Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

(2007/C 279/09)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»BRUSSELS GRONDWITLOOF«

EF-nummer: BE/PGI/005/0535/24.03.2006

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé omfatter hovedelementerne af varespecifikationen og er udarbejdet til oplysning.

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produktets art:

Kategori 1.6: frugt, grøntsager og korn.

4.   Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn: »Brussels grondwitloof«

4.2.   Beskrivelse: »Brussels grondwitloof« henviser til julesalathoveder, der opnås ved at drive rødderne Chicorium intybus L., var. foliosum Hegi (afgrødegruppe julesalat) af familien Asteraceae (ex Compositae). Karakteristisk for dyrkningen er, at der kun anvendes frøfaste (ikke-hybride) dyrkningssorter, og at drivningen sker i jord og under dækjord. Dækjorden giver hovedet mulighed for at vokse i et afbalanceret og polstret miljø, hvilket er godt for sprødheden og bladstrukturen. »Brussels grondwitloof« er karakteriseret ved sprødheden og det faste, slanke hoved med en fin spids, den fine bladstruktur og et friskt, naturligt skinnende blad (uden hår). Smagen er en god balance mellem bitter og sød.

4.3.   Geografisk område: Det område, hvor drivningen af »Brussels grondwitloof« sker, er afgrænset som følger: hele provinsen Vlaams-Brabant; i hovedstadsregionen Bruxelles delkommunerne Neder-Over-Heembeek og Haren og kommunerne Anderlecht, Ganshoren, Jette, Evere, Schaarbeek, Sint-Lambrechts-Woluwe og Sint-Pieters-Woluwe; endvidere kommunerne Sint-Amands, Puurs, Willebroek, Mechelen, Bonheiden, Putte, Heist-op-den-Berg, Hulshout, Herselt og Laakdal i provinsen Antwerpen og kommunerne Geraardsbergen, Ninove, Denderleeuw, Aalst, Lebbeke, Buggenhout, Erpe-Mere, Haaltert, Herzele, Lede, Oosterzele, Sint-Lievens-Houtem og Wetteren i provinsen Oost-Vlaanderen.

4.4.   Bevis for oprindelse: Hver avler af »Brussels grondwitloof« skal hvert år registreres hos den ansøgende gruppe Brussels grondwitloof vzw. Dette register overdrages til det ansvarlige kontrolorgan. På hver emballage anbringes et mærke med avlerens eller virksomhedens navn samt et nummer. Dette nummer udgør en del af et fortløbende nummereringssystem, som sammen med virksomhedsregisteret sikrer, at produktet kan spores. Nummeret kan erstattes af en anden angivelse (f.eks. stregkode), hvis denne mindst giver samme garanti med hensyn til sporbarheden. For at garantere kvaliteten, sporbarheden og kontrollen skal sortering, emballering og mærkning af »Brussels grondwitloof« ske i den virksomhed, hvor den er dyrket, eller på et andet sted, men under direkte tilsyn af avleren eller dennes repræsentant. Emballering og/eller mærkning foretaget af (mellem)handlere er udtrykkeligt udelukket.

Emballering og mærkning i virksomheden, eller under direkte tilsyn af avleren eller dennes repræsentant, har til formål at garantere oprindelsen og sikre kontrollen. Producentorganisationen vil forhindre, at julesalat, hvis oprindelse ikke er kontrolleret, emballeres, mærkes og bringes i handelen som »Brussels grondwitloof«. Salget af »Brussels grondwitloof« sker hovedsagelig via de klassiske salgskanaler for frugt og grønsager, nemlig engros- og detailhandel, auktioner og andre salgskooperativer. Der er allerede nu en betydelig prisforskel mellem »Brussels grondwitloof« og julesalat dyrket i hydrokultur. Dette kan friste til at anvende tvivlsomme metoder og begå svindel. En sådan svindel er til skade for »Brussels grondwitloof's« renommé.

For at bevare kvaliteten skal kæden mellem høst og emballering endvidere holdes så kort som muligt, fordi dette er til gavn for den endelige kvalitet. Alt for megen håndtering er til skade for kvaliteten af julesalat (dyrket i jord), som er et sart produkt, der let kan beskadiges.

4.5.   Fremstillingsmetode: »Brussels grondwitloof« er en grøntsag, der opnås ved en dobbelt dyrkningsproces: dyrkning af roden efterfulgt af drivning.

Rødderne vokser om sommeren på åbne marker. Til det formål sås omkring maj måned egne frø eller frø anskaffet fra udvalgte dyrkningssorter. Ved hjælp af en omhyggelig såning og udtynding får hver plante lige stor vokseplads, således at der kan tages ensartede, mellemtykke rødder op af jorden. Dette er meget vigtigt for at opnå julesalathoveder af ensartet størrelse og høj kvalitet. Om efteråret, før der indtræder streng frost, tages rødderne op, og bladet skæres af. I den forbindelse bevares 2-3 cm bladstængel for at holde den knop, hvorfra julesalathovedet skal vokse, intakt. Ved dyrkningen af roden anvendes så vidt muligt integrerede og biologiske dyrkningsmetoder.

Med henblik på drivningen anbringes rødderne side om side opretstående og en smule skråt i kuler eller julesalatbede og dækkes med et 5-20 cm tykt lag løs jord. Dette kan ske såvel i fri luft som i et skur. Uden opvarmning vil julesalatkulerne i fri luft være klar til høst i det tidlige forår (marts/april). Senere høst er mulig med ekstra sene sorter og ved hjælp af dyrkningsteknikker, der sørger for, at forårsvarmen ikke når de nedkulede rødder så hurtigt. Med jordopvarmning (ved hjælp af traditionelle »witloof-kedler«, centralvarme osv.) kan høsten flyttes til det ønskede tidspunkt. Til det formål skal der dog anvendes sorter, som er tilpasset det ønskede høsttidspunkt (tidligt, halvtidligt, vinter, halvsent, sent). Høsten falder ca. tre uger efter, at jordopvarmningen er påbegyndt. Under drivningen beskyttes kulerne mod vejrliget (bl.a. nedbør, vind, lys og kulde) med et afdækningsmateriale.

Så snart hovederne er klar til at blive høstet, høstes hele kulen på én gang. Dette er nødvendigt for, at slutproduktet kan få en optimal kvalitet. I forbindelse hermed adskilles hovedet fra roden, hvorefter der følger en rengøring.

Under høsten udvælges rødder til frødyrkningen. Til det formål udvælges de bedste kombinationer af rod og hoved på grundlag af kriterier, som er fastlagt i varespecifikationen. Disse frørødder opbevares, indtil de udplantes i det tidlige forår. Efter udplantningen vokser der frøstængler ud af rødderne, og i august skæres disse af, bundtes og placeres i bunker med henblik på yderligere modning. Når de er modnet færdig, tærskes, renses og sorteres frøbærerne med det formål at få egnede frø til en kommende dyrkning.

4.6.   Tilknytning: Den typiske dyrkning af »Brussels grondwitloof« er opstået ved en kombination af historie, naturlige omstændigheder og know-how.

»Brussels grondwitloof« har en rig historie og tradition. Indtil begyndelsen af det nittende århundrede dyrkede grøntsagsavlere (såkaldte »boerkozen«) grøntsager i sumpede områder inden og uden for Bruxelles' nuværende indre ringvej (den tidligere bymur). Bruxelles' »boerkozen« dyrkede bl.a. »capucienenbaard«, hvortil de brugte tykke rødder, og med tiden koncentrerede de sig om at forbedre det første skud. Herved udviklede »Brusselse capucienenbaard« sig automatisk til de nuværende julesalathoveder.

Dyrkningen af julesalat så dagens lys i Schaarbeek. Den botaniske have og dens gartner Bresiers spillede en vigtig rolle ved udviklingen af dyrkningen. Omkring 1870 var dyrkningen af julesalat begrænset til Schaarbeek og den tilgrænsende kommune Evere. I årtierne derefter spredte dyrkningsområdet sig til nabokommunerne, og dyrkningen i Schaarbeek og Sint-Lambrechts-Woluwe begyndte at tage af. Den nye dyrkning af julesalat voksede stærkt, og drivningsområdet spredte sig yderligere til det under 4.2 afgrænsede geografiske område.

Avlerne organiserede sig i »julesalatsyndikater« for at fremme salg og eksport. Disse syndikater beskæftigede sig med salg af julesalat på fjernereliggende markeder i ind- og udland. Allerede i 1862 blev der eksporteret julesalat til Paris, og fra 1872 kom der gang i en regelmæssig eksport. I de følgende årtier voksede julesalat til det vigtigste produkt i Belgiens eksport af grøntsager.

I oktober 1973 blev der for første gang solgt julesalat i Nederlandene, som var drevet på basis af vand. Dette var begyndelsen til den hurtige fremgang i hydrokultur, hvorved julesalat dyrket i jord kom under pres. Mens der i 1973 i den daværende provins Brabant stadig var ca. 2 400 virksomheder, der dyrkede julesalat i jord, og den årlige produktion dengang udgjorde ca. 100 000 til 120 000 t, tæller provinsen Vlaams-Brabant i dag ca. 330 virksomheder, der dyrker julesalat i jord, og den samlede belgiske produktion af jorddyrket julesalat udgør ca. 12 000 t.

Hvad angår jordens beskaffenhed er sandet lerjord og let lerjord de dominerende jordtyper i det geografiske område. Disse egner sig perfekt til brug som dækjord ved drivning af julesalat i jord. Når sandede jorder udtørrer, giver de hurtigt en støvet dækjord, der snavser julesalathovederne til, mens de tilstedeværende kvartskorn skraber hovedernes overflade, hvorved der opstår rødfarvning og kvalitetstab. Det er vanskeligt at få svær jord til at smuldre tilstrækkeligt til at give et godt dæklag, og de holder godt fast på overskydende fugt, hvorved der let opstår misdannede hoveder og forrådnelse.

Dyrkning af frø, dyrkning af rødder og drivning af »Brussels grondwitloof« kræver omfattende know-how fra avlernes side, således som beskrevet i punkt 4.5. Den jord, hvori drivningen sker, skal opfylde meget høje krav med hensyn til jordstruktur og jordprofil. Selv på jorder med en egnet konsistens skal avleren derfor stadig træffe de nødvendige dyrkningstekniske foranstaltninger (såsom jordforbedring og gødning, dybdebehandling af jorden, kontrol af grundvandspejlet osv.) for at få et optimalt drivningsmiljø.

Inden for det geografiske område blev dyrkning af julesalat en vigtig faktor ikke blot for den økonomiske, men også for den sociale udvikling. Betydningen af dyrkningen af »Brussels grondwitloof« gav sig udtryk i mange facetter af samfundslivet såsom lokale julesalatballer med kåring af »Miss Witloof« og optog og parader med deltagelse af kæmpe julesalathoveder.

4.7.   Kontrolstrukturer:

4.8.   Mærkning: Produktet, som er bestemt til konsum, skal være forsynet med kontrolmærker, hvorpå betegnelsen »Brussels grondwitloof«, avlerens navn, angivelsen i forbindelse med produktets sporbarhed og det europæiske BGB-symbol er anført.

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.