EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003PC0774

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter

/* KOM/2003/0774 endelig udg. */

52003PC0774

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter /* KOM/2003/0774 endelig udg. */


Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Kommissionen med bistand fra gruppen for tariferingsøkonomi har foretaget en gennemgang af medlemsstaternes ansøgninger om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser, og herunder også anmodninger om ændring af de nugældende suspensioner.

Det foreliggende forslag vedrører visse industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter.

Suspensionsanmodningerne vedrørende de ovenfor anførte produkter er blevet vurderet på grundlag af kriterierne i Kommissionens meddelelse vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (jf. EFT C 128 af 25.4.1998, s. 2).

Kommissionen skønner på baggrund af denne gennemgang, at det vil være berettiget at suspendere toldsatserne for de produkter, der er anført i bilaget til nærværende forslag til forordning.

Visse produkter, for hvilke det ikke længere er berettiget at opretholde suspensionen ud fra hensynet til Fællesskabets økonomiske interesser, udgår fra bilaget.

Den foreslåede foranstaltning løber på ubestemt tid, idet formålet med den er at ændre bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1255/96, der selv løber på ubestemt tid.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C [...] af [...], s. [...]

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er i Fællesskabets interesse at foretage hel eller delvis suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for en række nye produkter, der ikke er anført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1255/96 af 27. juni 1996 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter [2];

[2] EFT L 158 af 29.6.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1048/2003 (EFT L 161 af 30.6.2003, s. 1).

(2) Produkter i nævnte forordning, for hvilke det ikke længere er i Fællesskabets interesse at opretholde suspensionen af den fælles toldtarifs autonome toldsatser, eller hvis beskrivelse må ændres på grund af at visse produkter har gennemløbet en teknisk udvikling og at der er sket en økonomisk udvikling på markedet, bør udgå af listen i bilaget til nævnte forordning;

(3) De produkter, hvis beskrivelse må ændres, bør betragtes som nye produkter;

(4) Som følge af det store antal ændringer, der får virkning fra den 1. januar 2004, og for at skabe klarhed for brugerne, bør bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96 udskiftes fuldstændigt med virkning fra ovennævnte dato;

(5) Under hensyntagen til udvidelsen af Det Europæiske Fællesskabet med virkning fra 1. maj 2004 vil der være nye varer, der skal enten tilføjes eller slettes i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96 med virkning fra denne dato;

(6) Det er derfor nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 1255/96 i overensstemmelse hermed;

(7) Eftersom denne forordning skal anvendes fra 1. januar 2004 bør den straks træde i kraft -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget i forordning (EF) nr. 1255/96 erstattes af bilaget I til nærværende forordning.

Artikel 2

De produkter, der er anført i bilag II til denne forordning indsættes i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1255/96.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 anvendes fra den 1. januar 2004.

Artikel 2 anvendes fra den 1. maj 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

"BILAG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(a) // Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til de fællesskabsbestemmelser, der er udstedt på dette område.

(b) // Suspensionen finder anvendelse for fisk, som skal undergå alle former for behandling, dog ikke såfremt de er bestemt til udelukkende at undergå en eller flere af følgende behandlinger:

-rensning, afskæring af hoved og hale,

-opskæring, med undtagelse af filettering eller opskæring af frosne blokke,

-sortering,

-mærkning,

-emballering,

-køling,

-frysning,

-dybfrysning,

-optøning, adskillelse.

Suspensionen finder ikke anvendelse på produkter, som skal undergå anden form for behandling, der giver ret til suspension, såfremt denne behandling foretages på detailsalgs- eller restaurationsniveau. Suspensionen finder udelukkende anvendelse for fisk bestemt til menneskeføde.

(c) // Suspensionen finder dog ikke anvendelse, når behandlingen foretages af detailforretninger eller restaurationer. "

BILAG II

Liste over produkter, der fra 1. maj 2004 skal tilføjes listen i bilaget til forordning (EF) nr. 1255/96

>TABELPOSITION>

(a) // Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til de fællesskabsbestemmelser, der er udstedt på dette område.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Forslag til rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/96 om midlertidig suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter.

2. BUDGETPOST

Kapitel 12, artikel 120.

3. RETSGRUNDLAG

Artikel 26 i EF-traktaten

4. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

Suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for ovennævnte produkter.

5. FINANSIELLE VIRKNINGER

Den nugældende forordning (Rådets forordning (EF) nr. 1255/96 har ikke nogen udløbsdato. Baggrunden herfor er ønsket om at reducere de økonomiske problemer i forbindelse med de tidligere forordningers varighed.

I nærværende forslag til rådsforordning indgår kun de ændringer, der nødvendigvis må foretages i forordningens bilag for at tage hensyn til:

1. at nye suspensionsansøgninger er blevet forelagt og godkendt,

2. at visse produkter har gennemløbet en teknisk udvikling og at der er sket en økonomisk udvikling på markedet, som gør, at visse af de eksisterende suspensioner må ophæves,

3. at nomenklaturkoderne er blevet ændret.

Disse ændringer antager denne gang form af et konsolideret bilag.

Kun ændringerne under 1. og 2. får finansielle følger.

Indføjes:

Dette projekt omfatter både ændringer, der skyldes, at den kombinerede nomenklatur har fået en anden ordlyd, og 54 nye produkter. Suspensionen af disse medfører et fald på 18,0 MEUR i det opkrævede afgiftsbeløb, beregnet på grundlag af den forventede 2004-indførsel til den ansøgende medlemsstat.

Statistikkerne for de foregående år giver imidlertid grund til at formode, at dette beløb må forhøjes med en faktor på 1,8, hvis man skal medregne den indførsel, andre medlemsstater, der praktiserer samme suspension, har haft. Der er således tale om et indtægtstab på ca. 32,4 MEUR.

Udgår:

I bilaget udgår 24 produkter svarende til et ikke-opkrævet toldbeløb og således til en forøgelse af midlerne med 6,2 MEUR fastlagt på grundlag af suspensionsansøgninger eller disponible statistikker (2001).

Forventede omkostninger i forbindelse med den aktuelle foranstaltning

I lyset af de anslåede beregninger og med de forhåndenværende statistikker (2001) som basis, kan tabet af egne indtægter for det kommende år i forbindelse med nærværende forordning anslås til ca. 32,4 - 6,2 = 26,2 MEUR (bruttobeløb, inklusiv opkrævningsgebyr) for tidsrummet fra 1. januar 2004 til 31. december 2004.

Medlemsstaterne finansierer den tilsvarende værdiforringelse i de traditionelle egne indtægter ved yderligere udnyttelse af BNI-indtægtskilden.

6. FORHOLDSREGLER MOD SVIG (OG FORVENTEDE RESULTATER HERAF)

Artikel 291-300 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF's toldkodeks lægges til grund ved kontrollen af visse af de i nævnte rådsforordning omhandlede produkters anvendelsesformål.

Top