EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009XC0813(08)

Meddelelse til Tahir Nasuf om tilføjelsen af hans navn til den liste, der er omhandlet i artikel 2, 3 og 7 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

EUT C 190 af 13.8.2009, p. 37–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 190/37


Meddelelse til Tahir Nasuf om tilføjelsen af hans navn til den liste, der er omhandlet i artikel 2, 3 og 7 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

2009/C 190/09

1.

Fælles holdning 2002/402/FUSP (1) opfordrer Fællesskabet til at indefryse midler og andre økonomiske ressourcer, der tilhører Usama bin Laden, medlemmer af Al-Qaida-organisationen og Taliban samt andre personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, og som er opført på den liste, der er opstillet i medfør af FN’s Sikkerhedsråds resolution UNSCR 1267(1999) og 1333(2000), og som ajourføres regelmæssigt af FN’s Sanktionskomité nedsat i medfør af UNSCR 1267(1999).

Den liste, som FN’s Sanktionskomité har opstillet, omfatter:

Al-Qaida, Taliban og Usama bin Laden

fysiske eller juridiske personer, enheder, organer og grupper med tilknytning til Al-Qaida, Taliban og Usama bin Laden

juridiske personer, enheder og organer, som ejes eller kontrolleres af eller på anden måde støtter enhver af disse tilknyttede personer, enheder, organer og grupper.

Handlinger eller aktiviteter, der viser, at en person, gruppe, virksomhed eller enhed »har tilknytning« til Al-Qaida, Usama bin Laden eller Taliban, omfatter:

a)

deltagelse i finansiering, planlægning, forberedelse eller udførelse af handlinger eller aktiviteter udført af, sammen med, under navn af, på vegne af eller til støtte for Al-Qaida, Taliban eller Usama bin Laden eller enhver celle, affilieret gruppe, fraktion eller afledt gruppe heraf

b)

levering, salg eller overførsel af våben og dertil hørende materiel til alle sådanne

c)

rekruttering for alle sådanne, eller

d)

anden form for støtte til alle sådannes handlinger eller aktiviteter.

2.

FN’s Sanktionskomité besluttede den 7. februar 2006 at tilføje Tahir Nasufs navn til den pågældende liste.

Den pågældende fysiske person kan til enhver tid med den fornødne dokumentation rette en anmodning til FN’s Sanktionskomité om, at beslutningen om at optage ham på ovennævnte FN-liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodningen stiles til følgende adresse:

United Nations — Focal point for delisting

Security Council Subsidiary Organs Branch

Room S-3055 E

New York, NY 10017

UNITED STATES OF AMERICA

For yderligere oplysninger henvises til: http://www.un.org/sc/committees/1267/delisting.shtml

3.

I fortsættelse af denne beslutning har Kommissionen (2) tilføjet Tahir Nasufs navn til bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (3).

Følgende foranstaltninger under forordning (EF) nr. 881/2002 finder anvendelse på de pågældende fysiske og juridiske personer, grupper og enheder:

a)

Indefrysning af alle midler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer, der tilhører, ejes eller besiddes af dem, og forbud mod direkte eller indirekte at stille midler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer til rådighed for dem eller frigive sådanne til fordel for dem (artikel 2 og 2a) (4).

b)

Forbud mod direkte eller indirekte at yde, sælge, levere eller overføre teknisk rådgivning, teknisk bistand eller oplæring i militær virksomhed (artikel 3).

4.

Efter Domstolens dom af 3. september 2008 i forenede sager C-402/05 P og C-415/05 P, Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation mod Rådet har FN's Sanktionskomité fremlagt en række årsager til at medtage Tahir Nasufs navn på listen.

Han kan anmode Kommissionen om at få oplyst disse årsager. Anmodningen stiles til:

Europa-Kommissionen

»Restriktive foranstaltninger«

Rue de la Loi/Wetstraat 200

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Efter at han har haft lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til årsagerne til, at han er medtaget på listen, vil Kommissionen tage medtagelsen af hans navn i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 op til fornyet overvejelse, og der vil blive vedtaget en ny beslutning.

5.

Det skal bemærkes, at Tahir Nasufs personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5). Enhver anmodning, f.eks. om yderligere oplysninger eller med henblik på udøvelse af rettighederne i medfør af forordning (EF) nr. 45/2001 (eksempelvis indsigt i eller berigtigelse af personoplysninger), stiles ligeledes til Kommissionen på den samme adresse som nævnt under punkt 4.

6.

For en god ordens skyld gøres de fysiske personer, der er opført i bilag I, opmærksom på, at de har mulighed for at indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger, jf. artikel 2a i forordningen.


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 4. Senest ændret ved fælles holdning 2003/140/FUSP (EUT L 53 af 28.2.2003, s. 62).

(2)  Forordning (EF) nr. 246/2006 (EUT L 40 af 11.2.2006, s. 13).

(3)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.

(4)  Artikel 2a blev indføjet ved Rådets forordning (EF) nr. 561/2003 (EUT L 82 af 29.3.2003, s. 1).

(5)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.


Top