EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.12.2018

COM(2018) 842 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion

Indholdsfortegnelse

Akronymer og forkortelser    

2.    EU ETS-RAMMEN I FASE 4 (2021-2030)    

2.1 Et styrket EU ETS    

2.2 Mere målrettede regler om kulstoflækager    

2.3 Finansiering af lavemissionsinnovation og modernisering af energisektoren    

3.1 Omfattede aktiviteter, anlæg og luftfartøjsoperatører    

3.2 EU-registret og EU-transaktionsjournalen (EUTL)    

4. KVOTEMARKEDETS FUNKTION I 2017    

4.1. Udbud: Kvoter bragt i omsætning    

4.1.1. Loft    

4.1.2. Udstedte kvoter    

4.1.3. Internationale kreditter    

4.2. Efterspørgsel: Kvoter, der er taget ud af omsætning    

4.3. Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel    

5. LUFTFART    

6. MARKEDSTILSYN    

6.1. Juridisk og skattemæssig behandling af emissionskvoter    

7. OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG VERIFIKATION AF EMISSIONER    

8. OVERSIGT OVER ADMINISTRATIVE ORDNINGER    

9. OVERHOLDELSE OG HÅNDHÆVELSE    

10. Konklusioner og fremtidsudsigter    

BILAG    

Akronymer og forkortelser

AVR    Akkrediterings- og verifikationsforordningen (Accreditation and Verification Regulation)

FB        Kompetent myndighed

CCS        Opsamling og lagring af CO2 (Carbon Capture and Storage)

CCU        Opsamling og anvendelse af CO2 (Carbon Capture and Utilisation)

CDM        Mekanisme for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism)

CER        Godkendte emissionsreduktioner (Certified Emission Reductions)

CSCF        Tværsektoriel korrektionsfaktor

EA    Den Europæiske Organisation for Akkreditering (European Cooperation for Accreditation)

EEA        Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

EEX        Den Europæiske Energibørs (European Energy Exchange)

EIF        Den Europæiske Investeringsbank

ERU'er        Emissionsreduktionsenheder (Emission Reduction Units)

EU ETS    Den Europæiske Unions Emissionshandelssystem (European Union Emissions Trading System)

EUTL        EU-transaktionsjournalen (European Union Transaction Log)

GHG        Drivhusgasser (Greenhouse Gas)

ICAO    Organisationen for International Civil Luftfart (International Civil Aviation Organization)

ICE        ICE Future Europe

JI        Fælles gennemførelse (Joint Implementation)

MAR        Markedsmisbrugsforordningen (Market Abuse Regulation)

MiFID2    Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (Directive on Markets in Financial Instruments)

MRR    Overvågnings- og rapporteringsforordningen (Monitoring and Reporting Regulation)

MRVA    Overvågning, rapportering, verificering og akkreditering (Monitoring, Reporting, Verification and Accreditation)

MSR        Markedstabilitetsreserven (Market Stability Reserve)

NAB        Nationalt akkrediteringsorgan (National Accreditation Body)

NER        Reserve for nytilkomne (New Entrants Reserve)

PFC        Perfluorcarboner

RES        Vedvarende energikilder (Renewable Energy Sources)

TNAC    Samlet mængde kvoter i omsætning (Total Number of Allowances in Circulation)

RESUMÉ

1 INDLEDNING

EU's emissionshandelssystem (EU ETS) har siden 2005 været hjørnestenen i EU's strategi for at mindske drivhusgasemissionerne fra industrien og energisektoren. Det bidrager i betydelig grad til at nå EU's mål om frem til 2020 at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990-niveauet. Selv om EU er på vej til at overopfylde dette mål 1 , vil en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % frem til 2030 – som led i 2030-rammen for EU's klima- og energipolitiske ramme – kræve fortsatte fremskridt 2 . Et velfungerende EU ETS er det vigtigste værktøj til at nå EU's 2030-mål, fordi det vil gøre det lettere at sikre en reduktion på 43 % af drivhusgasemissionerne i forhold til niveauet i 2005 i de sektorer, der er omfattet af systemet.

For at gøre det muligt for EU's emissionshandelssystem at nå dette mål vedtog Kommissionen i 2015 et forslag 3 om at revidere EU's emissionshandelssystem for den fjerde handelsperiode (2021-2030). Efter omfattende forhandlinger vedtog Europa-Parlamentet og Rådet formelt at støtte revisionen i februar 2018, og det reviderede EU ETS-direktiv 4 trådte i kraft den 8. april 2018.

I 2017 blev EU ETS-direktivet yderligere revideret 5 for at tage hensyn til udviklingen af en global foranstaltning til reduktion af luftfartsemissioner, som Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har vedtaget. Revisionen betød, at systemerne fortsat kun omfatter flyvninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). I 2017 underskrev EU og Schweiz en aftale 6 om sammenkobling af det schweiziske emissionshandelssystem og EU ETS – den første aftale af denne art for EU.

Denne rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion fremlægges i overensstemmelse med kravene i artikel 10, stk. 5, og artikel 21, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF 7 (EU ETS-direktivet). Som fastsat i direktivet er formålet med rapporten regelmæssigt at gøre status over udviklingen på det europæiske kvotemarked på årsbasis.

Rapporten dækker året 2017, men fremlægger også initiativer, der er foreslået eller vedtaget i første halvdel af 2018. Sammenlignet med sidste års rapport 8 indeholder den et nyt kapitel om EU ETS-rammen i fase 4 og et nyt tillæg om fremskridtene med gennemførelsen samt oplysninger om markedsstabilitetsreservens overskudsindikator i 2018 og medlemsstaternes bidrag hertil i 2019. I henhold til de skærpede krav om øget gennemsigtighed og indberetning i det reviderede EU ETS-direktiv giver dette års rapport for første gang et overblik over det faktiske statsstøttebeløb, som medlemsstaterne har brugt til kompensationsordninger for indirekte CO2-omkostninger i 2017.

Medmindre andet er angivet, omfatter denne rapport data, der var tilgængelige for offentligheden og Kommissionen ved udgangen af juni 2018 9 . Generelle og beskrivende oplysninger om forskellige aspekter af EU's emissionshandelssystem er inkluderet i bokse undervejs i rapporten.

2.EU ETS-RAMMEN I FASE 4 (2021-2030)

Det reviderede EU ETS-direktiv for fase 4 sigter mod at lette opnåelsen af de tre mål om en reduktion på 43 % af drivhusgasemissioner for sektorer, der er omfattet af EU ETS, senest i 2030, sikring af industriens konkurrenceevne og fremme af kulstoffattig modernisering og innovation gennem en række indbyrdes forbundne foranstaltninger.

Figur 1: Opdeling af ETS-loftet for fase 4

2.1 Et styrket EU ETS

For at øge tempoet i emissionsreduktionen skal det samlede antal emissionskvoter årligt falde med 2,2 % fra 2021 sammenholdt med de nuværende 1,74 %. Denne stigning indebærer en konstant reduktion på ca. 48 mio. kvoter om året sammenlignet med 38 mio. i dag og svarer til en reduktion på 43 % i drivhusgasemissionerne fra ETS-omfattede sektorer inden 2030 i forhold til niveauet i 2005.

Markedsstabilitetsreserven (MSR), dvs. den mekanisme, der er indført for at begrænse uligevægten på kulstofmarkedet, vil desuden blive væsentligt styrket. Mellem 2019 og 2023 vil tempoet, hvormed kvoterne overføres til markedsstabilitetsreserven, blive fordoblet til 24 % for hurtigere at genskabe balancen mellem emissionskvoter på kvotemarkedet.

For yderligere at forbedre EU ETS' funktionsmåde fra 2023 vil antallet af kvoter i markedsstabilitetsreserven blive begrænset til det foregående års auktionsmængde. Kvoter, der overstiger denne mængde, vil blive ugyldige, medmindre andet besluttes i forbindelse med den første revision af MSR i 2021.

Medlemsstaterne kan frivilligt annullere kvoter fra den samlede auktionsvolumen, de har til rådighed, i tilfælde af lukning af elproduktionskapacitet, der følger af yderligere nationale foranstaltninger. Hvis kraftværker lukkes, uden at den pågældende medlemsstat vælger at annullere kvoter, vil markedsstabilitetsreserven registrere virkningen ved at øge reserven eller senere at frigive kvoter fra reserven.

Flere oplysninger om gennemførelsen af bestemmelserne i den reviderede MSR findes i kapitel 4.3 (Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel).

2.2 Mere målrettede regler om kulstoflækager

De eksisterende rammer for gratis tildeling af kvoter vil i det store og hele blive bevaret i fase 4 for at sikre forudsigelighed og gennemsigtighed for den europæiske industri og dermed tage hensyn til industriens konkurrenceevne i en globaliseret verden. Den gratis tildeling af kvoter vil fortsat være forudsigelig og gennemsigtig, baseret på benchmarkværdier, der beregnes på baggrund af resultaterne fra de 10 % mest effektive anlæg i EU. Der er imidlertid indført en række praktiske forbedringer på grundlag af erfaringer med gennemførelsen af den nuværende handelsperiode. 

I fase 4 vil den gratis tildeling blive koncentreret om de sektorer, hvor risikoen for, at de flytter deres produktion uden for EU, er størst. Risikoen for kulstoflækage i forskellige sektorer bliver vurderet på grundlag af en indikator for handels- og emissionsintensitet. Udsatte sektorer vil blive opført på en liste over kulstoflækager og få tildelt gratis kvoter svarende til 100 % af det relevante benchmark. For mindre udsatte sektorer udgør den gratis tildeling op til 30 % indtil 2026 og vil derefter blive udfaset senest i 2030. Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde kulstoflækagelisten for den næste handelsperiode (se tillæg 6 til bilaget), som vil være gyldig for hele fase 4.

For at undgå ekstraordinære overskud og afspejle teknologiske fremskridt og innovation siden 2008 vil de 54 benchmarkværdier, der bestemmer gratis tildelinger til hvert anlæg, blive ajourført to gange i fase 4 på grundlag af konkrete data. Der fastsættes en årlig reduktionssats for hvert benchmark. Den vil variere mellem en årlig sats på 0,2 % for mindre innovative sektorer og højst 1,6 % for mere innovative sektorer. Skønt den laveste sats sikrer bidrag fra sektorer, der er langsommere til at reducere deres emissioner, vil den højeste sats udgøre et incitament for innovative sektorer til hurtigere at reducere emissionerne. Arbejdet med den delegerede retsakt om revision af reglerne om gratis tildeling for 2021-2030 er undervejs, mens arbejdet med at ajourføre benchmarkværdierne for gratis tildeling for 2021-2025 forventes igangsat i slutningen af 2019 (se tillæg 6 til bilaget).

Desuden kan tildelingerne til de individuelle anlæg reguleres hvert år, så de afspejler betydelige stigninger og fald i produktionen. Tærsklen for justeringerne er fastsat til 15 % og vil blive vurderet på grundlag af et rullende gennemsnit over to år. For at forhindre manipulation med og misbrug af reguleringssystemet kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter yderligere regler for justeringerne. Arbejdet med gennemførelsesretsakten forventes at begynde i slutningen af 2018 (se tillæg 6 til bilaget).

For at undgå at anvende en tværsektoriel korrektionsfaktor (CSCF) i den næste handelsperiode er der indført en ny vigtig sikkerhedsmekanisme i form af en "buffer for gratis tildeling". Hvis det bliver nødvendigt at anvende en korrektionsfaktor, vil bufferen blive brugt til at mindske andelen af kvoter, der skal bortauktioneres i fase 4, med op til 3 % af den samlede mængde kvoter og dermed øge den mængde, der er til rådighed til gratis tildeling. Hvis de kvoter, der afsættes til bufferen for gratis tildelinger, ikke udnyttes, vil de blive stillet til rådighed som supplement til de nyoprettede fonde, innovationsfonden og moderniseringsfonden (se afsnit 2.3).

Medlemsstaternes mulighed for at yde statsstøtte til sektorer, der er udsat for en risiko for kulstoflækage på grund af betydelige indirekte CO2-omkostninger (dvs. omkostninger som følge af stigende elpriser) vil blive videreført i fase 4 (se afsnit 4.1.2.1.2). Dette vil endvidere ledsages af styrkede bestemmelser vedrørende gennemsigtighed og rapportering. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på højst at anvende 25 % af indtægterne fra auktionerne til dette formål, og hvis de overskrider dette beløb, skal de af hensyn til gennemsigtigheden redegøre herfor i en rapport. De skal også jævnligt offentliggøre beløb, der udbetales til modtagerne af kompensationen, både pr. sektor og i alt. I lyset af de nye bestemmelser har Kommissionen indledt en revision af retningslinjerne for statsstøtte til EU ETS 10 for næste handelsperiode (se tillæg 6 til bilaget).

2.3 Finansiering af lavemissionsinnovation og modernisering af energisektoren

Der er indført flere finansieringsmekanismer som en hjælp til industrisektorerne og energisektoren til at håndtere innovations- og investeringsudfordringerne ved overgangen til en lavemissionsøkonomi i fase 4. Disse omfatter to nye fonde:

·Innovationsfonden vil på et konkurrencemæssigt grundlag støtte demonstration af innovative teknologier og banebrydende innovation i sektorer, der er omfattet af EU ETS, herunder innovative vedvarende energikilder, kulstofopsamling og -anvendelse (CCU) og energilagring. De disponible ressourcer vil svare til markedsværdien af mindst 450 mio. kvoter på auktionstidspunktet. De vil blive suppleret med eventuelle uudnyttede budgetmidler fra NER300-programmet og op til 50 mio. kvoter, som kan stilles til rådighed for fonden, hvis de ikke er nødvendige til bufferen for gratis tildeling som beskrevet ovenfor. Projekter i alle medlemsstater, også mindre projekter, vil være berettigede til støtte fra innovationsfonden. Arbejdet med oprettelsen af innovationsfonden blev indledt med en offentlig høring i begyndelsen af 2018 11 (se tillæg 6 til bilaget).

·Moderniseringsfonden støtter investeringer i modernisering af energisektoren og energisystemer i bredere forstand for at fremme energieffektiviteten og udnyttelsen af vedvarende energi og lette en retfærdig overgang i kulstofafhængige regioner i de 10 medlemsstater med de laveste indkomster 12 . Energiproducerende anlæg, der anvender fast fossilt brændsel, vil ikke være støtteberettigede 13 . Fonden vil få tilført kvoter svarende til 2 % af den samlede mængde i fase 4, som sælges på auktion i overensstemmelse med reglerne og bestemmelserne for auktioner, der gennemføres på den fælles auktionsplatform. Alt efter i hvilket omfang den bortauktionerede andel mindskes med henblik på bufferen for gratis tildeling, kan mængden af kvoter, der er til rådighed for fonden, stige med op til 0,5 % af den samlede mængde kvoter. Arbejdet med at oprette moderniseringsfonden blev indledt i september 2018 med forberedende workshops i støttemodtagende medlemsstater (se tillæg 6 til bilaget).

Ud over de to nye fonde vil de fakultative midlertidige gratis tildelinger i henhold til artikel 10c i direktivet om EU's emissionshandelssystem fortsat være til rådighed til at modernisere energisektoren i mindre velstående medlemsstater, der er berettigede til støtte fra moderniseringsfonden. Gennemsigtigheden i procedurerne for ressourcetildeling er blevet langt bedre. Projekter med en værdi på over 12,5 mio. EUR vil blive udvalgt gennem en udbudsprocedure, mens investeringer under denne værdi skal udvælges på grundlag af klare og gennemsigtige kriterier, og resultaterne af udvælgelsen gøres til genstand for offentlig høring (medmindre disse projekter også udvælges via udbud). Det reviderede EU ETS-direktiv giver mulighed for, at uudnyttede kvoter under artikel 10c fra den tredje handelsperiode (2013-2020) kan tildeles i perioden 2021-2030 til investeringer, der er udvalgt gennem en udbudsprocedure, medmindre den pågældende medlemsstat beslutter at undlade dette helt eller delvist og underretter Kommissionen herom senest den 30. september 2019. Ifølge de nye bestemmelser kan støtteberettigede medlemsstater anvende hele deres tildeling eller en del heraf under artikel 10c til at støtte investeringer inden for rammerne af moderniseringsfonden, forudsat at de anmelder de pågældende beløb til Kommissionen senest den 30. september 2019.

3. EU ETS' INFRASTRUKTUR

3.1 Omfattede aktiviteter, anlæg og luftfartøjsoperatører    

Ifølge de artikel 21-rapporter, som deltagerlandene 14 har indsendt i 2018, var der i alt 10 688 tilladte anlæg i 2017, sammenlignet med 10 790 i 2016 og ca. 10 950 i 2015.

Som det var tilfældet i tidligere år, var de forbrændte brændsler inden for EU ETS i 2017 stadig i overvældende grad fossile brændsler. 28 andre rapporterede dog også om brug af biomasse (sammenlignet med 29 sidste år) på 2 181 anlæg (20,4 % af alle anlæg). Dette skal sammenholdes med 2 079 anlæg, der udgjorde 19 % af alle anlæg sidste år. Tre lande (LI, LV og MT) rapporterede ikke om brug af biomasse 15 . Emissioner fra biomasse i 2017 udgjorde omkring 145 mio. ton CO2 (8 % af de indberettede emissioner under ETS), hvilket kun er en lille stigning fra de ca. 141 mio. ton CO2 i 2016 (også dengang ca. 8 % af de indberettede ETS-emissioner). Kun Sverige rapporterede i 2017 om brug af biobrændstof for to luftfartøjsoperatører (for 2016 og 2015 rapporterede både Tyskland og Sverige om brug af biobrændstof for hhv. tre og fire luftfartøjsoperatører).

Inden for de anlægskategorier, der er baseret på årlige emissioner 16 , viser 2017-oplysningerne som i de foregående år, at 72 % af anlæggene er anlæg i kategori A, næsten 21 % er anlæg i kategori B, og lidt over 7 % er anlæg i kategori C. 6 110 anlæg blev indberettet som "anlæg med små emissionsmængder" (57 % af den samlede mængde).

EU ETS-anlæg, som involverer forbrændingsaktiviteter, kan findes i alle deltagerlande, mens olieraffinering, stålproduktion og produktion af cement, kalk, glas, keramik, papirmasse samt papir kan findes i de fleste lande. Hvad angår de EU ETS-aktiviteter, der udleder andre drivhusgasemissioner end CO2, er der rapporteret om tilladelser for primær aluminium og perfluorcarboner (PFC-emissioner) i 12 lande (PFC) (DE, FR, GR, IS, IT, NL, NO, RO, SE, SI, SK og UK), mens der er rapporteret om tilladelser for salpetersyreproduktion og N2O i 20 lande (alle undtagen CY, DK, EE, ES, IE, IS, LI, LU, LV, MT og SI). De andre N2O-sektorer – adipinsyreproduktion samt glyoxal- og glyoxylsyreproduktion – er rapporteret i hhv. tre (DE, FR, IT) og to (DE, FR) lande. Kun Norge rapporterede om CO2-opsamling og -lagring.

Syv lande (ES, FR, HR, IS, IT, SI, UK) har benyttet muligheden for at udelukke små udledere fra EU ETS, jf. artikel 27 EU ETS-direktivet. Emissioner, der ikke var medtaget i 2017, udgjorde 2,85 mio. ton CO2 (omkring 0,16 % af de samlede verificerede emissioner).

Ifølge artikel 21-indberetningerne i 2018 har otte lande (BE, DK, FR, HR, HU, LI, LT og NL) indtil videre benyttet sig af bestemmelsen i artikel 13 i Kommissionens forordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner 17 , der giver mulighed for at anvende forenklede overvågningsplaner i tilfælde af lav risiko for stationære anlæg. Kun Nederlandene har tilsluttet sig siden 2016. Med hensyn til luftfartøjsoperatører med lave emissioner har tre lande rapporteret brug af denne bestemmelse (BE, IS og PL) siden 2017.

I 2017 blev det indberettet, at 541 luftfartsoperatører har en overvågningsplan (sammenholdt med 503 for 2016 og 524 for 2015). 58 % (316) af de anmeldte operatører var kommercielle, mens de øvrige 42 % (225) var ikke-kommercielle 18 . I alt 280 (næsten 52 %) betegnes som små udledere (sammenholdt med 249 (50 %) i 2016 og 274 (52 %) i 2015).

3.2 EU-registret og EU-transaktionsjournalen (EUTL)

EU-registret og EUTL'en var fuldt operationelle 365 dage døgnet rundt i hele 2017 med kun mindre afbrydelser på ca. 17 timer i alt på grund af tekniske opgraderinger.

I 2017 begyndte Kommissionen at gå over til en mere moderne og sikker hosting-platform for både EU-registret og EU-transaktionsjournalen. Flytningen blev afsluttet i juni 2018. Desuden er Kommissionen efter aftale med medlemsstaterne begyndt at indføre en række ændringer, der skal effektivisere arbejdet med EU-registret.

I februar 2018 blev forordningen om EU ETS-registret 19 ændret, så den nu omfatter foranstaltninger, der beskytter EU ETS' miljømæssige integritet i tilfælde, hvor EU-lovgivningen ikke længere finder anvendelse på en medlemsstat, der udtræder af EU.

4. KVOTEMARKEDETS FUNKTION I 2017

Dette kapitel indeholder oplysninger om aspekter vedrørende udbud og efterspørgsel af kvoter i EU ETS. Udbudssiden indeholder oplysninger om loftet, gratis tildeling, NER300-programmet, auktionering, undtagelsen for fuld auktionering for elsektoren (artikel 10c), brugen af internationale kreditter samt et kapitel om kompensationsordninger for indirekte CO2-omkostninger.

På efterspørgselssiden findes oplysninger om antallet af verificerede emissioner og metoderne til afbalancering af kvoteudbud og -efterspørgsel, f.eks. markedsstabilitetsreserven (MSR).

4.1. Udbud: Kvoter bragt i omsætning

4.1.1. Loft

Tabel 1 viser tallene for loftet for det årlige antal kvoter for stationære anlæg og luftfartskvoter 20 pr. år under fase 3 i EU ETS.

Tabel 1: EU ETS-loft 2013-2020

4.1.2. Udstedte kvoter

4.1.2.1. Gratis tildeling

I løbet af fase 3 vil 43 % af den samlede mængde disponible kvoter blive tildelt gratis til industrien og elproduktionsanlæg, mens den andel af kvoter, som medlemsstaterne bortauktionerer, udgør 57 %.

Den oprindelige reserve for nytilkomne (NER) omfattede efter fradrag af 300 mio. kvoter til NER300-programmet 480,2 mio. kvoter. Frem til juni 2018 er 153,1 mio. kvoter blevet reserveret til 780 anlæg for hele fase 3. De resterende NER, der udgør 327,1 mio. kvoter, kan tildeles senere. Det forventes dog, at et betydeligt antal af disse kvoter ikke vil blive tildelt.

Indtil juni 2018 er den gratis tildeling blevet reduceret med ca. 376 mio. kvoter på grund af anlæg, der er lukket eller har reduceret deres produktion eller produktionskapacitet, sammenholdt med den kapacitet, der lå til grund for beregning af fase 3-tildelingen.

Tabel 2: Antal kvoter (i mio.) tildelt gratis til industrien fra 2013 til 2018 23

Da efterspørgslen efter gratis tildeling har været større end mængden af disponible kvoter, er tildelingen til alle anlæg, der er omfattet af EU ETS, blevet reduceret med den samme procentsats ved anvendelse af en "tværsektoriel korrektionsfaktor" 25 . I januar 2017 reviderede Kommissionen 26 den oprindelige korrektionsfaktor i henhold til en dom 27 afsagt af Domstolen.

4.1.2.1.1. NER300-programmet

Som et resultat af de to indkaldelser af forslag blev 38 RES-projekter og 1 CCS-projekt fordelt på 20 EU-medlemsstater til et samlet beløb på 2,1 mia. EUR. Heraf er seks igangsat: bionergiprojektet BEST i Italien og Verbiostraw i Tyskland, de landbaserede vindkraftprojekter Windpark Blaiken i Sverige og Windpark Handalm i Østrig samt offshore-vindkraftprojekterne Veja Mate og Nordsee One i Tyskland.

Yderligere 13 projekter har indtil videre nået den endelige investeringsbeslutning, mens 14 projekter er blevet annulleret. 11 projekter befinder sig i forskellige forberedelsesfaser. NER300-afgørelsen blev ændret den 20. november 2017 28 for at give mulighed for geninvestering af de frigivne midler fra annullerede projekter fra den første indkaldelse (indtil videre 487 mio. EUR) i eksisterende finansielle instrumenter såsom InnovFin-energidemonstrationsprojekterne og Connecting Europe-facilitetens låneinstrument, der begge forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank.

De frigivne midler fra annullerede projekter fra den anden forslagsindkaldelse (515 mio. EUR) vil blive føjet til de ressourcer, der er disponible for innovationsfonden (se kapitel 2.3 og tillæg 6).

Tabel 3: NER300-projekter, der er blevet godkendt under den første og anden forslagsindkaldelse 29

4.1.2.1.2. Kompensation for indirekte kulstofomkostninger

Kommissionen har til dato godkendt 12 30 ordninger for indirekte kulstofomkostninger i 11 medlemsstater. De seneste tilføjelser er den vallonske ordning, som trådte i kraft den 16. marts 2018, og den luxembourgske ordning, hvortil der blev givet tilladelse til statsstøtte den 6. juli 2018.

Som beskrevet i afsnit 2.2. trådte de nye krav til gennemsigtighed og rapportering i kraft i 2018 som led i det reviderede EU ETS-direktiv. Senest tre måneder efter udgangen af hvert år skal medlemsstater, der har indført sådanne finansielle foranstaltninger, følgelig i en let tilgængelig form offentliggøre den samlede kompensation og en fordeling pr. begunstiget sektor og delsektor.

Et sammendrag af de data fra medlemsstaterne om kompensation udbetalt i 2017 findes i tabel 4.

Tabel 4: Kompensation for indirekte CO2-omkostninger betalt af medlemsstaterne i 2017

Den samlede kompensation af indirekte omkostninger, der er betalt af de 10 medlemsstater i 2017, beløb sig til ca. 694 mio. EUR. Medlemsstater med ordninger for kompensation tegner sig for ca. 70 % af EU's BNP. De største modtagere af kompensation var henholdsvis den kemiske sektor, sektoren for non-ferro metaller og jern- og stålsektoren.

En af bestemmelserne om gennemsigtighed i det reviderede EU ETS-direktiv bestemmer, at medlemsstater, som har brugt mere end 25 % af deres auktionsindtægter på kompensation af indirekte omkostninger i et givet år, skal offentliggøre en rapport, hvori der redegøres for grundene til, at dette beløb er overskredet. De berørte medlemsstater har derfor sammenholdt deres udbetalinger af kompensation til dækning af indirekte omkostninger i 2017 med auktionsindtægterne i kalenderåret 2016 42 . I 2017 overskred Belgien (Flandern), Finland, Frankrig, Tyskland og Nederlandene tærsklen på 25 % og har i overensstemmelse hermed fremsendt en rapport herom.

4.1.2.2. Bortauktionering af kvoter

I 2017 blev auktioneringsforordningen ændret og ICE Future Europe ("ICE") igen udpeget til Det Forenede Kongeriges auktionsplatform fra den 10. november 2017. Ændringerne omfattede også bestemmelser som følge af den forestående gennemførelse af markedsstabilitetsreserven (MSR). Der arbejdes for indeværende med at ændre auktioneringsforordningen, således at EEX igen opføres som Tysklands auktionsplatform, og det bliver muligt at bortauktionere de første 50 mio. kvoter til innovationsfonden fra markedsstabilitetsreserven i 2020.

Auktionerne i rapporteringsperioden fandt sted via følgende auktionsplatforme:

·Energy Exchange AG ("EEX"), der fungerer som den fælles auktionsplatform for de 25 medlemsstater, der deltager i en fælles udbudsprocedure, samt for Polen, som har fravalgt den fælles udbudsprocedure, men ikke har udpeget sin egen auktionsplatform. Fra den 5. september 2016 forestås auktionerne af EEX, der fungerer som den anden fælles auktionsplatform, udpeget den 13. juli 2016.

·EEX, der auktionerer for Tyskland som fravalgsauktionsplatform.

·ICE Future Europe (ICE), der auktionerer for Det Forenede Kongerige som fravalgsauktionsplatform.

Island, Liechtenstein og Norge er endnu ikke begyndt at bortauktionere kvoter. Der arbejdes på at give mulighed for bortauktionering af disse kvoter på den fælles auktionsplatform.

I 2017 bortauktionerede EEX på vegne af 27 medlemsstater 89 % af den samlede bortauktionerede mængde, mens ICE bortauktionerede 11 % af den samlede mængde på vegne af Det Forenede Kongerige. Der var afholdt over 1 270 auktioner pr. 30. juni 2018.

Tabel 5 giver et overblik over den mængde kvoter 43 , der er bortauktioneret af EEX og ICE frem til den 30. juni 2018, herunder tidlige auktioner 44 over generelle kvoter.

Tabel 5: Samlet mængde fase 3-kvoter bortauktioneret i 2012-2018

Auktionerne blev i det store og hele afviklet gnidningsløst, og clearing-priserne var generelt på linje med priserne på det sekundære marked.

Mellem januar 2017 og juni 2018 blev fire auktioner aflyst, enten fordi mindsteprisen ikke blev overholdt, eller fordi den samlede budmængde var mindre end den bortauktionerede mængde. Inklusive disse fire blev i alt ni auktioner aflyst ud af de over 1 270 auktioner, der er afholdt siden slutningen af 2012. En oversigt over auktionspriser, antal deltagere og dækningsgraden for auktioner af almindelige kvoter fra 2013 til 30. juni 2018 findes i bilag 2. Auktionsplatformene offentliggør rettidigt detaljerede resultater for den enkelte auktion på dedikerede websteder. Yderligere oplysninger om auktionernes resultater, herunder om deltagelse, dækningsgrad og priser, findes i medlemsstaternes rapporter offentliggjort på Kommissionens websted 45 .

Medlemsstaternes samlede indtægter fra bortauktionering mellem 2012 og 30. juni 2018 oversteg 26 mia. EUR (alene i 2017 var de samlede indtægter 5,6 mia. EUR). EU ETS-direktivet foreskriver, at mindst 50 % af auktionsindtægterne, inklusive alle indtægter fra kvoter, der tildeles med henblik på solidaritet og vækst, skal anvendes af medlemsstaterne til klima- og energirelaterede formål. Af oplysninger indsendt til Kommissionen fremgår det, at medlemsstaterne i 2017 anvendte eller planlagde at anvende 80 % af disse indtægter til specifikke klima- og energirelaterede formål 46 .

4.1.2.3. Undtagelse fra auktionering af alle kvoter for energisektoren

Antallet af kvoter tildelt gratis til elproducenter i 2017 findes i tabel 1 i tillæg 1 til bilaget, mens det maksimale antal årlige kvoter er oplyst i tabel 2 i tillæg 1.

Den samlede værdi af de rapporterede investeringsomkostninger for perioden 2009-2017 er ca. 11,3 mia. EUR. Omkring 80 % heraf er afsat til opgradering og renovering af infrastrukturen, mens resten er afsat til rene teknologier eller diversificering af forsyningen.

Ikke-tildelte kvoter kan enten bortauktioneres eller i overensstemmelse med bestemmelserne i det reviderede EU ETS-direktiv tildeles i perioden 2021-2030 til investeringer, der er udvalgt gennem en udbudsprocedure, jf. artikel 10c (se afsnit 2.3). Figur 2 viser antallet af kvoter, der blev tildelt i årene 2013-2017.

Figur 2: Kvoter tildelt gratis i henhold til artikel 10c

Figur 3 viser, i hvilket omfang 10c-kvoter er blevet tildelt, føjet til auktionerne eller ikke er blevet udnyttet (hverken tildelt eller bortauktioneret). Eksempelvis er ca. 113 mio. af de kvoter, der er blevet trukket fra Polens andel af kvoter, som skal bortauktioneres mellem 2013 og 2017 i henhold til artikel 10c, endnu ikke blevet tildelt eller føjet til auktionerne.

Figur 3: Fordeling af kvoter (tildelte, bortauktionerede, uudnyttede)

Tabel 6 viser antallet af 10c-kvoter for årene frem til 2017, som er blevet bortauktioneret i perioden 2013-2017, samt antallet af resterende uudnyttede kvoter. Sidste kolonne i tabellen viser, hvor mange kvoter der indtil videre kan overdrages og tildeles i perioden 2021-2030 til investeringer, der er udvalgt gennem udbudsprocedurer.

Tabel 6: Behandling af uudnyttede 10c-kvoter 2013-2017

4.1.3. Internationale kreditter

Selv om det præcise antal internationale kreditanvendelsesrettigheder i fase 2 og 3 (2008-2020) delvist vil afhænge af mængden af fremtidige verificerede emissioner, vurderer markedsanalytikere, at der vil blive tale om ca. 1,6 mia. kreditter. Pr. 30. juni 2017 var i alt 1,49 mia. internationale kreditter blevet anvendt eller ombyttet svarende til over 90 % af det anslåede tilladte maksimum.

En fuldstændig oversigt over ombytningen af internationale kreditter findes i tillæg 3 til bilaget.

4.2. Efterspørgsel: Kvoter, der er taget ud af omsætning

Det anslås, at emissionerne fra anlæg, der deltager i EU ETS, i 2017 steg en smule med 0,18 % i forhold til 2016 baseret på oplysningerne i EU's register. Den beskedne stigning bryder tendensen med faldende emissioner fra begyndelsen af fase 3 i 2013 og kan forklares ved en realvækst i BNP på 2,4 %, hvilket er højere end i noget år siden starten af den nuværende handelsperiode.

Tabel 7: Verificerede emissioner (i mio. ton CO2-ækvivalenter)

BNP-data indberettet på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115  

(adgang juli 2018). Verificerede luftfartsemissioner er angivet separat i afsnit 5.

Som det fremgår af tabellen, var stigningen i emissioner primært drevet af industrien, mens der var en mindre nedgang i emissionerne fra elsektoren.

Antallet af frivilligt annullerede kvoter er 84 827 kvoter i 2017. Der var ved udgangen af juni 2018 registreret i alt 300 181 frivilligt annullerede kvoter.

4.3. Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel

Ved starten af fase 3 i 2013 var EU ETS kendetegnet ved en stor strukturel uligevægt mellem udbud og efterspørgsel af kvoter svarende til 2,1 mia. kvoter. Overskuddet er faldet støt i løbet af indeværende handelsperiode, lå stabilt i 2014, men faldt kraftigt til 1,78 mia. kvoter i 2015, 1,69 mia. kvoter i 2016 og 1,65 mia. kvoter i 2017. Dette svarer til et samlet fald på næsten en halv mia. EUR over tre år. Faldet afspejler virkningen af foranstaltningen om "backloading" 49 , der blev anvendt i 2014-2016, og som er blevet delvist opvejet af faldende emissioner i perioden fra 2013 til 2016.

Figur 4 viser udviklingen i overskuddet i det europæiske kvotemarked inden udgangen af 2017.

Figur 4: Udvikling af overskuddet på det europæiske kvotemarked i 2013-2017

For at imødegå den strukturelle uligevægt mellem udbud og efterspørgsel af kvoter blev der i 2015 indført en markedsstabilitetsreserve (MSR) 50 for at gøre auktionsudbuddet af emissionskvoter mere fleksibelt. Markedsstabilitetsreserven vil blive anvendt fra 2019.

Rapporten om kulstofmarkedet muliggør konsolidering af tallene for udbud og efterspørgsel, der er offentliggjort i henhold til tidsplanen for de rapporteringsforpligtelser, der følger af EU ETS-direktivet og dets gennemførelsesbestemmelser. Tidslinjen, relevante data og anvendelsesområde er angivet i tabel 2 i tillæg 4 til bilaget. Figur 5 viser sammensætningen af udbud og efterspørgsel i 2017. De relevante data er også blevet offentliggjort som en del af meddelelsen om det samlede antal kvoter i omsætning (TNAC) med henblik på markedsstabilitetsreserven 51 .

Figur 5: Sammensætning af kumuleret udbud og efterspørgsel frem til udgangen af 2017

Udbud (kumuleret, mio.)     Efterspørgsel (kumuleret, mio.)

Som forberedelse til, at markedsstabilitetsreserven tages i brug i 2019, har Kommissionen regelmæssigt fra midten af maj 2017 offentliggjort den samlede mængde kvoter i omsætning 52 for det foregående år. I maj 2018 blev TNAC offentliggjort for anden gang og androg 1 654 574 598 kvoter 53 . Offentliggørelsen i 2018 vil for første gang medføre, at kvoter overføres til markedsstabilitetsreserven, hvilket vil mindske auktionsmængden i de første otte måneder af 2019.

Det reviderede EU ETS-direktiv indeholder to markante ændringer af MSR's funktionsmåde (se også afsnit 2.1). For det første fordobles den andel af TNAC, der skal overføres til reserven fra 2019 til 2023, fra 12 % til 24 %. Dette fremskynder i høj grad nedbringelsen af overskuddet. For det andet vil kvoter i MSR, som overstiger det foregående års auktionsmængde, ikke længere være gyldige fra 2023.

På grundlag af TNAC for 2018 og den reviderede lovgivning vil auktionsmængden i 2019 blive reduceret med næsten 265 mio. kvoter i de første 8 måneder af 2019, svarende til 16 % af den overskydende mængde. I de første otte måneder af 2019 vil der således blive bortauktioneret ca. 40 % færre kvoter end i den tilsvarende periode i 2018. Tillæg 7 indeholder oplysninger om bidrag fra medlemsstaten til MSR fra januar til august 2019, der er baseret på auktionsmængden for 2019.

5. LUFTFART

Indtil ICAO's vedtagelse af de relevante CORSIA-instrumenter og EU's efterfølgende beslutninger om den mulige gennemførelse af CORSIA i EU og for at give nye impulser til den internationale proces besluttede EU i 2017 at forlænge den nuværende undtagelse fra EU ETS-forpligtelser for flyvninger til og fra tredjelande indtil den 31. december 2023 med forbehold af revision 54 . Det nuværende EØS-interne anvendelsesområde bevares således indtil 2023. Hvis der ikke foretages en revision, genetableres det oprindelige "fulde omfang".

I henhold til det reviderede EU ETS-direktiv skal Europa-Kommissionen desuden aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan CORSIA kan gennemføres i EU-retten gennem en revision af direktivet. I henhold til direktivet skal den lineære reduktionsfaktor på 2,2 % også anvendes på kvoter til luftfart fra 2021.

I 2017 blev der udstedt kvoter i overensstemmelse med anvendelsesområdet inden for EØS. Den gratis tildeling udgjorde lidt over 33,1 mio. kvoter. Dette antal omfatter den gratis tildeling (lidt over 32 mio. kvoter) og næsten 1,1 mio. gratis tildelinger fra den særlige reserve for nytilkomne og hurtigt voksende operatører. Tildelinger fra denne reserve fordobles i perioden 2017-2020, eftersom de vedrører den fulde periode 2013-2020.

Med hensyn til udviklingen i emissionerne fra luftfarten voksede verificerede emissioner fortsat og udgjorde 64,2 mio. ton CO2 i 2017, hvilket er en stigning på 4,5 % i forhold til 2016.

Mellem januar og december 2017 blev der bortauktioneret omkring 4,7 mio. kvoter.

Tabel 8 viser en oversigt over verificerede emissioner, gratis tildeling og auktioneringsmængde for luftfartssektoren siden starten af fase 3.

Tabel 8: Verificerede emissioner og tildeling til luftfartssektoren

Mængden af kvoter til luftfart, der blev bortauktioneret i perioden 2013-2015, afspejler medlovgiverens beslutning fra 2013 om at "sætte uret i stå" 57 og begrænse klimaforpligtelserne til kun at gælde flyvninger inden for EØS. Overholdelsen for luftfartssektoren blev udsat for 2012 og 2013. Den mængde, der blev udskudt i 2012, blev derfor bortauktioneret i 2014, mens overholdelsen fandt sted mellem januar og april 2015 for luftfartsemissioner fra 2013 og 2014.

6. MARKEDSTILSYN

MiFID2 og MAR, der begge er vedtaget i 2014, bestemmer, at de almindelige betingelser i et vist omfang skal tilpasses til de særlige forhold på kvotemarkedet (se rapporten om situationen på det europæiske kvotemarked i 2015) 58 .

Flere foranstaltninger til regulering af detaljerede aspekter af bestemmelserne i henhold til MiFID2 59 og markedsmisbrugsforordningen 60 blev vedtaget i perioden 2016-2018.

6.1. Juridisk og skattemæssig behandling af emissionskvoter

Den nationale behandling af kvoter varierer fra behandling som finansielle instrumenter og immaterielle aktiviteter til behandling som ejendomsrettigheder og råvarer. Ifølge artikel 21-meddelelserne i 2017 har mindst fem lande (DE, IE, IT, NO og SE) gennemført eller planlægger ændringer i national lovgivning, for det meste om ændringsforslag om gennemførelsen af MiFID2 61 .

Hvad angår den skattemæssige behandling af kvoter har kun tre lande rapporteret, at der lægges merværdiafgift (moms) på udstedelse af emissionskvoter. Til gengæld lægges der moms på transaktioner med emissionskvoter på det sekundære marked i de fleste deltagerlande (alle undtagen CY, EE, IS og LI).

De fleste af landene melder om, at de anvender reglen om omvendt betalingspligt på transaktioner med emissionskvoter. I henhold til reglen om omvendt betalingspligt flyttes ansvaret for momsbetaling på transaktionen fra sælgeren til køberen af en vare eller en tjenesteydelse og udgør en effektiv beskyttelse mod momssvig. I november 2018 vedtog Rådet en ændring 62 af direktiv 2006/112/EF (momsdirektivet) for at forlænge undtagelsen ud over udgangen af 2018 og indtil den 30. juni 2022. Medlemsstaterne tilskyndes til fortsat at anvende ordningen for omvendt betalingspligt for fortsat at yde tilstrækkelig beskyttelse til kvotemarkedet.

Emissionskvoter til virksomheder kan også beskattes yderligere (f.eks. gennem selskabsskat eller indkomstskat for selskaber). 16 lande har rapporteret, at en sådan beskatning ikke finder anvendelse.

7. OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG VERIFIKATION AF EMISSIONER

7.1. Generel udvikling

Kommissionen vil fortsat søge at tilskynde til forbedringer i landenes gennemførelse af MRR og AVR, baseret på vejledningerne og skabelonerne 63 .

Erfaringerne med gennemførelsen af disse to forordninger har vist, at der er behov for yderligere forbedringer, præciseringer og forenkling af MRVA-kravene for yderligere at fremme harmoniseringen, mindske den administrative byrde for operatørerne og de deltagende lande samt styrke systemets effektivitet yderligere.

Siden februar 2017 er de deltagende lande blevet hørt med henblik på at ajourføre disse to forordninger og dermed forberede fase 4 af EU ETS samt forbedre og forenkle MRVA-processerne.

Det konstateres, at overholdelsessystemets effektivitet er blevet bedre, siden overvågnings- og rapporteringsforordningen gav landene mulighed for at gøre elektronisk indberetning obligatorisk. I 2018 rapporterede 16 deltagerlande om brug af elektroniske skabeloner eller særlige filformater til overvågningsplaner, emissionsrapporter, verifikationsrapporter og/eller forbedringsrapporter på grundlag af de mindstekrav, der er fastsat af Kommissionen. 12 deltagerlande rapporterede, at de anvender en eller anden form for automatisk IT-system til deres ETS-rapportering.

7.2. Anvendt overvågning

Ifølge artikel 21-rapporterne, der blev indsendt i 2018, bruger de fleste anlæg en beregningsbaseret metode 64 . Kun 179 anlæg (1,7 %) i 23 lande rapporterede, at de anvendte systemer til konstant emissionsmåling, hyppigst i Tyskland, Frankrig og Tjekkiet. Antallet af lande er det samme som sidste år, men der er yderligere 29 anlæg, som bruger denne tilgang.

Kun 11 lande rapporterede om brug af den alternative løsning på 36 anlæg, som dækker ca. 3,4 mio. ton CO2e (sammenholdt med 5,1 mio. ton CO2e året før). Ét anlæg i Nederlandene tegner sig for 35 % af de samlede indberettede emissioner i forhold til den alternative metode.

De minimumsmetodetrin 65 , der er fastsat i overvågnings- og rapporteringsforordningen, overholdes af langt de fleste anlæg. Kun 106 kategori C-anlæg (et mere end sidste år), dvs. 13,7 % (sammenlignet med 13 % sidste år), blev rapporteret med mindst en afvigende parameter for kravet om anvendelse af de højeste metodetrin for større kildestrømme. Disse afvigelser er kun tilladt, hvis driftslederen påviser, at det højeste metodetrin er teknisk umuligt eller medfører urimelige omkostninger. Når disse betingelser ikke længere gælder, skal operatøren forbedre overvågningssystemet i overensstemmelse hermed. I rapporteringsperioden 2013 blev det rapporteret, at 16 % af det samlede antal kategori C-anlæg ikke opfylder de højeste metodetrin på den ene eller anden måde. Derfor er det muligt at se en støt forbedring for anlæg i kategori C i overholdelsen af de højeste metodetrin siden begyndelsen af fase 3.

På samme måde fremgår det af rapporter fra 23 deltagende lande, at i alt 21 % af kategori B-anlæg har tilladelse til visse afvigelser fra standardkravene i MRR, sammenlignet med 22 % sidste år og 26 % året før, hvilket viser en støt forbedring i overholdelsen af de højeste metodetrin.

7.3. Akkrediteret verifikation

Det samlede antal verifikatorer fremgår ikke af artikel 21-rapporterne, men et rimeligt skøn baseret på antallet af akkrediteringer til forbrændingsaktiviteter (det primære akkrediteringsområde) er, at der overordnet set var mindst 124 forskellige akkrediterede verifikatorer ved 2017-verifikationerne. Hvad angår luftfart fremgår det af artikel 21-rapporterne fra 2018, at der var 46 individuelle akkrediterede verifikatorer i 2017. Den Europæiske Organisation for Akkreditering (EA) giver et centralt link til relevante nationale akkrediteringsorganer (nationale akkrediteringsorganer og deres lister med EU ETS-akkrediterede verifikatorer 66 .

Den gensidige anerkendelse af verifikatorer blandt deltagerlandene er en succes: 26 lande rapporterede, at mindst én udenlandsk verifikator er aktiv inden for deres territorium.

Verifikatorernes overholdelse af akkrediterings- og verifikationsforordningen har vist sig at være meget høj. Polen har rapporteret om en suspension, mens to andre lande (PL og CZ) rapporterede om tilbagetrækning af akkreditering i 2016 af hhv. en og to verifikatorer. Dette skal sammenlignes med én suspendering og én tilbagekaldelse for 2016, og der er ikke rapporteret om suspensioner eller tilbagekaldelser for 2015. Kun Polen har rapporteret om en begrænsning af omfanget for én verifikators akkreditering i 2017, sammenlignet med en begrænsning for en verifikator i 2016, mens fire lande rapporterede om en sådan begrænsning i 2015.

Ni lande rapporterede om klager over verifikatorer i dette år (en mere end sidste år). Det samlede antal klager er imidlertid 12 % lavere. 95 % af de indkomne klager er indberettet som behandlet (svarende til sidste års 96 %). 12 lande rapporterede om verifikatorers manglende overensstemmelse i forbindelse med informationsudvekslingen mellem nationale akkrediteringsorganer (NAB) og de kompetente myndigheder (sammenholdt med ni året før).

8. OVERSIGT OVER ADMINISTRATIVE ORDNINGER

Ingen væsentlige ændringer er blevet observeret i de administrative bestemmelser for deltagerlandene siden sidste rapporteringsperiode. Ifølge artikel 21-rapporterne i 2018 var gennemsnitligt 5 kompetente myndigheder involveret i gennemførelsen af EU ETS pr. land 67 . Der blev rapporteret om forskellige værktøjer og metoder til koordinering mellem myndighederne såsom lovgivningsinstrumenter til central administration af overvågningsplaner eller emissionsrapporter (i 13 lande), fastsættelse af bindende instruktioner og vejledning fra en central kompetent myndighed til lokale myndigheder (i 9 lande), regelmæssige arbejdsgruppemøder eller møder mellem myndigheder (i 15 lande) og brugen af en fælles IT-platform (i 11 lande). Otte lande (CY, EE, IE, IS, IT, LI, LU og MT) angav, at intet af ovennævnte er på plads.

Med hensyn til administrative gebyrer i forbindelse med udstedelse af tilladelser og godkendelse af overvågningsplaner rapporterede 14 lande i 2018, at de ikke opkræver gebyrer af driftsledere (CY, DE, EE, FR, GR, IE, LU, LT, LU, LV, MT, NL, SE og SK), hvilket er samme niveau som sidste år. Igen i lighed med sidste år betaler luftfartøjsoperatører i 15 lande ikke gebyrer (BE, CY, CZ, DE, EE, ES, GR, LI, LT, LU, LV, MT, NL, SE og SK). Gebyrerne varierer betydeligt alt efter land og tjeneste. For eksempel varierer gebyrerne for tilladelse og godkendelse af overvågningsplan fra 5 EUR til 7 690 EUR, og for luftfarten varierer gebyrerne for godkendelse af overvågningsplan fra 5 EUR til 2 400 EUR.

Generelt er deltagerlandenes systemer i vidt omfang effektive, så længe de tilpasses til landenes administrative organisation. Kommunikationen mellem de lokale myndigheder og udveksling af bedste praksis blandt de kompetente myndigheder, herunder via aktiviteterne i EU ETS' overholdelsesforum og den årlige EU ETS-overholdelseskonference, bør fortsat fremmes og styrkes.

9. OVERHOLDELSE OG HÅNDHÆVELSE

EU ETS har en meget høj overholdelsesgrad: Hvert år dækkes således ca. 99 % af emissionerne rettidigt af det påkrævede antal kvoter. I 2017 returnerede omkring 1 % af de anlæg, der rapporterede om emissioner, ikke kvoter svarende til alle deres emissioner inden fristen den 30. april 2018. Disse anlæg tegnede sig for ca. 0,4 % af EU's emissioner under emissionshandelssystemet. I luftfartssektoren var overholdelsesgraden også meget høj. Luftfartøjsoperatører, som overholder kravene, tegner sig for 98 % af de luftfartsemissioner, der er omfattet af EU ETS.

De kompetente myndigheder fortsætter med at udføre forskellige overholdelseskontroller af de årlige emissionsrapporter. Ifølge artikel 21-rapporterne i 2018 kontrollerer alle deltagerlande de årlige emissionsrapporter for fuldstændighed (100 % af rapporterne undtagen ES 95 %, FR 99 %, SE 3 % og UK 59 %). Rapporterne viser endvidere, at landene i gennemsnit kontrollerer næsten 80 % af rapporterne for overensstemmelse med overvågningsplanerne (alle lande) og ca. 74 % i forhold til tildelingsdata (alle lande undtagen FI, IT, MT, NO og SE). 24 lande har rapporteret, at de også krydstjekker med andre data.

Baseret på artikel 21-rapporterne i 2018 har kompetente myndigheder i 15 lande udført forsigtige skøn over manglende data for 131 anlæg. Imidlertid blev 79 af disse indberettet af Det Forenede Kongerige for emissioner i årene før 2017, baseret på nyligt opdagede historiske fejl. Når dataene fra Det Forenede Kongerige trækkes fra totalerne for 2017, blev der rapporteret forsigtige skøn for 52 anlæg (ca. 0,5 % af anlæggene i alt), sammenholdt med 57 anlæg (0,5 %) i 2016 og 45 (0,4 %) i 2015. Den indberettede mængde af berørte emissioner for 2017 var 2,8 mio. ton CO2 (sammenlignet med 1,9 mio. ton CO2 sidste år og 8,3 mio. ton året før), ca. 0,2 % af de samlede emissioner (sammenlignet med 0,1 % og 0,5 % i henholdsvis 2016 og 2015). De hyppigste grunde, der blev angivet for sådanne forsigtige skøn, var, at der ikke forelå nogen emissionsrapport pr. 31. marts, eller at emissionsrapporten ikke var helt i overensstemmelse med MRR/AVR-kravene.

Otte lande indberettede forsigtige skøn over manglende data vedrørende 33 luftfartsoperatører (6,1 % af det samlede antal), der repræsenterede 0,8 % af emissioner fra luftfarten. Dette skal sammenholdes med 18 luftfartøjsoperatører (3,5 %), der blev indberettet af fire lande sidste år.

De kompetente myndigheders kontroller udgør også fortsat et vigtigt supplement til verifikatorens arbejde. For 2017 bekræftede alle lande, at de foretager yderligere kontroller af anlæg. De fleste lande indberettede en lignende tilgang vedrørende luftfartøjsoperatører (alle undtagen CY, EL, IT, LU og RO). De fleste lande (alle undtagen EL, IT, LU, MT og SE) meddelte, at de havde foretaget stikprøvekontrol på anlæg i 2017.

For 2017 indberettede ni lande, at 30 anlæg var blevet pålagt sanktioner for overskridelse af emissioner (BE 1, BG 3, CZ 1, FR 1, IT 8, PL 1, PT 1, RO 6 og UK 8). For luftfarten blev der rapporteret om sanktioner for overskridelse af emissioner til 61 luftfartsoperatører (DE 7, ES 3, FR 1, IT 6, LT 1, NL 1, PL 1, PT 6 og UK 35).

Ni lande bekræftede, at der er pålagt sanktioner (for andet end sanktioner for overskridelse) i 2017-rapporteringsperioden. Der blev ikke rapporteret om fængslinger, men bøder, formelle meddelelser eller endelige skriftlige advarsler for 73 anlæg og 27 luftfartøjsoperatører til en samlet finansiel værdi af 37,8 mio. EUR 68 .

De mest almindelige rapporterede overtrædelser i 2017 var manglende indberetning af kapacitetsændringer (24 tilfælde), manglende forelæggelse af verificerede årlige emissionsrapporter inden for den fastsatte frist (23 tilfælde), drift uden tilladelse (17 tilfælde) og manglende behørigt godkendt overvågningsplan (11 tilfælde).

En femte EU ETS-evalueringsrunde blev igangsat i begyndelsen af 2018. Formålet med evalueringerne er at afdække problemer vedrørende overholdelse af EU ETS i deltagerlandene og støtte dem i at forbedre deres gennemførelse heraf ved at udpege forbedringsmuligheder, bedste praksis og uddannelsesbehov. Den nye evaluering bygger videre på den foregående evaluering i 2014 og undersøgelser af overholdelse udført i EU ETS' MRVA-støtteprojekt i 2015-2016, hvor der blev udarbejdet handlingsplaner for at støtte deltagerlandene i deres overholdelse af kvotehandelssystemet.

En vigtig nyskabelse i den nye evaluering er en godkendelsestest, hvor en repræsentant fra de enkelte landes kompetente myndighed anmodes om at revidere et eksempel på en overvågningsplan, en årlig emissionsrapport og andre rapporter fra et anlæg. Desuden analyseres et sæt MRVA-dokumenter for et bestemt anlæg i hvert land, og der vil blive udarbejdet landespecifikke undersøgelser for at skabe en bedre forståelse af, hvordan EU ETS-tilladelser, tilsyn og håndhævelse samt MRVA-kravene skal anvendes.

10. Konklusioner og fremtidsudsigter

Den vigtigste udvikling i løbet af det seneste år har været vedtagelsen af en ambitiøs reform af EU ETS for den kommende handelsperiode. Reformen betyder, at EU ETS bidrager til at nå EU's klimamål for 2030 og opfylde EU's tilsagn i henhold til Parisaftalen. Den reformerede ETS vil reducere emissionerne med 43 % inden 2030 og samtidig sikre den europæiske industris konkurrenceevne. Desuden vil ordningen hjælpe industrien og energisektoren med at håndtere innovations- og investeringsudfordringerne ved overgangen til en lavemissionsøkonomi. Efter vedtagelsen af den reviderede lovgivning er fokus nu flyttet over på gennemførelse af de nye bestemmelser forud for fase 4. Gennemførelsesarbejdet, især med kulstoflækage og gratis tildelinger, men også med innovationsfonden er i fuld gang (se tillæg 6).

De lovgivningsmæssige ændringer, der er vedtaget i de seneste år, for at løse problemet med overskuddet af kvoter begynder også at bære frugt. Overskuddet af emissionskvoter er, især som følge af "backloading", allerede faldet betydeligt og nåede i 2017 sit laveste niveau siden begyndelsen af fase 3. Dette års anden offentliggørelse af markedsstabilitetsreservens overskudsindikator udløser for første gang en overførsel af kvoter til reserven. Dette vil kombineret med de styrkede foranstaltninger i den reformerede ETS mindske auktionsmængden i de første 8 måneder af 2019 med ca. 40 % sammenlignet med den tilsvarende mængde i 2018. På grund af fordoblingen af det antal kvoter, der skal overføres til reserven for de første fem år, er det generelt forventningen, at overskuddet fortsat vil falde markant i de kommende år. Fremskridt på disse fronter har givet sig udslag i øget tillid blandt markedsdeltagerne, hvilket fremgår af de seneste års styrkede kulstofprissignal.

Der er også gjort store fremskridt inden for luftfarten. For at give nye impulser til den internationale proces med at oprette en global ordning til at mindske emissioner fra luftfarten og lette den fremtidige gennemførelse i EU er det EØS-interne anvendelsesområde for luftfart blevet forlænget indtil 2023. Ambitionsniveauet er også højnet – fra 2021 anvendes den samme lineære reduktionsfaktor som for anlæg på luftfart, og loftet for luftfartskvoter vil således falde med 2,2 % om året.

I fase 3's femte år har EU ETS-ordningens struktur været robust, og den administrative tilrettelæggelse i medlemsstaterne har vist sig at være effektiv. Hertil kommer, at den overordnede grad af gennemsigtighed, investorbeskyttelse og integritet på kvotemarkedet er steget med klassificeringen af emissionskvoter som finansielle instrumenter under de nye finansielle markedsregler. Der er også taget et vigtigt skridt i retning af fortsat at beskytte det europæiske kvotemarked mod momssvig med vedtagelsen af en ændring af momsdirektivet med henblik på også efter 2018 at bevare reglen om omvendt betalingspligt.

Det styrkede ETS understreger også det aktive samarbejde med andre myndigheder og partnere uden for Europa, der er i færd med at udvikle eller gennemføre kulstofmarkeder.

Kommissionen vil fortsat overvåge det europæiske kulstofmarked og udarbejde den næste rapport ved udgangen af 2019.

BILAG 

Tillæg 1

Tabel 1: Antal gratis kvoter tildelt til modernisering af elsektoren

Tabel 2: Maksimalt antal årlige gratis kvoter ved dispensation fra fuld auktionering i energisektoren

Tillæg 2

Figur 1: Oversigt over auktioner med almindelige kvoter fra 2013 til 30. juni 2018

___ Clearingpris på auktion

. Dækning

Tillæg 3

Tabel 1: Oversigt over internationale kreditter ombyttet pr. udgangen af juni 2018

Tillæg 4

Tabel 1: Udbuds- og efterspørgselselementer i ETS-ordningen

Tabel 2: Tidslinje for offentliggørelse af data

Tillæg 5

Tabel 1: EU-Domstolens præjudicielle afgørelser i perioden juli 2017 til juni 2018, som er relevante for EU ETS' funktion

Tillæg 6

Tabel 1: Status over gennemførelsen af EU ETS' fase 4

Tillæg 7

Tabel 1: Medlemsstaternes bidrag til markedsstabilitetsreserven fra januar til august 2019

(1)

I 2015 lå EU's drivhusgasemissioner allerede 22 % under 1990-niveauet.

(2)

Ifølge nationale fremskrivninger vil emissionerne falde yderligere frem til 2020, men det vil være nødvendigt at gennemføre yderligere politikker for at nå målet for 2030.

(3)

COM(2015) 337, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52015PC0337

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer, og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 af 13. december 2017 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 7).

(6)

Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (EUT L 322, 7.12.2017, s. 3).

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(8)

Rapporter offentliggjort i tidligere år kan findes på: https://ec.europa.eu/clima/policies/ets_da#tab-0-1

(9)

Skæringsdatoen er den 29. juni 2018.

(10)

Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012 (EUT C 158 af 5.6.2012, s. 4).

(11)

Oplysninger om den offentlige høring findes her: https://ec.europa.eu/clima/consultations/public-consultation-establishment-innovation-fund_en

(12)

Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Kroatien, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet.

(13)

Der er gjort en undtagelse for effektiv og bæredygtig fjernvarme i medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser på under 30 % af EU-gennemsnittet i 2013 (Bulgarien og Rumænien). Denne undtagelse vedrører kun 30 % af de disponible midler til disse medlemsstater.

(14)

Med hensyn til artikel 21-rapporterne omfatter "deltagerlande" eller blot "lande" de 28 EU-medlemsstater plus EØS-landene (Island, Norge og Liechtenstein).

(15)

Emissioner fra biomasse har nulværdi i EU ETS, dvs. at de skal rapporteres, men der skal ikke returneres kvoter for disse emissioner.

(16)

Kategori C-anlæg udleder over 500 000 ton CO2e om året, kategori B-anlæg mellem 500 000 og 50 000 ton CO2e om året og kategori A-anlæg under 50 000 ton CO2-ækvivalent pr. år. Derudover er "anlæg med små emissionsmængder" en delgruppe under kategori A-anlæg, der udleder under 25 000 ton CO2e om året. Se Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).

(17)

Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).

(18)

Et eksempel på en kommerciel luftfartøjsoperatør kan være et rutefly, der leverer tjenesteydelser til den brede offentlighed. Et eksempel på en ikke-kommerciel luftfartøjsoperatør kan være et privatejet luftfartøj.

(19)

Kommissionens forordning (EU) 2018/208 af 12. februar 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register (EFT L 39/3 af 13.2.2018, s. 3).

(20)

Antallet af tilladte luftfartskvoter i omsætning siden 2013 er resultatet af en bottom-up-tilgang med udgangspunkt i gratis tildeling (bestemt på basis af aktivitetsbaserede benchmarks for operatørernes aktivitet inden for EØS). Antallet af bortauktionerede kvoter afledes ud fra det faktum, at gratis tildeling (herunder en særlig reserve til senere fordeling til hurtigtvoksende luftfartøjsoperatører og nytilkomne) bør udgøre 85 % af totalen, mens bortauktionering bør udgøre 15 %.

(21)

De ajourførte tal omfatter udveksling af internationale kreditter ud over de gratis tildelinger og bortauktionerede mængder.

(22)

Omfatter oplysninger fra 2018-auktionskalenderen for luftfart.

(23)

Tallene omfatter indberetninger fra medlemsstaterne modtaget frem til juni 2018. Tallene kan blive ændret betragteligt i henhold til senere indberetninger.

(24)

Oprindelig mængde inden anvendelse af de reduktioner, der er nævnt nederst i tabellen.

(25)

Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (EUT L 240 af 7.9.2013, s. 27).

(26)

Kommissionens afgørelse 2017/126/EU (EUT L 19 af 25.1.2017, s. 93).

(27)

Domstolens dom af 28. april 2016 i de forenede sager C-191/14, C-192/14, C-295/14, C-389/14 og C-391/14 – C-393/14, Borealis Polyolefine GmbH m.fl. mod Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft og andre, EU:C:2016:311.

(28)

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2172 af 20. november 2017 om ændring af afgørelse 2010/670/EU for så vidt angår anvendelsen af ikkeudbetalte indtægter fra den første ansøgningsrunde.

(29)

I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2010/670/EU skulle der træffes en endelig investeringsbeslutning inden udgangen af 2016 for projekter, der er bevilget under den første forslagsindkaldelse, mens der skulle træffes beslutning inden udgangen af juni 2018 for projekter, der er bevilget under den anden forslagsindkaldelse.

(30)

Desuden er der foretaget ændringer i den franske og den spanske ordning.

(31)

https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/723181/Indirect_Cost_Compensation_EU_ETS_UK_Publication_2017_Revised.pdf

(32)

Baseret på den gennemsnitlige EUR-GBP-kurs gennem 2017 på 0,88723.

(33)

  https://www.strompreiskompensation.de/SPK/SharedDocs/news/SPK-Auswertungsbericht.html?__site=SPK  

(34)

https://www.cnc-nkc.be/sites/default/files/report/file/2018-08-13_rapportering_icl_2017_goedgekeurd_door_nkc_fr_en_nl.pdf

(35)

https://www.rvo.nl/subsidies-regelingen/subsidieregeling-indirecte-emissiekosten-ets

(36)

  http://www.lagie.gr/anakoinoseis/anakoinoseis/anakoinosi/article/1605/  

(37)

  http://ukmin.lrv.lt/lt/veiklos-sritvs/versloaplinka/pramone/valstybes-pagalba  

(38)

  http://www.envirofond.sk/_img/Prehlady/Dotacie/Dotacie_2017.pdf  

(39)

  https://www.ecologique-solidaire.gouv.fr/sites/default/files/Informations %20sur %20la %20compensation %20des %20coûts %20indirects %20en %20France.pdf  

(40)

https://tem.fi/documents/1410877/2414868/Päästökauppadirektiivin+mukaiset+tiedot+2017+maksetusta+kompensaatiotuesta/86ca7fc7-04f7-446b-843d-c4c6fb861386/Päästökauppadirektiivin+mukaiset+tiedot+2017+maksetusta+kompensaatiotuesta.pdf

(41)

  http://www.mincotur.gob.es/PortalAyudas/emisionesCO2/concesion/2017/Paginas/Resolucion.aspx and http://www.mincotur.gob.es/PortalAyudas/emisionesCO2/concesion/2017/Paginas/PropComplementaria.aspx

(42)

Begrundelsen for at sammenligne udbetalinger i 2017 med auktionsindtægterne for 2016 er, at udbetalinger i 2017 udgør kompensation for indirekte omkostninger afholdt af forbrugerne til køb af energi i kalenderåret 2016.

(43)

Mængden af almindelige kvoter er fastsat i henhold til afgørelse 1359/2013/EU. Antallet af luftfartskvoter er fastsat i henhold til afgørelse 377/2013/EU og forordning (EU) nr. 421/2014.

(44)

 Der er gennemført tidlige auktioner med fase 3-kvoter i 2012 på grund af den almindelige handelspraksis i elsektoren med at sælge el gennem terminssalg og foretage de nødvendige indkøb (herunder kvoter), når produktionen sælges.

(45)

  http://ec.europa.eu/clima/policies/ets/auctioning/documentation_en.htm

(46)

Yderligere oplysninger om anvendelsen af medlemsstaternes auktionsindtægter findes i statusrapporten om klimaindsatsen for 2018: COM(2018) 716 final, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM:2018:716:FIN

(47)

BNP-data indberettet på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115  

(adgang juli 2018).

(48)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1359/2013/EU af 17. december 2013 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på præcisering af bestemmelserne om det tidsmæssige forløb for auktioner med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 343 af 19.12.2013, s. 1).

(49)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).

(50)

C(2018) 2801 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2018_2801_en.pdf

(51)

C(2017) 3228 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2017_3228_en.pdf

(52)

C(2018) 2801 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2018_2801_en.pdf

(53)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 af 13. december 2017 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 7).

(54)

Disse tal tager ikke hensyn til lukninger af luftfartøjsoperatører.

(55)

Indtil udgangen af juni 2018.

(56)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 377/2013/EU af 24. april 2013 om midlertidig fravigelse fra direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet EØS-relevant tekst (EUT L 113 af 25.4.2013, s. 1).

(57)

COM(2015) 576 final, https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/strategies/progress/docs/com_2015_576_annex_1_cover_en.pdf

(58)

https://ec.europa.eu/info/law/markets-financial-instruments-mifid-ii-directive-2014-65-eu/amending-and-supplementary-acts/implementing-and-delegated-acts_en

(59)

https://ec.europa.eu/info/law/market-abuse-regulation-eu-no-596-2014/amending-and-supplementary-acts/implementing-and-delegated-acts_en

(60)

MiFID2's klassificering af emissionskvoter under finansielle instrumenter på EU-plan indeholder ikke et krav om automatisk juridisk (om)klassificering af kvoter i henhold til national ret, eftersom den er fastlagt med henblik på, at reguleringen af de finansielle markeder i EU skal anvendes, og ikke sigter mod at håndtere emissionskvoternes juridiske karakter (af privatretlige hensyn) eller deres regnskabsmæssige behandling.

(61)

Rådets direktiv (EU) 2018/1695 af 6. november 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår anvendelsesperioden for den fakultative ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og ydelser, som kan være udsat for svig, og for den hurtige reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig EUT L 282 af 12.11.2018, s. 5.

(62)

Skabeloner og retningslinjer vedrørende MRR og AVR kan findes her: https://ec.europa.eu/clima/policies/ets/monitoring_en#tab-0-1

(63)

Den væsentligste årsag til dette er, at den målingsbaserede metode nødvendiggør betydelige ressourcer og knowhow til kontinuerlig måling af koncentrationen af de relevante drivhusgasser, som mange mindre aktører ikke har.

(64)

Ifølge Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 skal alle erhvervsdrivende opfylde visse minimumsmetodetrin, hvor større emissionskilder skal opfylde højere trin (som omfatter mere pålidelig datakvalitet), mens der med hensyn til omkostningseffektivitet gælder mindre strenge krav for mindre kilder.

(65)

EA-listen med adgangspunkter til nationale akkrediteringsorganer, der akkrediterer EU ETS-verifikatorer: http://www.european-accreditation.org/information/national-accreditation-bodies-having-been-successfully-peer-evaluated-by-ea  

(66)

I nogle tilfælde kan lande angive, at flere regionale/lokale myndigheder fungerer som én kompetent myndighed.

(67)

Dette beløb omfatter ikke bøder til luftfartssektoren i Portugal, da den samlede bødesum endnu ikke var opgjort på grund af igangværende sanktionsprocesser.

(68)

HU gjorde først brug af undtagelsen i artikel 10c i 2013.

(69)

Overholdelsesoplysninger vedrørende tidligere år kan efterfølgende korrigeres pga. forsinket indgivelse.

(70)

Meddelelse fra Kommissionen C(2018) 2801 final af 15.5.2018, tilgængelig på https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/ets/reform/docs/c_2018_2801_en.pdf offentliggjort i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6.10.2015 ("MSR").