EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011XP0593

Fremme af en international pigedag Europa-Parlamentets erklæring af 15. december 2011 om fremme af en international pigedag

EUT C 168E af 14.6.2013, p. 129–129 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 168/129


Torsdag den 15. december 2011
Fremme af en international pigedag

P7_TA(2011)0593

Europa-Parlamentets erklæring af 15. december 2011 om fremme af en international pigedag

2013/C 168 E/18

Europa-Parlamentet,

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der minder om hundredåret for den internationale kvindedag, som blev indført i 1911 for at hylde og mindes kvinders sociale, politiske og økonomiske bedrifter;

B.

der minder om De Forenede Nationers beslutning fra 1975 om at vælge den 8. marts som den internationale kvindedag, hvor kvinders bidrag skal fejres i hele verden;

C.

der anerkender, at forskning fra hele verden har vist, at piger har højere risiko for at komme til at lide under fejlernæring og blive ofre for vold og intimidering samt for at blive ofre for menneskehandel, solgt, tvunget ind i sexhandel, tvunget til at indgå tidligt ægteskab, blive inficeret med hiv og blive udsat for en livstruende tilstand som følge af en graviditet, som de ikke selv har valgt;

1.

støtter det forslag, der vil blive stillet af Canada ved dette års generalforsamling i FN om en FN-resolution, hvormed den 22. september vil blive udråbt til international pigedag;

2.

opfordrer Den Europæiske Union til at støtte FN-resolutionen om en international pigedag;

3.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (1) til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter.


(1)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 15.12.2011 (P7_PV(2011)12-15(ANN1)).


Top