse af vedvarende energikilder for senest i 2050 at opnå klimaneutralitet eller nettonulemissioner (dvs. emissioner efter fratrækning af optag). Dette mål udgør selve kernen i den europæiske grønne pagt og EU's opdaterede industristrategi og er i overensstemmelse med Unionens tilsagn om en global klimaindsats i henhold til Parisaftalen 31 . For at nå målet om klimaneutralitet er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 32 opstillet et bindende EU-klimamål om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990. Den foreslåede "Fit for 55"-pakke 33 har til formål at opfylde Unionens klimamål for 2030 og reviderer og ajourfører EU-lovgivningen i denne henseende.

(2)Det indre marked danner de rette rammer for at give adgang til de teknologier, der er nødvendige for at opfylde Unionens klimaambitioner, i det nødvendige omfang og i det nødvendige tempo. I betragtning af nettonulteknologiens kompleksitet og tværnationale karakter ville det sandsynligvis forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked, hvis adgangen til disse teknologier blev sikret gennem ukoordinerede nationale foranstaltninger. For at sikre et velfungerende indre marked er det således nødvendigt at skabe en fælles EU-retlig ramme for i fællesskab at løfte denne centrale udfordring ved at styrke Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed med hensyn til nettonulteknologi.

(3)Med hensyn til eksterne aspekter, navnlig vækstmarkeder og udviklingsøkonomier, vil EU søge at indgå gensidigt fordelagtige partnerskaber inden for rammerne af Global Gateway-strategien, som bidrager til at diversificere forsyningskæden for råstoffer og bidrager til partnerlandenes indsats for at videreføre den dobbelte omstilling og opnå lokal værditilvækst.

(4)For at indfri disse forpligtelser skal Unionen fremskynde sin omstilling til ren energi, navnlig ved at øge energieffektiviteten og andelen af vedvarende energikilder. Dette vil bidrage til at nå EU's mål i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder for 2030 om en beskæftigelsesfrekvens på mindst 78 % og en deltagelse i voksenuddannelse på mindst 60 %. Den vil også bidrage til at sikre, at den grønne omstilling bliver fair og retfærdig 34 .

(5)De stigende energipriser i kølvandet på Ruslands uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine har affødt et stærkt incitament til at intensivere gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og styrke energiunionens modstandsdygtighed ved at fremskynde omstillingen til ren energi og udfase afhængigheden af import af fossile brændstoffer fra Rusland. REPowerEU-planen 35 spiller en nøglerolle med hensyn til at afhjælpe de problemer og forstyrrelser på det globale energimarked, som Ruslands invasion af Ukraine har forårsaget. Denne plan har til formål at fremskynde energiomstillingen i EU med henblik på at reducere Unionens gas- og elforbrug og fremme investeringer i udbredelsen af energieffektive og kulstoffattige løsninger. Planen indeholder bl.a. målene om at fordoble solcellekapaciteten senest i 2025 og have opnået en solcellekapacitet på 600 GW senest i 2030, fordoble tempoet for udbredelsen af varmepumper, producere 10 mio. ton vedvarende brint i EU senest i 2030 og øge produktionen af biomethan betydeligt. For at nå målene for REPowerEU er det ifølge planen nødvendigt at diversificere udbuddet af udstyr til vedvarende energi og kritiske råstoffer, mindske sektoriel afhængighed, afhjælpe flaskehalse i forsyningskæden og udvide Unionens kapacitet til at producere teknologi inden for ren energi. Som led i sine bestræbelser på at øge andelen af vedvarende energi inden for elproduktion, fremstillingsvirksomhed, bygninger og transport foreslår Kommissionen at hæve målet i direktivet om vedvarende energi til 45 % senest i 2030 og at hæve målet i direktivet om energieffektivitet til 13 %. Derved bringes den samlede kapacitet til at producere vedvarende energi op på 1 236 GW senest i 2030 (i stedet for 1 067 GW i 2030 i henhold til forslaget fra 2021), og der vil blive stigende behov for lagring i batterier i tilfælde af strømafbrydelser i elforsyningsnettet. Ligeledes vil politikkerne for dekarbonisering af vejsektoren, såsom forordning (EU) 2019/631 og forordning (EU) 2019/1242, udgøre stærke drivkræfter for yderligere elektrificering af vejtransportsektoren og dermed medføre større efterspørgsel efter batterier.

(6)Omstillingen til nettonulemissioner medfører allerede nu enorme industrielle, økonomiske og geopolitiske forandringer over hele verden, og de vil blive endnu mere udtalte, efterhånden som indsatsen for dekarbonisering skrider fremad. Vejen hen imod nettonulemission giver store muligheder for at udbygge Unionens nettonulindustri i kraft af det indre markeds styrke ved at fremme investeringer i teknologier til vedvarende energi, teknologier til lagring af elektricitet og varme, varmepumper, forsyningsnetteknologier, teknologier til brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, elektrolyseanlæg, brændselsceller, fusionsenergi, små modulære reaktorer og relaterede førsteklasses brændstoffer, teknologier til CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring samt teknologier til energieffektive energiforsyningssystemer med tilhørende forsyningskæder, hvilket giver mulighed for at dekarbonisere vores økonomiske sektorer, lige fra energiforsyning og transport til bygninger og fremstillingsvirksomhed. En robust nettonulindustri i EU vil kunne yde et væsentligt bidrag til effektivt at nå Unionens klima- og energimål og til at støtte opnåelsen af andre mål for den grønne pagt, samtidig med at der skabes arbejdspladser og vækst.

(7)For at nå klima- og energimålene for 2030 skal energieffektivitet prioriteres. Energibesparelser er den billigste, sikreste og reneste måde at nå disse mål på. "Energieffektivitet først" er et overordnet princip for EU's energipolitik og er vigtigt i både dens praktiske anvendelse i forbindelse med politiske beslutninger og investeringsbeslutninger. Det er derfor afgørende at udvide Unionens kapacitet til at producere energieffektive teknologier såsom varmepumper og intelligente forsyningsnetteknologier, der hjælper EU med at mindske og begrænse sit energiforbrug.

(8)Unionens dekarboniseringsmål, energiforsyningssikkerhed, digitalisering af energiforsyningssystemet og efterspørgsel efter elektrificering (f.eks. inden for mobilitet og behovet for lynladestandere), kræver en massiv udbygning af forsyningsnettene i EU, både med hensyn til transmissions- og distributionsnettene. For transmissionsnettenes vedkommende er der behov for systemer med højspændingsjævnstrøm for at forbinde vedvarende energikilder til havs. For distributionsnettenes vedkommende er sammenkobling af elleverandører og forvaltning af fleksibilitet på efterspørgselssiden afhængigt af investeringer i innovative elforsyningsnetteknologier, såsom elkøretøjer med intelligent og hurtig opladning, energieffektiv automatisering og intelligent styring til bygninger og industri, avanceret målerinfrastruktur samt energistyringssystemer i hjemmet. Elforsyningsnettet skal interagere med mange aktører eller enheder på et detaljeret niveau af observerbarhed og dermed tilgængelighed af data for at muliggøre fleksibilitet, intelligent opladning og intelligente bygninger med intelligente elforsyningsnet, hvilket gør det muligt at dække efterspørgslen fra forbrugerne og at øge udbredelsen af vedvarende energi. Sammenkobling af nettonulteknologi med EU's net kræver en betydelig udvidelse af produktionskapaciteten for elforsyningsnet til eksempelvis land- og søkabler, fordelingsanlæg og transformere.

(9)Der er behov for en yderligere politisk indsats for at støtte de teknologier, der er kommercielt tilgængelige, og som har et solidt potentiale for hurtig opskalering for at støtte opnåelsen af Unionens klimamål for 2030, forbedre forsyningssikkerheden med hensyn til nettonulteknologi og de tilhørende forsyningskæder og sikre eller styrke den overordnede modstandsdygtighed og konkurrenceevne i Unionens energiforsyningssystem. Dette indbefatter adgang til en sikker og bæredygtig kilde til førsteklasses brændstoffer, som beskrevet i betragtning 8 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214.

(10)For at nå målene for 2030 er der behov for et særligt fokus på visse af nettonulteknologierne, også i betragtning af deres betydelige bidrag på vejen hen imod nettonulemission inden 2050. Disse teknologier omfatter solcelle- og solvarmeteknologier, teknologier for vedvarende energikilder til lands og til havs, batteri-/lagringsteknologier, varmepumper og geotermiske energiteknologier, elektrolyseanlæg og brændselsceller, bæredygtig biogas/biomethan, teknologier til CO2-opsamling og -lagring samt forsyningsnetteknologier. Disse teknologier spiller en nøglerolle i Unionens åbne strategiske autonomi og sikrer, at borgerne har adgang til ren, prismæssigt overkommelig og sikker energi. I betragtning af disse teknologiers betydning bør de have hurtigere godkendelsesprocedurer, tildeles status af højest mulig national betydning i henhold til national lovgivning og få adgang til ekstra støtte til at tiltrække investeringer.

(11)For at sikre modstandsdygtigheden i Unionens fremtidige energiforsyningssystem bør denne opskalering gennemføres i hele forsyningskæden for de pågældende teknologier i fuld komplementaritet med forordningen om kritiske råstoffer.

(12)I 2020 vedtog Kommissionen en EU-strategi for integrering af energiforsyningssystemet. Heri skitseres en vision for, hvordan vi kan fremskynde omstillingen til et mere integreret energiforsyningssystem, som understøtter en klimaneutral økonomi til de laveste omkostninger på tværs af sektorer. Den bygger på tre komplementære, gensidigt forstærkende principper: for det første et mere "cirkulært" energiforsyningssystem med energieffektivitet i centrum, for det andet en mere omfattende direkte elektrificering af slutanvendelsessektorerne og for det tredje brug af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, herunder brint, til slutanvendelsesformål, hvor direkte opvarmning eller elektrificering ikke er muligt, er ineffektivt eller er dyrere at gennemføre. Overvejelserne omkring integrering af energiforsyningssystemet vedrører løsninger til fuld integrering af al elektricitet, der produceres af elkraftværker fra vedvarende energikilder, i det bredere energiforsyningssystem. Dette indebærer eksempelvis, at der skal indføres tekniske løsninger, som gør det muligt at integrere overskydende elektricitet, der produceres af elkraftværker fra vedvarende energikilder, bl.a. gennem lagring i elektricitetens forskellige former og efterspørgselsstyring.

(13)Der mangler koordinering i udviklingen af løsninger til CO2-opsamling og -lagring til industrien. På den ene side er der alvorlig risiko for, at industrivirksomhederne ikke kan få adgang til godkendte geologiske lagringslokaliteter, til trods for at EU's emissionshandelssystem gennem stigende priser på CO2 skaber incitament for industrivirksomhederne til at investere i opsamling af udledt CO2 ved at gøre sådanne investeringer økonomisk rentable. På den anden side skal investorer i potentielle nye CO2-lagringslokaliteter afholde startomkostninger til at udse, udvikle og vurdere dem, inden investorerne kan ansøge om en forskriftsmæssig lagringstilladelse. Gennemsigtighed omkring potentiel CO2-lagringskapacitet med hensyn til de udsete steders geologiske egnethed og de foreliggende geologiske data, navnlig fra prospektering af kulbrinteproduktionsanlæg, kan hjælpe markedsaktørerne med at planlægge deres investeringer. Medlemsstaterne bør gøre sådanne data tilgængelige for almenheden og regelmæssigt rapportere om udsigterne og fremskridtene med hensyn til at udvikle CO2-lagringslokaliteter sammen med et skøn over de dermed forbundne behov for injektions- og lagringskapacitet, som nævnt ovenfor, med sigte på i fællesskab at nå EU's mål for CO2-injektionskapacitet.

(14)Investering i CO2-opsamling bliver stadigt mere økonomisk rentabelt, men et alvorligt flaskehalsproblem for investeringerne er manglen på CO2-lagringslokaliteter i Europa, som understøtter incitamenterne i direktiv 2003/87/EF. For at opskalere teknologien og udvide EU's allerede førende produktionskapacitet er vi nødt til at opbygge en fremtidsorienteret beholdning af permanente geologiske CO2-lagringslokaliteter, som er godkendte i henhold til direktiv 2009/31/EU 36 . Ved at opstille et EU-mål på 50 mio. ton CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 i overensstemmelse med det forventede kapacitetsbehov i 2030, kan de relevante sektorer koordinere deres investeringer i en europæisk værdikæde for transport og lagring af CO2, som nettonulindustrier kan anvende til at dekarbonisere deres aktiviteter. Denne indledende udbredelse vil også understøtte den videre CO2-lagring i en tidshorisont frem til 2050. Ifølge Kommissionens skøn kan Unionen i 2050 blive nødt til at opfange op til 550 mio. ton CO2 årligt for at nå målet om nettonulemission 37 , herunder kulstoffjernelse. Denne helt nye lagringskapacitet i industriel målestok vil reducere de risici, der er forbundet med at investere i opsamling af udledt CO2, som er et vigtigt redskab til at opnå klimaneutralitet. Når denne forordning er blevet indarbejdet i EØS-aftalen, vil EU-målet på 50 mio. ton CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 blive justeret i overensstemmelse hermed.

(15)Ved at udse CO2-lagringslokaliteter, der bidrager til at nå Unionens mål for 2030, som værende strategiske projekter inden for nettonulteknologi, kan disse CO2-lagringslokaliteter udvikles og udbygges hurtigere, ligesom erhvervslivets stigende efterspørgsel efter lagringslokaliteter kan dirigeres hen imod de lagringslokaliteter, der er mest omkostningseffektive. Et stigende antal næsten udtømte gas- og oliefelter, som er ved at være udtjente, vil efterhånden kunne omdannes til sikre CO2-lagringslokaliteter. Olie- og gasindustrien har desuden bekræftet, at den er indstillet på at påbegynde en energiomstilling, og at den er i besiddelse af de aktiver, færdigheder og kundskaber, der skal til for at prospektere og udvikle flere nye lagringslokaliteter. For at Unionens mål på 50 mio. ton operationel CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 skal kunne nås, er sektoren nødt til at forene kræfterne for at sikre, at udbuddet af CO2-opsamling og -lagring som en klimaløsning kan holde trit med efterspørgslen. For at sikre en rettidig, EU-dækkende og omkostningseffektiv udvikling af CO2-lagringslokaliteter i overensstemmelse med EU's mål for injektionskapacitet bør koncessionshavere til olie- og gasudvinding i EU yde bidrag til at nå dette mål, som står i rimeligt forhold til deres kapacitet til at udvinde olie eller gas, samtidig med at de tilbyder fleksibilitet til at samarbejde og tage hensyn til andre bidrag fra tredjeparter.

(16)Unionen har været med til at opbygge et globalt økonomisk system baseret på åben og regelbaseret handel og har presset på for at standarderne for social og miljømæssig bæredygtighed bliver efterlevet og fremmet, og Unionen bakker helhjertet op om disse værdier.

(17)For at løse problemerne med forsyningssikkerhed og styrke modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem og dekarboniserings- og moderniseringsindsatsen er det nødvendigt at udvide Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi. Unionens producenter af solcelleteknologi skal øge deres konkurrencemæssige forspring og forbedre den fremtidige forsyningssikkerhed ved at sigte mod senest i 2030 at opnå en operationel kapacitet til at producere solceller modsvarende mindst 30 gigawatt (GW) i hele værdikæden for solenergi i overensstemmelse med de mål, der er opstillet af den europæiske alliance for solcelleindustrien, og som støttes under Unionens solenergistrategi 38 . Unionens producenter af teknologier til vindkraft og varmepumper skal konsolidere deres konkurrencefordele og fastholde eller udvide deres nuværende markedsandele i hele dette årti i overensstemmelse med Unionens fremskrivninger af udbredelsen af de teknologier, der opfylder Unionens energi- og klimamål for 2030 39 . Dette modsvarer en EU-kapacitet til at producere vindkraft på mindst 36 GW og en kapacitet til at producere varmepumper på mindst 31 GW i 2030. Unionens producenter af batterier og elektrolyseanlæg skal konsolidere deres teknologiske førerposition og aktivt påvirke udviklingen på disse markeder. For batteriteknologiers vedkommende vil dette bidrage til at nå målene for den europæiske batterialliance og sigte mod, at næsten 90 % af EU's årlige batteriefterspørgsel dækkes af Unionens batteriproducenter, hvilket indebærer en produktionskapacitet i Unionen på mindst 550 GWh i 2030. Unionens producenter af elektrolyseanlæg forventes ifølge REPowerEU-planen at producere 10 mio. ton vedvarende brint, mens der forventes at skulle importeres op til 10 mio. ton vedvarende brint i 2030. For at sikre, at EU's teknologiske førerposition omsættes til en førerposition på markedet — som støttes i fælleserklæringen om elektrolysatorer, der blev afgivet af Kommissionen og den europæiske alliance for ren brint — bør Unionens producenter af elektrolyseanlæg udvide deres kapacitet yderligere, således at den samlede kapacitet i de elektrolyseanlæg, der allerede er i drift, når op på mindst 100 GW brint i 2030.

(18)Alt taget i betragtning med hensyn til disse mål, og under hensyntagen til, at Unionen kun har ringe kapacitet til producere visse elementer i forsyningskæden (som f.eks. vekselrettere eller solceller, halvlederskiver og halvlederstænger til solcelleenergi eller katoder og anoder til batterier), bør Unionens årlige kapacitet til at producere nettonulteknologi sigte mod inden 2030 at nå op på et samlet årligt benchmark på mindst 40 % af det årlige implementeringsbehov for de i bilaget opførte teknologier.

(19)En udvidelse af Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi vil desuden øge udbuddet af nettonulteknologi på verdensplan og lette omstillingen til rene energikilder på verdensplan.

(20)Samtidig vil produkter inden for nettonulteknologi styrke Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden for ren energi. En pålidelig forsyning af ren energi er en forudsætning for økonomisk udvikling og for den offentlige orden og sikkerhed. Produkter inden for nettonulteknologi vil også medføre fordele for andre strategisk vigtige økonomiske sektorer, såsom landbrug og fødevareproduktion, ved at sikre adgangen til ren energi og maskiner til konkurrencedygtige priser og dermed bidrage til EU's fødevaresikkerhed på bæredygtig vis og til et voksende afsætningsmarked for biobaserede alternativer gennem en cirkulær økonomi. På samme måde vil opnåelsen af Unionens klimaambitioner udmønte sig i både økonomisk vækst og social velfærd.

(21)For at bevare konkurrenceevnen og mindske den nuværende strategiske afhængighed af import af vigtige produkter inden for nettonulteknologi og de tilhørende forsyningskæder og samtidig undgå, at nye afhængigheder opstår, er Unionen nødt til fortsat at styrke nettonulteknologiens industrigrundlag og blive mere konkurrencedygtig og innovationsvenlig. Unionen er nødt til at sørge for, at produktionskapaciteten kan udvides hurtigere, enklere og på en mere forudsigelig måde.

(22)Medlemsstaterne bør forelægge ajourførte udkast til deres nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 i juni 2023 40 . Som det understreges i Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030 41 bør der i de ajourførte nationale planer gøres rede for medlemsstaternes målsætninger og politikker til fremme af opskalering af projekter inden for produktion af kommercielt tilgængelige energieffektive lavemissionsteknologier og tilsvarende udstyr og komponenter på deres område. Disse planer bør ligeledes indeholde en beskrivelse af medlemsstatens mål og politikker for at afstedkomme en sådan opskalering gennem diversificeringsfremmende tiltag i tredjelande og for at sætte deres industrier i stand til at opsamle udledt CO2 og lagre den permanent i geologiske lagringslokaliteter.

(23)Desuden indeholder meddelelsen om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder 42 en samlet tilgang til støtte for en opskalering af teknologier inden for ren energi med udgangspunkt i fire søjler. Den første søjle sigter på at skabe lovgivningsmæssige rammer, der forenkler og fremskynder procedurerne for godkendelse af nye produktionsanlæg og montagehaller for nettonulteknologi og letter opskaleringen af Unionens nettonulteknologi. Industriplanens anden søjle er at fremme investeringer i og finansiering af produktion af nettonulteknologier gennem de reviderede midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, som blev vedtaget i marts 2023, og gennem oprettelsen af en europæisk suverænitetsfond for at bevare Europas forspring inden for kritiske og nyudviklede teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling. Den tredje søjle vedrører udvikling af de færdigheder, der kræves for at lykkes med omstillingen og øge antallet af velkvalificerede arbejdstagere i sektoren for teknologier inden for ren energi. Den fjerde søjle fokuserer på handel og diversificering af forsyningskæden for kritiske råstoffer. Dette indebærer at oprette en gruppe for kritiske råstoffer, at samarbejde med ligesindede partnere om i fællesskab at styrke forsyningskæderne og at diversificere sig væk fra at forlade sig på et fåtal leverandører af kritiske materialer.

(24)Under den første søjle bør Unionen udvikle og opretholde et industrigrundlag til levering af løsninger inden for nettonulteknologi for at sikre sin energiforsyning og samtidig indfri sine ambitioner om klimaneutralitet. For at understøtte opnåelsen af dette mål og undgå afhængighed med hensyn til levering af nettonulteknologi, som ville hæmme Unionens bestræbelser på at reducere emissionerne af drivhusgasser eller bringe energiforsyningssikkerheden i fare, indeholder denne forordning bestemmelser, der befordrer efterspørgslen efter bæredygtige og modstandsdygtige nettonulteknologier.

(25)Direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU giver allerede nu ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, der tildeler kontrakter gennem offentlige udbudsprocedurer, mulighed for ud over pris eller omkostninger at basere sig på yderligere tildelingskriterier for at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Sådanne kriterier kan eksempelvis vedrøre et tilbuds kvalitet, såsom miljøkriterier, sociale kriterier eller kriterier relateret til innovation. Når ordregivende myndigheder og ordregivende enheder tildeler kontrakter om nettonulteknologi gennem offentlige udbudsprocedurer, bør de behørigt vurdere de afgivne tilbuds bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed ud fra en række kriterier vedrørende miljømæssig bæredygtighed, innovation, integrering af energiforsyningssystemet og modstandsdygtighed.

(26)Der kan allerede nu anvendes kriterier for social bæredygtighed i henhold til eksisterende lovgivning, og dette kan gælde arbejdsvilkår og kollektive overenskomstforhandlinger, jf. den europæiske søjle for sociale rettigheder, i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, i direktiv 2014/23/EU, artikel 18, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 36, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU. De ordregivende myndigheder bør bidrage til social bæredygtighed ved at træffe passende forholdsregler for at sikre, at økonomiske aktører, som er involveret i gennemførelsen af offentlige kontrakter, overholder gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning i henhold til EU-retten, national lovgivning eller kollektive overenskomster eller i henhold til de internationale miljø-, social- og arbejdsmarkedsmæssige lovbestemmelser, der er nævnt i bilag X til direktiv 2014/23/EU, bilag X til direktiv 2014/24/EU og bilag XIV til direktiv 2014/25/EU 43 .

(27)Uden at det berører EU's lovgivning gældende for en given teknologi — heriblandt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter 44 og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om batterier og udtjente batterier 45 — og medmindre andet er angivet deri, kan ordregivende myndigheder og ordregivende enheder tage hensyn til diverse faktorer med indvirkning på klimaet og miljøet, når de bedømmer bæredygtigheden ved løsninger inden for nettonulteknologi, som er blevet indhandlet på basis af nærværende forordning. Disse faktorer kunne eksempelvis omfatte løsningens holdbarhed og pålidelighed, hvor let den er at reparere og vedligeholde, hvor let den er at opgradere og modernisere, hvor let den er at genanvende og i hvilket omfang, dens forbrug af kemiske stoffer, dens forbrug af energi, vand og andre ressourcer i et eller flere af produktets livscyklusstadier, produktets og emballagens vægt og dimensioner, anvendelse af brugte komponenter, mængde, karakteristika og tilgængelighed af hjælpematerialer, der er nødvendige for korrekt anvendelse og vedligeholdelse, produktets miljøaftryk og dets miljøpåvirkning over hele deres livscyklus, produktets CO2-aftryk, frigivelse af mikroplast, emissioner til luft, vand eller jord i et eller flere af produktets livscyklusstadier, mængden af produceret affald samt anvendelsesbetingelser.

(28)Med henblik på behovet i offentlige udbudsprocedurer for at diversificere forsyningskilderne af nettonulteknologi og dermed bevæge sig væk fra at forlade sig på et fåtal leverandører, jf. artikel 19, stk. 2, og uden at det berører Unionens internationale forpligtelser, bør udbuddet som minimum anses for at være utilstrækkeligt diversificeret, hvis én forsyningskilde dækker mere end 65 % af Unionens efterspørgsel efter en given nettonulteknologi.

(29)Med henblik på at oprette ordninger til gavn for husstande eller forbrugere, som tilskynder til indkøb af slutprodukter med nettonulteknologi, og uden at det berører Unionens internationale forpligtelser, bør udbuddet anses for at være utilstrækkeligt diversificeret, hvis én forsyningskilde dækker mere end 65 % af Unionens efterspørgsel efter en given nettonulteknologi. For at sikre en ensartet anvendelse bør Kommissionen hvert år, begyndende med datoen for denne forordnings anvendelse, offentliggøre en liste over oprindelsen af slutprodukter med nettonulteknologi, som falder ind under denne kategori, med angivelse af, hvor stor andel af Unionens forsyning der har oprindelse i differentierede forsyningskilder, i det seneste år, for hvilket der foreligger data.

(30)Ved Rådets afgørelse 2014/115/EU 46 blev navnlig ændringen af Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud ("GPA-aftalen") godkendt. GPA-aftalen havde til formål at opstille en multilateral ramme af afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af Den Europæiske Unions tillæg I til GPA-aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som Unionen er bundet af — bl.a. frihandelsaftaler samt artikel III:8(a) i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 — vedrørende statslige organers indkøb af varer med henblik på kommercielt videresalg eller med henblik på anvendelse i produktionen af varer til kommercielt salg, bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ikke anvende kravene i artikel 19, stk. 1, litra d), på de økonomiske aktører for forsyningskilder, der har undertegnet aftalerne.

(31)Anvendelsen af de i artikel 19 fastsatte bestemmelser vedrørende modstandsdygtighed i forbindelse med offentlige udbud bør ikke berøre anvendelsen af artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 47 og artikel 43 og 85 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU 48 , jf Kommissionens vejledning fra 2019 49 . Ligeledes bør bestemmelserne om offentlige indkøb — herunder artikel 67, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU — fortsat finde anvendelse på de i artikel 19 omhandlede bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, tillige med eventuelle gennemførelsesforanstaltninger som følge af forslaget til forordning om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter.

(32)Vægtningen af kriterierne for et tilbuds bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer berører ikke ordregivende myndigheders og ordregivende enheders mulighed for at fastsætte en højere tærskel for kriterierne vedrørende miljømæssig bæredygtighed og innovation i overensstemmelse med artikel 41, stk. 3, og betragtning 64 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU 50 , artikel 67, stk. 5, i direktiv 2014/24/EU og artikel 82, stk. 5, i direktiv 2014/25/EU.

(33)For at begrænse den administrative byrde som følge af behovet for at tage hensyn til kriterier vedrørende et tilbuds bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed — navnlig for mindre offentlige indkøbere og for kontrakter af lavere værdi, som ikke har nogen væsentlig indvirkning på markedet — bør anvendelsen af de relevante bestemmelser i nærværende forordning udskydes i to år for offentlige indkøbere, der ikke er indkøbscentraler, og for kontrakter til en værdi af under 25 mio. EUR.

(34)Med henblik på anvendelsen af de i artikel 19 fastsatte bestemmelser vedrørende offentlige udbud bør ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder, når et produkt er omfattet af en delegeret retsakt, som er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 51 , kun indkøbe produkter, der opfylder forpligtelsen i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning.

(35)Husholdninger og slutforbrugere tegner sig for en betydelig del af Unionens efterspørgsel efter slutprodukter med nettonulteknologi, og offentlige støtteordninger, der skal tilskynde husstandene til at indkøbe sådanne produkter — navnlig sårbare husstande og forbrugere i lavindkomstgruppen og i den lavere mellemindkomstgruppe — udgør vigtige værktøjer til at fremskynde den grønne omstilling. Inden for rammerne af det initiativ, der blev bebudet i EU's solenergistrategi 52 , bør medlemsstaterne f.eks. oprette nationale programmer til støtte for en massiv udbredelse af tagmonterede solceller. I REPowerEU-planen opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at gøre fuld brug af støtteforanstaltninger, der tilskynder til at skifte til varmepumper.Sådanne støtteordninger, der oprettes nationalt af medlemsstaterne eller lokalt af lokale eller regionale myndigheder, bør desuden bidrage til at forbedre bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i EU's nettonulteknologi. Offentlige myndigheder bør eksempelvis yde en større finansiel kompensation for indkøb af slutprodukter med nettonulteknologi, der vil yde et større bidrag til Unionens modstandsdygtighed. De offentlige myndigheder bør sikre, at deres ordninger er åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende, således at de bidrager til at øge efterspørgslen efter produkter med nettonulteknologi i Unionen. De offentlige myndigheder bør også begrænse den supplerende finansielle kompensation for sådanne produkter for ikke at bremse udbredelsen af nettonulteknologi i Unionen. For at øge effektiviteten af sådanne ordninger bør medlemsstaterne sørge for, at informationen let kan tilgås af både forbrugere og producenter af nettonulteknologi på et gratis websted. De offentlige myndigheders anvendelse af kriterier om bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed i ordninger rettet mod forbrugere eller husstande bør ikke berøre statsstøttereglerne og WTO-reglerne om subsidier.

(36)Når medlemsstaterne, de regionale eller lokale myndigheder eller offentligretlige organer — eller sammenslutninger bestående af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer — udformer ordninger til gavn for husstande eller forbrugere, som tilskynder til indkøb af de i bilaget opførte slutprodukter med nettonulteknologi, bør de sikre, at Unionens internationale forpligtelser overholdes, bl.a. ved at sikre, at ordningerne ikke er af et omfang, der i alvorlig grad skader WTO-medlemmernes interesser.

(37)Kommissionen bør også bistå medlemsstaterne med at udforme ordninger rettet mod husstande og forbrugere med henblik på at skabe synergier og udveksle bedste praksis. Platformen for nettonulteknologi i Europa bør også spille en vigtig rolle med hensyn til at fremskynde gennemførelsen af medlemsstaternes og de offentlige myndigheders bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i deres praksis i forbindelse med offentlige udbud og auktioner. Den bør udstikke retningslinjer og angive bedste praksis for, hvordan bidraget defineres og anvendes, med konkrete og specifikke eksempler.

(38)For at industrien skal have mulighed for at tilpasse sin produktion i tide bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder på forhånd informere markedsaktørerne om deres anslåede behov for indkøb af produkter med nettonulteknologi.

(39)Som det fremgik af meddelelsen om en industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder, der blev offentliggjort den 1. februar 2023, er EU's industri under hårdt pres hvad angår markedsandele, fordi tredjelandes subsidier skaber ulige konkurrencevilkår. Dette fordrer en resolut og ambitiøs reaktion fra Unionens side med henblik på at ajourføre de retlige rammer.

(40)Adgang til finansiering er afgørende for at sikre Unionens åbne strategiske autonomi og for at etablere et solidt grundlag for produktion af nettonulteknologier og de tilhørende forsyningskæder i hele Unionen. Størstedelen af de investeringer, der er nødvendige for at nå målene i den grønne pagt, vil komme fra privat kapital 53 , som vil blive tiltrukket af vækstpotentialet i økosystemet for nettonulteknologi. Velfungerende, dybe og velintegrerede kapitalmarkeder vil derfor være afgørende for at rejse og kanalisere de midler, der er nødvendige for den grønne omstilling og for projekter til produktion af nettonulteknologi. Det er derfor nødvendigt at gøre hastige fremskridt hen imod kapitalmarkedsunionen, hvis EU skal nå sine mål om CO2-neutralitet. Dagsordenen for bæredygtig finansiering (og blandet finansiering) spiller også en afgørende rolle med hensyn til at øge investeringerne i nettonulteknologi, samtidig med at sektorens konkurrenceevne sikres.

(41)Hvis private investeringer alene ikke er tilstrækkeligt, kan en effektiv udrulning af projekter til produktion af nettonulteknologi eventuelt kræve offentlige tilskud i form af statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende effekt og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssigt afpasset. De nugældende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med de to omstillingsmål, giver rigelig mulighed for at støtte investeringer i projekter, som er omfattet af denne forordning, på visse betingelser. Medlemsstaterne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at lette adgangen til finansiering af projekter til produktion af nettonulteknologi ved gennem målrettet statsstøtte at afhjælpe markedssvigt. De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, som blev vedtaget den 9. marts 2023, har til formål at sikre lige vilkår på det indre marked, som er målrettet mod de sektorer, hvor der er konstateret en risiko for udflytning af produktionen til tredjelande, og støttebeløbene skal samtidig være forholdsmæssigt afpassede. Derved gives medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger til støtte for nye investeringer i produktionsanlæg i veldefinerede strategiske sektorer inden for nettonulteknologi, bl.a. gennem skattefordele. De tilladte støttebeløb kan moduleres med højere støtteintensitet og loft for støttebeløb, hvis investeringerne foretages i støtteberettigede områder for at bidrage til at nå målet om konvergens mellem EU's medlemsstater og regioner. Der er behov for passende betingelser for at verificere de konkrete risici for, at investeringen føres ud af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og verificere, at der ikke er nogen risiko for flytning internt i EØS. For at mobilisere nationale midler til dette formål kan medlemsstaterne benytte en del af de indtægter fra emissionshandelssystemet, som de skal afsætte til klimarelaterede formål.

(42)Flere af Unionens finansieringsprogrammer, såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, samhørighedspolitikkens programmer og innovationsfonden, er ligeledes disponible til at finansiere investeringer i projekter til produktion af nettonulteknologi.

(43)Med den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten 54 blev der stillet yderligere 20 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at fremme energieffektivitet og erstatte fossile brændstoffer, bl.a. gennem EU-projekter inden for nulemissionssektoren. Som påpeget i Kommissionens vejledning om REPowerEU-kapitlerne 55 opfordres medlemsstaterne til i REPowerEU-kapitlet i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage foranstaltninger til støtte for investeringer i produktion af nettonulteknologi og industriel innovation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 56 .

(44)InvestEU er EU's flagskibsprogram til fremme af investeringer, navnlig i den grønne og den digitale omstilling, ved at yde finansiering og teknisk bistand, f.eks. gennem blandingsmekanismer. En sådan tilgang tiltrækker yderligere offentlig og privat kapital. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at bidrage til medlemsstatssegmentet i InvestEU med henblik på at støtte finansielle produkter, der er tilgængelige for produktion af nettonulteknologi, uden at dette berører de gældende statsstøtteregler.

(45)Medlemsstaterne kan yde støtte fra samhørighedspolitikkens programmer i overensstemmelse med de gældende regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 57 for at befordre udbredelsen af strategiske projekter inden for nettonulteknologi i mindre udviklede regioner og overgangsregioner gennem investeringspakker med infrastruktur, produktive investeringer i innovation, SMV'ernes produktionskapacitet, tjenesteydelser og foranstaltninger til uddannelse og opkvalificering, herunder støtte til kapacitetsopbygning hos offentlige myndigheder og blandt projektansvarlige. De gældende medfinansieringssatser, der er fastsat i programmerne, kan være op til 85 % for mindre udviklede regioner og op til 60 % eller 70 % for overgangsregioner, alt afhængigt af den pågældende fond og regionens status, men medlemsstaterne kan overskride disse lofter på projektniveau, hvis statsstøttereglerne tillader det. Instrumentet for teknisk støtte kan bistå medlemsstaterne og regionerne med at udarbejde strategier for vækst inden for nettonulindustrien, forbedre erhvervsklimaet, mindske bureaukratiet og fremskynde godkendelsesprocedurerne. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at fremme bæredygtigheden af strategiske projekter inden for nettonulteknologi ved at integrere disse investeringer i Europas værdikæder, navnlig gennem tværregionale og grænseoverskridende samarbejdsnetværk.

(46)Innovationsfonden udgør også en særdeles lovende og omkostningseffektiv mulighed for at støtte opskaleringen af produktionen og udbredelsen af vedvarende brint og andre strategiske nettonulteknologier i Europa og dermed styrke Europas suverænitet inden for de teknologier, der er centrale for klimaindsatsen og energisikkerheden.

(47)En europæisk suverænitetsfond vil kunne give en strukturel løsning på investeringsbehovene. Den vil bidrage til at bevare Europas forspring inden for kritiske og nyudviklede teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling, heriblandt nettonulteknologier. Dette strukturelle instrument vil bygge på erfaringerne fra koordinerede flerlandeprojekter inden for rammerne af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og har til formål at forbedre samtlige medlemsstaters adgang til sådanne projekter og dermed beskytte samhørigheden og det indre marked mod risici som følge af ulige adgang til statsstøtte.

(48)For at afhjælpe begrænsningerne i den fragmenterede offentlige og private investeringsindsats og lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen og medlemsstaterne koordinere de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan bedre og skabe synergier imellem dem og bør desuden sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Platformen for nettonulteknologi i Europa spiller en nøglerolle med hensyn til at skabe et samlet overblik over tilgængelige og relevante finansieringsmuligheder og drøfte de individuelle finansieringsbehov for strategiske projekter inden for nettonulteknologi.

(49)For at projekter til produktion af nettonulteknologi hurtigst muligt kan udbredes eller udbygges for at sikre Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologi, er det magtpåliggende at skabe planlægnings- og investeringssikkerhed ved at begrænse den administrative byrde for de projektansvarlige til et minimum. Af denne grund bør medlemsstaternes procedurer for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi strømlines, samtidig med at det sikres, at sådanne projekter er sikre, forsvarlige og miljøvenlige og opfylder miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige krav. Unionens miljølovgivning fastsætter fælles betingelser for sagsbehandlingen og indholdet i de nationale godkendelsesprocedurer og sikrer dermed et højt miljøbeskyttelsesniveau. Tildeling af status som strategisk projekt inden for nettonulteknologi bør ikke berøre eventuelle gældende godkendelsesbetingelser for de pågældende projekter, herunder dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU 58 , Rådets direktiv 92/43/EØF 59 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 60 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF 61 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 62 .

(50)Samtidig underminerer de nationale godkendelsesprocedurers uforudsigelighed, kompleksitet og undertiden langsommelige behandlingstid den investeringssikkerhed, der er nødvendig for effektivt at kunne udvikle projekter til produktion af nettonulteknologi. For at sikre og fremskynde den effektive gennemførelse af sådanne projekter bør medlemsstaterne derfor anvende strømlinede og forudsigelige godkendelsesprocedurer. Desuden bør strategiske projekter inden for nettonulteknologi tildeles prioriteret status på nationalt plan for at sikre hurtig sagsbehandling og sikre hastebehandling i alle sagsanlæg og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører disse projekter, uden at dette forhindrer de kompetente myndigheder i at strømline deres procedurer for godkendelse af andre projekter til produktion af nettonulteknologi, som ikke er strategiske projekter inden for nettonulteknologi, eller projekter mere generelt.

(51)I betragtning af deres rolle med hensyn til at sikre Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologi og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi og den grønne og digitale omstilling bør de ansvarlige godkendelsesmyndigheder anse strategiske projekter inden for nettonulteknologi for at være af samfundsinteresse. En ansvarlig godkendelsesmyndighed kan på grundlag af sin vurdering af det enkelte projekt konkludere, at et givet projekts samfundsinteresse vejer tungere end samfundsinteressen ved natur‑ og miljøbeskyttelse, og at projektet derfor kan godkendes, forudsat at alle relevante betingelser i direktiv 2000/60/EF, direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF 63 er opfyldt.

(52)For at mindske kompleksiteten og højne effektiviteten og gennemsigtigheden bør de ansvarlige for projekter til produktion af nettonulteknologi kun skulle interagere med én national myndighed, som er ansvarlig for at koordinere hele godkendelsesproceduren og træffe en samlet afgørelse inden for den gældende tidsfrist. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege én national kompetent myndighed. Afhængigt af en given medlemsstats forvaltningsstruktur bør der være mulighed for at uddelegere den nationale kompetente myndigheds opgaver til en anden myndighed, som er underlagt samme betingelser. For at sikre en effektiv varetagelse af deres ansvar bør medlemsstaterne forsyne deres nationale kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på deres vegne, med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer.

(53)For at sikre klarhed om godkendelsesstatus for strategiske projekter inden for nettonulteknologi og for at begrænse konsekvenserne af potentielt procesmisbrug, samtidig med at en effektiv domstolsprøvelse ikke undermineres, bør medlemsstaterne sikre, at enhver tvist vedrørende godkendelsesprocedurer løses rettidigt. Med henblik herpå bør de nationale kompetente myndigheder sikre, at ansøgere og projektansvarlige har adgang til en enkel tvistbilæggelsesprocedure, og at strategiske projekter inden for nettonulteknologi hastebehandles i alle sagsanlæg og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører disse projekter, samtidig med at retten til forsvar garanteres.

(54)For at give virksomheder og projektansvarlige, også i forbindelse med grænseoverskridende projekter, mulighed for direkte at nyde godt af fordelene ved det indre marked uden at blive pålagt en unødvendig yderligere administrativ byrde, fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 64 generelle regler for onlineprocedurer, der er relevante for det indre markeds funktion. De oplysninger, der skal indsendes til de nationale kompetente myndigheder som led i de godkendelsesprocedurer, der er omfattet af denne forordning, skal være omfattet af bilag I til forordning (EU) 2018/1724, efter at den er blevet ændret ved nærværende forordning, og de tilhørende procedurer er medtaget i nævnte forordnings bilag II for at sikre, at de projektansvarlige fuldt ud kan benytte sig af onlineprocedurer og det tekniske engangssystem. De nationale kompetente myndigheder, der fungerer som kvikskranke i henhold til denne forordning, er opført på listen over bistands- og problemløsningstjenester i bilag III til forordning (EU) 2018/1724.

(55)Projekter til produktion af nettonulteknologi gennemgår langsommelige og komplekse godkendelsesprocedurer på 2-7 år, afhængigt af medlemsstat, teknologi og værdikædesegment. I betragtning af omfanget af de nødvendige investeringer — navnlig for gigafabrikprojekter, som er nødvendige for at opnå de ønskede stordriftsfordele — skaber manglende godkendelser en yderligere og ofte skadelig hindring for at udvide Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi. For at give de projektansvarlige og andre investorer den sikkerhed og klarhed, der er nødvendig for at øge antallet af projekter til produktion af nettonulteknologi, bør medlemsstaterne sikre, at procedurerne for godkendelse af sådanne projekter ikke overskrider de fastsatte tidsfrister. For strategiske projekter inden for nettonulteknologi bør godkendelsesproceduren ikke vare længere end 12 måneder for anlæg med en årlig produktion på over 1 GW og 9 måneder for anlæg med en årlig produktion på under 1 GW. For alle andre projekter til produktion af nettonulteknologi bør godkendelsesproceduren ikke vare længere end 18 måneder for anlæg med en årlig produktion på over 1 GW og 12 måneder for anlæg med en årlig produktion på under 1 GW. For nettonulteknologier, for hvilke GW-tallet ikke er relevant, såsom forsyningsnetteknologier og teknologier til CO2-opsamling og ‑lagring eller CO2-opsamling og ‑anvendelse, bør de øvre grænser for ovennævnte frister finde anvendelse. Med hensyn til udbygningen af de eksisterende produktionslinjer bør alle de angivne frister halveres.

(56)I betragtning af den betydning, som strategiske projekter inden for nettonulteknologi har for Unionens energiforsyning, bør visse administrative restriktioner desuden delvis ophæves eller forenkles for at fremskynde deres gennemførelse.

(57)De miljøvurderinger og ‑godkendelser, der kræves i henhold til EU-retten — bl.a. vedrørende virkningerne for vand, luft, økosystemer, levesteder, biodiversitet og fugle — udgør en integreret del af proceduren for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi og er en vigtig sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at negative miljøvirkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at procedurerne for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi er forudsigelige og rettidige, bør det imidlertid tilstræbes at udnytte ethvert potentiale for at strømline de påkrævede vurderinger og godkendelser uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør det sikres, at de nødvendige vurderinger samles i én pakke for at undgå unødvendig overlapning, og det bør sikres, at de projektansvarlige og de ansvarlige myndigheder udtrykkeligt kommer overens om, hvad der indgår i vurderingerne i pakken, inden de foretages, for at undgå unødvendig opfølgning.

(58)Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter til produktion af nettonulteknologi. Veludformede lokal-/regionalplaner — herunder fysisk planlægning og arealudlæg — hvori der tages hensyn til potentialet for at gennemføre projekter til produktion af nettonulteknologi, og hvori deres potentielle miljøvirkninger vurderes, har potentiale til at bidrage til den rette balance mellem forskellige samfundsgoder og ‑interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter til produktion af nettonulteknologi i Unionen. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter til produktion af nettonulteknologi, når de relevante planer skal udarbejdes.

(59)Rumdata og ‑tjenester, der hidrører fra EU's rumprogram — navnlig Copernicus — skal så vidt muligt anvendes til at tilvejebringe oplysninger om geologi, biologi, økologi, socioøkonomisk udvikling og ressourceadgang med henblik på miljøvurderinger og ‑godkendelser. Sådanne data og tjenester — navnlig Copernicus' kapacitet til at overvåge og kontrollere menneskeskabte CO2-emissioner — har størst relevans for vurdering af virkningerne af industrielle projekter og virkningerne af fald i menneskeskabte CO2-emissioner på klodens samlede koncentrationer og udledninger af drivhusgasser.

(60)Kommissionen bør som fastsat i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde et udkast til europæiske standarder til støtte for målene i denne forordning.

(61)Brintknudepunkter ("Hydrogen Valleys") til slutanvendelsesformål i industrien spiller en vigtig rolle i dekarboniseringen af de energiintensive industrier. REPowerEU har opstillet et mål om at fordoble antallet af brintknudepunkter i Unionen. For at nå dette mål bør medlemsstaterne fremskynde deres godkendelsesprocedurer, overveje at indføre reguleringsmæssige sandkasser samt omprioritere adgangen til finansiering. For at styrke nettonulindustriens modstandskraft bør medlemsstaterne sørge for at sammenkoble brintknudepunkter på tværs af Unionen. Industrianlæg, som producerer deres egen energi, og som kan yde et positivt bidrag til elproduktionen, bør gennem en forenkling af de forskriftsmæssige krav tilskyndes til at bidrage til det intelligente elforsyningsnet.

(62)Reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi kan være et vigtigt redskab til at fremme innovation inden for nettonulteknologi og reguleringsmæssig læring. Innovation skal muliggøres gennem forsøgsrum, fordi de videnskabelige resultater skal afprøves i et kontrolleret, virkelighedstro miljø. Der bør indrettes reguleringsmæssige sandkasser til at afprøve innovative nettonulteknologier i et kontrolleret miljø i et begrænset tidsrum. Der bør findes en balance mellem retssikkerheden for deltagere i de reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi og opfyldelsen af målene i EU-retten. Da reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi under alle omstændigheder skal opfylde de væsentlige krav til nettonulteknologi, der er fastsat i EU-retten og national ret, bør det fastsættes, at deltagerne ikke må pålægges administrative bøder eller sanktioner, hvis de opfylder kravene for at deltage i reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi, og hvis de i god tro følger retningslinjerne fra de kompetente myndigheder og de vilkår og betingelser i planen, der er aftalt med disse myndigheder. Dette er berettiget, fordi de gældende beskyttelsesforanstaltninger i princippet vil sikre effektiv overholdelse af EU-retten eller medlemsstaternes lovgivning om den pågældende nettonulteknologi, der overvåges i den pågældende reguleringsmæssige sandkasse. Kommissionen vil i 2023 offentliggøre en vejledning for sandkasser som bebudet i den nye europæiske innovationsdagsorden for at støtte medlemsstaterne i at udarbejde sandkasser for nettonulteknologi. Disse innovative teknologier kan ende med at blive afgørende for at nå Unionens mål om klimaneutralitet, sikre forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem og dermed indgå i anvendelsesområdet for strategiske nettonulteknologier.

(63)Der opstilles et overordnet benchmark og vejledende mål for fremstillingen af vigtige produkter inden for nettonulteknologi i EU for at mindske importafhængighed og sårbarheder og sikre, at Unionens klima- og energimål nås.

(64)Opskaleringen af Europas nettonulindustri kræver væsentligt flere velkvalificerede arbejdstagere, hvilket vil indebære betydelige investeringsbehov i omskoling og opkvalificering, bl.a. inden for erhvervsuddannelse. Dette burde give flere kvalitetsjob i overensstemmelse med målene for beskæftigelse og uddannelse i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Energiomstillingen vil kræve en betydelig stigning i antallet af velkvalificerede arbejdstagere i en række sektorer, bl.a. inden for vedvarende energi og energilagring, og dette medfører et stort potentiale for at skabe kvalitetsjob. Behovet for færdigheder i undersektoren for brintbrændselsceller anslås alene inden for fremstilling til 180 000 fagudlærte, teknikere og ingeniører i 2030 ifølge Kommissionens strategiske energiteknologiplan for EU 65 . I sektoren for solcelleenergi vil der skulle besættes for op til 66 000 stillinger alene inden for fremstilling. Det europæiske arbejdsformidlingsnet (Eures) tilbyder information, rådgivning og rekruttering eller jobformidling til fordel for arbejdstagere og arbejdsgivere, også på tværs af det indre marked.

(65)Da det ikke er muligt at styrke Unionens kapacitet til at producere vigtige nettonulteknologier uden en betydelig velkvalificeret arbejdsstyrke, er det nødvendigt at træffe foranstaltninger, som kan aktivere flere mennesker på arbejdsmarkedet — ikke mindst kvinder og unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse — bl.a. ved hjælp af en "færdigheder først"-tilgang som supplement til kvalifikationsbaseret rekruttering. I overensstemmelse med målene i Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet er det desuden magtpåliggende at yde særlig støtte til jobskifte for arbejdstagere i sektorer, der er ramt af afskedigelser og tilbagegang. Dette indebærer, at der skal investeres i kompetenceudvikling og skabelse af kvalitetsjob, som er nødvendige for Unionens nettonulindustri. På grundlag af og under fuld hensyntagen til eksisterende initiativer, som f.eks. den europæiske pagt for færdigheder, aktiviteter på EU-plan vedrørende viden om og prognoser for færdigheder, som f.eks. fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, og planerne for sektorsamarbejde om færdigheder er målet at mobilisere alle aktører — medlemsstaternes myndigheder, også på regionalt og lokalt niveau, uddannelsesudbydere, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet, navnlig SMV'er — med henblik på at identificere kvalifikationsbehov, udvikle uddannelsesprogrammer og hurtigt tage disse i brug i stor skala. Strategiske projekter inden for nettonulteknologi har en nøglerolle at spille i denne henseende. Medlemsstaterne og Kommissionen kan sikre finansiel støtte ved bl.a. at udnytte EU-budgettets muligheder gennem instrumenter såsom Den Europæiske Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Moderniseringsfonden, REPowerEU og programmet for det indre marked.

(66)På grundlag af tidligere erfaringer, fra eksempelvis EU's pagt for færdigheder og den europæiske batterialliance, bør de europæiske akademier for nettonulindustrien udarbejde og distribuere undervisningsmateriale til at opkvalificere og omskole de arbejdstagere, der er nødvendige for værdikæderne for vigtige nettonulteknologier, såsom teknologier til solcelleenergi og solvarmeenergi og teknologier for vedvarende brint, samt råstoffer. Efter planen skal akademierne inden for tre år efter deres oprettelse give 100 000 udlærte mulighed for at bidrage med de færdigheder, der er nødvendige for nettonulteknologien, bl.a. i SMV'er. Dette undervisningsmateriale bør udarbejdes og distribueres i samarbejde med uddannelsesudbydere i medlemsstaterne, relevante myndigheder i medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter. Uddannelsesudbydere, erhvervslivet og andre aktører, der er involveret i opkvalificering og omskoling i medlemsstaterne, såsom offentlige arbejdsformidlinger, bør give input til det undervisningsmateriale, der produceres af akademierne. For at sikre gennemsigtighed og overførsel af færdigheder og arbejdstagernes mobilitet vil akademierne for nettonulindustrien udfærdige og udstede eksamensbeviser, herunder mikroeksamensbeviser, som attestering for de opnåede læringsresultater. Disse bør udstedes i samme format som de europæiske uddannelsesbeviser og kan eventuelt integreres i Europass og kan i relevante tilfælde indgå i de nationale kvalifikationsrammer. Medlemsstaterne opfordres til at støtte den løbende omskoling og opkvalificering, der tilbydes på deres område via akademierne og de relevante uddannelsesudbydere, gennem nationale programmer og EU-finansiering, bl.a. fra Den Europæiske Socialfond Plus, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, mekanismen for retfærdig omstilling, moderniseringsfonden og instrumentet for teknisk støtte. Platformen for nettonulteknologi i Europa bør bistå med at lede akademiernes arbejde og føre tilsyn.

(67)Da der ikke findes specifikke bestemmelser om at indføre mindstekrav til uddannelse for adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv som fastsat i EU-retten, er det op til medlemsstaterne at beslutte, om og hvordan et erhverv skal reguleres; dog må nationale regler om adgang til lovregulerede erhverv ikke udgøre en ubegrundet eller uforholdsmæssig hindring for udøvelsen af disse grundlæggende rettigheder. Kompetencen til at regulere adgangen til et erhverv skal udøves inden for rammerne af principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv. Medlemsstaterne bør i deres vurdering tage hensyn til eventuelle skadelige virkninger, som regulering af bestemte erhverv kan have på udbuddet af færdigheder inden for nettonulindustrien, og bestræbe sig på at begrænse reguleringen på disse områder mest muligt.

(68)Hvis de læringsprogrammer, som de europæiske akademier for nettonulindustrien har udviklet, fører til udstedelse af eksamensbeviser, som kan være gavnlige for personer, der ønsker adgang til et lovreguleret erhverv, bør medlemsstaterne med henblik på at fremme mobiliteten inden for strategiske erhverv inden for nettonulindustrien godtage disse eksamensbeviser som tilstrækkelig dokumentation for de kundskaber, færdigheder og kompetencer, som de attesterer.

(69)På EU-plan bør der oprettes en platform for nettonulteknologi i Europa bestående af medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Platformen for nettonulteknologi i Europa kan rådgive og bistå Kommissionen og medlemsstaterne i konkrete spørgsmål og fungere som et referenceorgan, hvor Kommissionen og medlemsstaterne koordinerer deres indsats og letter udvekslingen af oplysninger om spørgsmål, der vedrører denne forordning. I tillæg hertil bør platformen for nettonulteknologi i Europa også varetage de opgaver, der er beskrevet i de forskellige artikler i denne forordning, navnlig med hensyn til godkendelsesprocedurer, herunder kvikskranker, strategiske projekter inden for nettonulteknologi, koordinering af finansiering, markedsadgang og færdigheder samt innovative reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi. Om nødvendigt kan platformen nedsætte stående eller midlertidige undergrupper og indbyde tredjeparter såsom eksperter eller repræsentanter fra nettonulindustrien.

(70)Som led i industriplanen for den grønne pagt meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at indgå industripartnerskaber inden for nettonulteknologi, indføre nettonulteknologi på verdensplan og støtte den rolle, som EU's industrielle kapacitet spiller med hensyn til at bane vejen for den globale omstilling til ren energi. Kommissionen og medlemsstaterne kan inden for platformen koordinere partnerskaberne og drøfte eksisterende relevante partnerskaber og processer såsom grønne partnerskaber, energidialoger og andre former for eksisterende bilaterale kontraktlige ordninger samt potentielle synergier med relevante medlemsstaters bilaterale aftaler med tredjelande.

(71)Unionen bør sigte mod at diversificere international handel og investeringer i nettonulteknologi og at fremme høje sociale og miljømæssige standarder på verdensplan i tæt samarbejde og partnerskab med ligesindede lande. Tilsvarende bør en intensiveret indsats på forsknings- og innovationsområdet med henblik på at udvikle og udbrede nettonulteknologi fortsættes i tæt samarbejde med partnerlandene i en åben, men gennemslagskraftig tilgang.

(72)I tilfælde, hvor Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er tillagt beføjelse til vedtage retsakter under denne forordning, er det særlig vigtigt, at Kommissionen afholder relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(73)I det omfang en af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende sådanne foranstaltninger ikke anvendelsen af traktatens artikel 107 og 108.

(74)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens skala og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1
Genstand

1.Ved denne forordning fastlægges rammen for foranstaltninger til innovation og opskalering af Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi med henblik på at støtte Unionens mål for 2030 om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 og Unionens mål for 2050 om klimaneutralitet som defineret i forordning (EU) 2021/1119 og om at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med nettonulteknologi, som er nødvendig for at sikre modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem og bidrage til skabelsen af kvalitetsjob.

2.For at nå det i stk. 1 omhandlede generelle mål indeholder denne forordning foranstaltninger, som skal sikre:

a)at Unionens kapacitet til at producere de i bilaget opførte strategiske nettonulteknologier senest i 2030 når op på et benchmark på mindst 40 % af Unionens årlige implementeringsbehov for de pågældende teknologier, som er nødvendige for at nå Unionens klima- og energimål for 2030

b)den frie bevægelighed for nettonulteknologi, som bringes i omsætning på det indre marked.

3.Hvis Kommissionen på grundlag af den i artikel 35 omhandlede rapport konkluderer, at der er sandsynlighed for, at Unionen ikke vil nå målene i stk. 1, vurderer den gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger eller udøve sine beføjelser i EU-regi for at sikre, at disse mål nås.

Artikel 2
Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på nettonulteknologi, med undtagelse af artikel 26 og 27, som kun finder anvendelse på innovative nettonulteknologier. Råvarer, forarbejdede materialer eller komponenter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) …/… [her indsættes en fodnote med offentliggørelseshenvisninger til forordningen om kritiske råstoffer], er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

Artikel 3
Definitioner

1.I denne forordning forstås ved:

a)"nulemissionsteknologier": teknologier til vedvarende energi 66 , teknologier til lagring af elektricitet og varme, varmepumper, forsyningsnetteknologier, teknologier til brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse, teknologier til bæredygtige alternative brændstoffer 67 , elektrolyseanlæg og brændselsceller, avancerede teknologier til produktion af energi fra nukleare processer med minimalt affald fra brændselskredsløbet, små modulære reaktorer og tilknyttede førsteklasses brændstoffer, teknologier til CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring samt teknologier til energieffektive energiforsyningssystemer. Dette omfatter slutprodukter, specifikke komponenter og specifikke maskiner, der primært anvendes til at producere sådanne produkter. De skal være nået op på et teknologisk modenhedsniveau på mindst 8.

b)"komponent": en mindre bestanddel i en nettonulteknologi, som fremstilles og handles af en virksomhed fra forarbejdede materialer

c)"innovative nettonulteknologier": teknologier, der opfylder definitionen på "nettonulteknologier", men som endnu ikke er nået op på et teknologisk modenhedsniveau på mindst 8, og som indebærer decideret innovation, som i øjeblikket ikke findes på markedet, og som er avancerede nok til at blive afprøvet i et kontrolleret miljø

d)"projekt til produktion af nettonulteknologi": et planlagt industrianlæg med henblik på at producere nettonulteknologi, eller en udbygning eller ombygning af et eksisterende anlæg med henblik på at producere nettonulteknologi

e)"strategisk projekt inden for nettonulteknologi": et projekt til produktion af nettonulteknologi, som er beliggende i Unionen, og som opfylder kriterierne i artikel 10

f)"godkendelsesprocedure": en procedure, der indbefatter alle relevante administrative godkendelser til at planlægge, opbygge, udbygge og drive projekter til produktion af nettonulteknologi — herunder byggetilladelse, tilladelse til anvendelse af kemikalier, tilladelse til tilslutning til forsyningsnettet — samt miljøvurderinger og ‑godkendelser, hvor disse er påkrævet, og omfatter samtlige administrative ansøgninger og procedurer fra anerkendelse af ansøgningens gyldighed til den ansvarlige nationale kompetente myndigheds meddelelse om den samlede afgørelse om resultatet af proceduren

g)"samlet afgørelse": afgørelse eller samling af afgørelser, der er truffet af en medlemsstats myndigheder, dog ikke domstole eller retsinstanser, som fastslår, hvorvidt en projektansvarlig gives tilladelse til at realisere et projekt til produktion af nettonulteknologi, med forbehold af afgørelser, som træffes i forbindelse med en administrativ klagesag

h)"projektansvarlig": en virksomhed eller et konsortium af virksomheder, der udvikler et projekt til produktion af nettonulteknologi eller et strategisk projekt inden for nettonulteknologi

i)"reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi": en struktur, der gør det muligt for virksomheder at afprøve innovative nettonulteknologier i et kontrolleret miljø under virkelighedstro forhold i henhold til en specifik plan, der er udviklet af og overvåges af en kompetent myndighed

j)"teknologisk modenhedsniveau": en metode til estimering af en given teknologis markedsmodenhed ifølge den klassificering, der anvendes af Det Internationale Energiagentur

k)"berørt myndighed": en myndighed, som i henhold til national ret har kompetence til at udstede forskellige tilladelser og godkendelser vedrørende planlægning, udformning og opførelse af anlægsaktiver, herunder energiinfrastruktur

l)"offentlig udbudsprocedure": ét af følgende:

i)enhver tildelingsprocedure, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU med henblik på indgåelse af en offentlig kontrakt eller direktiv 2014/25/EU med henblik på indgåelse af en vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakt

ii)en procedure med henblik på tildeling af en koncession på bygge- og anlægsarbejder eller på tjenesteydelser, som er omfattet af direktiv 2014/23/EU

m)"ordregivende myndighed": i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, en ordregivende myndighed som defineret i artikel 6 i direktiv 2/1/EF, artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU og artikel 3 i direktiv 2014/25/EU

n)"ordregivende enhed": i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, en ordregivende enhed som defineret i artikel 7 i direktiv 2014/23/EU og artikel 4 i direktiv 2014/25/EU

o)"kontrakt": i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, en offentlig kontrakt som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU, "kontrakter" som defineret under "vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter" i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2014/25/EU og "koncessioner" som defineret i artikel 5, nr. 1), i direktiv 2014/23/EU

p)"auktion": en mekanisme for konkurrencebaserede udbudsprocedurer, der ikke falder ind under definitionen af "koncessioner" i henhold til artikel 5, nr. 1), i direktiv 2014/23/EU

q)"CO2-injektionskapacitet": den årlige mængde CO2, der kan injiceres i en operationel geologisk lagringslokalitet, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF, med henblik på at reducere emissioner eller øge kulstoffjernelsen, navnlig fra større industrianlæg, og som måles i ton pr. år

r)"integrering af energiforsyningssystemet": løsninger med henblik på at planlægge og drive energiforsyningssystemet som helhed på tværs af flere forskellige energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer ved at skabe stærkere forbindelser mellem dem med henblik på at sikre fossilfrie, pålidelige og ressourceeffektive energitjenester med de lavest mulige omkostninger for samfundet

s)"produktionskapacitet": et produktionsprojekts samlede kapacitet til at producere nettonulteknologi. Hvis produktionsprojektet ikke producerer slutprodukter, men derimod specifikke komponenter eller specifikke maskiner, der primært anvendes til at producere sådanne produkter, forstås der ved "produktionskapacitet" kapaciteten til at fremstille et slutprodukt, som kræver sådanne komponenter eller maskiner til fremstillingsprocessen.

Kapitel II
Grundforudsætninger for produktion af nettonulteknologi

Afsnit I
Strømlining af administrative procedurer og godkendelsesprocedurer

Artikel 4
Kvikskranke

1.Senest den [tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udpeger medlemsstaterne én national kompetent myndighed, som er ansvarlig for at lette og koordinere proceduren for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi, herunder for strategiske projekter til nettonulteknologi, og yde rådgivning om, hvordan den administrative byrde kan reduceres, jf. artikel 5.

2.Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndighed er den projektansvarliges eneste kontaktpunkt i den godkendelsesprocedure, der munder ud i en samlet afgørelse for et givet projekt, og denne myndighed koordinerer indsendelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.

3.Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndigheds ansvarsområder eller de dertil knyttede opgaver kan uddelegeres til eller udføres af en anden myndighed for et givet projekt, forudsat at:

a)den nationale kompetente myndighed underretter den projektansvarlige om denne uddelegering

b)kun én myndighed er ansvarlig for hvert af projekterne

c)kun én myndighed koordinerer indsendelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.

4.Den projektansvarlige skal have mulighed for at indsende alle dokumenter, der er relevante for godkendelsesproceduren, i elektronisk form.

5.Den nationale kompetente myndighed tager hensyn til alle anerkendte undersøgelser, der er foretaget, og tilladelser eller godkendelser, der er udstedt for et givet projekt, inden proceduren for godkendelse af projektet blev påbegyndt i overensstemmelse med denne artikel, og må ikke kræve gentagelse af undersøgelser og tilladelser eller godkendelser, med mindre EU-retten kræver det.

6.Den nationale kompetente myndighed sikrer, at ansøgerne har let adgang til oplysninger om og enkle procedurer for bilæggelse af tvister vedrørende proceduren for godkendelse af nye eller udbyggede projekter, herunder, hvor det er relevant, alternative tvistbilæggelsesmekanismer.

7.Medlemsstaterne sørger for, at den nationale kompetente myndighed, der er ansvarlig for alle godkendelsesprocedurer, herunder alle proceduremæssige trin, råder over et tilstrækkeligt antal velkvalificerede medarbejdere og de fornødne finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, herunder til opkvalificering og omskoling, med henblik på en effektiv varetagelse af dens opgaver i henhold til denne forordning.

8.Den i artikel 28 og 29 omhandlede platform drøfter regelmæssigt gennemførelsen af dette afsnit og af artikel 12 og 13 og udveksler bedste praksis for indretning af de nationale kompetente myndigheder og fremskyndelse af godkendelsesprocedurerne.

Artikel 5
Adgang til oplysninger online

Medlemsstaterne stiller følgende oplysninger om administrative procedurer, der er relevante for projekter til produktion af nettonulteknologi — herunder strategiske projekter inden for nettonulteknologi — til rådighed online på ét samlet websted, som let kan tilgås:

a)godkendelsesproceduren

b)finansierings- og investeringstjenester

c)finansieringsmuligheder fra Unionen eller medlemsstaterne

d)erhvervsstøttetjenester, vedrørende bl.a. selskabsskatteangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret.

Artikel 6
Godkendelsesprocedurens varighed

1.Proceduren for godkendelse af projekter til produktion af nettonulteknologi må ikke overskride nedenstående tidsfrister:

a)12 måneder for opførelse af projekter til produktion af nettonulteknologi med en årlig produktionskapacitet på under 1 GW

b)18 måneder til opførelse af projekter til produktion af nettonulteknologi med en årlig produktionskapacitet på over 1 GW.

2.For projekter til produktion af nettonulteknologi, for hvilke den årlige produktionskapacitet ikke opgøres i GW, må godkendelsesproceduren ikke vare længere end 18 måneder.

3.For ansøgninger om at udvide produktionskapaciteten i eksisterende produktionsanlæg er tidsfristerne det halve af de frister, der er anført i stk. 1 og 2.

4.I helt særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, beliggenhed eller omfang kræver det, kan de kompetente myndigheder forlænge de i stk. 1 og 2 omhandlede frister med højst en måned, inden de udløber, ud fra en individuel vurdering af den konkrete sag.

Hvis de kompetente myndigheder finder, at det foreslåede projekt indebærer ekstraordinære risici for arbejdstagernes eller den brede befolknings sundhed og sikkerhed, og hvis der er behov for mere tid til at fastslå, at der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger, kan de forlænge disse frister med yderligere seks måneder, inden de udløber, ud fra en individuel vurdering af den konkrete sag.

5.I begge tilfælde underretter den kompetente myndighed den projektansvarlige om årsagerne til forlængelsen og om den dato, hvor den samlede afgørelse forventes at foreligge skriftligt.

6.Senest en måned efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse skal den nationale kompetente myndighed anerkende ansøgningens gyldighed eller, hvis den projektansvarlige ikke har fremsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen, anmode den projektansvarlige om at indgive en fuldstændig ansøgning senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Datoen for den i artikel 4, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndigheds anerkendelse af ansøgningens gyldighed gælder som startdato for godkendelsesproceduren.

7.Senest en måned efter datoen for sin anerkendelse af ansøgningens gyldighed udarbejder den nationale kompetente myndighed i tæt samarbejde med den projektansvarlige og andre berørte myndigheder en detaljeret tidsplan for godkendelsesproceduren. Tidsplanen offentliggøres af den i artikel 4, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed på et gratis tilgængeligt websted.

8.De i denne artikel fastsatte frister berører hverken de forpligtelser, der følger af EU-retten eller folkeretten, eller administrativ klageadgang og adgang til domstolsprøvelse eller ankenævn.

9.De i denne artikel fastsatte frister for en hvilken som helst af godkendelsesprocedurerne, berører ikke eventuelle kortere frister, som medlemsstaterne måtte fastsætte.

Artikel 7
Miljøvurderinger og ‑godkendelser

1.Når der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 5-9 i direktiv 2011/92/EU, anmoder den projektansvarlige den i artikel 4 omhandlede kompetente myndighed om en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv. Den nationale kompetente myndighed sikrer, at den i første afsnit omhandlede udtalelse afgives hurtigst muligt og inden for højst 30 dage fra den dato, hvor den projektansvarlige indgav sin anmodning.

2.Hvis forpligtelsen til at vurdere indvirkningen på miljøet følger samtidigt af direktiv 2011/92/EU, direktiv 92/43/EØF, direktiv 2009/147/EF, direktiv 2000/60/EF, direktiv 2001/42/EF 68 , direktiv 2008/98/EF 69 , direktiv 2010/75/EU eller direktiv 2012/18/EU 70 , indfører den nationale kompetente myndighed koordinerede eller fælles procedurer, der opfylder kravene i den pågældende EU-lovgivning.

Inden for rammerne af den i første afsnit omhandlede koordinerede procedure koordinerer den nationale kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af et givet projekts indvirkning på miljøet, som krævet i henhold til gældende EU-lovgivning.

I henhold til den i første afsnit omhandlede fælles procedure sørger den nationale kompetente myndighed for en individuel vurdering af et givet projekts indvirkning på miljøet, som krævet i henhold til gældende EU-lovgivning.

3.Den nationale kompetente myndighed sikrer, at de berørte myndigheder afgiver en begrundet konklusion som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU om miljøkonsekvensvurderingen senest tre måneder efter modtagelsen af alle nødvendige oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, 6 og 7 i nævnte direktiv, og efter afslutningen af de høringer, der er omhandlet i artikel 6 og 7 i nævnte direktiv.

4.Tidsrammerne for høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvens-vurderingsrapporten, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, må ikke være længere end 45 dage. I de tilfælde, der falder ind under artikel 6, stk. 4, andet afsnit, forlænges tidsrammerne til 90 dage.

Artikel 8
Planlægning

1.Ved lokal-/regionalplanlægning — herunder arealudlæg, fysisk planlægning og arealanvendelse — medtager de nationale, regionale og lokale myndigheder, hvor det er relevant, bestemmelser om udvikling af projekter til produktion af nettonulteknologi, herunder også strategiske projekter inden for nettonulteknologi. Der skal gives prioritet til kunstigt anlagte arealer, bebyggede arealer, industriarealer, byggemodnede tidligere industriarealer og, hvor det er relevant, ikke-byggemodnede ubebyggede arealer, som ikke kan anvendes til landbrug og skovbrug.

2.Hvis planerne indeholder bestemmelser om udvikling af projekter til produktion af nettonulteknologi, herunder også strategiske projekter inden for nettonulteknologi, jf. direktiv 2001/42/EF, og i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, skal de pågældende vurderinger samles i én kombineret vurdering. I relevante tilfælde skal denne kombinerede vurdering også omfatte indvirkningen på potentielt berørte vandområder og kontrollere, om planen potentielt forhindrer et vandområde i at opnå god tilstand eller godt økologisk potentiale eller forårsager forringelse af vandtilstanden eller det økologiske potentiale som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller potentielt vil kunne virke hæmmende for, at et vandområde opnår god tilstand eller godt økologisk potentiale. I relevante tilfælde skal medlemsstaterne vurdere eksisterende og fremtidige aktiviteters indvirkninger på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, og disse indvirkninger skal ligeledes medtages i den kombinerede vurdering.

Artikel 9
UNECE-konventionernes anvendelsesområde

1.Bestemmelserne i denne forordning berører ikke forpligtelserne i henhold til artikel 6 og 7 i ENECE's (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Aarhuskonventionen), som blev indgået i Aarhus den 25. juni 1998, eller forpligtelserne i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espookonventionen), som blev indgået i Espoo den 25. februar 1991.

2.Alle afgørelser, der vedtages i medfør af dette afsnit og i medfør af artikel 12 og 13, gøres offentligt tilgængelige.

Afsnit II
Strategiske projekter inden for nettonulteknologi

Artikel 10
Udvælgelseskriterier

1.Medlemsstaterne anerkender projekter til produktion af nettonulteknologi som værende strategiske projekter inden for nettonulteknologi, hvis de omfatter én af de i bilaget opførte teknologier, gennemføres i Unionen og bidrager til at nå målene i denne forordnings artikel 1 og opfylder mindst et af følgende kriterier:

a)projektet til produktion af nettonulteknologi bidrager til den teknologiske og industrielle modstandsdygtighed i Unionens energiforsyningssystem ved at udvide kapaciteten til at producere en komponent eller en del af værdikæden for nettonulteknologi, som Unionen i høj grad er afhængig af at importere fra kun ét tredjeland

b)projektet til produktion af nettonulteknologi har en positiv indvirkning på Unionens forsyningskæde for nettonulteknologi eller på sektorer i aftagerleddet, som går ud over den projektansvarlige og de berørte medlemsstater, hvilket dermed styrker konkurrenceevnen og skabelsen af kvalitetsjob i Unionens forsyningskæde for nettonulteknologi, og som opfylder mindst tre af følgende kriterier:

i)projektet bibringer Unionen en betydelig kapacitet til at producere nettonulteknologi

ii)projektet producerer teknologier med forbedret bæredygtighed og ydeevne

iii)projektet indfører i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter foranstaltninger til at tiltrække, opkvalificere eller omskole den arbejdsstyrke, der er nødvendig for nettonulteknologien, bl.a. gennem lærlingeuddannelser

iv)projektet indfører omfattende kulstoffattige og cirkulære produktionsmetoder, bl.a. genvinding af overskudsvarme.

2.Medlemsstaterne anerkender CO2-lagringslokaliteter som værende strategiske projekter inden for nettonulteknologi, når de opfylder samtlige følgende kriterier:

a)CO2-lagringslokaliteten på beliggende på Unionens område, i dens eksklusive økonomiske zoner eller på dens kontinentalsokler som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS)

b)CO2-lagringsprojektet bidrager til at nå målet i artikel 18

c)CO2-lagringsprojektet er omfattet af en ansøgning om sikker og permanent geologisk lagring af CO2 i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

3.Projekter til produktion af nettonulteknologi, som omfatter én af de i bilaget opførte teknologier, og som er beliggende i mindre udviklede regioner eller overgangsregioner eller i områder, der er genstand for Fonden for Retfærdig Omstilling, og som er berettiget til finansiering i henhold til samhørighedspolitikkens regler, anerkendes af medlemsstaterne som værende strategiske projekter inden for nettonulteknologi, jf. artikel 11, stk. 3, efter anmodning fra den projektansvarlige, uden at denne skal indgive en formel ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 2.

4.Et projekt til produktion af nettonulteknologi i Unionen, der bidrager til at nå målene i artikel 1, stk. 1, og som enten drager fordel af innovationsfonden under emissionshandelssystemet eller indgår i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, de europæiske brintknudepunkter ("Hydrogen Valleys") eller den europæiske brintbank, når fondene støtter investeringer i kapacitet til at producere én af de i bilaget opførte teknologier, anerkendes af medlemsstaterne som værende et strategisk projekt inden for nettonulteknologi, jf. artikel 11, stk. 3, efter anmodning fra den projektansvarlige, uden at denne skal indgive en formel ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 2.

Artikel 11
Ansøgning og anerkendelse

1.Ansøgninger om at anerkende projekter inden for nettonulteknologi som værende strategiske projekter inden for nettonulteknologi indgives af den projektansvarlige til den relevante medlemsstat.

2.Den i stk. 1 omhandlede ansøgning skal indeholde følgende:

a)relevant dokumentation for opfyldelsen af kriterierne i artikel 10, stk. 1 eller stk. 2

b)en forretningsplan, hvori projektets finansielle lønsomhed evalueres i overensstemmelse med målet om at skabe kvalitetsjob.

3.Medlemsstaterne vurderer den i stk. 1 omhandlede ansøgning gennem en retfærdig og gennemsigtig proces inden for en måned. Hvis medlemsstaterne ikke har truffet nogen afgørelse inden for denne frist, udløser dette automatisk en godkendelse af projektet.

4.Kommissionen kan afgive udtalelse om de godkendte projekter. Hvis en medlemsstat afslår ansøgningen, har ansøgeren ret til derefter at indgive ansøgningen til Kommissionen, som vurderer ansøgningen inden for 20 arbejdsdage.

5.Hvis Kommissionen efter sin vurdering i henhold til stk. 4 bekræfter medlemsstatens afslag på ansøgningen, meddeler den ansøgeren sin konklusion i form af et brev. Hvis Kommissionens vurdering adskiller sig fra medlemsstatens, drøfter platformen for nettonulteknologi i Europa det pågældende projekt.

6.Hvis Kommissionen eller en medlemsstat finder, at et strategisk projekt inden for nettonulteknologi har undergået væsentlige ændringer, eller at projektet ikke længere opfylder kriterierne i artikel 10, stk. 1 eller stk. 3, eller hvis anerkendelsen var baseret på en ansøgning, der indeholdt ukorrekte oplysninger, underretter Kommissionen den pågældende projektansvarlige herom. Efter høring af den projektansvarlige kan medlemsstaten omgøre afgørelsen om at give et projekt status som strategiske projekter inden for nettonulteknologi.

7.Projekter, som ikke længere anerkendes som værende strategiske projekter inden for nettonulteknologi, fortaber alle rettigheder, som denne status bibringer i henhold til denne forordning.

8.Kommissionen opretter og ajourfører et åbent register over strategiske projekter inden for nettonulteknologi.

Artikel 12

Prioriteret status for strategiske projekter inden for nettonulteknologi

1.De projektansvarlige og alle myndigheder, som i henhold til national ret har kompetence til at udstede forskellige tilladelser og godkendelser vedrørende planlægning, udformning og opførelse af anlægsaktiver, herunder energiinfrastruktur, sikrer, at procedurerne for godkendelse af strategiske projekter inden for nettonulteknologi behandles så hurtigt som muligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

2.Uden at det berører de forpligtelser, der er fastsat i EU-retten, tildeler medlemsstaterne strategiske projekter inden for nettonulteknologi status af størst mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national ret, og behandler projekterne i overensstemmelse hermed i godkendelsesprocedurer, herunder også dem, der vedrører miljøvurdering og — såfremt der er hjemmel hertil i national lovgivning — lokal-/regionalplanlægning.

3.Strategiske projekter inden for nettonulteknologi anses for at bidrage til forsyningssikkerheden for strategiske nettonulteknologier i Unionen og anses dermed for at være af samfundsinteresse. Med hensyn til de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4), og artikel 16, stk. 1), litra l), i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/147/EF, anses strategiske projekter inden for nettonulteknologi i Unionen for at være af samfundsinteresse — og eventuelt af væsentlig samfundsinteresse — når alle betingelserne i disse direktiver er opfyldt.

4.Alle tvistbilæggelsesprocedurer, sagsanlæg, ankesager og retsmidler i forbindelse med strategiske projekter inden for nettonulteknologi ved eventuelle nationale domstole, retsinstanser og nævn, herunder mægling eller voldgift, hvis sådanne findes i national ret, hastebehandles, såfremt og i det omfang national ret indeholder bestemmelser om sådan hastebehandling, og forudsat at enkeltpersoners eller lokalsamfunds normalt gældende ret til et forsvar respekteres. De projektansvarlige for strategiske projekter inden for nettonulteknologi medvirker om relevant i en sådan hastebehandling.

Artikel 13
Længden på proceduren for godkendelse af strategiske projekter inden for nettonulteknologi

1.Proceduren for godkendelse af strategiske projekter inden for nettonulteknologi må ikke overskride nedenstående tidsfrister:

a)9 måneder til opførelse af strategiske projekter inden for nettonulteknologi med en årlig produktionskapacitet på under 1 GW

b)12 måneder til opførelse af strategiske projekter inden for nettonulteknologi med en årlig produktionskapacitet på over 1 GW

c)18 måneder for alle nødvendige tilladelser til at drive en lagringslokalitet i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

2.For strategiske nettonulteknologier, for hvilke den årlige produktionskapacitet ikke opgøres i GW, må godkendelsesproceduren ikke vare længere end 12 måneder.

3.For ansøgninger om at udvide produktionskapaciteten i eksisterende produktionsanlæg er tidsfristerne det halve af de frister, der er anført i stk. 1 og 2.

4.De nationale kompetente myndigheder sørger for, at udeblevne svar fra de relevante administrative organer inden for de gældende frister, der er omhandlet i denne artikel, udløser automatisk godkendelse af de mellemliggende trin, medmindre det pågældende projekt er genstand for en miljøkonsekvensvurdering i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF, direktiv 2000/60/EF, direktiv 2008/98/EF, direktiv 2009/147/EF, direktiv 2010/75/EU, direktiv 2011/92/EU eller direktiv 2012/18/EU eller for en afgørelse om, hvorvidt en sådan miljøkonsekvensvurdering er nødvendig, og medmindre de relevante vurderinger endnu ikke er blevet foretaget, eller princippet om stiltiende administrativ godkendelse ikke findes i det nationale retssystem. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på endelige afgørelser om resultatet af processen, som skal være eksplicitte. Alle afgørelser gøres offentligt tilgængelige.

Artikel 14
Fremskyndelse af gennemførelsen

1.Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter aktiviteter, som skal stimulere og tiltrække private investeringer i strategiske projekter inden for nettonulteknologi. Sådanne aktiviteter kan, uden at det berører artikel 107 og artikel 108 i TEUF, omfatte ydelse og koordinering af støtte til strategiske projekter inden for nettonulteknologi, til hvilke det er vanskeligt at opnå finansiering.

2.Medlemsstaterne kan yde administrativ støtte til strategiske projekter inden for nettonulteknologi for at lette en hurtig og effektiv gennemførelse af dem, bl.a. ved at yde:

a)bistand til at sikre overholdelse af gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser

b)bistand til de projektansvarlige med henblik på at øge offentlighedens opbakning til projektet.

Artikel 15
Koordinering af finansieringen

1.Den platform for nettonulteknologi i Europa, der oprettes ved artikel 28, drøfter finansieringsbehov og ‑flaskehalse for strategiske projekter inden for nettonulteknologi, potentiel bedste praksis, navnlig med henblik på at udvikle grænseoverskridende forsyningskæder i EU, primært gennem regelmæssig kontakt med de relevante brancheforeninger.

2.Platformen for nettonulteknologi i Europa drøfter og rådgiver på anmodning af den ansvarlige for et strategisk projekt inden for nettonulteknologi om, hvordan finansiering af projektet kan tilvejebringes, under hensyntagen til den finansiering, der allerede er sikret, og under hensyntagen til (som minimum) følgende elementer:

a)yderligere private finansieringskilder

b)støtte gennem midler fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe eller andre internationale finansielle institutioner, heriblandt Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

c)medlemsstaternes eksisterende instrumenter og programmer, herunder gennem nationale erhvervsfremmende banker eller institutter

d)relevante EU-finansieringsprogrammer.

Kapitel III
CO2-injektionskapacitet

Artikel 16
EU-mål for CO2-injektionskapacitet

Der skal senest i 2030 være tilvejebragt en årlig injektionskapacitet på mindst 50 mio. ton CO2 i lagringslokaliteter beliggende på Unionens område, i dens eksklusive økonomiske zoner eller på dens kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), og som ikke er kombineret med forbedret kulbrinte-genopretning.

Artikel 17
Gennemsigtighed omkring data vedrørende CO2-lagringskapacitet

1.Senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden skal medlemsstaterne:

a)offentliggøre data om steder på deres område, hvor CO2-lagringslokaliteter kan tillades

b)forpligte enheder, der er indehavere af en tilladelse som defineret i artikel 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF 71 på deres område, til at offentliggøre alle geologiske data vedrørende nedlagte produktionsanlæg eller produktionsanlæg, hvis nedlæggelse er blevet anmeldt til den kompetente myndighed.

c)Med henblik på litra a) skal dataene mindst omfatte de oplysninger, der anmodes om i Kommissionens meddelelse om vejledning til medlemsstaterne i forbindelse med ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030.

2.Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert år forelægger hver medlemsstat Kommissionen en rapport med en beskrivelse af:

a)igangsatte CO2-opsamlingsprojekter sammen med et skøn over de dermed forbundne behov for injektions- og lagringskapacitet

b)CO2-lagringsprojekter, der er igangsat på dens område, herunder status for udstedelse af tilladelser i henhold til direktiv 2009/31/EF, samt forventede datoer for den endelige investeringsafgørelse og for idriftsættelsen

c)hvilke nationale støtteforanstaltninger der vil kunne vedtages for at fremme de i litra a) og b) omhandlede projekter.

Artikel 18
Bidrag fra godkendte olie- og gasproducenter

1.Hver enhed, der er indehaver af en tilladelse som defineret i artikel 1, nr. 3), i direktiv 94/22/EF, er omfattet af et individuelt bidrag til opnåelsen af det EU-dækkende mål for tilgængelig CO2-injektionskapacitet, der er fastsat i artikel 16. Disse individuelle bidrag beregnes pro rata på grundlag af hver enheds andel af Unionens produktion af råolie og naturgas fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023 og består af CO2-injektionskapacitet på en lagringslokalitet, der er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid, og som er til rådighed for markedet senest i 2030.

2.Senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden oplyser og indberetter medlemsstaterne de i stk. 1 omhandlede enheder og de mængder råolie og naturgas, som disse enheder udvinder fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023, til Kommissionen.

3.Efter modtagelsen af de i artikel 17, stk. 2, omhandlede indberetninger angiver Kommissionen efter høring af medlemsstaterne og interesserede parter de i stk. 1 omhandlede enheders andel af bidraget til Unionens mål for CO2-injektions-kapacitet senest i 2030.

4.Senest 12 måneder efter forordningens ikrafttræden forelægger de i stk. 1 omhandlede enheder Kommissionen en plan med en detaljeret beskrivelse af, hvordan de agter at opfylde deres bidrag til Unionens mål for CO2-injektionskapacitet senest i 2030. Disse planer skal:

a)bekræfte enhedens bidrag udtrykt i målmængde af ny CO2-lagrings- og injektionskapacitet, som vil være ibrugtaget senest i 2030

b)gøre rede for midler og milepæle til at nå den angivne målmængde.

5.For at opfylde deres målmængder af tilgængelig injektionskapacitet kan de i stk. 1 omhandlede enheder vælge at gøre følgende:

a)udvikle CO2-lagringsprojekter alene eller i fællesskab

b)indgå aftaler med andre af de i stk. 1 omhandlede enheder

c)indgå aftaler med tredjeparter, som udvikler eller investerer i CO2-lagringsprojekter, med henblik på at opfylde deres bidrag.

6.To år efter forordningens ikrafttræden og derefter hvert år forelægger de i stk. 1 omhandlede enheder Kommissionen en rapport med en detaljeret redegørelse for deres fremskridt med hensyn til at opfylde deres bidrag. Kommissionen offentliggør disse rapporter.

7.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at supplere denne forordning vedrørende:

a)de nærmere bestemmelser for, hvordan aftaler mellem de i stk. 1 omhandlede enheder og investeringer i lagerkapacitet, som besiddes af tredjeparter, tages i betragtning i forbindelse med at opfylde deres individuelle bidrag i henhold til stk. 5, litra b) og c)

b)indholdet i de i stk. 6 omhandlede rapporter.

Kapitel IV
Markedsadgang

Artikel 19
Bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i offentlige udbudsprocedurer

1.Ved en offentlig udbudsprocedure tildeler de ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder kontrakter vedrørende de i bilaget opførte nettonulteknologier til det tilbud, der er økonomisk mest fordelagtigt, hvilket indebærer det bedste forhold mellem pris og kvalitet, herunder som minimum tilbuddets bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed, i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU eller 2014/25/EU og med gældende sektorlovgivning samt med Unionens internationale forpligtelser, heriblandt aftalen om offentlige udbud og andre internationale aftaler, som Unionen er bundet af.

2.Tilbuddets bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed vurderes ud fra følgende kumulative kriterier, som skal være objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende:

a)miljømæssig bæredygtighed, som er mere vidtgående end minimumskravene i gældende lovgivning

b)hvis der skal udvikles en innovativ løsning, virkningen og kvaliteten af gennemførelsesplanen, herunder risikobegrænsende foranstaltninger

c)hvor det er relevant, udbuddets bidrag til integrering af energiforsynings-systemet

d)tilbuddets bidrag til modstandsdygtighed under hensyntagen til andelen af produkter fra én enkelt forsyningskilde som fastsat i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 72 , hvorfra mere end 65 % af Unionens interne forsyning af den pågældende nettonulteknologi stammede i det sidste år, for hvilket der foreligger data for det tidspunkt, hvor tilbuddet afgives.

3.Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder giver tilbuddets bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed en vægtning på mellem 15 % og 30 % af tildelingskriterierne, uden at dette berører anvendelsen af artikel 41, stk. 3, i direktiv 2014/23/EU, artikel 67, stk. 5, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 82, stk. 5, i direktiv 2014/25/EU med henblik på at tillægge de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede kriterier en højere vægtning.

4.Den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed er ikke forpligtet til at tage hensyn til nettonulteknologiernes bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed, hvis deres anvendelse ville nødsage de pågældende enheder til at anskaffe udstyr, der medfører uforholdsmæssigt store omkostninger eller har tekniske karakteristika, som adskiller sig fra eksisterende udstyr, hvorved der ville opstå inkompatibilitet og tekniske problemer i forbindelse med drift og vedligeholdelse. Ordregivende myndigheder og ordregivere kan antage, at omkostningsforskelle på over 10 % er uforholdsmæssige. Denne bestemmelse berører ikke muligheden for at udelukke unormalt lave tilbud i henhold til artikel 69 i direktiv 2014/24/EU og artikel 84 i direktiv 2014/25/EU og med forbehold af andre kriterier for tildeling af kontrakter i henhold til EU-lovgivningen, herunder sociale aspekter i henhold til artikel 30, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, andet led, i direktiv 2014/23/EU, artikel 18, stk. 2, og artikel 67, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 36, stk. 2, og artikel 82, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU.

Artikel 20
Auktioner til udbredelse af vedvarende energikilder

1.Uden at det berører hverken artikel 4 i direktiv (EU) 2018/2001, traktatens artikel 107 og 108 eller Unionens internationale forpligtelser, herunder aftalen om offentlige udbud og andre internationale aftaler, som Unionen er bundet af, vurderer medlemsstaterne, de regionale eller lokale myndigheder eller offentligretlige organer — eller sammenslutninger bestående af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer — bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed, som omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 2, når de udformer de kriterier, der skal anvendes til at rangordne de indkomne bud i forbindelse med auktioner, som har til formål at støtte produktion eller forbrug af energi fra vedvarende energikilder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.Bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed tildeles en vægtning på mellem 15 % og 30 % af tildelingskriterierne, uden at dette berører muligheden for at give en højere vægtning af kriterierne i artikel 19, stk. 2, litra a) og b), hvor dette er relevant i henhold til EU-lovgivningen, eller eventuelle tærskler for ikkeprisrelaterede kriterier, der er fastsat i henhold til statsstøttereglerne.

3.Medlemsstaterne, de regionale eller lokale myndigheder eller offentligretlige organer — eller sammenslutninger bestående af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer — er ikke forpligtet til at tage hensyn til nettonulteknologiernes bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed, hvis deres anvendelse ville nødsage de pågældende enheder til at anskaffe udstyr, der medfører uforholdsmæssigt store omkostninger eller har tekniske karakteristika, som adskiller sig fra eksisterende udstyr, hvorved der ville opstå inkompatibilitet og tekniske problemer i forbindelse med drift og vedligeholdelse. Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan gå ud fra, at omkostningsforskelle på over 10 % er uforholdsmæssige.

Artikel 21
Andre former for intervention fra det offentliges side

1.Med forbehold af traktatens artikel 107 og 108 og artikel 4 i direktiv 2018/2001 73 og i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser udformer medlemsstaterne, regionale eller lokale myndigheder eller offentligretlige organer — eller sammenslutninger bestående af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer — når de beslutter at indføre ordninger til gavn for husstande eller forbrugere, som tilskynder til indkøb af slutprodukter med én af de i bilaget opførte nettonulteknologier, disse ordninger på en sådan måde, at støttemodtagernes indkøb af slutprodukter med nettonulteknologi med et stort bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed som omhandlet i artikel 19, stk. 2, fremmes, ved at der ydes supplerende finansiel kompensation, som er forholdsmæssigt afpasset.

2.Den supplerende finansielle kompensation, som myndighederne yder i henhold til stk. 1 som følge af anvendelsen af kriterierne i artikel 19, stk. 2, litra b), c) og d), må ikke overstige 5 % af forbrugerens omkostninger ved indkøb af det pågældende slutprodukt med nettonulteknologi.

3.Ved udformning og gennemførelse af en ordning, der er omfattet af stk. 1, skal myndigheden basere sig på en åben, ikkediskriminerende og gennemsigtig proces til vurdering af bidraget til modstandsdygtighed og bæredygtighed fra de produkter, der udbydes på markedet. Der kan når som helst ansøges om, at et givet slutprodukt med nettonulteknologi skal være omfattet af ordningen. Myndigheden fastsætter en minimumstærskel til afgørelse af, hvornår et produkt kan komme i betragtning til den supplerende finansielle godtgørelse under støtteordningen.

4.Medlemsstaterne offentliggør på ét websted med gratis adgang al information om ordninger i henhold til artikel 21, stk. 1, for hvert relevant produkt inden for nettonulteknologi.

Artikel 22
Koordinering af initiativer vedrørende markedsadgang

1.I relevante tilfælde yder Kommissionen vejledning om kriterierne for vurdering af bidraget til modstandsdygtighed og bæredygtighed fra de tilgængelige produkter, der er berettigede til de former for intervention fra det offentliges side, der er omfattet af artikel 19, 20 og 21.

2.Kommissionen udarbejder og ajourfører regelmæssigt en liste over hvert slutprodukt med én af de i bilaget opførte nettonulteknologier, opdelt efter andelen af Unionens forsyning, der har oprindelse i forskellige tredjelande, i det seneste år, for hvilket der foreligger data.

3.På platformen for nettonulteknologi i Europa drøftes de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at gennemføre artikel 19 og 21, og udveksles bedste praksis, bl.a. med hensyn til den praktiske anvendelse af kriterierne for at vurdere bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed i forbindelse med offentlige indkøb, eller ordninger, der tilskynder til indkøb af slutprodukter med nettonulteknologi.

Kapitel V
Kompetenceudvikling med henblik på skabelse af kvalitetsjob

Artikel 23
Europæiske akademier for nettonulindustrien

1.Kommissionen støtter — bl.a. ved at stille startfinansiering til rådighed — oprettelsen af europæiske akademier for nettonulindustrien, som har til formål at:

a)udvikle læringsprogrammer, ‑indhold og ‑materiale til uddannelse i at udvikle, fremstille, montere, ibrugtage, drive, vedligeholde og genanvende nettonulteknologier og uddannelse om råstoffer samt støtte kapaciteten hos de offentlige myndigheder, der har kompetence til at udstede de i kapitel II omhandlede tilladelser og godkendelser, og hos de i kapitel IV omhandlede ordregivende myndigheder

b)muliggøre og fremme anvendelsen af læringsprogrammer, ‑indhold og ‑materiale blandt uddannelsesudbydere i medlemsstaterne, bl.a. ved at uddanne undervisere, og udvikle mekanismer til at sikre kvaliteten af den uddannelse, der tilbydes af uddannelsesudbydere i medlemsstaterne, på grundlag af ovennævnte læringsprogrammer, ‑indhold og ‑materiale

c)udfærdige og udstede eksamensbeviser, herunder mikroeksamensbeviser, for at lette gennemsigtigheden af erhvervede færdigheder og øge muligheden for jobskifte og øge arbejdsstyrkens mobilitet på tværs af grænserne samt at fremme matchning med relevante job ved hjælp af værktøjer som f.eks. det europæiske arbejdsformidlingsnet (Eures) og EURAXESS.

2.De europæiske akademier for nettonulindustrien skal bekæmpe kønsstereotyper og være særlig opmærksomme på behovet for at aktivere flere kvinder og unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, på arbejdsmarkedet.

Artikel 24

Lovregulerede erhverv inden for nettonulindustrien og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

1.Senest den 31. december 2024 og derefter hvert andet år foretager medlemsstaterne en vurdering af, hvorvidt de læringsprogrammer, som de europæiske akademier for nettonulindustrien har udviklet, svarer til de specifikke kvalifikationer, som værtsmedlemsstaten kræver for at kunne udøve lovregulerede erhvervsaktiviteter inden for et erhverv, som er af særlig interesse for nettonulindustrien. Medlemsstaterne sørger for, at resultaterne af vurderingerne offentliggøres og let kan tilgås online.

2.Hvis en medlemsstat finder, at der er ækvivalens som beskrevet i denne artikels stk. 1, letter den anerkendelsen af eksamensbeviser, der er udstedt af uddannelsesudbydere på grundlag af de læringsprogrammer, der er udviklet af akademierne i henhold til afsnit III, kapitel I, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF 74 , når en indehaver af et sådant eksamensbevis anmoder om adgang til et lovreguleret erhverv som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF, og som er af særlig betydning for nettonulindustrien, ved at godtage eksamensbeviset som tilstrækkelig dokumentation for formelle kvalifikationer.

3.Hvis adgangen til at udøve et erhverv af særlig betydning for nettonulindustrien er lovreguleret i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF, arbejder medlemsstaterne på at udvikle et fælles sæt kundskaber, færdigheder og kompetencer, der som minimum skal kræves for at udøve det pågældende erhverv, med henblik på at indføre en fælles uddannelsesramme som omhandlet i artikel 49a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF til at muliggøre automatisk anerkendelse af kvalifikationer. Platformen for nettonulteknologi i Europa kan også fremsætte forslag som omhandlet i artikel 49a, stk. 3, i direktiv 2005/36/EF.

Artikel 25
Platformen for nettonulteknologi i Europa i forhold til færdigheder

Den i artikel 28 omhandlede platform støtter rådigheden og nyttiggørelsen af færdigheder inden for nettonulteknologi og hos de kompetente myndigheder og ordregivende myndigheder, der er omhandlet i henholdsvis kapitel II og kapitel IV, ved at varetage følgende opgaver:

1)at bistå Kommissionen med at vurdere, løbende overvåge og forudsige efterspørgslen efter og udbuddet af en arbejdsstyrke, som besidder de færdigheder, der er nødvendige inden for nettonulteknologi, og adgangen til og udbuddet af de relevante uddannelsesmuligheder, og i fornødent omfang informere om de aktiviteter, der udføres af akademierne for nettonulindustrien

2)at overvåge aktiviteterne i de europæiske akademier for nettonulindustrien og uddannelsesudbydere, der tilbyder de læringsprogrammer, som akademierne har udviklet, fremme synergier med andre initiativer og projekter vedrørende færdigheder på nationalt plan og EU-plan samt føre tilsyn

3)at bistå med mobiliseringen af interessenter, deriblandt erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere, med henblik på at udrulle de læringsprogrammer, som de europæiske akademier for nettonulindustrien har udviklet

4)at bistå med udbredelsen og anerkendelsen af læringsresultater fra de europæiske akademier for nettonulindustrien i medlemsstaterne for at fremme anerkendelsen af færdigheder og matchningen af færdigheder og job, bl.a. ved at tilstræbe øget gyldighed og godtagelse af disse eksamensbeviser overalt i EU's arbejdsmarked

5)at lette udviklingen af europæiske erhvervsprofiler bestående af et fælles sæt kundskaber, færdigheder og kompetencer for nøgleerhverv inden for nettonulteknologi, bl.a. ved at trække på de læringsprogrammer, som de europæiske akademier for nettonulindustrien har udviklet, og, hvor det er relevant, benytte samme terminologi som i den europæiske klassifikation for færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO) for at skabe større gennemsigtighed og jobmobilitet på tværs af det indre marked

6)at fremme tilfredsstillende arbejdsvilkår i job i nettonulindustrien, aktivering af unge, kvinder og ældre på arbejdsmarkedet for nettonulindustrien og tiltrække velkvalificerede arbejdstagere fra tredjelande og dermed opnå en mere mangfoldig arbejdsstyrke

7)at fremme tættere koordinering og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne for at øge rådigheden af færdigheder inden for nettonulteknologi, bl.a. ved at bidrage til Unionens og medlemsstaternes politikker for at tiltrække talent fra tredjelande.

Kapitel VI
Innovation

Artikel 26
Reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi

1.Medlemsstaterne kan på eget initiativ indrette reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi, hvor innovative nettonulteknologier kan udvikles, afprøves og valideres i et kontrolleret miljø under virkelighedstro forhold i en begrænset periode, inden de bringes i omsætning eller tages i brug, hvorved reguleringsmæssig læring, potentiel opskalering og større udbredelse styrkes. Medlemsstaterne indretter reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi i overensstemmelse med stk. 1 efter anmodning fra enhver virksomhed, der udvikler innovative nettonulteknologier, som opfylder de i stk. 4, litra a), omhandlede egnetheds- og udvælgelseskriterier, og som er blevet udvalgt af de kompetente myndigheder efter den i stk. 4, litra b), omhandlede udvælgelsesprocedure.

2.De nærmere bestemmelser og betingelser for indrettelsen og driften af reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi i henhold til denne forordning vedtages ved gennemførelsesretsakter efter den i artikel 36 omhandlede undersøgelsesprocedure. De nærmere bestemmelser og betingelser skal så vidt muligt støtte de nationale kompetente myndigheders fleksibilitet til at indrette og drive deres reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi, fremme innovation og reguleringsmæssig læring og navnlig tage hensyn til de deltagende SMV'ers, herunder nystartede virksomheders, særlige omstændigheder og kapacitet. De i stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakter skal omfatte fælles hovedprincipper vedrørende følgende punkter:

a)egnethed og udvælgelse med henblik på at deltagelse i de reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi

b)procedurer for ansøgning til, deltagelse i, overvågning af, udtræden af og nedlukning af de reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi, herunder planerne for de reguleringsmæssige sandkasser og slutrapporten

c)de vilkår og betingelser, der gælder for deltagerne.

3.Deltagelsen i de reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi berører ikke de tilsynsbeføjelser og korrigerende beføjelser, som de myndigheder, der fører tilsyn med sandkassen, har. Afprøvning, udvikling og validering af innovative nettonulteknologier foregår under de kompetente myndigheders direkte tilsyn og vejledning. De kompetente myndigheder udøver deres tilsynsbeføjelser på en fleksibel måde inden for rammerne af den relevante lovgivning, tilpasser eksisterende reguleringspraksis og anvender deres skønsmæssige beføjelser, når de gennemfører og håndhæver retlige bestemmelser til et givet projekt med reguleringsmæssig sandkasse for nettonulteknologi, med sigte på at fjerne hindringer, lette den reguleringsmæssige byrde, mindske den reguleringsmæssige uvished og støtte innovation inden for nettonulteknologi.

4.Hvis det er relevant for at nå målet i denne artikel, overvejer de kompetente myndigheder at indrømme undtagelser eller dispensation i det omfang, det er tilladt i henhold til relevant EU-ret eller national ret. De kompetente myndigheder sørger for, at planen for den reguleringsmæssige sandkasse garanterer, at de centrale mål og væsentlige krav i EU-lovgivningen og den nationale lovgivning overholdes. De kompetente myndigheder sikrer, at alle alvorlige risici for sundheden, sikkerheden eller miljøet, som måtte konstateres under udviklingen og afprøvningen af innovative nettonulteknologier, meddeles til almenheden og resulterer i øjeblikkelig suspension af udviklings- og afprøvningsprocessen, indtil disse risici er blevet afbødet. Hvis de kompetente myndigheder finder, at det foreslåede projekt medfører ekstraordinære risici for arbejdstagernes, den brede befolknings eller miljøets sundhed og sikkerhed — navnlig på grund af afprøvning, udvikling eller validering af særligt giftige stoffer — godkender de først planen for den reguleringsmæssige sandkasse, når de har sikret sig, at der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger i forhold til den konstaterede ekstraordinære risiko.

5.Forudsat at deltageren/deltagerne overholder planen for den reguleringsmæssige sandkasse og de vilkår og betingelser for deres deltagelse, der er fastlagt i overensstemmelse med denne artikel, jf. stk. 2, og i god tro følger myndighedernes vejledning, pålægger myndighederne ikke administrative bøder eller andre sanktioner for overtrædelse af gældende EU-lovgivning eller en medlemsstats nationale lovgivning vedrørende nettonulteknologi, der overvåges i den reguleringsmæssige sandkasse.

6.Deltagerne i den reguleringsmæssige sandkasse for nettonulteknologi forbliver ansvarlige i henhold til EU's og medlemsstaternes gældende ansvarslovgivning for enhver skade, der måtte påføres tredjeparter som følge af forsøg i sandkassen.

7.Driftsperioden for den reguleringsmæssige sandkasse for nettonulteknologi kan forlænges efter samme procedure efter aftale med den nationale kompetente myndighed.

8.De reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi skal udformes og gennemføres på en måde, der letter det grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder, hvor det er relevant. De af medlemsstaterne, der har indrettet reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi, koordinerer deres aktiviteter og samarbejder inden for rammerne af platformen for nettonulteknologi i Europa med sigte på at udveksle relevante oplysninger. De aflægger årligt rapport til Kommissionen om resultaterne af deres indførelse af reguleringsmæssige sandkasser, herunder god praksis, indhøstede erfaringer og anbefalinger vedrørende deres indrettelse og i relevante tilfælde om anvendelsen inden for rammerne af denne forordnings reguleringsmæssige sandkasse og anden EU-lovgivning på en måde, der er tilpasset sandkassens formål.

Artikel 27
Foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder

1.Medlemsstaterne træffer følgende foranstaltninger:

a)små og mellemstore virksomheder gives prioriteret adgang til de innovative reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi, for så vidt de opfylder egnethedsbetingelserne i artikel 26

b)der tilrettelægges oplysningsaktiviteter om små og mellemstore virksomheders deltagelse i de reguleringsmæssige sandkasser

c)hvor det er relevant, oprettes der en særskilt kanal for kommunikation med små og mellemstore virksomheder for derigennem at yde vejledning og besvare spørgsmål om gennemførelsen af artikel 26.

2.Medlemsstaterne tager hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige interesser og behov og yder tilstrækkelig administrativ støtte, således at de kan deltage i de reguleringsmæssige sandkasser. Uden at det berører anvendelsen af traktatens artikel 107 og 108, bør medlemsstaterne oplyse små og mellemstore virksomheder om mulighederne for at modtage finansiel støtte til deres deltagelse i de reguleringsmæssige sandkasser.

Kapitel VII
Forvaltning

Artikel 28
Oprettelse af platformen for nettonulteknologi i Europa og fastlæggelse af dens opgaver

1.Platformen for nettonulteknologi i Europa ("platformen") oprettes hermed.

2.Platformen varetager de opgaver, der er fastlagt i denne forordning.

3.Platformen kan rådgive og bistå Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med deres foranstaltninger med henblik på at nå de mål, der er beskrevet i kapitel I i denne forordning, under hensyntagen til medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner, der er forelagt i henhold til forordning (EU) 2018/1999 75 .

4.Kommissionen og medlemsstaterne kan benytte platformen til at koordinere industripartnerskaber inden for nettonulteknologi og kan koordinere med relevante tredjelande med henblik på at bidrage til at fremme indførelsen af nettonulteknologi på verdensplan og støtte den rolle, som Unionens industrielle kapacitet spiller med hensyn til at bane vejen for den globale omstilling til ren energi, i overensstemmelse med de overordnede mål for denne forordning, jf. artikel 1. Platformen kan lejlighedsvis drøfte:

a)hvordan samarbejdet mellem Unionen og tredjelande kan forbedres i nettonulindustriens værdikæder

b)håndtering af ikketoldmæssige handelshindringer, f.eks. gennem gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderinger eller forpligtelser til at undlade at indføre eksportrestriktioner

c)hvilke tredjelande der bør prioriteres i forbindelse med indgåelsen af industripartnerskaber inden for nettonulteknologi under hensyntagen til følgende:

i)det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden i betragtning af deres kapacitet til at producere nettonulteknologi

ii)hvorvidt der allerede findes samarbejdsaftaler mellem et tredjeland og Unionen.

5.Medlemsstaterne støtter Kommissionen i gennemførelsen af de samarbejdsforanstaltninger, der træffes i industripartnerskaberne inden for nettonulteknologi. Industripartnerskaber inden for nettonulteknologi får til formål at lette samhandelen deltagerne imellem, bl.a. ved at opprioritere de fornødne investeringer i Unionen og i tredjelande, styrke de understøttende værdikæders modstandsdygtighed og bæredygtighed og sikre lige vilkår.

Artikel 29
Strukturen i platformen for nettonulteknologi i Europa og fastlæggelse af dens funktion

1.Platformen består af medlemsstaterne og Kommissionen. Gruppens formandskab varetages af en repræsentant for Kommissionen.

2.Hver medlemsstat udpeger en højtstående repræsentant til platformen. En medlemsstat kan have mere end én repræsentant, hvis det er relevant af hensyn til funktion og ekspertise i forbindelse med platformens forskellige opgaver. Hvert medlem af platformen har en suppleant.

3.På forslag af Kommissionen vedtager platformen sin forretningsorden ved simpelt flertal blandt medlemmerne.

4.Platformen mødes med jævne mellemrum for at sikre en effektiv varetagelse af de opgaver, der er fastlagt i denne forordning. Om nødvendigt mødes platformen efter begrundet anmodning fra Kommissionen eller fra et simpelt flertal blandt medlemmerne.

5.Kommissionen bistår platformen ved hjælp af et bestyrelsessekretariat, som yder teknisk og logistisk støtte.

6.Platformen kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper til at beskæftige sig med konkrete spørgsmål og opgaver.

7.Platformen indbyder repræsentanter for Europa-Parlamentet til som observatører at deltage i dens møder, herunder i de i stk. 6 omhandlede stående eller midlertidige undergrupper.

8.Hvor det er relevant, kan platformen eller Kommissionen indbyde eksperter og andre tredjeparter til møder i platformen og undergrupperne eller til at afgive skriftlige bidrag.

9.Platformen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre sikker håndtering og behandling af fortrolige og forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

10.Platformen gør sit yderste for at nå til enighed.

11.Platformen koordinerer og samarbejder med eksisterende brancheforeninger.

Artikel 30
Sammenhæng med de nationale energi- og klimaplaner

Medlemsstaterne tager hensyn til denne forordning, når de udarbejder deres nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf, som forelægges i henhold til artikel 3, 9 og 14 i forordning (EU) 2018/1999, navnlig for så vidt angår dimensionen "forskning, innovation og konkurrenceevne" i energiunionen, og i forbindelse med forelæggelsen af deres toårige statusrapporter i overensstemmelse med artikel 17 i nævnte forordning.

Kapitel VIII
Overvågning

Artikel 31
Overvågning

1.Kommissionen overvåger løbende:

a)Unionens fremskridt med hensyn til at nå Unionens mål, jf. artikel 1, og de dermed forbundne virkninger af denne forordning

b)de gjorte fremskridt med hensyn til at nå Unionens mål for CO2-injektionskapacitet, jf. artikel 16.

2.Medlemsstaterne og de nationale myndigheder, som medlemsstaterne udpeger til dette formål, indsamler og fremlægger de data og den dokumentation, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b). De skal navnlig hvert år indsamle og indberette data til Kommissionen om:

a)udvikling og markedstendenser inden for nettonulteknologi, herunder gennemsnitlige investeringsomkostninger til produktion, produktionsomkostninger og markedspriser for de forskellige nettonulteknologier

b)kapaciteten til at producere nettonulteknologi og relaterede aktiviteter, herunder data om beskæftigelse og færdigheder og fremskridt med hensyn til at nå målene for 2030 i betragtning 13

c)værdi og mængde af Unionens import fra og eksport til tredjelande af nettonulteknologi

d)den gennemsnitlige varighed af godkendelsesprocedurerne i henhold til denne forordning

e)typerne og antallet af godkendelser, der er givet på nationalt plan inden for de seneste 12 måneder

f)antal afsluttede, afbrudte eller annullerede godkendelsesprocedurer inden for de seneste 12 måneder og hvilken type hindringer, der har foranlediget hver afbrydelse eller annullering

g)antal sandkasser, der er indrettet inden for de seneste 12 måneder

h)de mængder CO2, der lagres permanent i undergrunden i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

3.Dataene skal som minimum omfatte de oplysninger, der anmodes om i Kommissionens meddelelse om vejledning til medlemsstaterne i forbindelse med ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030.

4.Hver medlemsstat fremsender sin første rapport til Kommissionen ved udgangen af maj i det år, der følger efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Alle efterfølgende rapporter fremsendes inden udgangen af maj hvert år.

5.Medlemsstaterne indberetter ligeledes de aktivitetsdata, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 2, til de nationale statistiske kontorer og Eurostat med henblik på udarbejdelse og offentliggørelse af statistik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 76 . Medlemsstaterne udpeger den nationale myndighed, der er ansvarlig for at indberette dataene til de nationale statistiske kontorer og Eurostat.

6.På grundlag af de rapporter, der forelægges i henhold til denne artikels stk. 2, overvåger Kommissionen Unionens fremskridt, jf. stk. 1, litra a), og offentliggør årlige henstillinger i forbindelse hermed som led i de årlige statusrapporter om konkurrenceevnen for teknologier inden for ren energi i henhold til artikel 35, stk. 2, litra m), i forordning (EU) 2018/1999.

7.På grundlag af udkastene til ansøgninger om lagringstilladelser, der er indgivet i henhold til artikel 10 i direktiv 2009/31/EF, og de rapporter, der er forelagt i henhold til denne forordnings artikel 17, stk. 2, og artikel 18, stk. 4 og stk. 6, overvåger Kommissionen fremskridtene hen imod at nå det EU-dækkende mål for CO2-injektionskapacitet, jf. nærværende artikels stk. 1, litra b), og aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kapitel IX
Afslutende bestemmelser

Artikel 32
Uddelegering af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 med henblik på at ændre de nærmere bestemmelser for, hvordan aftaler mellem de i artikel 18, stk. 1, omhandlede enheder og investeringer i lagerkapacitet, som besiddes af tredjeparter, tages i betragtning for at opfylde deres individuelle bidrag, jf. artikel 18, stk. 5, tillige med indholdet af de i artikel 18, stk. 6, omhandlede rapporter.

Artikel 33
Udøvelse af uddelegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagt betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 32, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [anvendelsesdatoen]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende uddelegering af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Uddelegeringen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.Den i artikel 32 omhandlede uddelegering af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer uddelegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Dette får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Dette berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, som allerede er trådt i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 32 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 34
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

4.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 4 anvendelse.

Artikel 35
Evaluering

1.Seneste den [tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse] og derefter hvert tredje år foretager Kommissionen en evaluering af forordningen og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.Evalueringen skal vurdere, hvorvidt målene i denne forordnings artikel 1 er nået, og indvirkningen heraf på erhvervsbrugere, navnlig SMV'er og slutbrugere, samt målene i den europæiske grønne pagt.

3.Evalueringen skal tage hensyn til resultatet af overvågningsprocessen i artikel 31.

4.Medlemsstaternes kompetente myndigheder fremlægger alle relevante oplysninger for Kommissionen, som Kommissionen kan behøve til at udarbejde den i stk. 1 omhandlede rapport.

Artikel 36
Behandling af fortrolige oplysninger

1.Oplysninger, der tilvejebringes i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, må kun anvendes til de formål, der er fastsat i denne forordning, og skal beskyttes i henhold til relevant EU-lovgivning og national lovgivning.

2.Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og andre følsomme, fortrolige og klassificerede oplysninger, der er indhentet og genereret i medfør af denne forordning, herunder henstillinger og foranstaltninger, der skal træffes, i overensstemmelse med EU-retten og den pågældende nationale ret.

3.Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at klassificerede informationer, der gives eller udveksles i henhold til denne forordning, ikke ned- eller afklassificeres uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.

4.Hvis en medlemsstat vurderer, at fremlæggelsen af aggregerede oplysninger i forbindelse med artikel 18 alligevel kan bringe dens nationale sikkerhedsinteresser i fare, kan den ved en begrundet meddelelse gøre indsigelse mod Kommissionens fremlæggelse.

5.Kommissionen og de nationale myndigheder, deres tjenestemænd, ansatte og andre personer, som arbejder under disse myndigheders tilsyn, sørger for, at de oplysninger, de modtager i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og aktiviteter, behandles fortroligt. Denne forpligtelse gælder også for alle repræsentanter for medlemsstaterne, observatører, eksperter og andre, der deltager i platformens møder, jf. artikel 29.

Artikel 37
Ændring af forordning (EU) 2018/1724

I forordning (EU) 2018/1724 foretages følgende ændringer:

1)i bilag I, første kolonne, indføjes en ny række "R. Projekter til produktion af nettonulteknologi".

2)i bilag I, anden kolonne, i rækken "R. Projekter til produktion af nettonulteknologi" tilføjes følgende punkter:

"1. information om godkendelsesproceduren"

"2. finansierings- og investeringstjenester"

"3. finansieringsmuligheder fra Unionen eller medlemsstaterne"

"4. erhvervsstøttetjenester, vedrørende bl.a. selskabsskatteangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret".

3)i bilag II, første kolonne, indføjes en ny række "Projekter til produktion af nettonulteknologi".

4)i bilag II, anden kolonne, i rækken "Projekter til produktion af nettonulteknologi" tilføjes følgende punkt:

"Procedurer for alle relevante administrative godkendelser til at planlægge, opbygge, udbygge og drive projekter til produktion af nettonulteknologi — herunder byggetilladelse, tilladelse til anvendelse af kemikalier, tilladelse til tilslutning til forsyningsnettet — samt miljøvurderinger og ‑godkendelser, hvor disse er påkrævet, og omfatter samtlige administrative ansøgninger og procedurer."

5)i bilag II, tredje kolonne, i rækken "Projekter til produktion af nettonulteknologi" tilføjes følgende punkt:

"Alle resultater vedrørende procedurerne lige fra anerkendelse af ansøgningens gyldighed til den ansvarlige nationale kompetente myndigheds meddelelse om den samlede afgørelse om resultatet af proceduren."

6)i bilag III tilføjes følgende punkt:

"(8) Nationale kompetente myndigheder, der fungerer som kvikskranke i henhold til artikel 4 i [forordningen om nettonulindustri]."

Artikel 38
Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft den [dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende].

Den finder anvendelse fra den [ikrafttrædelsesdato]. Frem til den [2 år efter datoen for denne forordnings anvendelse] finder artikel 19, stk. 2, litra a), b) og c), kun anvendelse på kontrakter, der indgås af indkøbscentraler som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 16), i direktiv 2014/24/EU og artikel 2, stk. 1, nr. 12), i direktiv 2014/25/EU og på kontrakter med en værdi på 25 mio. EUR eller derover.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Radets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier ("forordningen om nettonulindustri")

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Det indre marked

En europæisk grøn pagt

Et Europa, der er klar til den digitale tidsalder

Et stærkere Europa i verden

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

☒ en ny foranstaltning

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 77

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

Industriplanen for den grønne pagt indeholder en samlet tilgang til støtte for opskalering af teknologier inden for ren energi, som hviler på fire søjler. Den første søjle, som er fokus for forordningen om nettonulindustri, sigter på at skabe lovgivningsmæssige rammer, der forenkler og fremskynder procedurerne for godkendelse af nye anlæg til produktion af nettonulteknologi og letter opskaleringen af den europæiske nettonulteknologi.

Forordningen om nettonulindustri har til formål at øge Unionens modstandsdygtighed og sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen samt at fremme energieffektivitet og udvikling af nye og vedvarende energikilder.

Det overordnede mål med forordningen om nettonulindustri er at fastlægge betingelserne for at opskalere Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi, at støtte Unionens dekarboniseringsmål for 2030 og at sikre forsyningssikkerheden inden for de nettonulteknologier, der er nødvendige for at sikre modstandsdygtigheden i Unionens energiforsyningssystem.

Det overordnede mål med dette forslag omsættes først og fremmest gennem målet om at sikre et velfungerende indre marked ved at opstille harmoniserede regler for udbygning af Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål

Ved denne forordning fastlægges en ramme for at øge konkurrenceevnen for Unionens industrigrundlag for nettonulteknologier og styrke Unionens bidrag til en nettonulomstilling på verdensplan, samtidig med at Unionens omstilling til kulstoffattige energikilder fremskyndes, bl.a. ved at dekarbonisere sværindustrien.

Forordningen indeholder foranstaltninger, som sigter på at opnå et specifikt mål om, at Unionens kapacitet til at producere nettonulteknologi senest i 2030 når op på sit benchmark på mindst 40 % af Unionens årlige implementeringsbehov for de teknologier, der er nødvendige for at nå Unionens klima- og energimål for 2030.

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Forordningen om nettonulindustri sigter på at øge produktionen af nettonulteknologi og øge nettonulindustriens konkurrenceevne. Følgelig vil dette initiativ styrke modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i vores fremtidige dekarboniserede energiforsyningssystem.

Forordningen om nettonulindustri sigter på at udnytte følgende centrale drivkræfter bag investering i produktion af nettonulteknologi:

• skærpelse af investeringssikkerheden, det politiske fokus og koordineringen ved at opstille klare mål og indføre overvågningsmekanismer

• mindskning af den administrative byrde i forbindelse med udvikling af projekter til produktion af nettonulteknologi, bl.a. ved at strømline de administrative krav, forenkle godkendelsesprocedurerne, indrette reguleringsmæssige sandkasser og sikre adgang til information

• lettelse af markedsadgangen ved hjælp af særlige foranstaltninger vedrørende efterspørgslen fra den offentlige sektors side gennem offentlige indkøbsprocedurer og auktioner og gennem ordninger til støtte for efterspørgslen fra private forbrugeres side

• facilitering og muliggørelse af projekter inden for CO2-opsamling og -lagring, bl.a. ved at tilvejebringe flere lagringslokaliteter

• støtte til innovation, bl.a. gennem reguleringsmæssige sandkasser

• kompetenceudvikling med henblik på at skabe kvalitetsjob inden for nettonulteknologi

• koordinering af industripartnerskaber inden for nettonulteknologi.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

I forordningen indgår en søjle vedrørende overvågning af initiativet. Et styrket samarbejde inden for EU vil sikre den nødvendige og sammenlignelige information og dataindsamling.

Kommissionen vil overvåge udviklingen og tendenserne med hensyn til at nå de respektive mål for produktion af nettonulteknologi i EU i henhold til forordningen. Kommissionen vil efter tre år vurdere initiativets resultater og virkning. Hovedkonklusionerne af denne evaluering vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i en rapport. Rapporten vil også blive offentliggjort.

Kommissionen vil også udarbejde et detaljeret program for overvågning af denne forordnings resultater og virkninger gennem et overvågningsprogram, der fastsætter midler og intervaller for dataindsamlingen.

Kommissionen vil overvåge den teknologiske udvikling, markedstendenserne og konkurrenceevnen for EU's nettonulteknologi og virkningerne af denne forordning. Resultaterne af denne overvågning og de dertil knyttede henstillinger vil blive offentliggjort hvert år som led i de årlige statusrapporter om konkurrenceevnen for teknologier inden for ren energi.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om øget markedsovervågning af produktspecifikke krav for at sikre, at kun produkter, der er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, bringes i omsætning, således at der sikres lige vilkår både internt i EU og globalt.

For at nå målet for årlig injektionskapacitet i CO2-lagringslokaliteter vil Kommissionen overvåge fremskridtene i retning af at nå det EU-dækkende mål for CO2-injektionskapacitet og vil årligt aflægge rapport herom.

Ovennævnte mål vil blive taget op til fornyet vurdering, og Kommissionen vil med bistand fra platformen for nettonulteknologi i Europa løbende overvåge fremskridtene. Platformen for nettonulteknologi i Europa vil overvåge resultaterne og bidrage til evalueringen. Platformen for nettonulteknologi i Europa vil spille en vigtig rolle med hensyn til at indhente dokumentation fra erhvervslivet og EU's medlemsstater og udforme og gennemføre politisk støtte til forsyningskæder til teknologier inden for ren energi. Platformen for nettonulteknologi i Europa vil også spille en vigtig rolle med hensyn til at overvåge kompetenceudvikling gennem overvågning af akademierne for nettonulindustrien og vurdering af efterspørgslen efter og udbuddet af en arbejdsstyrke, som besidder de færdigheder, der er behov for i nettonulindustrien.

Følgende udviklinger kan måles yderligere i nettonulindustrien som led i overvågningen ud over platformens centrale overvågningsforpligtelse:

• antallet af retlige enheder, der er involveret (opdelt efter størrelse, type og etableringsland) i de aktioner, der støttes af initiativet

• de samlede investeringer i nettonulindustrien, herunder mobilisering af midler fra både den offentlige og den private sektor, der investeres

• omfanget af virksomhedernes investeringer under hensyntagen til, hvilket segment af værdikæden de opererer i

• overvågning af data om projektudvikling og om udviklingstendenser for efterspørgsel og udbud

• udbud, der er blevet tildelt på grundlag af kriterier vedrørende miljømæssig bæredygtighed, innovation og integrering af energiforsyningssystemet

• overvågning af omskolings- og opkvalificeringsaktiviteter, der gennemføres af akademierne for nettonulindustrien med støtte fra platformen for nettonulteknologi i Europa, herunder antal lærende og relaterede investeringer overvågning af skabelsen af yderligere job i nettonulindustrien og deres vigtigste kvalitetskarakteristika, herunder i forbindelse med lønninger, arbejdsvilkår og forhold mellem arbejdsmarkedets parter

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Denne forordning bør træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen, hvilket vil sige dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. De første elementer vil dog være klare inden da, bl.a. platformen for nettonulteknologi i Europa, som blev oprettet i november 2022. Forordningen om nettonulindustri præciserer platformens forvaltningsstruktur.

Der kan vedtages delegerede retsakter efter en grundig konsekvensanalyse og høring af interessenter, således at den teknologiske udvikling og markedsudviklingen er afspejlet i overensstemmelse med initiativets mål og kriterier.

Der burde allerede nu blive indhentet oplysninger fra brancheforeninger for virksomheder, der producerer ren teknologi, og medlemsstaterne har allerede drøftet en række mulige foranstaltninger med Kommissionen for at støtte rene teknologier og nettonulindustrien i Europa og overvåge deres værdikæder.

Industriplanen for den grønne pagt hviler på fire søjler, hvoraf den første består af dette initiativ (forordningen om nettonulindustri). Denne forordning skaber lovgivningsmæssige rammer med forenklede og hurtige procedurer for godkendelse af anlæg til produktion af nye teknologier inden for ren energi og letter opskaleringen af den europæiske nettonulindustri.

Stigningen i udbredelsen af ren energi og nettonulteknologi er afgørende for at hjælpe EU med at nå sit mål om at opfylde sine forpligtelser i "Fit for 55"-pakken om et klimaneutralt EU senest i 2030. Omstillingen til vedvarende energikilder er ligeledes afgørende for at sikre EU en stabil energiforsyning, som vil støtte erhvervslivet og i sidste ende EU's rolle med hensyn til at garantere medlemsstaternes nationale sikkerhed. Det bidrager dermed til EU's bestræbelser på at opnå åben strategisk autonomi.

Europa har i det seneste år oplevet forstyrrelser i forsyningskæderne for vedvarende energi og nettonulteknologi, hvilket har ført til knaphed i flere økonomiske sektorer og potentielt vil kunne få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser.

Økosystemet for nettonulteknologi har en forholdsvis beskeden grad af diversificering i forsyningskilderne, og for nogle produkters vedkommende er der en høj grad af afhængighed af import fra tredjelande. EU-industriens markedsandele er under kraftigt pres på grund af subsidier i tredjelande, som underminerer de lige konkurrencevilkår. Dette initiativ vil skabe gunstige vilkår gennem en række foranstaltninger, som f.eks. kortere godkendelsesprocedurer og øget efterspørgsel fra den offentlige sektors side. Dette vil hjælpe industrien i Europa med at tiltrække finansiering til produktion af nettonulteknologi. Øgede investeringer i den europæiske produktion af nettonulteknologi er afgørende for at etablere et solidt industrigrundlag for nettonulteknologien og de tilhørende forsyningskæder i hele EU.

Målet er ikke kun at mindske afhængigheden, men også at udnytte de økonomiske muligheder på det globale marked for nettonulteknologi, som ifølge Det Internationale Energiagentur forventes at nå op på en årlig værdi på ca. 600 mia. EUR om året i 2030 (jf. det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget). Derudover vil forordningen øge konkurrenceevnen for det europæiske økosystem for nettonulteknologi og for den europæiske industri som helhed gennem levering af innovative produkter til de europæiske borgere. Unionen råder over alle de aktiver, der skal til for at blive førende på fremtidens marked for ren energi og nettonulteknologi.

Desuden forhindrer denne indsats på EU-plan en fragmentering mellem 27 lovgivningsmæssige tilgange og vil gøre det lettere at nå klimaambitionerne på EU-plan.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Meddelelsen: En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder fra januar 2023 beskriver, hvorfor der er behov for en fælleseuropæisk kraftindsats for at sætte skub i nettonulindustrien. Kommissionen foreslår som led i industriplanen for den grønne pagt en forordning om nettonulindustri for at understøtte EU's konkurrenceevne inden for denne industri.

Udgangspunktet for planen er behovet for massivt at øge den teknologiske udvikling, produktionen og monteringen af nettonulteknologi i det kommende årti, og merværdien gennem en EU-dækkende tilgang til i fællesskab at løfte denne udfordring. Den globale konkurrence om råstoffer og velkvalificeret arbejdskraft gør dette vanskeligere. Planen har til formål at håndtere denne modsætning ved at fokusere på områder, hvor Europa kan gøre den største forskel. Den tager også sigte på ved hjælp af en blanding af diversificering og egen udvikling og produktion at undgå risikoen for at erstatte vores afhængighed af russiske fossile brændstoffer med andre strategisk vigtige afhængighedsforhold, som kunne hindre vores adgang til vigtige teknologier og input til den grønne omstilling. Planen vil supplere igangværende bestræbelser på at omstille industrien inden for rammerne af den europæiske grønne pagt og EU's industristrategi, navnlig handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Modernisering og dekarbonisering af energiintensive industrier forbliver også en topprioritet, og det samme gør sikring af jobskifte og skabelse af job af god kvalitet gennem uddannelse.

EU har traditionelt taget udgangspunkt i stærke lovgivningsmæssige rammer for at skabe gunstige vilkår for erhvervslivet, skabe kvalitetsjob til arbejdstagerne og et sætte et højt niveau for beskyttelsen for miljøet. Disse tre dimensioner kan styrke hinanden gensidigt, hvis lovgivningen er afbalanceret og intelligent udformet, hvilket kræver konstant opmærksomhed. Kommissionen har derfor indført en "konkurrenceevnekontrol" af al ny lovgivning for at sikre, at der tages højde for alle potentielle virkninger for konkurrenceevnen. Enkle, forudsigelige og tydelige lovgivningsmæssige rammer er afgørende for at fremme investeringer.

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter aktiviteter for at skabe gunstige vilkår til at stimulere investeringer i EU's forsyningskæde for nettonulteknologi. Disse aktiviteter vil især fokusere på at fremskynde investeringer i strategiske projekter inden for nettonulteknologi.

Platformen for nettonulteknologi i Europa vil hjælpe Kommissionen og medlemsstaterne til at finde frem til flaskehalse og potentiel bedste praksis, navnlig gennem regelmæssig kontakt med de relevante brancheforeninger, såsom den europæiske batterialliance, alliancen for solcellepaneler og partnerskabet vedrørende elektrolyseanlæg.

Initiativet har til formål at støtte mobilisering af midler, der falder ind under følgende afsnit i den flerårige finansielle ramme:

Udgiftsområde 1 (Det indre marked, innovation og det digitale område): Budgetafsnit 2: Europæiske strategiske investeringer

_InvestEU-fonden

Udgiftsområde 1 (Det indre marked, innovation og det digitale område): Budgetafsnit 3: Det indre marked

_Programmet for det indre marked

Udgiftsområde 2 (Samhørighed, resiliens og værdier): Budgetafsnit 5: Regional udvikling og samhørighed

_Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Udgiftsområde 2 (Samhørighed, resiliens og værdier): Budgetafsnit 6: Genopretning og resiliens

_Genopretnings- og resiliensfaciliteten

Udgiftsområde 2 (Samhørighed, resiliens og værdier): 7 Investering i mennesker, social samhørighed og værdier

_Den Europæiske Socialfond

Udgiftsområde 3 (Naturressourcer og miljø): Budgetafsnit 9: Miljø- og klimaindsatsen

_Fonden for Retfærdig Omstilling

Inden for rammerne af genopretningsplanen NextGenerationEU stiller de 27 nationale genopretnings- og resiliensplaner, som finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, allerede 250 mia. EUR til rådighed til grønne foranstaltninger, herunder til investering til støtte for dekarbonisering af industrien. Horisont Europa har øremærket 40 mia. EUR til forskning og innovation inden for rammerne af den grønne pagt, herunder i partnerskab med industrien. Samhørighedspolitikken stiller ca. 85 mia. EUR til rådighed til den grønne omstilling, herunder Fonden for Retfærdig Omstilling. Kommissionen vil desuden lette en hastig mobilisering af samhørighedsinvesteringer til støtte for industriplanen for den grønne pagt, herunder ved at fremskynde udarbejdelse af og godtgørelse for projekter vedrørende energieffektivitet ved hjælp af standardgodtgørelsesordninger. Hidtil har disse EU-finansieringskilder mestendels været til gavn for forskning og innovation samt udbredelse af bæredygtig energi og dertil knyttet infrastruktur frem for at være målrettet mod produktionskapaciteten i denne sektor. Finansieringen af nettonulindustriens værdikæder kan opskaleres og fremskyndes. For at undgå fragmentering af det indre marked som følge af forskellige grader af national støtte og varierende kapacitet til at yde en sådan støtte er der dog også behov for tilstrækkelig finansiering på EU-plan for at lette fremvæksten af sådanne værdikæder i hele Unionen.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Initiativet falder ind under industriplanen for den grønne pagt, som fastsætter støtte til den europæiske nettonulindustri. De finansieringsmuligheder, der er beskrevet i afsnittet, afhænger ikke af forslaget, men kan gennemføres på grundlag af tidligere gældende lovgivning, der er knyttet til dette forslag.

Forslaget sigter på at styrke den europæiske nettonulindustris konkurrenceevne og understøtte en hurtig omstilling til klimaneutralitet. Planen har til formål at skabe et mere gunstigt miljø for at opskalere EU's kapacitet til at producere de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå Europas ambitiøse klimamål. Planen bygger på tidligere initiativer og på EU's indre markeds styrker og supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt, som anerkender fordelene ved at investere i vores konkurrencedygtige bæredygtighed ved at opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Den supplerer også indsatsen under REPowerEU, som er EU's reaktion på de vanskeligheder og forstyrrelser på det globale energimarked, der er forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, med det formål at omdanne Europas energiforsyningssystem ved at udfase EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer og klare klimakrisen. Samlet set vil dette føre til øgede energibesparelser, diversificering af energiforsyningen og fremskyndet udbredelse af kulstoffattig energi.

I planen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at give medlemsstaterne yderligere fleksibilitet til at yde statsstøtte, dog kun til nøje afgrænsede områder og på midlertidig basis. Med hensyn til statsstøtte forklares det i planen, at EU's konkurrencepolitik indeholder værktøjer til at støtte udviklingen og udbredelsen af centrale banebrydende teknologier, herunder uddannelse, der er strategisk for den grønne og den digitale omstilling, samtidig med at det indre markeds integritet bevares, og EU's internationale forpligtelser efterleves.

Kommissionen vil høre medlemsstaterne om et forslag om midlertidigt at tilpasse statsstøttereglerne indtil udgangen af 2025 for yderligere at fremskynde og forenkle sagsbehandlingen, med lettere beregning, enklere procedurer og hurtigere godkendelser. Disse ændringer vil også bistå medlemsstaterne i at skabe resultater af specifikke projekter inden for rammerne af de nationale genopretningsplaner, som er omfattet af deres anvendelsesområde. Planen forklarer endvidere, at godkendelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og relaterede projekter vil blive yderligere strømlinet og forenklet med henblik på at fremskynde udrulningen af nye projekter.

En række instrumenter er knyttet til forordningen om nettonulindustri og kan gennemføres på grundlag af eksisterende lovgivning.

InvestEU

InvestEU-programmet er velegnet til at fremme CO2-neutrale investeringer i EU. InvestEU er Unionens instrument til at opildne til private investeringer på EU's prioriterede områder. Gennem EIB, EIF, EBRD og 14 andre gennemførelsespartnere støtter EU offentlige og private investeringer i CO2-neutral teknologi og industriel innovation.

Innovationsfonden

Innovationsfonden støtter udviklingen og den første udbredelse af teknologier og løsninger, der dekarboniserer energiintensive industrier, fremmer vedvarende energi og energilagring (bl.a. batterier og brint) og styrker energineutrale forsyningskæder ved at støtte fremstillingen af kritiske komponenter til batterier, vindkraft, solenergi, elektrolyseanlæg, brændselsceller og varmepumper.

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse kan udgøre et væsentligt bidrag til at nå Unionens strategiske mål, ikke mindst i kraft af deres positive afsmittende virkning. Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse kan forene medlemsstater og interessenter i hele Unionen for at afhjælpe alvorlige markedssvigt eller systemiske mangler og samfundsmæssige udfordringer, som ikke ellers ville kunne løses.

Den europæiske suverænitetsfond

På mellemlang sigt agter Kommissionen at fremkomme med en strukturel løsning på investeringsbehovene ved at foreslå en europæisk suverænitetsfond i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme inden sommeren 2023. Kommissionen er desuden i færd med at vurdere, hvordan den samlede finansiering til InvestEU kan øges, navnlig for perioden 2024-2027.

For at lukke investeringskløften i forbindelse med nettonulomstillingen har disse initiativer til formål at tiltrække privat finansiering for at bidrage til at nå målene.

Som beskrevet nedenfor vil gennemførelsen af denne retsakt kræve yderligere menneskelige ressourcer og visse støtteudgifter.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

☒ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 78

☒ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–☒ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er anført i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Denne finansieringsoversigt omfatter personaleudgifter, indkøb og eventuelt administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse. Kommissionen vil evaluere resultaterne og virkningerne af dette forslag tre år efter den dato, hvor det træder i kraft. For at denne evaluering kan foretages, skal platformen for nettonulteknologi i Europa, medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder afgive oplysninger til Kommissionen på dennes anmodning.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Initiativet forvaltes direkte af Kommissionen. Kommissionen vil blive bistået af et styrelsesorgan, bestående af platformen for nettonulteknologi i Europa tillige med medlemsstaternes repræsentanter og interessenter. Samlet set kræver initiativet personaleudgifter, indkøb og eventuelt administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Overordnet set kræver initiativet personaleudgifter, udgifter til undersøgelser og forskning, startfinansiering til støtte for oprettelsen og driften af akademier for nettonulindustrien og andre administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.

De fleste aspekter af initiativet følger standardprocedurer for indkøb af teknisk bistand med inddragelse af interessenter og vedtagelse af sekundær lovgivning. Den største risiko, som allerede tidligere er blevet illustreret, er utilstrækkelige menneskelige ressourcer til at gennemføre arbejdsplanerne.

Dette forslag ledsages ikke af en formel konsekvensanalyse. I betragtning af det akutte behov for at skride til handling, som forklaret ovenfor, kunne der ikke foretages nogen konsekvensanalyse inden for den tidsramme, der var fastsat forud for vedtagelsen af forslaget. Analysen findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene "Investment needs assessment and funding availabilities to strengthen EU's Net-Zero technology manufacturing capacity", som ledsager dette forslag. Udarbejdelsen af dette initiativ har omfattet målrettede høringer af interesserede parter, ligesom de mangeårige og regelmæssige kontakter med interessenter fra erhvervslivet, medlemsstaterne og brancheorganisationer gjort det muligt at indsamle en betydelig mængde oplysninger og feedback af relevans for forslaget. Trods overvejelserne om input af relevans for forslagets politiske valgmuligheder kan der stadig forekomme utilsigtede konsekvenser og virkninger af dette initiativ i fremtiden. Kommissionen har til hensigt at udpege sådanne, så snart de opstår, ved hjælp af de solide overvågningsprocedurer, der er fastsat i forordningen, og vil imødegå eventuelle utilsigtede konsekvenser med passende midler og foranstaltninger.

Samlet set kræver initiativet personaleudgifter, eventuelt indkøb og eventuelt administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Kommissionen vil sikre, at platformen for nettonulteknologi i Europa, som er styrelsesorganet, anvender procedurer til bekæmpelse af svig i alle faser af forvaltningsprocessen.

Kommissionen sikrer, at der er truffet passende foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til de relevante retsakter, under hensyntagen til forordningen om nettonulindustri, beskyttes ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrolbesøg at kontrollere programmet. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Den Europæiske Unions finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering. Fællesforetagenderne skal også tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan foretage undersøgelser i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2017/193923, med henblik på at efterforske strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB 79	fra EFTA-lande 80	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande 81	fra andre tredjelande	andre formålsbestemte indtægter
1	03.02.01.01	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
1	03.02.02.00	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ
1	01.02.02.54	OB/IOB	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

·Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidatlande og potentielle kandidatlande	fra andre tredjelande	andre formålsbestemte indtægter

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

GD: GROW			År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
•Aktionsbevillinger
Budgetpost 82 03.020101 - Det indre marked for varer og tjenesteydelsers funktion og udvikling	Forpligtelser	(1a)		0,180	0,180	0,180	0,180		0,720
	Betalinger	(2a)		0,060	0,180	0,180	0,180	0,120	0,720
Budgetpost 03.02.02.00 — Programmet for det indre marked — SMV-søjlen	Forpligtelser	(1b)	2,500						2,500
	Betalinger	(2b)	0,500	2,000					2,500
Budgetpost 01 02 02 54 — Fællesforetagendet for ren brint	Forpligtelser	(1b)	3,000						3,000
	Betalinger	(2b)	0,750	2,250					3,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 83
Budgetpost		(3)
Bevillinger I ALT I ALT GD GROW	Forpligtelser	=1a+1b+3	5,500	0,180	0,180	0,180	0,180		6,220
	Betalinger	=2a+2b +3	1,25	4,310	0,180	0,180	0,180	0,120	6,220

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)	5,500	0,180	0,180	0,180	0,180		6,220
	Betalinger	(5)	1,250	4,310	0,180	0,180	0,180	0,120
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	=4+ 6	5,500	0,180	0,180	0,180	0,180		6,220
	Betalinger	=5+ 6	1,250	4,310	0,180	0,180	0,180	0,120	6,220

Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde

• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)	Forpligtelser	(4)
	Betalinger	(5)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-6 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)	Forpligtelser	=4+ 6
	Betalinger	=5+ 6
	Betalinger	=5+ 6

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

"Administrationsudgifter"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget (afsnittet om Kommissionen), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
GD: GROW
• Menneskelige ressourcer			0,513	0,513	0,513	0,513	0,513	2,565
• Andre administrationsudgifter			0,025	0,025	0,025	0,025	0,025	0,125
I ALT GD GROW	Bevillinger		0,538	0,538	0,538	0,538	0,538	2,69

		År 2023	År 2024	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
GD: ENER
• Menneskelige ressourcer			0,513	0,513	0,513	0,513	0,513	2,565
• Andre administrationsudgifter
I ALT GD ENER	Bevillinger		0,513	0,513	0,513	0,513	0,513	2,565

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

1,051

5,255

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2023	År 2024 84	År 2025	År 2026	År 2027	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	5,500	1,231	1,231	1,231	1,231	1,051	11,457
	Betalinger	1,250	5,361	1,231	1,231	1,231	1,171	11,457

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater

⇩

År
n

År
n+1

År
n+2

År
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 85

Gnsntl. omkostninger

Nej

Omkostninger

Nej

Omkostninger

Nej

Omkostninger

Nej

Omkostninger

Nej

Omkostninger

Nej

Omkostninger

Nej

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 86 ...

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

I ALT

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

2023

År
2024 87

År
2025

År
2026

År
2027

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	1,026	1,026	1,026	1,026	1,026		5,13
Andre administrationsudgifter	0,025	0,025	0,025	0,025	0,025		0,125
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme		1,051	1,051	1,051	1,051	1,051		5,255

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 88 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 89 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme
I ALT	1,051	1,051	1,051	1,051	1,051	5,255

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–⌧ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

År
2024

År
2025

År 2026

År 2027

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

20 01 02 03 (i delegationerne)

01 01 01 01 (indirekte forskning)

01 01 01 11 (direkte forskning)

Andre budgetposter (angives nærmere)

• Eksternt personale (i årsværk) 90

20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)

XX 01 xx yy zz 91

- i hovedsædet

- i delegationerne

01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (angives nærmere)

I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

De tre tjenestemænd i GD GROW, der er omhandlet i denne retsakt, vil være ansvarlige for at koordinere og organisere platformen for nettonulteknologi i Europa. Platformens ansvarsområder er beskrevet i forordningen. Dette vil fremme gennemførelsen af foranstaltningerne under dette initiativ og følge og overvåge udviklingen af produktionen af nettonulteknologi.

De tre tjenestemænd fra GD ENER vil deltage i platformens arbejde, give feedback om de strategiske projekter inden for nettonulteknologi og støtte overvågningen af retsakten gennem de årlige statusrapporter om konkurrenceevnen for teknologier inden for ren energi.

Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–⌧ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om. I tilfælde af omfattende omlægning gives oplysningerne i form af en exceltabel.

–◻ kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.

–◻ kræver en revision af FFR

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–⌧ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År n 92	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–⌧ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–⌧ for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 93
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
Artikel …		p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.	p.m.

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1) Energy Technology Perspectives (2023), International Energy Agency.

(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final af 1.2.2023).

(3) Energy Technology Perspectives (2023), International Energy Agency.

(4) The rise of European Clean Tech – Report , https://dealroom.co/uploaded/2022/04/Dealroom-Talis-Climate-Tech-Europe-2022.pdf .

(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske grønne pagt (COM/2019/640 final/3 af 29.5.2020).

(6) [Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om kritiske råstoffer i brødteksten, og indsæt nævnte forordnings nummer, dato, titel og EUT-henvisning i fodnoten.]

(7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning (COM(2021) 350 final af 5. maj 2021).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(10) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet (COM/2021/550 final af 14.7.2021).

(11) Eksempelvis er elkøretøjernes andel af alle nye køretøjer, der sælges i Europa, stigende og forventes i 2021 at udgøre 14 %.

(12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final af 12.5.2021).

(13) Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (EUT C 243 af 27.6.2022, s. 35).

(14) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny europæisk innovationsdagsorden (COM(2022) 332 final af 5.7.2022).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(16) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM/2022/142 final af 30.3.2022).

(17) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_23_232 .

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 af 30. maj 2022 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2009, (EU) 2019/942 og (EU) 2019/943 og af direktiv 2009/73/EF og (EU) 2019/944 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 347/2013 (EUT L 152 af 3.6.2022, s. 45).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(21) Rådets forordning (EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 36).

(22) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (COM(2022) 222 final af 18.5.2022).

(23) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen) (COM/2022/46 final af 8.2.2022).

(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3).

(26) I forbindelse med rapporten om status over energiunionen, jf. artikel 35, stk. 2, litra m), i forordning (EU) 2018/1999.

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(29) EUT C […] af […], s. […].

(30) EUT C […] af […], s. […].

(31) Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(33) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet (COM/2021/550 final af 14.7.2021).

(34) Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet, som blev vedtaget den 16. juni 2022 som en del af "Fit for 55"-pakken.

(35) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: REPowerEU-planen (COM(2022) 230 final af 18.5.2022).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(37) In-depth analysis in support on the COM(2018) 773: A Clean Planet for all — A European strategic long-term vision for a prosperous, modern, competitive and climate neutral economy.

(38) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's strategi for solenergi (COM(2022) 221 final af 14.10.2020).

(39) I henhold til målene i REPowerEU-planen (COM(2022) 230 final) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Implementing the Repower EU Action Plan: Investment Needs, Hydrogen Accelerator and achieving the Bio-Methane Targets Accompanying the Document: Communication from the Commission to the European Parliament, the European Council, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions REPowerEU Plan (SWD(2022) 230 final af 18.5.2022).

(40) Medlemsstaterne skal ajourføre deres nationale planer for 2021-2030 senest i juni 2023 (udkast til planer) og juni 2024 (endelige planer). Jf. artikel 14 samt kravene i kapitel 2 og bilag I til forordning (EU) 2018/1999.

(41) Meddelelse fra Kommissionen: Vejledning til medlemsstaterne om ajourføring af de nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030 (2022/C 495/02) (EUT C 495 af 29.12.2022, s. 24).

(42) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final af 14.10.2020).

(43) Kommissionens meddelelse: Sociale hensyn ved indkøb — En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige udbud (anden udgave) (C(2021) 3573 final).

(44) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM(2022) 142 final af 30.3.2022).

(45) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om batterier og udtjente batterier, om ophævelse af direktiv 2006/66/EF og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 (COM(2020) 798 final af 10.12.2020).

(46) Rådets afgørelse 2014/115/EU af 2. december 2013 om indgåelse af protokollen om ændring af aftalen om offentlige udbud (EUT L 68 af 7.3.2014, s. 1).

(47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(48) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(49) Meddelelse fra Kommissionen: Vejledning om deltagelse af tredjelandes tilbudsgivere og varer på EU's marked for offentlige udbud (C(2019)5494 af 24.7.2019).

(50) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).

(51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

(52) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's strategi for solenergi (COM(2022) 221 final af 14.10.2020).

(53)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Identifying Europe's recovery needs. Ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation (SWD(2020) 98 final af 27.5.2020).

(54) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).

(55) Meddelelse fra Kommissionen: Vejledning om genopretnings- og resiliensplaner i forbindelse med REPowerEU (2023/C 80/01) (EUT C 80 af 3.3.2023, s. 1).

(56) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(57) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(58) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(59) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(60) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(61) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(62) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(63) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(64) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(65) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Det Fælles Forskningscenter: The strategic energy technology (SET) plan. Publikationskontoret, 2019 (https://op.europa.eu/s/yx65).

(66) "vedvarende energi": vedvarende energi som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(67) "bæredygtige alternative brændstoffer": de brændstoffer, der er omfattet af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikring af lige vilkår for bæredygtig lufttransport (COM(2021) 561 final) og af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport (COM(2021) 562 final).

(68) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(69) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(70) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

(71) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3).

(72) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(73) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EF af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(74) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(75) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EØS-relevant tekst) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(76) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(77) Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(78) Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-implementation/Pages/implementation-methods.aspx .

(79) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(80) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(81) Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(82) Ifølge den officielle budgetkontoplan.

(83) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(84) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(85) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(86) Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål".

(87) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(88) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(89) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(90) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(91) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(92) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(93) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

1.	Teknologier til solcelleenergi og solvarmeenergi
2.	Teknologier til vedvarende vindenergi til lands og til havs
3.	Batteriteknologier og energilagringsteknologier
4.	Varmepumper og teknologier til geotermisk energi
5.	Elektrolyseanlæg og brændselsceller
6.	Teknologier til bæredygtig biogas/biomethan
7.	Teknologier til CO2-opsamling og ‑lagring
8.	Forsyningsnetteknologier