10.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 137/4

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

Høring om »de minimis«-støtte (HT 368)

B-1049 Bruxelles

Fax (32-2) 296 12 42

E-mail: stateaidgreffe@ec.europa.eu

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 kan Kommissionen udstede en forordning om, at støtteforanstaltninger, der ligger under en bestemt tærskelværdi, anses for ikke at opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og derfor ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3.

(2)

Kommissionen har anvendt traktatens artikel 87 og 88 i mange beslutninger og i den forbindelse navnlig afklaret statsstøttebegrebet i traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket artikel 87, stk. 1, ikke finder anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-reglen inden for statsstøtte (3) og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (4). I lyset af erfaringerne med anvendelsen af den forordning og for at tage hensyn til udviklingen i inflationen og bruttonationalproduktet i Fællesskabet forekommer det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der var fastsat i forordning (EF) nr. 69/2001, og erstatte den med en ny forordning.

(3)

I betragtning af de særlige regler, der gælder inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og transport (5), samt risikoen for, at selv små støttebeløb inden for disse sektorer kan opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, bør denne forordning ikke finde anvendelse på disse sektorer. Men da der er mange lighedspunkter mellem forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og forarbejdning og afsætning af andre, ikke landbrugsmæssige produkter, bør denne forordning dog finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, når visse betingelser er opfyldt. EF-Domstolen har fastslået, at når Fællesskabet ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne pligt til at afstå fra enhver foranstaltning, der kan underminere eller fravige denne ordning. Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på statsstøtte, hvis beløb er fastsat på grundlag af prisen på eller mængden af købte eller afsatte produkter, eller på en de minimis-støtte, hvortil der er knyttet en betingelse om, at den skal deles med primærproducenter.

(4)

Denne forordning bør ikke fritage eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter på bekostning af importerede. Desuden bør den ikke finde anvendelse på støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre af Fællesskabets medlemsstater. Støtte til dækning af udgifterne ved deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte.

(5)

På grundlag af Kommissionens erfaringer kan det fastslås, at støtte, der ikke overstiger et loft på 200 000 EUR over nogen treårig periode, ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og/eller ikke fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og derfor ikke falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1. De år, der lægges til grund i den forbindelse, er skatteårene i de pågældende medlemsstater. Den relevante treårsperiode er glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal fastlægge den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det pågældende skatteår samt i de foregående to skatteår. Der tages hensyn til støtte ydet af enhver statslig myndighed eller ethvert statsligt organ, også selv om den finansieres helt eller delvis med fællesskabsmidler.

(6)

I overensstemmelse med de principper, der gælder for statsstøtte omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1, anses de minimis-støtte for at være ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren har opnået ret til at modtage støtten i henhold til den gældende nationale ordning. De minimis-reglen påvirker ikke virksomhedernes mulighed for at modtage statsstøtte, som Kommissionen har godkendt, eller som er omfattet af en gruppefritagelsesforordning.

(7)

Af hensyn til gennemsigtigheden, en ensartet behandling og en korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør medlemsstaterne anvende den samme beregningsmetode. For at lette beregningen og i overensstemmelse med gældende praksis i forbindelse med anvendelsen af de minimis-reglen bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalenten. [Af hensyn til en effektiv kontrol bør denne forordning desuden kun finde anvendelse på støtteforanstaltninger, der er gennemsigtige, således at støtteværdien let kan beregnes.] Subventionsækvivalenten af gennemsigtig støtte ydet under andre former end som tilskud eller rateudbetalt støtte beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. For at sikre en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør markedsrenterne i denne forordning anses for at være referencesatserne. Referencesatserne bør være de satser, der med regelmæssige mellemrum fastsættes af Kommissionen på grundlag af objektive kriterier og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på Internettet.

(8)

Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og især at støtte, der ydes i henhold til de minimis-reglen, opfylder betingelserne herfor. I overensstemmelse med samarbejdsprincippet i traktatens artikel 10 bør medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede støtte, der i henhold til de minimis-reglen ydes til den samme støttemodtager, ikke overstiger loftet på 200 000 EUR over en treårig periode. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor meddele den pågældende virksomhed, at der er tale om de minimis-støtte, indhente udførlige oplysninger om anden de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i de sidste tre år, og kontrollere, at de minimis-loftet ikke overskrides som følge af den nye støtte. Som en alternativ mulighed bør overholdelsen af loftet også kunne sikres ved hjælp af et centralt register.

(9)

Forordning (EF) nr. 69/2001 udløber den 31. december 2006. Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2007.

(10)

Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør denne forordnings gyldighedsperiode begrænses. Såfremt forordningen ikke forlænges ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder med hensyn til de minimis-støtteordninger, der var omfattet af denne forordning —

a)

transportsektoren (6)

b)

aktiviteter knyttet til fiskeri- og akvakulturprodukter omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (7)

c)

aktiviteter knyttet til primær produktion af landbrugsprodukter opført i bilag I til traktaten

d)

virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter opført i bilag I til traktaten, når støttens beløb fastsættes på grundlag af prisen eller mængden af købte eller afsatte produkter, eller når støtten er betinget af, at den helt eller delvis videregives til primærproducenter (landmænd)

e)

støtte til eksportrelaterede aktiviteter, dvs. støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, og støtte ydet på betingelse af, at der anvendes indenlandske frem for importerede produkter

f)

støtte til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportaktiviteter i andre medlemsstater.

a)

»landbrugsprodukter«: de i bilag I til EF-traktaten opførte produkter, med undtagelse af fiskeriprodukter

b)

»forarbejdning af landbrugsprodukter«: en behandling af et landbrugsprodukt, hvorved der frembringes et produkt, der også er et landbrugsprodukt

c)

»afsætning af landbrugsprodukter«: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for markedsføring.