52013DC0447

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE SOCIALE OG ØKONOMISKE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Fælles indsats for EU's unge

En opfordring til at gøre mere for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden

De unge er nøglen til at sikre en dynamisk udvikling og velstand i EU fremover. Deres kvalifikationer, energi og kreativitet vil kunne være med til at skabe vækst og øge konkurrenceevnen i EU i takt med, at vi kommer ud af den økonomiske og finansielle krise. Det er imidlertid de unge, der er særlig hårdt ramt af krisen. På nuværende tidspunkt er næsten 6 mio. mennesker under 25 år arbejdsløse i EU, og i alt 7,5 mio. mennesker er ikke i beskæftigelse eller under uddannelse. Ungdomsarbejdsløsheden i EU var i første kvartal af 2013 på 23,5 %, hvilket er mere end dobbelt så meget som den allerede høje arbejdsløshedsprocent for befolkningen generelt. I nogle lande er mere end halvdelen af de unge, der ønsker at arbejde, arbejdsløse.

De udgør en stor uudnyttet kilde, som EU ikke har råd til ikke at lade gå tabt, og er samtidig et tegn på den sociale krise, som EU ikke kan tillade fortsætter. Ungdomsarbejdsløsheden har enorme konsekvenser for den enkelte og for samfundet og økonomien. Medmindre de nuværende tendenser hurtigt vender, risikerer den nuværende ungdomsarbejdsløshed at skade de unges langsigtede udsigter til at komme i arbejde, hvilket har alvorlige konsekvenser for den fremtidige vækst og sociale samhørighed. At hjælpe de unge med at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet og at få og udvikle kvalifikationer, som vil bane vejen for fremtidens beskæftigelse, har derfor inden for rammerne af EU's bredere strategi for vækst og jobskabelse højeste prioritet for Den Europæiske Union.

Kommissionen har under hele finanskrisen arbejdet sammen med medlemsstaterne om at tage fat på de økonomiske og sociale konsekvenser af høj og stigende arbejdsløshed. Det vil tage tid, inden en del af dette arbejde bærer frugt, idet EU har brug for dybtgående strukturreformer for at blive mere konkurrencedygtig, og det kan ikke ske over en nat. Det er derfor nødvendigt, at vigtige reformer ledsages af hurtigt virkende foranstaltninger for at sætte gang i væksten og hjælpe unge med at finde arbejde og erhverve vigtige kvalifikationer. Disse foranstaltninger vil virke tillidsskabende og vise de unge, at de har en lys fremtid foran sig.

Kommissionen har foreslået en række praktiske og gennemførlige foranstaltninger, som har potentialet til straks at give resultater, senest ungdomsbeskæftigelsespakken fra december 2012 og forslagene fra marts 2013 til et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ til en værdi af 6 mia. EUR. Der er opnået enighed om nogle af disse forslag på EU-plan, og det er nu nødvendigt hurtigt at omsætte dem for at skabe muligheder for unge. Andre er der endnu ikke opnået enighed om, navnlig forslagene i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020.

På den baggrund fastsættes der i denne rapport en række foranstaltninger, der straks skal træffes for at få de unge tilbage i arbejde eller under uddannelse. Foranstaltningerne er som følger:

- gennemførelse af ungdomsgarantien

- investering i unge via Den Europæiske Socialfond

- fremrykningen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

- støtte til arbejdskraftens mobilitet internt i EU via EURES

- foranstaltninger for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde ved at øge mulighederne for lærlingeuddannelser og praktikophold af høj kvalitet og tage fat på problemet med mangel på kvalifikationer

- fremme reformerne for at skabe et egentligt EU-arbejdsmarked på lang sigt

- foranstaltninger for at støtte jobskabelsen på kort sigt, navnlig i små og mellemstore virksomheder, og skabe incitament til at ansætte unge.

På mange af disse områder er det grundlæggende arbejde blevet gjort. Det vigtigste er nu at fremme og fremrykke gennemførelsen af foranstaltningerne. Hvorvidt det lykkes, afhænger både af medlemsstaternes politiske vilje og den private sektors kapacitet til at skabe muligheder for de unge. EU kan ikke tage over og gøre det arbejde, der er nødvendigt på nationalt plan, men kan hjælpe med at få sat gang i udviklingen ved via de landespecifikke henstillinger at pege på de vigtigste reformer, der er nødvendige, formidle bedste praksis, kanalisere investeringer fra EU-budgettet og hjælpe de unge med fuldt ud at drage fordel af det indre marked.

Europa-Kommissionen opfodrer EU-institutionerne, medlemsstaterne, arbejds­markedets parter og civilsamfundet til i partnerskab at arbejde for at gennemføre foranstaltningerne i denne rapport, og Det Europæiske Råd til på sit møde i juni at vise stærk politisk opbakning til disse foranstaltninger.

1. Gøre ungdomsgarantien til en realitet

Som en del af ungdomsbeskæftigelsespakken, der blev fremlagt i december 2012, opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at sikre, at alle unge EU-borgere får et godt tilbud om job, videreuddannelse, lærlingeuddannelse eller praktikophold inden fire måneder efter, at de er gået ud af skolen eller er blevet arbejdsløse. Det er ungdomsgarantien.

Rådet vedtog Kommissionens forslag i april 2013. Nu prioriteres det at få gennemført forslaget. Det afspejles i Kommissionens landespecifikke henstillinger for 2013. Kommissionen har indkredset en række vigtige foranstaltninger, der er behov for i 19 medlemsstater for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden via bl.a. en aktiv arbejdsmarkedspolitik, styrkelse af de offentlige arbejdsformidlinger og støtte til uddannelses‑ og lærlingeuddannelsesordninger. Alt dette vil bidrage til ungdomsgarantien (se bilag I, der indeholder et resumé af de pågældende henstillinger).

For at gennemføre ungdomsgarantien kræves der vedvarende investeringer på nationalt plan. Erfaringerne har f.eks. i Østrig og Finland vist, at sådanne investeringer kan betale sig, og at de økonomiske og sociale omkostninger ved ikke at gøre noget er langt højere end omkostningerne ved at gennemføre garantien. Det vil tage tid, inden ungdomsgarantien fuldt ud fungerer, så det er vigtigt, at processen indledes nu med en klar plan for gennemførelsen i hvert enkelt land, hvori det forklares nøjagtigt, hvordan ungdomsgarantien skal gennemføres i praksis, idet der tages behørigt hensyn til udfordringernes omfang og art i de forskellige lande.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Rådet til at vedtage de foreslåede landespecifikke henstillinger vedrørende ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelse mere generelt og medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre disse henstillinger.

Ø Medlemsstater med regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden er på over 25 %, at fremlægge en plan for gennemførelsen af ungdomsgarantien inden oktober 2013. I disse planer skal det fastsættes, hvordan ungdomsgarantien skal gennemføres på nationalt plan, hvilke roller de offentlige myndigheder og andre organisationer skal spille, hvordan planerne skal finansieres, hvordan det kontrolleres, at der sker fremskridt, og tidsplanen for gennemførelsen. De øvrige medlemsstater opfordres til at fremlægge lignende planer inden foråret 2014.

2. Udnytte Den Europæiske Socialfond til gavn for de unge

EU's strukturfonde har i flere årtier vist sig at være en stærk motor for jobskabelse og social samhørighed i EU. Den Europæiske Socialfond (ESF) har ydet næsten 80 mia. EUR i tidsrummet 2007-2013. Midlerne er i vidt omfang ydet i støtte til aktiviteter i hele EU, der har haft til formål at få de unge integreret på arbejdsmarkedet og udvikle den menneskelige kapital.

Hvad angår tidsrummet 2014-2020, kommer de europæiske struktur- og investeringsfonde til at spille en væsentlig rolle, når det drejer sig om at støtte de unge og gennemføre ungdomsgarantien. Der er hårdt brug for en aftale om den næste FFR og programmerne til gennemførelse heraf for derved at sikre, at ESF og andre europæiske struktur- og investeringsfonde straks kan mobiliseres i januar 2014. Denne aftale skal afspejle, at EU prioriterer bekæmpelse og forebyggelse af ungdomsarbejdsløshed højt. Hvis mindst 25 % af midlerne til finansiering af samhørighedspolitikken afsættes til ESF, vil det kunne være med til at sikre, at der er mindst 80 mia. EUR til rådighed til investeringer i menneskelig kapital i EU.

Parallelt hermed arbejder medlemsstaterne tæt sammen med Kommissionen om at udforme den næste generation af operationelle programmer, der skal regulere anvendelsen af disse midler. Det udgør en oplagt lejlighed til at geare de nye programmer til de mest presserende reformprioriteter, hvad angår vækst og jobskabelse, som fastsat i de landespecifikke henstillinger, særlig gennemførelse af ungdomsgarantien.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at enes om den flerårige finansielle ramme og de nye forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvilket ville sikre, at en minimumsandel på 25 % af midlerne til finansiering af samhørigheds­politikken (mindst 80 mia. EUR) tildeles Den Europæiske Socialfond. Medlemsstater med særlig høj ungdomsarbejdsløshed skal øremærke en fast andel heraf til prioriteter i forbindelse med bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.

Ø Medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at fremme partnerskabsaftaler og operationelle programmer i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde og nøje holde fokus rettet mod ungdomsarbejdsløsheden, investeringer i menneskelige kapital og tilpasning af uddannelsessystemerne til virkeligheden på arbejdsmarkedet.

3. Kickstarte ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

I februar besluttede Det Europæiske Råd at lancere et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, der skal støttes med 6 mia. EUR fra EU-budgettet, for derved i højere grad at målrette den finansielle støtte mod de regioner og mennesker, der har de største problemer med ungdomsarbejdsløshed og inaktivitet. Initiativet er rettet mod de enkelte unge i alderen 15-24 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (de såkaldte NEETs).

Kommissionen har fremskyndet de nødvendige forslag til retsakter og forelagt dem for Europa-Parlamentet og Rådet i marts 2013[1]. Det vigtigste er nu, at Europa-Parlamentet og Rådet enes om disse forslag og snarest muligt stiller midlerne hertil til rådighed.

3.1 Fokusere og fremrykke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

Kommissionen har foreslået, at støtten fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet først og fremmest ydes til regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % og inden for disse regioner til unge (NEETs) mellem 15 og 24 år. Der bør holdes fast i disse kriterier, idet en sænkning af denne tærskel ville medføre, at midlerne blev spredt for tyndt ud til skade for de regioner, der har det største behov[2]. Det er også vigtigt, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet først og fremmest anvendes til at støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien. Andre målgrupper vil blive støttet med andre midler fra de europæiske struktur‑ og investeringsfonde og navnlig fra Den Europæiske Socialfond.

For at sikre, at midlerne fra de europæiske struktur‑ og investeringsfonde hurtigt begynder at tilflyde, når der er opnået enighed om den retlige ramme, foreslår Kommissionen at tilpasse den næste FFR's profil, således at det fulde beløb på 6 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger stilles til rådighed inden for de første to år af den næste FFR. Det kan ske ved at ændre gennemførelsesprofilen for andre programmer, således at de samlede årlige forpligtelsesniveauer forbliver uændrede.

Medlemsstaterne skal være parat til straks at iværksætte deres operationelle programmer og en lang række projekter for at hjælpe unge til et job, en lærlingeuddannelse eller en uddannelse af høj kvalitet. Gennemførelsen af programmerne og projekterne skal starte straks, selv inden partnerskabsaftalerne er kommet på plads, og den retlige ramme er trådt i kraft. Det afhænger af, om medlemsstaterne har deres programmer parat til tiden, idet Kommissionen hurtigt kan behandle dem.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Europa-Parlamentet og Rådet til at enes om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at målrette støtten mod regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % og unge (NEETs) mellem 15 og 24 år og sætte stærk fokus på foranstaltninger til støtte for ungdomsgarantien.

Ø Europa-Parlamentet og Rådet til at enes om at stille alle 6 mia. EUR i forpligtelses­bevillinger til rådighed til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2014 og 2015 ved at tilpasse profilen for forpligtelsesbevillinger i næste FFR og vedtage forordningerne om de europæiske struktur- og investeringsfonde, således at udgifter inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet anses for støtteberettigede fra datoen for indgivelsen af de operationelle programmer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, selv inden partnerskabsaftalerne er kommet på plads, og den retlige rammer er trådt i kraft.

Ø Medlemsstaterne til at fremskynde udarbejdelsen af særlige programmer inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og fremlægge dem i løbet af 2013 med henblik på øjeblikkelig gennemførelse.

3.2 Genindføre indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen

I 2012 oprettede Kommissionen sammen med de medlemsstater, der har særlig stor ungdomsarbejdsløshed, fælles indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen. Indsatsholdene skulle være med til at sikre, at midlerne fra EU's strukturfonde blev brugt således, at de sikrede unge den størst mulige støtte. I forbindelse hermed er ca. 16 mia. EUR af EU-midlerne allerede blevet afsat specifikt til at opnå hurtigere resultater eller omfordeling. Det vil med tiden hjælpe mere end 1 mio. unge, og resultaterne er allerede begyndt at kunne ses i marken (se nedenfor og bilag II).

Eksempler på resultatet af det arbejde, indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen har gjort:

- I Portugal har "Impulso Jovem"-initiativet medført en omfattende omprogrammering af EU's strukturfonde og vil komme 90 000 unge til nytte og støtte 4 500 små og mellemstore virksomheder inden udgangen af 2015. Der er f.eks. blevet omfordelt 143 mio. EUR i EU-midler til finansiering af foranstaltninger, der omfatter lærlingeuddannelser inden for vigtige økonomiske sektorer samt støtte til ansættelse af personer i alderen 18-30 år ved at refundere arbejdsgivernes socialsikringsbidrag.

- I Spanien er over 286 mio. EUR fra ESF blev omfordelt til foranstaltninger vedrørende unge. Blandt de foranstaltninger, der hidtil er blevet gennemført, er værkstedsskoler og workshopper om beskæftigelse med deltagelse af ca. 9 500 unge. Der er blevet ydet tilskud i form af mindskelse af socialsikringsbidragene for virksomheder, der ansætter unge, hvilket er kommet 142 000 unge til gavn. I den nye strategi for iværksættervirksomheder og ungdomsbeskæftigelse fastsættes yderligere 100 foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Der er øremærket 3,485 mia. EUR til disse foranstaltninger, hvoraf nogle vil blive samfinansieret af ESF. EFRU finansierer adskillige konkrete foranstaltninger i regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden er højst.

- I Italien er der som en del af handlingsplanen for samhørighed blevet tildelt 1,4 mia. EUR til foranstaltninger rettet mod unge, herunder en plan for beskæftigelse af unge på Sicilien til en værdi af 452 mio. EUR, uddannelsesaktiviteter for 65 300 studerende fra de sydlige regioner og 13 000 nye muligheder for. I fase 2 er der blevet afsat yderligere 620 mio. EUR til nye foranstaltninger til støtte for unge og NEETs, herunder børnepasning, støtte til iværksættervirksomhed og foranstaltninger for at forhindre skolefrafald. ESF vil også samfinansiere foranstaltninger til støtte for lærlingeuddannelsesordninger (100 mio. EUR) og til fremme af vejledning og praktikophold for elever og unge dimittender (36 mio. EUR).

På grundlag af disse positive erfaringer er Kommissionen parat til at genindføre og udvide indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen med henblik på, at de samarbejder med de medlemsstater, der er berettiget til finansiel støtte inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. På de pågældende medlemsstaters initiativ vil der blive oprettet hold, der skal støtte og fremme arbejdet med at udarbejde de operationelle programmer og rådgive om, hvordan EU-midlerne fra ESF og ungdomsbeskæftigelses­initiativet bedst kan anvendes for at gennemføre ungdomsgarantien.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø De medlemsstater, der er berettiget til støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og som måtte ønske det, at samarbejde med Kommissionens eksperter via de særlige indsatshold for ungdomsbeskæftigelsen for at bistå med gennemførelsen af ungdoms­garantiordningen og mobiliseringen af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med henblik herpå. For at støtte denne proces vil Kommissionen, efter at en medlemsstat har anmodet herom, koordinere den tekniske bistand, f.eks. gennem parvis samarbejde mellem medlemsstater.

4. Fremme mobiliteten sammen med Eures og ESF

På det indre marked tilbydes EU's unge en lang række muligheder for job, lærlingeuddannelse og uddannelse. Alt tyder på, at de unge er ivrige efter at gribe disse muligheder. I praksis kan det imidlertid virke afskrækkende at skulle finde frem til og gribe disse muligheder i andre medlemsstater. Kommissionen har derfor længe arbejdet for at lette mobiliteten til gavn for både enkeltpersoner, arbejdsgivere og den europæiske økonomi generelt.

Eures-portalen giver adgang til flere end 1,4 mio. ledige job og næsten 31 000 registrerede arbejdsgivere. EURES-nettet fungerer dog endnu ikke fuldt ud. Kommissionen har iværksat en større reform for i højere grad at tilpasse Eures-systemet til virkeligheden på arbejdsmarkedet og skabe øget fokus på unges mobilitet ved at tilbyde job og mulighed for at kombinere arbejde med uddannelsesmuligheder som f.eks. lærlingeuddannelser. Eures-portalen er også ved at blive moderniseret og gjort mere brugervenlig, og der vil inden årets udgang blive fremlagt et Eures-charter med fælles aftalte EU-retningslinjer for de nationale Eures-foranstaltninger for at sikre resultater. Derudover arbejder Kommissionen på ny lovgivning for at styrke Eures-tjenesterne for både arbejdsgivere og jobsøgende. Målet er at tilbyde flere ledige stillinger og forbedre mulighederne for at matche de ledige stillinger med jobansøgninger og samtidig i højere grad integrere Eures i de nationale offentlige arbejdsformidlinger.

For en ung er det en ting at finde job- eller uddannelsesmuligheder i udlandet og noget andet at gribe disse muligheder. Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at afprøve et nyt system, der skal hjælpe unge med at gribe de jobmuligheder, der findes i Eures, og samtidig hjælpe små og mellemstore virksomheder med at ansætte unge jobsøgende fra hele EU. "Dit første Eures-job" bistår unge med at finde job i andre medlemsstater ved at yde økonomisk støtte til sprogkurser og andre uddannelsestiltag, der er behov for, rejseudgifter og integrationsprogrammer i tilfælde af ansættelse i en lille eller mellemstor virksomhed. Pilotprojektet "Dit første Eures-job" vil kunne være med til at finde job til ca. 5 000 unge i seks deltagende medlemsstater og vil i 2013 blive udvidet til at omfatte lærlingeuddannelser og praktikophold. De første resultater har været meget opmuntrende, og nogle medlemsstater såsom Tyskland har baseret deres egne mobilitetsordninger på denne model.

Via EU-programmet for social udvikling og innovation under den næste FFR vil der kunne ydes en supplerende direkte støtte på ca. 5 mio. EUR årligt til denne type målrettede ordninger. I lyset af udfordringens størrelse vil det være medlemsstaterne – via deres offentlige arbejdsformidlinger – og arbejdsgiverne, der skal optrappe deres finansielle støtte til beskæftigelsen via mobilitet internt i EU, ved at bygge videre på erfaringerne med "Dit første Eures-job". ESF vil også støtte op om indsatsen, idet der fra 2014 vil blive ydet økonomisk støtte til sproguddannelse og erhvervsorientering, rejseudgifter og integration i værtslandet.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Medlemsstaterne til at gøre brug af mulighederne for midler fra ESF og nationale finansieringsmuligheder for at fremme arbejdskraftens mobilitet internt i EU, herunder brug af Eures, og at styrke de nationale offentlige arbejdsformidlingers kapacitet i den forbindelse.

Ø Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at behandle det kommende lovgivningsmæssige forslag fra Kommissionen med henblik på at styrke Eures, som vil blive fremsat ved udgangen af 2013.

5. Lette overgangen fra uddannelse til arbejde

At hjælpe unge med at blive indsluset på arbejdsmarkedet, efter at de har forladt skolen eller universitetet, er en vigtig del af ungdomsgarantien. Kommissionen har i dette års landespecifikke henstillinger henstillet til 16 medlemsstater, at de fokuserer på at reformere programmerne for erhvervsrettet uddannelse (VET) ved i højere grad at gøre dem arbejdsmarkedsrelevante ved hjælp af en stærkere arbejdsbaseret læringskomponent og at fremme reformen af lærlingeuddannelserne. EU-budgettet kan støtte denne proces. Medlemsstaterne kan anvende ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og "Erasmus+-programmet" til at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet og effektivitet.

Overgangen fra uddannelse til arbejde var et centralt element i ungdomsbeskæftigelses­pakken, via hvilket der blev iværksat to specifikke initiativer for at lette denne overgang, nemlig en europæisk alliance for lærlingeuddannelser og en kvalitetsramme for praktikophold.

5.1 Gennemføre den europæiske alliance for lærlingeuddannelser

Erfaringerne har vist, at lande med stærke og attraktive VET-systemer, navnlig de, der har veletablerede lærlingeuddannelsessystemer med en stærk arbejdsbaseret læringskomponent, har tendens til at klare sig bedre, når det drejer sig om at lette overgangen fra uddannelse til arbejde og holde ungdomsarbejdsløsheden nede. Det er derfor en vigtig del af ungdomsbeskæftigelsesstrategien, at udbuddet og kvaliteten af lærlingeuddannelserne forbedres.

Kommissionen er som bebudet i ungdomsbeskæftigelsespakken ved at lancere en europæisk alliance for lærlingeuddannelser for at forbedre udbuddet og kvaliteten af lærlinge­uddannelserne og at skabe en mentalitetsændring over mod arbejdsbaseret læring. Alliancen vil bringe medlemsstater, arbejdstagere, virksomheder, Kommissionen og andre relevante aktører sammen med henblik på at udvikle lærlingelignende erhvervsuddannelser og knowhow vedrørende arbejdsbaseret læring inden for VET samt at fremme nationale partnerskaber om uddannelses- og lærlingeordninger, hvor der skiftes mellem teoretisk og praktisk læring.

Startskuddet til alliancen vil blive givet den 2. juli 2013. Det giver mulighed for at sætte fornyet gang i den private sektor og dermed udbuddet af og efterspørgslen efter lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring af høj kvalitet. Virksomhederne har alt at vinde ved at få adgang til en stor gruppe potentielle ansøgere om en lærlingeuddannelse og ved nu at investere i at skabe fremtidens højtkvalificerede arbejdsstyrke

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Medlemsstaterne til at gennemføre de foreslåede landespecifikke henstillinger om lærlingeuddannelser og erhvervsrettet uddannelse.

Ø Medlemsstaterne til at medtage reformen af lærlingeuddannelserne i deres planer for gennemførelsen af ungdomsgarantien og at mobilisere EU-midler til støtte for dette mål samt til at indgå tætte partnerskaber på nationalt plan om uddannelses- og lærlingeordninger, hvor der skiftes mellem teoretisk og praktisk læring, mellem uddannelses‑ og beskæftigelsesmyndighederne, arbejdsmarkedets parter, handelskamre, udbyderne af erhvervsuddannelser, ungdoms‑ og studenterorganisationer, arbejdsfor­midlinger og de myndigheder, der forvalter EU-midler.

Ø Den private sektor til fuldt ud at støtte alliancen og love at øge udbuddet af lærlingeuddannelser af høj kvalitet på grundlag af nyere initiativer, der gennemføres af erhvervslivet.

5.2 Sikre praktikophold af høj kvalitet

Praktikophold spiller også en vigtig rolle, når det drejer sig om at lette overgangen fra uddannelse til arbejde, navnlig i krisetider. Praktikophold af høj kvalitet hjælper med til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed og udgør et vigtigt skridt hen imod et rigtigt job.

Selv om der er bred konsensus over betydningen af praktikophold, skaber det alvorlig bekymring at se kvaliteten af praktikopholdene og deres merværdi. Det skyldes det utilstrækkelige indhold af læringen og uhensigtsmæssige arbejdsforhold samt det forhold, at praktikopholdene gentages og reelt bruges som erstatning for rigtige job. For at tage fat på disse problemer har Kommissionen som en del af ungdomsbeskæftigelsespakken bebudet et nyt europæisk initiativ vedrørende en europæisk kvalitetsramme for praktikophold. Kommissionen har hørt arbejdsmarkedets parter, og arbejdet hermed vil nu blive fremskyndet, således at der kan fremsættes forslag herom inden udgangen af 2013.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Rådet til hurtigt at behandle det kommende kommissionsforslag om en europæisk kvalitetsramme for praktikophold med henblik på at have denne nye ramme på plads i begyndelsen af 2014.

5.3 Erasmus+-programmet - åbne op for uddannelsesmuligheder på tværs af grænserne

De målrettede EU-programmer udgør også et vigtigt bidrag til udviklingen af VET og til at hjælpe unge med fuldt ud at udnytte det indre marked. Øget mobilitet for studerende øger arbejdskraftens mobilitet og er med til at skabe et mere integreret arbejdsmarked. Det nuværende program for livslang læring – navnlig Leonardo da Vinci-underprogrammet for VET – har f.eks. allerede gjort det muligt for 500 000 personer, der er ved at tage en erhvervsrettet uddannelse, og 225 000 studerende på videregående uddannelser at drage nytte af arbejdsbaseret læring i en anden medlemsstat, hvilket sætter dem i stand til at udvikle både de jobrelevante og de tværgående kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørger.

Eksempler på, hvordan de europæiske mobilitetsprogrammer på erhvervsuddannelsesområdet hjælper de unge

- I 2012 deltog Lili fra Rumænien i et mobilitetsprojekt under Leonardo da Vinci-programmet om anvendelse af moderne systemer for sundhedspleje. Hun tilbragte fire uger med at erhverve sygeplejekvalifikationer på et uddannelseskursus på hospitalet Barmherzige Brüder i Wien i Østrig. Det gav hende lejlighed til at erhverve ny viden om plejeteknikker og moderne forskningsteknikker og at forbedre sine tyskkundskaber. Disse erfaringer og det såkaldte "Europass Mobility Certificate", som hun fik efter opholdet, hjalp hende, så hun fandt et nyt job i udlandet.

- Joanna fra Polen deltog i 2008 i et erhvervsuddannelsesophold af en måneds varighed i Tyskland via Leonardo da Vinci-programmet, hvor hun arbejdede i et lokalt frøfirma, Appels Wilde Samen. Opholdet gav hende en række kvalifikationer vedrørende dyrkning af mange slags planter og erfaringer med at arbejde i et andet sprogligt og kulturelt miljø. Det banede vejen for, at hun kunne få sin egen gård i Polen, hvorfra hun stadig har tæt kontakt med værtsvirksomheden i Tyskland.

- Matthias fra Tyskland fik en grundlæggende lærlingeuddannelse i Münchens internationale lufthavn for at blive mekatronikekspert og tog derefter via Leonardo da Vinci-programmet tre uger til Wiens lufthavn for at få erfaring i udlandet. Udlandsopholdet gav ham mulighed for at få ny indsigt i forskelle i arbejdspraksis og kultur og satte arbejdsprocesserne i virksomheden i hjemlandet i et nyt perspektiv.

Under den næste FFR vil der som en del af det af Kommissionen foreslåede "Erasmus+-program" blive ydet betydelig mere støtte til næsten 5 mio. unge i alt, herunder over 7 000 erhvervsrettede praktikophold. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og uddannelses­institutioner vil blive øget gennem strategiske partnerskaber og alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer med henblik på at støtte uddannelsesprogrammer af høj kvalitet og mobilitet på tværs af grænserne.

Virkningerne af dette samarbejde kan øges ved at indskyde nationale midler og EU-midler – navnlig fra ESF – for at tilbyde et endnu større antal unge muligheder. Det er tydeligt, at efterspørgslen efter mobilitet på tværs af grænserne er høj, og at der er et væsentligt potentiale for at øge antallet af praktikmuligheder i udlandet. For at udnytte dette potentiale vil Kommissionen fremskynde gennemførelsen af denne del af programmet "Erasmus+-program", og medlemsstaterne skal anvende deres ESF-midler til dette formål.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at enes om det nye "Erasmus+-program". Kommissionen vil fremskynde gennemførelsen af VET-delen af dette program, når det lanceres i 2014.

Ø Medlemsstaterne til at anvende ESF til at udvikle og støtte mobiliteten i forbindelse med VET for at hjælpe unge med at erhverve de kvalifikationer, der er nødvendige for, at de kan finde deres plads på arbejdsmarkedet.

5.4 Investere i kvalifikationer og tage fat på problemet med mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer

EU's konkurrenceevne, innovative kapacitet og produktivitet afhænger i meget høj grad af, at der er højt- og veluddannede arbejdstagere til rådighed. Tendensen til at kræve stadig højere kvalifikationer, som har varet ved i mange år, betyder, at unge uden de kvalifikationer, som økonomien kræver, vil få stadig sværere ved at finde arbejde. Hvis ungdomsarbejds­løshedsproblemet skal løses, kræves det derfor, at der gøres en indsats for at løse problemerne med mangel på kvalifikationer og mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer.

Processen med at erhverve kvalifikationer begynder i skolen og fortsætter gennem videregående uddannelse og arbejdsbaseret læring. I dag fungerer mange uddannelses­systemer imidlertid ikke hensigtsmæssigt, idet der er et uacceptabelt stort uddannelsesfrafald, og det ikke lykkes at give de unge en række vigtige kvalifikationer. Der er derfor et presserende behov for at sætte uddannelsessystemerne i stand til i højere grad at tilpasse sig de nuværende og fremtidige behov for kvalifikationer, således at der ikke opstår et mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer og flaskehalse.

Det har derfor særlig vigtigt, at der tages fat på problemerne med mismatch mellem de udbudte og de efterspurgte kvalifikationer i sektorer, hvor det erkendes, at der er potentiale for at skabe job, f.eks. it, sundhedspleje og grøn økonomi. Kommissionen indledte i marts 2013 et bredt partnerskab mellem mange interessenter i EU ‑ et storstilet samarbejde om job i it-sektoren ‑ for at tage fat på problemet med mangel på kvalifikationer på it-området i EU og besætte de forventede flere hundrede tusinde ledige job, hvor der kræves disse kvalifikationer. Kommissionen iværksatte i april 2013 som en del af sin handlingsplan for sundhedspersonale i EU en fælles aktion med henblik på at forbedre prognoserne for og planlægningen i forbindelse med arbejdsstyrken i sundhedssektoren og få medlemsstaterne og de berørte parter til at udveksle oplysninger om bedste praksis. Kommissionen er også ved at gennemføre en kortlægningsundersøgelse på tværs af medlemsstaterne vedrørende innovative ansættelsesstrategier såsom brug af de sociale medier til at tiltrække de unge til at vælge at gøre karriere i sundhedssektoren. Kommissionen vil indlede lignende samarbejder eller iværksætte bredere handlingsplaner for at frigøre jobskabelsespotentialet inden for "grøn økonomi".

Det er også vigtigt, at de unge, der søger arbejde og starter egen virksomhed, har iværksætterfærdigheder. Hvis alle unge har praktiske erfaringer med iværksættervirksomhed vil det være med til at skabe forbindelsen mellem uddannelse og den virkelige verden og omsætte kreative idéer i iværksætteraktiviteter. For at støtte forandringerne på tværs af uddannelsessystemet vil Kommissionen afstikke mere detaljerede politiske retningslinjer vedrørende iværksætterkulturen i uddannelserne. Et samarbejde med OECD om en vejledende ramme for iværksætteruddannelse i skoler, inden for VET og på universiteter vil fremme undervisningen og læringen på iværksætterområdet.

For yderligere at hjælpe de unge med at få et job i udlandet arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaterne og de berørte parter om at skabe et europæisk område for kompetencer og kvalifikationer. Det skal sikre, at kompetencer og kvalifikationer lettere anerkendes på tværs af grænserne og lette arbejdskraftens mobilitet.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Medlemsstaterne til at modernisere og forbedre deres uddannelsessystemer ved at tage fat på hullerne i de grundlæggende kvalifikationer, optrappe indsatsen for at forhindre skolefrafald, sikre en højere grad af tværgående kvalifikationer som f.eks. kvalifikationer på it-området, iværksætterevner og sprogfærdigheder og at optrappe brugen af it-baseret læring.

Ø Alle berørte parter til at øge deres støtte til det storstilede samarbejde om job på it-området med henblik på at tage fat på det forventede problem med mangel på 900 000 it-fagkyndige i EU i 2015.

6. Skabe et europæisk arbejdsmarked på længere sigt

De fleste af de ovenfor beskrevne foranstaltninger vil, hvis de gennemføres nu, have en umiddelbar virkning. På mellemlang sigt mangler der dog at blive gjort meget for at reformere økonomien, således at der kan skabes et europæisk arbejdsmarked, inden for hvilket alle borgere, unge såvel som ældre, frit kan arbejde, studere eller tage en erhvervsuddannelse. Det vil gøre den europæiske økonomi mere dynamisk og fleksibel og samtidig sikre den nødvendige beskyttelse af dem, der udøver deres ret til at bo, arbejde og studere i udlandet.

Der er allerede fremsat mange forslag, som skal være med til at få det indre marked til at fungere mere effektivt, bl.a. de foreslåede ændringer af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, direktivet om overførsel af supplerende pensionsrettigheder og direktivet om håndhævelse af mobile arbejdstageres rettigheder. Der er også et presserende behov for at forbedre håndhævelsen af den eksisterende EU-ret, navnlig hvad angår job og arbejdsbetingelser. Derudover arbejder Kommissionen på mere borgervenlige regler for koordinering af socialsikringsordninger i forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse, og den er ved at analysere mulighederne for, at arbejdstagere, der søger arbejde i en anden medlemsstat, kan tage deres arbejdsløshedsunderstøttelse med til udlandet i mere end de nuværende tre måneder.

Det nylige kommissionsforslag med henblik på at modernisere og øge samarbejdet mellem de offentlige arbejdsformidlinger vil også være med til at forbedre den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, og sikre, at arbejdsmarkedsprogrammerne giver resultater og derved hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil foreslå, at der oprettes et net af offentlige arbejdsformidlinger for at starte et benchmarkingsystem, og de tilsvarende gensidige læringsaktiviteter vil være med til at skabe et europæisk arbejdsmarked og i sidste ende sikre jobsøgende og arbejdsgiverne bedre og mere effektive arbejdsformidlinger.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Europa-Parlamentet og Rådet til at optrappe arbejdet med alle forslag, der skal fremme udviklingen af et egentligt europæisk arbejdsmarked, som alle unge har adgang til.

7. Skabe job – hjælpe virksomhederne med at ansætte unge

Ungdomsarbejdsløsheden vil kun falde vedvarende, hvis der skabes flere job i økonomien. Hele den indsats, der gøres i EU for at sætte gang i væksten og jobskabelsen vil derfor være med til at løse ungdomsarbejdsløshedsproblemet. De prioriteter, der fremhæves på EU-plan i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse og på nationalt plan inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger, viser vejen frem. I den forbindelse er der brug for en særlig indsats for at skabe det rette incitament for virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder, til at ansætte unge og beholde dem.

De unge er i uforholdsmæssig stor grad berørt af arbejdsløsheden. Det afspejler de bredere, dybtgående problemer i forbindelse med den måde, arbejdsmarkederne fungerer på. I mange lande er de unge overrepræsenteret, når det drejer sig om midlertidigt ansatte. Hvis kløften mellem lovgivningen om sikkerhed i beskæftigelsen i forbindelse med henholdsvis midlertidig og fast ansættelse mindskes, vil det gøre det lettere for nye arbejdstagere, herunder de unge, at gå fra det første job af kort varighed til mere stabile job, der tilbyder gode karrieremuligheder. Derudover kan en mindskelse af udgifterne ved at ansætte de unge i deres første job, f.eks. gennem målrettede tilskud og mindskelser af socialsikringsbidragene i tilfælde af stillinger, der kræver få kvalifikationer, under de rette omstændigheder gøre en stor forskel.

Små og mellemstore virksomheder og navnlig mikrovirksomheder er særlig vigtige i forbindelse med skabelse af job til unge, og som følge heraf bør der gøres alt for at hjælpe dem med at få adgang til den finansiering, de har brug for for at klare sig godt. Her kan EU's instrumenter, navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, spille en vigtig rolle med både at yde direkte støtte til små og mellemstore virksomheder og at samfinansiere en lang række finansielle instrumenter. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har også en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at give små og mellemstore virksomheder adgang til midler. Dens nylige kapitalforøgelse på 10 mia. EUR vil frigøre supplerende lånemuligheder på 12,5 mia. EUR hvert år i direkte finansiel støtte til små og mellemstore virksomheder i tidsrummet 2013-2015, og banken kan være med til at mobilisere i alt ca. 37,5 mio. EUR til lån til små og mellemstore virksomheder, når der tages hensyn til andre typer lån, der indirekte kommer små og mellemstore virksomheder til gavn, og samfinansiering. Derudover arbejder Kommissionen på nuværende tidspunkt sammen med EIB om at udvikle fælles instrumenter til støtte for långivningen til små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen opfordrer derfor:

Ø Medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, der er rettet til dem, herunder at begrænse skatten på arbejde, mindske kløften mellem sikkerheden i beskæftigelsen for forskellige ansættelsesforhold og udnytte de målrettede foranstaltninger til at skabe incitament til at ansætte unge.

Ø EIB til at øge støtten til små og mellemstore virksomheder, der skaber job og tilbyder lærlingeuddannelser til unge under 25 år og til at fremme samarbejdet med Kommissionen om at gennemføre nye ordninger til støtte for små og mellemstore virksomheder.

*** Bilag 1: Landespecifikke henstillinger vedrørende ungdomsbeskæftigelse

BE || Forenkle og styrke sammenhængen mellem beskæftigelsesincitamenter, aktiveringspolitikker, arbejdsformidling, uddannelse, livslang læring og erhvervsuddannelse, politikker for ældre og unge.

BG || Fremme det nationale ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Tilpasse loven om skoleuddannelse og fortsætte reformen af de højere uddannelser, navnlig gennem en bedre tilpasning til behovene på arbejdsmarkedet og et øget samarbejde mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv.

DK || Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne for at sænke frafaldsprocenten og øge antallet af lærlingeuddannelsesmuligheder.

EE || Fortsætte indsatsen for at forbedre de arbejdsmarkedsrelevante aspekter af uddannelsessystemerne, herunder i højere grad inddrage arbejdsmarkedets parter og gennemføre målrettede foranstaltninger for at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed.

ES || Gennemføre og nøje overvåge effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, jf. strategien for iværksættervirksomhed og beskæftigelse 2013-2016, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Fortsætte indsatsen for at gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante, mindske omfanget af skolefrafald og øge den livslange læring, nemlig ved at udvide anvendelsen af erhvervsuddannelser med skiftevis skolegang og praktik efter den nuværende pilotfase og ved inden udgangen af 2013 at indføre et omfattende system til overvågning af, hvor godt eleverne klarer sig.

FI || Gennemføre og nøje overvåge virkningerne af de igangværende foranstaltninger for at forbedre unges og langtidslediges stilling på arbejdsmarkedet med særlig fokus på udviklingen af jobrelevante kvalifikationer.

FR || Træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre overgangen fra skole til arbejde via f.eks. en ungdomsgaranti og fremme af lærlingeuddannelser.

HU || Tage fat på problemet med ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. via en ungdomsgaranti. Gennemføre en national strategi for skolefrafald og sikre, at uddannelsessystemet giver alle unge arbejdsmarkedsrelevante færdigheder, kompetencer og kvalifikationer. Støtte til overgangen mellem de forskellige uddannelsesfaser og overgangen til arbejdsmarkedet. Gennemføre en reform af de højere uddannelser, så flere får en videregående uddannelse, navnlig dårligt stillede studerende.

IT || Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme deltagelsen på arbejdsmarkedet, navnlig kvinders og unges deltagelse, f.eks. via en ungdomsgaranti. Styrke erhvervs- og efteruddannelse, sikre større effektivitet i den offentlige arbejdsformidling og forbedre karriererådgivningstjenesterne for studerende på videregående uddannelser. Styrke indsatsen for at forebygge skolefrafald og forbedre skolens kvalitet og resultater, også ved at reformere lærernes faglige udvikling og karriere.

LT || Forbedre de unges beskæftigelsesegnethed, f.eks. via en ungdomsgaranti, styrke gennemførelsen af lærlingeordninger og deres effektivitet og tage fat på problemet vedvarende mismatch mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer.

LU || Styrke indsatsen for at mindske ungdomsarbejdsløsheden ved at forbedre udformningen og overvågningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker Styrke de almene og erhvervsfaglige uddannelser for at sikre et bedre match mellem unges kvalifikationer og efterspørgslen efter arbejdskraft, navnlig i forbindelse med unge med indvandrerbaggrund.

LV || Tage fat på langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden ved at lade de aktive arbejdsmarkedspolitikker dække mere bredt og forbedre deres effektivitet samt sikre mere målrettede sociale tjenester. Forbedre de unges beskæftigelsesevne, f.eks. via en ungdomsgaranti, indføre omfattende karrierevejledning, gennemføre reformer inden for erhvervsuddannelse og forbedre kvaliteten af praktikpladser og gøre dem lettere tilgængelige.

MT || Videreføre indsatsen for at mindske skolefrafaldet, især ved at indføre et omfattende overvågningssystem og gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante, således at kvalifikationshullerne kan blive fyldt ud, bl.a. gennem den annoncerede reform af praktikpladssystemet.

PL || Styrke indsatsen for at mindske ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. via en ungdomsgaranti, forbedre muligheden for at få en læreplads og uddannelse på arbejdspladsen, styrke samarbejdet mellem skolerne og arbejdsgiverne og forbedre kvaliteten af undervisningen.

RO || Bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, straks gennemføre den nationale plan for ungdomsbeskæftigelse, herunder f.eks. via en ungdomsgaranti. Optrappe reformerne af erhvervsuddannelserne. I højere grad tilpasse de videregående uddannelser til behovene på arbejdsmarkedet og forbedre adgangen for dårligt stillede. Gennemføre en national strategi for at forhindre skolefrafald, som fokuserer på at give bedre adgang til førskolepædagogik af høj kvalitet, herunder for romabørn.

SE || Øge indsatsen for at forbedre integrationen af personer med lave kvalifikationer eller med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet gennem mere målrettede foranstaltninger for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed og øge efterspørgslen efter arbejdskraft i disse grupper. Øge indsatsen for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde, bl.a. ved større anvendelse af arbejdsbaseret læring, praktikpladser og andre former for aftaler, der kombinerer arbejde og uddannelse. Fuldføre ungdomsgarantien, så den i højere grad omfatter unge, der hverken er under uddannelse eller i praktik.

SI || Træffe yderligere foranstaltninger for at øge beskæftigelsen af unge med en videregående uddannelse, ældre og lavtuddannede ved at fokusere ressourcerne på skræddersyede aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og samtidig forbedre deres effektivitet. Løse problemet med det manglende match mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer ved at gøre de relevante erhvervsuddannelses- og videreuddannelsesprogrammer mere relevante og yderligere udvikle samarbejdet med de relevante interessenter ved vurderingen af behovene på arbejdsmarkedet.

SK || Styrke indsatsen for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. via en ungdomsgaranti. Tage skridt til at tiltrække unge til læreruddannelsen og forbedre de uddannelsesmæssige resultater. Styrke udbuddet af læring på arbejdspladsen inden for erhvervsuddannelserne. Oprette flere joborienterede bachelorprogrammer inden for de videregående uddannelser.

UK || Bygge videre på "Youth Contract" og fremskynde foranstaltninger til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Øge kvaliteten og varigheden af praktik- og lærlingeuddannelserne, forenkle kvalifikationssystemet og involvere erhvervslivet, navnlig med henblik på tekniske færdigheder på mellemniveau og højere niveau. Nedbringe antallet af unge i alderen 18-24 år med meget dårlige grundlæggende færdigheder, bl.a. ved en effektiv gennemførelse af praktik- og lærlinge­uddannelsesprogrammet.

Bilag 2 – Eksempler på, hvordan indsatsholdene for ungdomsbeskæftigelsen har hjulpet de unge

Irland || - I december 2012 blev der oprettet en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, kaldt Momentum, som led i Irlands beskæftigelsesplan for at sikre uddannelse af indtil 6 500 langtidsledige. ESF vil bidrage med 10 mio. EUR til denne fond, som har et samlet budget på 20 mio. EUR. Et af de fire indsatsområder i denne fond tager navnlig sigte på unge under 25 år. I øjeblikket er 816 unge omfattet af dette indsatsområde. Men da unge også kan deltage på de tre andre indsatsområder, er det samlede antal unge, der deltager i Momentum, 1 353. - Der er afsat 25 mio. EUR til det integrerede Youthreach-program, der tilbyder uddannelse og arbejdserfaring til unge, der har forladt skolen tidligt uden kvalifikationer eller erhvervsuddannelse. Det vil gøre det muligt at bevare 3 700 uddannelsespladser indtil udgangen af 2013.

Slova­kiet || - Efter tildelingen fra ESF blev to nationale projekter (til 70 mio. EUR) iværksat i november 2012 med henblik på at skabe job til unge under 29 år i private og selvregulerende sektorer i de regioner, der har den største arbejdsløshed (mål: 13 000 nye job). Gennemførelsen af projekterne har hidtil været en succes, og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder har vist den største interesse i at tilbyde unge jobmuligheder. Medio maj 2013 var der skabt over 6 200 nye job (i alt 33,1 mio. EUR).

Litauen || - I Litauen er alle planlagte ESF-foranstaltninger ved at blive gennemført. Et projekt blev omlagt for at tilbyde erhvervsuddannelsesprogrammer til omkring 6 000 unge. Budgettet er på ca. 6 mio. EUR.  Projektet startede i august 2012 og slutter i august 2013.  Der er 4 851 deltagere. - Et projekt, der skal give unge deres første jobkompetencer, blev udvidet med et budget på yderligere 6 mio. EUR og vil støtte omkring 6 000 unge. Projektet startede i juli 2011 og slutter i november 2013. 4 382 unge arbejdsløse har allerede deltaget i dette projekt. - Iværksætterfonden (ESF 14,5 mio. EUR) yder lån og tilbyder uddannelse for startupvirksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende, idet unge er den prioriterede fokusgruppe inden for denne ramme. En ny foranstaltning (til 3 mio. EUR) blev godkendt for at gøre låneordningen for startupvirksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende mere attraktiv.  - En anden ny ESF-foranstaltning (9,3 mio. EUR) "Støtte til det første job" blev for nylig godkendt til erstatning for det eksisterende løntilskud til første job i form af nedsat socialsikringsbidrag. Projektet startede i august 2012 og slutter i september 2015.  Der forventes 20 000 deltagere. Den 18. april 2013 var der indkommet 4 858 ansøgninger. - En ny foranstaltning til 2,3 mio. EUR "Styrkelse af unges beskæftigelse og motivation" blev godkendt den 17. april 2013.  To af disse projekter vil fokusere på frivilligt arbejde og individuel støtte til sårbare unge.

Letland || - Der er afsat 11 mio. EUR til forskellige foranstaltninger, der støtter unge uden erhvervsmæssige kvalifikationer, som søger nye erhvervsrettede kvalifikationer. Som følge af disse foranstaltninger vil andelen af unge arbejdsløse, der modtager EU-støtte, stige fra 24 % til 40 %, mens antallet af personer i erhvervsuddannelse fordobles. - Det 5-årige projekt "Erhvervsuddannelse, erhvervelse af grundlæggende færdigheder og kompetencer til støtte for uddannelse og karriereudvikling" tager sigte på at uddanne unge på sekundærniveau inden for erhvervsrettet uddannelse for at fremme erhvervelse af erhvervskompetencer og færdigheder med sigte på erhvervsaktiviteter og videreuddannelse og fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Det gennemføres i partnerskab med erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og tilbyder erhvervskvalificerende programmer på 2. og 3. niveau på 12-18 måneder for mindst 4 000 unge under 25. Ved udgangen af maj 2013 havde 1 372 elever opnået 2. og 3. niveau af de erhvervsmæssige kvalifikationer. - I 2013 gennemføres foranstaltningen "Ungdomsworkshopper", der samfinansieres af ESF, med det formål at hjælpe op mod 500 unge mellem 15 og 24 år, der har en erhvervsuddannelse, med at prøve 3 erhverv og foretage et velinformeret karrierevalg.

Portugal || - Et nationalt initiativ kaldet "Impulso Jovem" medførte en omfattende omprogrammering af strukturmidler, der vil komme 90 000 unge til gode ved udgangen af 2015 på det portugisiske fastland. Der blev tildelt 143 mio. EUR fra ESF til at finansiere foranstaltninger vedrørende praktikophold i vigtige økonomiske sektorer samt støtte til ansættelse af unge mellem 18 og 30 år ved at godtgøre arbejdsgiverens socialsikringsbidrag. - I februar 2013 blev programmets anvendelsesområde ændret, idet kriterierne for støtteberettigelse blev udvidet, og det blev udbredt til flere regioner. Ved udgangen af maj var 9 676 unge indtil videre omfattet af programmet. Der blev foretaget en overførsel på 10 mio. EUR fra EFRU's operationelle program (Madeira) til ESF's tilsvarende operationelle program for at støtte foranstaltninger til fremme af ungdomsbeskæftigelsen, som f.eks. praktikantophold og ansættelsesincitamenter. Ved udgangen af maj var 1 497 unge omfattet.

Spanien || - I Spanien blev der i 2012 tildelt over 286 mio. EUR til foranstaltninger vedrørende unge. Heraf blev 135 mio. EUR kanaliseret til offentlig arbejdsformidling for at hjælpe unge med at finde arbejde. Blandt de foranstaltninger for unge, der hidtil er blevet gennemført, er værkstedsskoler og workshopper vedrørende beskæftigelse med deltagelse af ca. 9 500 unge. Der er tale om programmer om både beskæftigelse og uddannelse. Der er endvidere ydet tilskud i form af lavere socialsikringsbidrag for virksomheder, der ansætter unge, for i alt omkring 142 000 unge. - Hvad angår de 50 mio. EUR, som ESF tildelte i 2012 til programmet til bekæmpelse af diskrimination, består foranstaltningerne væsentligst af aktiviteter vedrørende integrerede beskæftigelsesmuligheder, der er tilpasset forskellige gruppers særlige behov, f.eks. unge med handicap, unge romaer, unge med særlige vanskeligheder og arbejdsløse unge med en beskæftigelsesegnethed på mellemniveau. - Den spanske regering fremlagde den 12. marts 2013 strategien for iværksættervirksomheder og ungdomsbeskæftigelse for 2013-2016. Dette initiativ indeholder 100 individuelle foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Foranstaltningerne henvender sig til unge – normalt under 30 – og navnlig til arbejdsløse. For at nå strategiens mål og gennemføre de nye foranstaltninger, er der øremærket 3 485 mia. EUR til disse foranstaltninger. Nogle af foranstaltningerne vil blive delvist finansieret af ESF i den nuværende og kommende programmeringsperioder.

Italien || - Som led i første fase af handlingsplanen for samhørighed er der tildelt 1,4 mia. EUR til foranstaltninger, der skal styrke uddannelse og beskæftigelse, herunder en plan for beskæftigelse af unge på Sicilien til en værdi af 452 mio. EUR, der forventes at komme omkring 50 000 unge til gode, nye uddannelsesaktiviteter for 65 300 studerende fra de sydlige regioner og 13 000 nye muligheder for mobilitet. I næste fase er der blevet afsat yderligere 620 mio. EUR til foranstaltninger, der støtter unge og NEETs, herunder støtte til iværksættervirksomhed og foranstaltninger for at forhindre tidligt skolefrafald. - ESF også samfinansierer også "AMVA-programmet" til en værdi af 118 mio. EUR til støtte for lærlingeuddannelsesordninger og "FIXO-programmet" (fremme af vejledning og praktikophold for unge elever) til en værdi af 36 mio. EUR.

Græken­land || - Efter en omfattende omprogrammering ved udgangen af 2012 blev der godkendt en national ungdomshandlingsplan i januar 2013 med en EU-finansiering på 517 mio. EUR. Planen skal fremme ungdomsbeskæftigelse, uddannelse og iværksættervirksomhed og er rettet til næsten 350 000 unge. I forbindelse med den seneste omprogrammering blev der tildelt yderligere støtte på 1,2 mia. EUR til at klare små og mellemstore virksomheders likviditetsbehov. Ifølge de seneste oplysninger fra de græske myndigheder omfatter de nye initiativer, der indgår i den vedtagne ungdoms­handlingsplan, der allerede er startet (ca. 47 mio. EUR), midlertidig ansættelse af unge arbejdsløse (indtil 35 år) i lokalsamfundsbaserede arbejdsprogrammer i den kulturelle sektor samt tilvejebringelse af sociale strukturer for at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse med henblik på ansættelse af unge arbejdsløse. - Endvidere starter gennemførelsen af følgende ordninger fra handlingsplanen (ca. 146 mio. EUR): a) "voucher til adgang til arbejdsmarkedet", som kombinerer uddannelse med et 5-måneders job i en virksomhed, og som henvender sig til 45 000 unge arbejdsløse under 29 år, b) blandet teoretisk og praktisk uddannelse for 1 000 unge arbejdsløse søfolk med samme aldersgrænse.

[1]               COM(2013) 144 final

[2]           Hvis denne tærskel sænkes til regioner med en ungdomsarbejdsløshed på 20 % og støtten udvides til at omfatte personer i aldersgruppen 25-29 år, ville mere end halvdelen af støtten pr. NEET falde fra 1360 EUR til 560 EUR, hvilket ville få alvorlige negative konsekvenser for virkningerne af denne støtte.