16.11.2013

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 335/16

---

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

2013/C 335/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (1).

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

vedrørende beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser  (2)

»CRÈME DE BRESSE«

EF-Nr.: FR-PDO-0005-01046-18.10.2012

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Betegnelse

»Crème de Bresse«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1,4.

Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Crème de Bresse«

En biologisk modnet fløde med »halvtyk« tekstur. Fedtindholdet er mindst 36 g pr. 100 g af produktet.

Den er især kendetegnet ved sin fedtholdighed, en smule syrlighed og noter af kogt mælk samt småkager med sød vaniljesmag.

»Crème de Bresse« suppleret med betegnelsen »épaisse«

En biologisk modnet fløde med »tyk« tekstur. Fedtindholdet er mindst 33 g pr. 100 g af produktet.

Den er kendetegnet ved en markant syrlighed og et meget veludviklet aromatisk udtryk med udtalte noter af »friskhed i munden« og markante mælkearomaer (frisk mælk, råmælk osv.) og smøraromaer.

For disse to typer fløde er det ikke tilladt at homogenisere fløden eller tilsætte fortykningsmidler eller aromastoffer. Det er ikke tilladt at anvende vallefløde, genfremstillet frossen eller dybfrossen fløde, farvestoffer eller antioxygener eller surhedsregulerende midler til at sænke mælkens eller flødens surhedsgrad.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Skummetmælken fremstilles af den rå sødmælk senest 36 timer efter indvejningen.

Mælkens pH-værdi ved modtagelsen er mellem 6,4 og 6,9 med et lipolyseindeks på højst 0,80 meq pr. 100 g fedtstof.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Mindst 80 % af besætningens samlede årlige foderration udtrykt i tørstof stammer fra det geografiske område.

Besætningens foder er baseret på et fodersystem, der udgør mindst 75 % udtrykt i tørstof af køernes samlede gennemsnitlige årlige foderration.

Ved foder forstås:

—	grønfoder (fra græsgang eller trug)

—	græs- eller majsensilage i alle konserveringsformer

—	frisk eller tørret lucerne

—

halm

—	rodfrugter

—	andre kornprodukter, enten friske eller som ensilage.

Det er ikke tilladt at fodre besætningen med frisk raps, sennep, kål, peberrod, rybs, roer, kålrabi og ræddike.

Det eneste tilladte foder er kornmajs og ensilagemajs fremstillet af ikke-genmodificerede produkter.

Der må kun tilføres 1 800 kg tilskudsfoder pr. ko i besætningen pr. år.

Ved tilskudsfoder forstås:

—	energitilskud: korn og deraf afledte produkter, kartoffelknolde og deraf afledte produkter samt produkter afledt af rodfrugter

—	kvælstofholdige tilskud: olie- og proteinholdige frø og deraf afledte produkter, tørret lucerne og andre afledte produkter

—	blandede tilskud: blanding af energitilskud og kvælstofholdige tilskud

—	mineraler, vitaminer og mikronæringsstoffer

—	biprodukter fra fermenteringsindustrien

—	garvningsmidler.

Palmeolie eller isomerer deraf er ikke tilladt.

a)   Græsningsperiode

Besætningen græsser mindst 150 dage om året (sammenhængende eller spredt over året).

I denne periode skal køerne have adgang til mindst 10 ar græsarealer fra malkerummene.

Græsfoderet kan suppleres med fodring med grønfoder. Nyslået græs skal være indtaget inden for 24 timer, og herefter fjernes alle rester fra trugene.

Der tilføres mindst 10 % tørstof af majs i form af foder eller mindst 1 kg tørret majskornækvivalent i den daglige gennemsnitlige foderration i perioden.

b)   Vinter

I denne periode består den daglige gennemsnitlige ration grøntfoder af mindst 15 % grønt tørstof (alle former for tørret græs og lucerne i alle former).

Der tilføres mindst 25 % tørstof af majs i form af foder eller mindst 2,5 kg tørret majskornækvivalent i den daglige gennemsnitlige foderration i perioden.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og fremstillingen af »Crème de Bresse« foregår i det geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Emballering sker i salgsenheder, der ikke overstiger 1 000 liter.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Mærkningen af produkterne med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Crème de Bresse« skal omfatte:

—	oprindelsesbetegnelsens navn skrevet med bogstaver med en størrelse på mindst to tredjedele af de største bogstaver på mærkningen

—	EU's BOB-logo fra den dag produktet registreres.

Oprindelsesbetegnelsen »Crème de Bresse« kan efterfølges af betegnelsen »épaisse« for fløde, der opfylder produktionsbetingelserne.

Hvis produktet sælges direkte af producenten eller en anden person, der er under producentens ansvar, på bedriften eller på markeder, er individuel mærkning ikke obligatorisk. Et lille skilt skal dog angive disse oplysninger.

Modellerne for mærkning og skiltning fastsættes af den sammenslutning, der står for distribueringen af produktet til de erhvervsdrivende.

Betegnelsen »Crème de Bresse« efterfulgt af »Appellation d’origine protégée« skal fremgå på alle fakturaer og handelsdokumenter, så snart EU har registreret produktet.

4.   Afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område omfatter følgende kommuner:

Departementet Ain: Abergement-Clémenciat (L'), Attignat, Bâgé-la-Ville, Bâgé-le-Châtel, Beaupont, Bény, Béréziat, Biziat, Boissey, Bourg-en-Bresse, Buellas, Certines, Ceyzériat, Chanoz-Châtenay, Chavannes-sur-Reyssouze, Chaveyriat, Chevroux, Coligny, Condeissiat, Confrançon, Cormoz, Courmangoux, Courtes, Cras-sur-Reyssouze, Cruzilles-lès-Mepillat, Curciat-Dongalon, Curtafond, Dommartin, Dompierre-sur-Chalaronne, Domsure, Etrez, Foissiat, Gorrevod, Illiat, Jasseron, Jayat, Journans, Laiz, Lent, Lescheroux, Malafretaz, Mantenay-Montlin, Marboz, Marsonnas, Meillonnas, Mézériat, Montagnat, Montcet, Montracol, Montrevel-en-Bresse, Neuville-les-Dames, Péronnas, Perrex, Pirajoux, Polliat, Pont-de-Veyle, Pressiat, Saint-André-de-Bâgé, Saint-André-d'Huiriat, Saint-André-sur-Vieux-Jonc, Saint-Cyr-sur-Menthon, Saint-Denis-lès-Bourg, Saint-Didier-d'Aussiat, Saint-Étienne-du-Bois, Saint-Étienne-sur-Chalaronne, Saint-Étienne-sur-Reyssouze, Saint-Genis-sur-Menthon, Saint-Jean-sur-Reyssouze, Saint-Jean-sur-Veyle, Saint-Julien-sur-Reyssouze, Saint-Julien-sur-Veyle, Saint-Just, Saint-Martin-du-Mont, Saint-Martin-le-Châtel, Saint-Nizier-le-Bouchoux, Saint-Rémy, Saint-Sulpice, Saint-Trivier-de-Courtes, Salavre, Servas, Servignat, Sulignat, Tossiat, Tranclière (La), Treffort-Cuisiat, Vandeins, Verjon, Vernoux, Vescours, Villemotier, Viriat, Vonnas.

Departementet Jura: Augea, Balanod, Beaufort, Bletterans, Bonnaud, Cesancey, Chazelles, Chilly-le-Vignoble, Condamine, Cosges, Courlans, Courlaoux, Cousance, Cuisia, Digna, Fontainebrux, Frébuans, Gevingey, Larnaud, Mallerey, Maynal, Messia-sur-Sorne, Montmorot, Nanc-lès-Saint-Amour, Nance, Orbagna, Repôts (Les), Ruffey-sur-Seille, Sainte-Agnès, Saint-Amour, Saint-Didier, Trenal, Vercia, Villevieux, Vincelles.

Departementet Saône-et-Loire: Abergement-de-Cuisery (L'), Bantanges, Baudrières, Beaurepaire-en-Bresse, Bosjean, Bouhans, Branges, Brienne, Bruailles, Champagnat, Chapelle-Naude (La), Chapelle-Thècle (La), Condal, Cuiseaux, Cuisery, Devrouze, Diconne, Dommartin-lès-Cuiseaux, Fay (Le), Flacey-en-Bresse, Frangy-en-Bresse, Frette (La), Frontenaud, Genête (La), Huilly-sur-Seille, Joudes, Jouvençon, Juif, Lessard-en-Bresse, Loisy, Louhans, Ménetreuil, Mervans, Miroir (Le), Montagny-près-Louhans, Montcony, Montpont-en-Bresse, Montret, Rancy, Ratenelle, Ratte, Romenay, Sagy, Saillenard, Saint-André-en-Bresse, Sainte-Croix, Saint-Étienne-en-Bresse, Saint-Germain-du-Bois, Saint-Martin-du-Mont, Saint-Usuge, Saint-Vincent-en-Bresse, Savigny-en-Revermont, Savigny-sur-Seille, Sens-sur-Seille, Serley, Simandre, Simard, Sornay, Tartre (Le), Thurey, Tronchy, Varennes-Saint-Sauveur, Vérissey, Vincelles.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Det geografiske område, hvor der fremstilles »Crème de Bresse«, består af en kratbevokset slette gennemskåret af dale gennem de bakker, der er typiske for Bresse, og hvis højde ikke overstiger 300 m. Jordbunden i dette geografiske område består af en matrix af ler, hvilket sikrer gode vandreserver, dog undertiden med forskelle mellem parcellerne, som også findes på bedriftsniveau. Området nyder over alt godt af et omfattende netværk af vandløb og floder, der udspringer i Jurabjergene, og som ligeledes får vand fra mange åer og grøfter. Klimaet er fastlandsklima, af typen »Bresse-klima« med regelmæssig, konstant nedbør på over 800 mm/år, der fremmer græsvæksten i vækstperioden, og som sammen med en god arealplanlægning gør det muligt at dyrke mange forskellige kornsorter og især majs uden kunstvanding.

Områdets vandmæssige, geologiske, morfologiske og klimatiske forhold har ført til isolerede habitater (mange vandingssteder, ikke særligt farbare veje o.l.) og medført en speciel tilrettelæggelse af landbrugsjorden, der gør den velegnet til polykultur og et næsten selvforsynende system. De lavtliggende områder med uigennemtrængelig lerjord, som regelmæssigt oversvømmes, er bevokset med græs og krat. På bakkeskråningerne, hvor jorden er bedre, dyrkes med korn, især majs, mens højsletterne, der er dårligt drænet, er dækket af skovbevoksning. Disse forskellige former for hække, levende hegn og kratbevoksning er denne regions mest karakteristiske geografiske særkende. Her ses en vekslen mellem dyrkede marker, græsarealer og skovbevoksede områder.

Opdrætterne har tilpasset sig disse forhold og udnyttet de muligheder, naturen indebærer, og har i samspil med naturen udviklet et helt specielt landbrugssystem. I Bresse kendetegnes landbruget af følgende:

—

bevaring af et system med græsarealer, der optager halvdelen af områdets landbrugsareal. Græsset i Bresse minder om en egentlig afgrøde. Kvaliteten af græsset (som indeholder en bred flora og botanisk sammensætning) kan i lige så høj grad tilskrives de permanente hygrofile græsarealer som græsarealerne i omdrift. Disse dyrkningsmetoder kræver stor viden hos mælkeproducenterne i Bresse-området og tilskynder til lokal dyrkning af foder, græs og grøntfoder

—

dyrkning af majs, der indtager hæderspladsen blandt de sorter, der dyrkes i Bresse. I mere end 400 år har landmændene dyrket deres afgrøder uden kunstvanding, og denne afgrøde udgør en meget stor del af dyrenes foder. Majs blev første gang nævnt i 1612 i en fortegnelse over arven efter en borger i Montpont-en-Bresse (P. Ponsot, 1997) og næste gang i 1625 i markedsberetningerne fra Louhans (L. Guillemaut, 1896). Majs, der er et tegn på overflod og velfærd, ligger for øvrigt bag betegnelsen »gule maver«, som man tidligere brugte om folk fra Bresse

—	den tekniske viden om ensilering, som landmændene fra Bresse har udviklet siden det 19. århundrede (Lecouteux, 1875) for at løse problemerne med grønthøst i et fugtigt klima.

Det er på grundlag af disse to hovedkulturer, at landmændene fra Bresse har udviklet deres produktionssystem omkring to produktionsformer, der indbyrdes supplerer hinanden, nemlig opdræt af fjerkræ og mælkeproduktion, og til mælkeproduktionen har de fastlagt et foderskema for dyrene, der består af både græs og majs. De produkter, som er resultatet heraf, især fløde, indtager en vigtig plads i denne økonomi. Fløden sælges på markeder til en lokal kundekreds eller til æggehandlere (»coquetiers«), som sælger den sammen med æg og fjerkræ i de omliggende byer i regionen.

De første kooperativer har siden begyndelsen af 1930'erne lidt efter lidt overtaget produktionen på bedrifterne. I erkendelse af nødvendigheden af at beskytte råvarens oprindelige særtræk har de tilrettelagt indsamlingen af mælken i klart definerede sektorer omkring forarbejdningssteder og altid i et forsøg på at sikre kortest mulig transport fra bedrift til forarbejdningssted. De har ligeledes indført et system med hurtig forarbejdning efter indvejning og begrænsning af antallet af behandlinger og pumpninger af fløden.

De viderefører således den traditionelle produktion af fløde fra komælk, idet de samtidig udvikler metoder til biologisk modning.

Producenterne bruger syreproducerende og smagsproducerende bakterier for at sikre en tilstrækkelig syrningsgrad og flødens intense aroma.

Man er ligeledes meget omhyggelig med emballeringen af fløden, idet man minimerer håndtering og pumpning af produktet.

5.2.   Produktets egenart

Det er en biologisk modnet fløde uden tilsætning af fortykningsmidler eller aromastoffer. Farven varierer fra knækket hvid til elfenben med et skinnende og glat udseende med ingen eller få synlige bobler.

Den dækker to typer fløde, der adskiller sig ved deres fedtindhold, deres surhedsgrad, deres tekstur og deres forskellige egnethed til madlavning.

Den halvtykke fløde er kendetegnet ved en fedtprocent på mindst 36 g pr. 100 g og har en god holdbarhed, en lind og meget olieagtig tekstur, og den fylder hele munden. Den udvikler et intenst aromatisk udtryk i både duft og smag med en blanding af en smule syrlighed samt mælkeagtige og søde noter (kogt mælk, søde småkager med vaniljesmag), som giver den dens særkende.

Denne fløde er meget varmebestandig (kartoffelgratin, kylling i flødesovs, blodpølse i flødesovs, bagværk) og anvendes derfor ofte til langtidstilberedning ved høje temperaturer.

Den tykke fløde er kendetegnet ved et højt fedtindhold på 33 g pr. 100 g og har en tyk tekstur og en markant syrlighed. Den er lind og meget olieagtig og har en god fyldighed i munden. Den har et veludviklet aromatisk udtryk i både duft og smag med udtalte noter af »friskhed i munden« og markante mælkearomaer (frisk mælk, råmælk osv.) og smøraromaer.

Denne fløde anvendes traditionelt uden tilberedning til at hælde over frugt eller »fromage blanc« eller til madlavning med kort tilberedningstid ved moderate temperaturer.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Den traditionelle sammensætning af køernes foder, der er typisk for Bresse, består af græs og majs og er en af de afgørende faktorer, der kendetegner mælken fra dette geografiske område. Forholdet mellem foderets to bestanddele, græs og majs, påvirker mælkens egenskaber og letter forarbejdningen af fedtstoffet til fløde.

Brugen af græs som en del af foderet giver mælken sin helt egen karakteristiske smag. Producenterne sikrer en stor variation af blomster på græsningsarealerne, og denne botaniske sammensætning skaber mælkens klare farve, påvirker mælkens indhold af fedtopløselige stoffer og disses sammensætning samt det store indhold af aromatiske prækursorer, som fæstner sig på fedtstoffet.

Majsens store energiindhold garanterer, at mælken er rig på fedtstof og proteiner. Majsen er ligeledes ansvarlig for fedtkuglernes størrelse, som har en stor diameter, hvilket er et særtræk ved den mælk, der anvendes til »Crème de Bresse«. Det har en direkte indvirkning på mælkens store aromatiske potentiale, fordi aromastofferne har en stor overflade at fæstne sig på.

Køle- og lagerforholdene på bedriften, den korte afstand til forarbejdningsanlæggene og det korte indsamlingskredsløb bidrager alt sammen til at sikre mælkens sammensætning og fedtstoffernes kvalitet. Mælk, der bruges til produktion af »Crème de Bresse«, har et meget lavt lipolyseindeks, hvilket afspejler fedtstoffets overordentlig gode kvalitet. Dens oprindelige farve bidrager til flødens farve.

Takket være den hurtige forarbejdning af mælken og det begrænsede antal behandlinger og pumpninger bevarer fedtstoffet alle sine egenskaber. Den manglende homogenisering gør det muligt at bevare flødens tekstur og konsistens og giver den et glat og skinnende udseende med ingen eller få synlige bobler.

Flødens lange biologiske modningsfase er en vigtig fase i produktionen af »Crème de Bresse« og foregår ved lav temperatur og er baseret på udvalgte syreproducerende og smagsproducerende mælkesyrebakterier. Justering af parametrene i denne fase gør det muligt at variere flødens surhedsniveau og opnå halvtykke eller tykke teksturer. Denne variation, som påvirker mængden af fedtstoffer, giver flødetyperne forskellig aromatisk kompleksitet. Den manglende brug af fortykningsmidler og aromastoffer gør det muligt at bevare flødens naturlige smag.

Særtrækkene ved »Crème de Bresse« skyldes først og fremmest mælkens egenskaber og den viden, som producenterne har oparbejdet i tidens løb. I dag er »Crème de Bresse« en meget benyttet ingrediens i det regionale køkken og anvendes i vid udstrækning af kokke og bagere, som sætter pris på dens egenskaber (Bresse-kylling i flødesovs, fisk eller fiskeboller med flødesovs, kartoffelgratin, briocher, tærter og pandekager fra Bresse (blanding af sukker, smør og fløde).

Henvisning til offentliggørelsen af specifikationen

(artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006 (3))

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCCremedeBresse.pdf

---

(1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af forordning (EU) nr. 1151/2012.

(3)  Se fodnote 2.

---