(1)

I 2022 indførte Europa-Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 (2) en endelig udligningstold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i bl.a. Indonesien efter en antisubsidieundersøgelse (»den oprindelige antisubsidieundersøgelse«). Foranstaltningerne havde form af en værditold på mellem 0 og 21,4 % med en resttold på 20,5 % for alle ikke-samarbejdsvillige indonesiske virksomheder (»de oprindelige foranstaltninger«).

(2)

Kommissionen modtog en anmodning i henhold til artikel 23, stk. 4 og artikel 24, stk. 5, i antisubsidiegrundforordningen om en undersøgelse af den mulige omgåelse af udligningsforanstaltningerne over for importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien ved import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om varen er angivet i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, og om at gøre denne import til genstand for registrering (»anmodningen«).

(3)

Anmodningen blev indgivet den 3. juli 2023 af European Steel Association – »EUROFER« (»ansøgeren«).

(4)

Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for en ændring i handelsmønstret for den eksport fra Indonesien, Taiwan, Tyrkiet og Vietnam til Unionen, der har fundet sted efter indførelsen af foranstaltninger over for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien. Denne ændring skyldtes tilsyneladende afsendelsen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål via Taiwan, Tyrkiet og Vietnam (»de pågældende lande«) til Unionen, efter at disse produkter havde gennemgået samle-/færdiggørelsesprocesser i disse lande. Anmodningen indeholdt også tilstrækkelige beviser for, at disse samle-/færdiggørelsesprocesser indebar en omgåelse, eftersom indonesiske dele udgjorde over 60 % af den samlede værdi af den samlede/færdiggjorte vare i de pågældende lande, samtidig med at værditilvæksten som følge af samle-/færdiggørelsesprocessen udgjorde under 25 % af fremstillingsomkostningerne.

(5)

Endvidere indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at den ovenfor beskrevne praksis undergravede de eksisterende udligningsforanstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår mængder og priser. Dertil kommer, at der var tilstrækkelige beviser for, at priserne på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam stadig var omfattet af subsidier. Den undersøgte vare og dele deraf blev eksporteret til Taiwan, Tyrkiet og Vietnam og var produceret af virksomheder i Indonesien, som bevisligt modtog udligningsberettigede subsidier for produktion og salg af den undersøgte vare under de gældende foranstaltninger.

(6)

Den vare, der muligvis er genstand for omgåelse, er fladvalsede varer af rustfrit stål, kun koldvalsede, som på datoen for ikrafttrædelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2012 (3) blev tariferet under KN-kode 7219 31 00, 7219 32 10, 7219 32 90, 7219 33 10, 7219 33 90, 7219 34 10, 7219 34 90, 7219 35 10, 7219 35 90, 7219 90 20, 7219 90 80, 7220 20 21, 7220 20 29, 7220 20 41, 7220 20 49, 7220 20 81, 7220 20 89, 7220 90 20 og 7220 90 80, og med oprindelse i Indonesien (»den pågældende vare«). Det er denne vare, som de gældende foranstaltninger finder anvendelse på.

(7)

Den undersøgte vare er den samme som den, der er defineret i foregående betragtning, men afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare (Taric-kode 7219310010, 7219321010, 7219329010, 7219331010, 7219339010, 7219341010, 7219349010, 7219351010, 7219359010, 7219902010, 7219908010, 7220202110, 7220202910, 7220204110, 7220204910, 7220208110, 7220208910, 7220902010 og 7220908010)) (»den undersøgte vare«).

(8)

Det fremgik af undersøgelsen, at koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der blev eksporteret fra Indonesien til Unionen, og koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der blev afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om de har oprindelse i Taiwan, Tyrkiet eller Vietnam, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme anvendelsesformål og derfor betragtes som samme vare, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 2.

(9)

Efter at have underrettet medlemsstaterne fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 4, og indledte en undersøgelse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1631 (4) den 15. august 2023 (»indledningsforordningen«) og gjorde importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan, Tyrkiet eller Vietnam, til genstand for registrering i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 24, stk. 5.

(10)

Efter indledningen af undersøgelsen modtog Kommissionen bemærkninger fra fire interesserede parter: Posco Assan TST Celik Sanayi A.Ş. (»Posco Assan«), POSCO VST Co., Ltd. (»Posco VST«), YONGJIN METAL TECHNOLOGY (VIETNAM) COMPANY LIMITED (»Yongjin«) og European Association of Non-Integrated Metal Importers & Distributors (»EURANIMI«).

(11)

Posco Assan, Posco VST og Yongjin fremsatte generelle bemærkninger til indledningen samt virksomhedsspecifikke bemærkninger i forbindelse med denne undersøgelse. På baggrund af konklusionerne i afsnit 4 er disse bemærkninger fra Posco Assan og Posco VST blevet irrelevante og er derfor ikke behandlet i denne forordning. Bemærkningerne fra Yongjin blev behandlet i afsnit 4.3.3.

(12)

Posco Assan, Posco VST og EURANIMI fremsatte også bemærkninger til ændringen i handelsmønstret og manglen på dokumentation for, at de afhjælpende virkninger af den oprindelige told var blevet undergravet. Posco Assan, Posco VST og Yongjin hævdede også, at begrebet samle-/færdiggørelsesprocesser falder uden for antisubsidiegrundforordningens anvendelsesområde. Desuden fremsatte Posco Assan, Posco VST, Yongjin og EURANIMI alle lignende bemærkninger vedrørende anvendelsen af omgåelsesreglerne for samle-/færdiggørelsesprocesser for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksistensen af en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse. Endelig henviste Posco Assan og Posco VST til de eksisterende stålbeskyttelsesforanstaltninger, der allerede begrænser importen fra de pågældende lande.

(13)

For det første hævdede virksomhederne, at der i modsætning til påstandene i anmodningen ikke var nogen ændring i handelsmønstret. Som dokumentation fremlagde parterne data fra forskellige perioder. EURANIMI anvendte data fra juli 2019 til juni 2023, mens Posco Assan og Posco VST anvendte data fra flere længere eller kortere perioder og sammenlignede enten 2020 eller perioden juli 2021-juni 2022 med rapporteringsperioden eller sammenlignede første halvår af 2022 med første halvår af 2023.

(14)

Ansøgeren baserede dog sin anmodning på perioden 1. januar 2019-31. december 2022. Denne periode omfattede tiden før indledningen af den oprindelige antisubsidieundersøgelse (den 17. februar 2021) og tiden efter indførelsen af udligningstolden, som begge skal analyseres og sammenlignes for at fastslå, om der forekom en »ændring i mønstret for handelen […] som skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden« (5). Ansøgeren påviste, at der i denne periode var sket en ændring i handelsmønstret. En sådan konklusion kan ændre sig, afhængigt af hvilke perioder der tilføjes eller fjernes fra analysen, men det ændrer ikke ved det forhold, at ansøgeren fremlagde tilstrækkelige beviser for, at der var en ændring i handelsmønstret, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3 (6).

(15)

For det andet hævdede Posco Assan og Posco VST med hensyn til undergravningen af toldens afhjælpende virkninger, at dette ikke var tilfældet, da der ikke var nogen ændring i handelsmønstret eller en massiv eller hurtig stigning i importen fra de pågældende lande. Desuden henviste virksomhederne til Kina som en mulig årsag til skade eller undergravning af de afhjælpende virkninger, da importen fra Kina til Unionen var steget meget mere end importen fra de tre pågældende lande. EURANIMI hævdede ligesom Trinox efter fremlæggelsen af oplysninger, at der ikke var tale om undergravning af de afhjælpende virkninger, da EU-erhvervsgrenen havde opnået en betydelig fortjeneste i 2021 og 2022.

(16)

Antisubsidiegrundforordningen fastsætter, at for at der kan foreligge omgåelse, skal der bl.a. foreligge »beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare«. Ansøgeren havde i sin anmodning påvist, at der var en betydelig stigning i importen fra de tre pågældende lande til lave priser, som tegner sig for en ikke ubetydelig andel af EU-forbruget (7). Det forhold, at der kommer endnu mere import fra Kina, eller at EU-erhvervsgrenen har været rentabel i de seneste år, ændrede ikke ved denne konklusion. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(17)

For det tredje hævdede Posco Assan, Posco VST og Yongjin, at de pågældende processer falder uden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (8) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»antisubsidiegrundforordningen«), artikel 23, stk. 3. Parterne fremførte, at selv om der udtrykkeligt henvises til samleprocesser i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, er de ikke medtaget i antisubsidiegrundforordningens artikel 23. Hvad angår samle-/færdiggørelsesprocesser, nævner antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, faktisk ikke specifikt samle-/færdiggørelsesprocesser som en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse. Ikke desto mindre anvender antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, udtrykkeligt udtrykket »bl.a.«, hvilket betyder, at den indeholder en ikke-udtømmende liste over mulige former for omgåelse. Den dækker således også andre former for omgåelsespraksis, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende artikel, som f.eks. samle-/færdiggørelsesprocesser. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(18)

For det fjerde fremsatte alle fire parter bemærkninger til begrebet samleprocesser, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, og fremførte, at dette begreb ikke fandt anvendelse på processerne i de pågældende lande vedrørende produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Ifølge parterne er omformningen af plader eller varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ikke en samleproces, da der ikke er tale om dele, der samles, og resultatet af omformningen ikke er reversibelt. Desuden kan fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål ikke betragtes som en færdiggørelsesproces, da dette er noget, der bør finde sted ved afslutningen af fremstillingsprocessen, som f.eks. polering, skin pass-valsning eller opsplitning. Parterne hævdede, at de vigtigste faser i produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, f.eks. den faktiske koldvalsning eller afglødning og bejdsning, ikke kan falde ind under en sådan definition. Det blev også fremført, at samleprocesser ikke er de samme som færdiggørelsesprocesser, da sidstnævnte først finder sted, efter at varen allerede er samlet. Ifølge Posco Assan og Posco VST er begrebet færdiggørelsesproces kun relevant ved beregningen af værditilvæksten i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), og kan derfor ikke betragtes som en »praksis, forarbejdning eller bearbejdning« som omhandlet i antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3.

(19)

Kommissionen afviste disse påstande. Det blev bekræftet, at den praksis, der er beskrevet i anmodningen i afsnit 5.3.2, er en færdiggørelsesproces, der falder ind under begrebet samleprocesser i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Kommissionen har også draget samme konklusion for lignende situationer i tidligere undersøgelser (9).

(20)

I antidumpinggrundforordningen defineres udtrykkene »samleproces« eller »færdiggørelsesproces« ikke. En »færdiggørelsesproces« er dog udtrykkeligt nævnt i artikel 13, stk. 2, litra b). Det følger heraf, at begrebet »samleproces« som omhandlet i artikel 13, stk. 2, ikke alene omfatter processer, der består i at samle dele til en sammensat vare, men også kan omfatte alle de tilfælde, hvor halvfabrikata videreforarbejdes til en færdig vare.

(21)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Yongjin, at varmvalsede ruller af rustfrit stål ikke kan betragtes som et halvfabrikata, men snarere som en færdig vare, der ikke nødvendigvis skal forarbejdes til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Til støtte for sin påstand henviste Yongjin til ordlyden af de juridiske bestemmelser til kapitel 72 i det harmoniserede system, som udelukker, at varmvalsede ruller af rustfrit stål i oprullet stand kan udgøre halvfabrikata. Kommissionen anså dog forarbejdningen af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål for at være et af de skridt, der er nødvendige for at forarbejde plader til det færdige produkt, dvs. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Til dette formål blev både plader og varmvalsede ruller af rustfrit stål anset for at være inputmaterialer, uanset om de var halvfabrikata, som kræver yderligere forarbejdning eller færdiggørelse for at opnå det færdige produkt, dvs. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(22)

Desuden henviste Yongjin konsekvent til varmvalsede ruller af rustfrit stål som et »råmateriale« i hele sit indlæg. Det harmoniserede system klassificerer imidlertid råmaterialer som endnu mindre bearbejdede eller fremstillede end halvfabrikata: »Som hovedregel opstilles varerne efter deres fremstillingsgrad: råmaterialer, ubearbejdede varer, halvfabrikata og færdige varer« (10) . Den ordlyd, der anvendes af Yongjin, er et klart tegn på, at virksomheden til trods for, at den officielle klassifikation af varmvalsede ruller af rustfrit stål ikke er halvfabrikata, selv betragter det som en vare, der ikke er færdig og kræver yderligere forarbejdning.

(23)

Kommissionen afviste derfor dette argument.

(24)

Kommissionen var i øvrigt ikke enig i parternes argument om, at selv om polering, skin pass-valsning eller opsplitning kunne betragtes som færdiggørelsesprocesser, var det ikke tilfældet med selve koldvalsningsprocessen. Disse handlinger indgår alle i den samme proces, hvorved det halvforarbejdede materiale (plader eller varmvalsede ruller af rustfrit stål) omdannes til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Det ville være ulogisk at beskrive en del af denne proces som færdiggørelse og en del som samleproces. Som forklaret i betragtning 48 blev virksomheder, der udfører mindre processer, f.eks. tilskæring og opsplitning, ikke betragtet som producenter i sig selv. De blev bekræftet som værende servicecentre, der ikke opfylder betingelserne for en fritagelse for udvidelsen af foranstaltningerne i en antiomgåelsesundersøgelse. Dette er i overensstemmelse med den opfattelse, at sådanne mindre processer ikke kan betragtes som færdiggørelsesprocesser, da de koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der leveres til disse servicecentre, i sig selv nødvendigvis allerede er en færdig vare.

(25)

Parternes argument om, at omformningsprocessen er irreversibel, måtte afvises. For det første har et sådant argument ingen retlig hjemmel. Der er med andre ord ingen grund til, at reversibilitet skulle være en forudsætning for, at en proces kan betragtes som samling eller færdiggørelse. For det andet har parterne selv gjort gældende, at en færdiggørelsesproces f.eks. omfatter opsplitning — hvilket også er en irreversibel proces. Ved opsplitning skæres en stor rulle i bund og grund til en smallere rulle, hvor bredden er en af varens væsentlige egenskaber. Sammensvejsning af de opsplittede stykker vil ikke føre til den oprindelige rulle på grund af materialetab under opsplitningen og tilsætning af svejsemateriale. For at omgøre en opsplitningsproces fuldstændigt, så den ikke kan ses, vil de opsplittede dele af stål skulle smeltes sammen igen, hvilket i sig selv medfører materialeændringer for slet ikke at nævne, at det forudsætter alle forudgående trin i processen, herunder koldvalsning.

(26)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte EURANIMI, Yongjin og forhandleren Gerber Steel GmbH (»Gerber«) yderligere argumenter mod anvendelsen af begrebet samleprocesser i denne undersøgelse. Alle tre parter henviste til, at koldvalsningsprocessen ændrer alle varens væsentlige fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber. Parterne henviste navnlig til en tidligere undersøgelse af visse sømløse rør af rustfrit stål (11). I denne undersøgelse havde Kommissionen konstateret, at »den kolddeformering, som udføres i Indien, ændrer varen i væsentlig grad og uigenkaldeligt ændrer dens væsentlige egenskaber. Under processen ændrer produktet dimensioner samt fysiske, mekaniske og metallurgiske egenskaber« (12).

(27)

Denne konklusion, som uden tvivl er anderledes for processen, inputmaterialerne og den endelige vare i denne undersøgelse (koldformning af rør) end for koldvalsning af flade produkter af rustfrit stål, var imidlertid ikke årsagen til, at denne undersøgelse blev afsluttet. Kommissionen anførte klart og tydeligt i forordningen om afslutning (13), at »I sin vurdering bemærkede Kommissionen, at konstateringen af ikke-omgåelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, i dette tilfælde var baseret på den omstændighed, at der forelå tilstrækkelig gyldig grund og økonomisk begrundelse for de forarbejdningsaktiviteter, der blev udført i Indien.« Det blev bekræftet af EURANIMI i afsnit 8 i sammenslutningens indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger, at »Kommissionen afsluttede den pågældende undersøgelse uden at nå frem til en konklusion om, at koldvalsning ville udgøre en samle-/færdiggørelsesproces«.

(28)

Desuden var Kommissionen uenig i, at varens væsentlige egenskaber ændres under koldvalsningen. Nogle egenskaber kan måske ændres, mens andre (som er lige så eller mere væsentlige) allerede bestemmes på stadiet for inputmateriale. Dette blev bekræftet i EUROFER's indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger, i henhold til hvilket »de væsentlige egenskaber ved varer af rustfrit stål fastlægges i første fase af produktionen, hvor pladen smeltes og hældes i støbeforme, ved udvælgelsen og mængden af råmaterialer, som f.eks. nikkel og chrom. De rå inputmaterialer og deres kemiske sammensætning bestemmer de væsentlige egenskaber ved den senere vare af rustfrit stål, f.eks. dens modstandsdygtighed mod oxidation. Navnlig vil varens kemiske sammensætning ikke ændre sig under yderligere forarbejdning, f.eks. koldvalsning«.

(29)

Kommissionen afviste derfor argumenterne vedrørende ændringerne i varens egenskaber.

(30)

Ifølge EURANIMI ville en alt for bred fortolkning af begrebet samleproces fratage de øvrige bestemmelser i antidumpinggrundforordningen (og analogt hermed i antisubsidiegrundforordningen) deres tilsigtede virkning. Kommissionen burde i stedet i et tilfælde som den nuværende undersøgelse indlede en ny antidumping-/antisubsidieundersøgelse. Det er imidlertid veldokumenteret, at Domstolen har foretrukket en bred fortolkning af antidumpinggrundforordningens artikel 13 (som anvendes analogt i denne undersøgelse) i betragtning af dens sammenhæng og behovet for at bevare dens effektivitet (14). Formålet med undersøgelser, der gennemføres i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, er at sikre udligningstoldens effektivitet og forhindre, at den omgås. Således er formålet med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, (som anvendes analogt i antisubsidieundersøgelser) at fastlægge praksis, forarbejdning eller bearbejdning, hvortil der hovedsagelig anvendes dele fra det land, der er omfattet af foranstaltningerne, og hvorved disse dele samles eller færdiggøres og tilføres begrænset værdi. Da udgangspunktet for og formålet med antiomgåelsesundersøgelser derfor er grundlæggende forskellige fra udgangspunktet for og formålet med nye antidumping-/antisubsidieundersøgelser, kan det ene ikke anvendes som erstatning for det andet.

(31)

For det femte fremsatte EURANIMI flere argumenter vedrørende en gyldig grund eller økonomisk begrundelse for den ændring i handelsmønstret, der blev fremsat påstand om i anmodningen. Parten hævdede, at stigningen i importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra de pågældende lande var påvirket af covid-19-pandemien, at stigningen i anvendelsen af indonesiske inputmaterialer allerede begyndte før indledningen af den oprindelige antisubsidieundersøgelse, og at tabellen i anmodningen, der viste EU-forbrug og markedsandele, ikke var korrekt på grund af medtagelsen af »indirekte import« og virkningen af de seneste begivenheder, der forårsagede en begrænset adgang til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra EU-leverandører.

(32)

Det fremgik dog af de relevante tabeller i anmodningen, at der var en stigning i importen fra de pågældende lande ved en sammenligning mellem 2022 og 2019. Covid-19-pandemiens indvirkning på handelsstrømmene kunne mærkes i 2020 og 2021, men der var stadig en betydelig stigning i 2022 sammenlignet med det sidste »normale« år før pandemien. Hvad angår anvendelsen af indonesiske inputmaterialer før 2019, fremlagde EURANIMI ingen data til støtte for dette argument. Endelig omfattede tabellen over forbrug og markedsandel, som den pågældende part henviste til, begrebet indirekte import. Denne import blev dog vist på en særskilt linje, og det fremgik klart af tabellen, at data uden dette begreb viste næsten samme tendenser som for den indirekte import. Med hensyn til manglen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra EU-leverandører, blev der ikke fremlagt dokumentation til støtte for denne påstand.

(33)

Efter fremlæggelsen af oplysninger henviste EURANIMI til de 23 breve, den havde fremsendt efter indledningen af undersøgelsen fra slutbrugere af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, og som bekræftede knapheden. Disse breve var dog fra 2021, som var tidspunktet for den oprindelige antidumpingundersøgelse mod Indonesien. Som EURANIMI anførte i sit indlæg til høringen den 12. oktober 2023, var manglerne i 2021 forbundet med den »naturlige genrejsning efter pandemien«. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at de mangler, der blev påstået på daværende tidspunkt, fortsat bestod derefter og fortsatte ind i rapporteringsperioden. Kommissionen afviste derfor disse argumenter.

(34)

For det sjette hævdede Posco VST og Posco Assan begge, at de gældende beskyttelsesforanstaltninger over for importen af stål (herunder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål) fra alle tre pågældende lande (15) allerede begrænsede importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra disse lande og gav EU-erhvervsgrenen den nødvendige og tilstrækkelige beskyttelse.

(35)

Beskyttelsesforanstaltninger er imidlertid pr. definition af midlertidig karakter og har et andet formål end karakteren af og formålet med antisubsidieforanstaltningerne eller antisubsidiegrundforordningens artikel 23, nemlig at sikre udligningstoldens effektivitet og forhindre omgåelse. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(36)

Ud over ovennævnte påstande fremsatte Gerber, som er en importør af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, følgende bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, herunder bemærkninger vedrørende indledningen af sagen.

(37)

For det første bør Kommissionen ikke anvende den hidtil usete stigning i nikkelpriserne i 2022 som grundlag for beregninger i denne undersøgelse. Kommissionen anvendte imidlertid ikke nikkelpriser i sine beregninger.

(38)

For det andet anførtes det forhold, at importen af stål til Unionen har været stabil i de seneste ti år. Imidlertid er det irrelevant, om importen af stål til Unionen har været stabil i årenes løb eller ej. Det relevante i den foreliggende sag er, om der var en ændring i handelsmønstret mellem Unionen, Indonesien og de tre berørte lande. Som anført i anmodningen og som bekræftet i undersøgelsen skete der en sådan ændring i handelsmønstret.

(39)

For det tredje hævdede Gerber, at konklusionen både i anmodningen og i undersøgelsen er forkert med hensyn til, at værditilvæksten under forarbejdningen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål er under 10 %, og at Kommissionen ikke fremlagde beviser for en sådan konklusion. Det skal dog bemærkes, at den tærskel, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), er en værditilvækst på 25 % og ikke 10 %. Kommissionen anvendte i sin analyse oplysningerne fra de individuelle samarbejdsvillige virksomheder, som blev efterprøvet under kontrolbesøg. For de fleste af disse virksomheder steg værditilvæksten ikke over 10 %, og den forblev langt under 25 % for dem alle. I modsætning til Gerbers påstande skyldtes denne konklusion ikke, at forarbejdnings- eller færdiggørelsesprocesser, som f.eks. udglødning eller udelukkelse af visse typer rustfrit stål (Gerber nævnte stål af serie 200 og 400), »andre numeriske fiks-fakserier« eller sågar »svig«. Kommissionen beregnede værditilvæksten til delene som krævet i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), ved at udtrykke »værditilvæksten til de indførte dele« (i dette tilfælde andre produktionsomkostninger end materialeomkostningerne) som en procentdel af de samlede produktionsomkostninger. Ingen af de samarbejdsvillige virksomheder, som fremlagde dataene, anfægtede denne metode eller Kommissionens konklusioner vedrørende værditilvæksten baseret på virksomhedernes data.

(40)

For det fjerde hævdede Gerber, at visse handlinger fra Unionens industri for rustfrit stål er i strid med Unionens antitrustlovgivning eller endda udgør en strafbar handling. Sådanne påstande falder dog uden for rammerne af den nuværende undersøgelse. Hvis Gerber var af den opfattelse, at EU-erhvervsgrenen har handlet uhensigtsmæssigt, bør Gerber henvende sig til de kompetente myndigheder, f.eks. Kommissionens tjenestegren, der beskæftiger sig med konkurrencespørgsmål, OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) eller de kompetente nationale myndigheder.

(41)

Kommissionen afviste derfor disse fire argumenter, som Gerber havde fremsat.

(42)

I betragtning af ovenstående afviste Kommissionen påstandene vedrørende indledningen af undersøgelsen og konkluderede, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(43)

Undersøgelsesperioden omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2023 (»undersøgelsesperioden«). Der blev indhentet data for undersøgelsesperioden med henblik på bl.a. at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret efter indførelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare og forekomsten af en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. For perioden fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 (»rapporteringsperioden«) blev der indsamlet mere detaljerede data med henblik på at undersøge, om importen undergravede de gældende foranstaltningers afhjælpende virkninger for så vidt angår priser og/eller mængder og forekomsten af subsidiering.

(44)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Taiwan, Tyrkiet, Vietnam og Indonesien, de kendte eksporterende producenter i disse lande, EU-erhvervsgrenen og de kendte importører i Unionen om indledningen af undersøgelsen.

(45)

Fritagelsesformularer for eksporterende producenter i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam, spørgeskemaer til producenter/eksportører i Indonesien og til importører i Unionen blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted.

(46)

Følgende eksporterende producenter indgav anmodninger om fritagelse, og der blev aflagt kontrolbesøg hos dem:

(47)

Desuden blev der indgivet fritagelsesformularer af følgende servicecentre i Taiwan og Tyrkiet:

(48)

På grundlag af en analyse af oplysningerne i deres anmodninger konkluderede Kommissionen imidlertid, at disse tre virksomheders aktiviteter i undersøgelsesperioden bestod i at levere tjenesteydelser som tilskæring og opsplitning af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fremstillet af andre virksomheder, hvilket ikke indebærer nogen faktisk produktion af den undersøgte vare. Disse virksomheder kunne som sådan ikke betragtes som producenter og kunne derfor ikke være berettiget til en fritagelse for udvidelsen af foranstaltningerne i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6, som kun giver producenter af den pågældende vare en sådan mulighed. Der blev ikke aflagt kontrolbesøg hos disse virksomheder.

(49)

Derudover indsendte følgende virksomheder spørgeskemabesvarelser:

(50)

Kommissionen verificerede ikke spørgeskemabesvarelserne fra disse virksomheder, men anvendte de indsendte oplysninger til at krydstjekke handelsstrømme og navne på leverandører fra Indonesien.

(51)

I forbindelse med verifikationen af oplysninger og statistikker fra ansøgeren og de samarbejdsvillige virksomheder afholdt Kommissionen konsultationer på stedet med taiwanske og vietnamesiske myndigheder, nemlig Taiwans internationale handelsadministration (Taiwan International Trade Administration — TITA) og handelsbeskyttelsesmyndigheden (Trade Remedies Authority) under Vietnams industri- og handelsministerium.

(52)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende fremlæggelse af alle relevante oplysninger eller indgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre anvendelse af antisubsidiegrundforordningens artikel 28 og konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger.

(53)

En række parter fremsatte bemærkninger efter udløbet af den frist, der var fastsat i indledningsforordningen. Kommissionen underrettede disse parter om, at deres bemærkninger af denne grund ikke kunne accepteres, og underrettede dem om muligheden for at fremsætte bemærkninger efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger i denne undersøgelse.

(54)

Der blev afholdt en høring den 12. oktober 2023 med EURANIMI. Efter fremlæggelsen af oplysninger fandt der høringer sted med EUROFER den 14. marts 2024, med Lam Khang den 18. marts 2024 og med Yongjin den 20. marts 2024.

(55)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, bør følgende elementer analyseres successivt for at vurdere en eventuel omgåelse:

(56)

I denne undersøgelse pegede de beviser, som ansøgeren fremlagde i anmodningen, på samle-/færdiggørelsesprocesser i Taiwan, Tyrkiet og Vietnam. Hvad angår samle-/færdiggørelsesprocesser og som forklaret i betragtning 17, nævner antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, ikke specifikt disse processer som en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse. Ikke desto mindre anvender antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, andet afsnit, udtrykkeligt udtrykket »bl.a.«, hvilket betyder, at den indeholder en ikke-udtømmende liste over mulige former for omgåelse. Som følge heraf omfatter den også andre former for omgåelsespraksis, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende artikel, som f.eks. samle-/færdiggørelsesprocesser. Da ansøgerens beviser i anmodningen pegede på samle-/færdiggørelsesprocesser i de pågældende lande undersøgte Kommissionen specifikt, om betingelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, på tilsvarende vis var opfyldt, og navnlig:

(57)

Tabel 1 viser udviklingen i importen fra Indonesien til Unionen i undersøgelsesperioden.

Tabel 1

Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton)

(58)

Tabel 1 viser, at den importerede mængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien faldt fra 106 483 ton i 2020 til 7 634 ton i rapporteringsperioden. Importmængden steg fra 2020 til 2021 med 1 %, men faldt kraftigt i 2022 med 53 % sammenlignet med 2020. Udviklingen i handelsmønstret, jf. tabel 1, skal ses i lyset af ikke blot indførelsen af udligningsforanstaltningerne i marts 2022, men også indførelsen af antidumpingforanstaltninger i november 2021 over for samme vare i antidumpingundersøgelsen, som delvist blev gennemført sideløbende med den oprindelige antisubsidieundersøgelse (16). Analysen af oplysningerne vedrørende antisubsidieundersøgelsen blev derfor foretaget under hensyntagen til virkningen af indledningen af undersøgelsen og indførelsen af både antidumping- og antisubsidieundersøgelserne og -foranstaltningerne.

(59)

Indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger den 19. november 2021 havde allerede en indvirkning på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen fra Indonesien (17), som blev forstærket af indførelsen af antisubsidieforanstaltningerne den 17. marts 2022. Det fremgår af data i tabel 1, at der var et kraftigt fald i importen fra Indonesien i 2022, hvilket faldt tidsmæssigt sammen med indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger over for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien ved udgangen af 2021 og udligningsforanstaltningerne i begyndelsen af 2022. Fra 2022 til rapporteringsperioden faldt importmængden af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien yderligere ret kraftigt, hvilket resulterede i et samlet fald på næsten 93 % i hele undersøgelsesperioden. Samtidig faldt andelen af den samlede import fra 14 % til 1 %.

(60)

Som anført i betragtning 49 indgav seks taiwanske eksporterende producenter anmodninger om fritagelse og samarbejdede i hele undersøgelsen. Disse virksomheder tegnede sig kun for 50 % af den samlede import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan i rapporteringsperioden. Konklusionerne vedrørende eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan til Unionen og råmaterialer fra Indonesien til Taiwan var derfor baseret på statistikker fra Eurostat og Global Trade Atlas (»GTA«) (18).

(61)

Tabel 2 viser udviklingen i importen fra Taiwan til Unionen i undersøgelsesperioden.

Tabel 2

Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton)

(62)

Tabel 2 viser, at den importerede mængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan til Unionen steg fra 125 072 ton i 2020 til 186 872 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i importmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden steg med 75 % fra 125 072 ton til 218 784 ton. Denne stigning fandt sted samtidig med indledningen af de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser i henholdsvis september 2020 og februar 2021 og indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger i november 2021. Fra 2021 til 2022 fortsatte importmængden fra Taiwan med at stige, til den nåede 251 304 ton, hvilket faldt tidsmæssigt sammen med indførelsen af udligningsforanstaltninger i marts 2022. Importen faldt endelig igen til 186 872 ton i rapporteringsperioden. Den samlede importmængde fra Taiwan steg med 49 % i undersøgelsesperioden.

(63)

Desuden steg den importmængde til Unionen fra Taiwan, som ikke stammede fra de eksporterende producenter, der indgav anmodninger om fritagelse, betydeligt efter indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Nærmere bestemt tegnede de samarbejdsvillige producenter sig før indledningen af antidumpingundersøgelsen for langt størstedelen (over 90 %) af den samlede eksport til Unionen, mens den i rapporteringsperioden kun tegnede sig for lidt over 50 %.

(64)

Tabel 3 viser udviklingen i eksporten af råmaterialer, der er nødvendig for fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, fra Indonesien til Taiwan i undersøgelsesperioden. Disse råmaterialer bestod af enten plader af rustfrit stål eller varmvalsede ruller af rustfrit stål.

Tabel 3

Eksport af råmaterialer fra Indonesien til Taiwan i undersøgelsesperioden (i ton)

(65)

Generelt er det vigtigste input til produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål varmvalsede ruller af rustfrit stål. Produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål kan dog også tage udgangspunkt i plader af rustfrit stål, som derefter varmvalses til ruller af rustfrit stål, der efterfølgende rulles yderligere til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Tabel 3 viser, at eksporten af plader af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg fra 93 085 ton i 2020 til 141 041 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden steg med 105 % fra 93 085 ton i 2020 til 190 908 ton i 2021. Fra 2021 faldt eksportmængden af plader fra Indonesien til 140 272 ton i 2022 for senere at stige en smule og nåede op på 141 041 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af plader fra Indonesien til Taiwan steg med 52 % i undersøgelsesperioden.

(66)

I undersøgelsesperioden udgjorde eksporten fra Indonesien mellem 95 % og 99,8 % af den samlede importmængde af plader af rustfrit stål til Taiwan. I rapporteringsperioden udgjorde eksporten af plader af rustfrit stål fra Indonesien 99,8 %.

(67)

Ligeledes steg eksporten af varmvalsede plader af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan fra 529 143 ton i 2020 til 631 208 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, da mængden steg med 55 % fra 529 143 ton til 817 705 ton. Fra 2021 til 2022 faldt eksportmængden af varmvalsede plader af rustfrit stål fra Indonesien til 563 534 ton for senere at stige en smule og nåede op på 631 208 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg med 19 % i undersøgelsesperioden.

(68)

Det skal bemærkes, at der er betydelige mængder eksport af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan, som ikke er registreret for eller indkøbt af de taiwanske eksporterende producenter, der indgav anmodninger om fritagelse, jf. betragtning 63. Før indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse tegnede de samarbejdsvillige producenters import af varmvalsede ruller af rustfrit stål sig for ca. 97 %, mens den i rapporteringsperioden kun tegnede sig for 84 %. Virksomheder, der ikke indgav en anmodning om fritagelse, indkøbte således mere end 100 000 ton varmvalsede ruller af rustfrit stål, der var importeret fra Indonesien.

(69)

Den samlede eksport af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg fra 622 228 ton i 2020 til 772 249 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, da mængden steg med 62 % fra 622 228 ton til 1 008 614 ton. Fra 2021 faldt den samlede eksportmængde af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til 703 805 ton i 2022 for senere at stige til et niveau på 772 249 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan steg med 24 % i undersøgelsesperioden.

(70)

Stigningen i eksportmængden af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan tydede på en stigende efterspørgsel efter sådanne inputmaterialer i Taiwan, hvilket i vid udstrækning kunne forklares med stigningen i produktionen og eksporten til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan i løbet af rapporteringsperioden. Dette bekræftes også af oplysningerne fra de samarbejdsvillige virksomheder.

(71)

Undersøgelsen viste, at de betydelige mængder rustfrit stål, enten i form af plader eller varmvalsede ruller af rustfrit stål, der eksporteredes fra Indonesien, blev yderligere forarbejdet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Taiwan med henblik på senere eksport til Unionen. Stigningen i eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Taiwan til Unionen, jf. tabel 2, udgjorde sammen med den betydelige stigning i eksporten af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Taiwan i undersøgelsesperioden, jf. tabel 3, en ændring i handelsmønstret mellem Indonesien, Taiwan og Unionen i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3.

(72)

Ifølge antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter bl.a. afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og processer i forbindelse med samling af dele/færdiggørelse i et tredjeland, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Som anført i betragtning 56 anvendes denne artikel analogt i den nuværende undersøgelse.

(73)

Plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål blev betragtet som halvfabrikata, der blev yderligere forarbejdet til færdigvarer, som f.eks. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Denne yderligere forarbejdning af plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet færdiggørelsesproces, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(74)

Den oprindelige antidumpingtold blev indført den 19. november 2021, og de oprindelige udligningsforanstaltninger blev indført den 17. marts 2022. Som beskrevet i afsnit 2.3.2 øgede Taiwan sit eksportsalg til Unionen betydeligt i løbet af undersøgelsesperioden, og en væsentlig del af det vigtigste inputmateriale, dvs. plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål, blev importeret fra Indonesien.

(75)

Som forklaret ovenfor (betragtning 63 og 68) kunne store mængder inputmateriale med oprindelse i Indonesien desuden ikke forklares via køb fra samarbejdsvillige producenter, mens eksporten af (samlede/færdiggjorte) koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen, som ikke eksporteres af de samarbejdsvillige producenter, samtidig steg betydeligt.

(76)

Undersøgelsen har vist, at plader af rustfrit stål og varmvalsede ruller af rustfrit stål blev importeret fra Indonesien til Taiwan og blev yderligere forarbejdet i Taiwan til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporteret til Unionen, hvilket udløste en ændring i handelsmønstret. Undersøgelsen afslørede endvidere ingen økonomisk begrundelse for ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet i afsnit 2.3.2, ud over indledningen af den oprindelige antisubsidieundersøgelse og den efterfølgende indførelse af de oprindelige foranstaltninger.

(77)

Antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, fastsætter en forbindelse mellem den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning og ændringen i handelsmønstret, da det kræves, at sidstnævnte »skyldes« førstnævnte. Det følger heraf, at den omgåelse, der blev konstateret i Taiwan, var en samle-/færdiggørelsesproces, der førte til en ændring af handelsmønstret, og for hvilken der ikke var nogen økonomisk begrundelse. Således var kravet i antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, opfyldt i Taiwan for landet som helhed.

(78)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(79)

Med hensyn til mængder udgjorde markedsandelen for importen fra Taiwan ca. 4,7 % af EU-forbruget i rapporteringsperioden, hvilket blev anslået til 400 000 ton (19). Importmængden blev derfor anset for at være betydelig.

(80)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antisubsidieundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset (20) med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af statistikker fra Eurostat, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at importen fra Taiwan underbød EU-priserne med mere end 19 %.

(81)

Kommissionen konkluderede derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger undergraves, både hvad angår mængde og pris.

(82)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat var omfattet af subsidier.

(83)

Som det fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/433, blev det konstateret, at de indonesiske eksporterende producenter havde fordel af en række subsidieordninger, som blev indrømmet af de indonesiske myndigheder og de kinesiske myndigheder (jf. betragtning 1). Ikke kun produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, men også de dele, der anvendes til fremstillingen heraf, herunder varmvalsede ruller af rustfrit stål og plader, var omfattet af subsidier, som f.eks. levering af nikkelmalm og jord mod utilstrækkeligt vederlag, støtte til kapitalinvesteringer, ikke-markedsmæssige lån og præferentielle skatte- og toldordninger. Subsidieringen påvirkede alt varesalg uden hensyn til kunden, ville nødvendigvis gavne virksomhedernes samlede produktion, da den ikke var bundet til en bestemt vare og var i det mindste i et vist omfang eksportbetinget.

(84)

Der fremkom ikke nye oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, som kunne rejse tvivl om konklusionen fra den oprindelige undersøgelse, og kunne tyde på, at sådanne subsidieordninger ikke længere var gyldige. Der blev i løbet af undersøgelsen ikke fremlagt dokumentation for, at plader og varmvalsede ruller af rustfrit stål, der var fremstillet i Indonesien, ophørte med at være omfattet af subsidierne, eller at sådanne dele, der blev importeret til Taiwan, ikke længere var omfattet heraf. Kommissionen konkluderede derfor, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af subsidier.

(85)

Som anført i betragtning 49 indgav to tyrkiske eksporterende producenter anmodninger om fritagelse og samarbejdede i hele undersøgelsen. Disse to virksomheder tegnede sig kun for 52 % af den samlede import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet i rapporteringsperioden. Konklusionerne vedrørende eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet til Unionen og råmaterialer fra Indonesien til Tyrkiet var derfor baseret på statistikker fra Eurostat og GTA.

(86)

Tabel 4 viser udviklingen i importen fra Tyrkiet til Unionen i undersøgelsesperioden.

Tabel 4

Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton)

(87)

Tabel 4 viser, at importmængden af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet til Unionen steg fra 73 835 ton i 2020 til 105 116 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i importmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden steg fra 73 835 ton til 105 619 ton. Denne stigning fandt sted samtidig med indledningen af de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser i henholdsvis september 2020 og februar 2021og indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger i november 2021. I 2022 steg importmængden fra Tyrkiet yderligere til 125 072 ton, hvilket faldt tidsmæssigt sammen med indførelsen af udligningsforanstaltninger i marts 2022, inden den faldt igen til 105 116 ton i rapporteringsperioden. Den samlede importmængde fra Tyrkiet steg med 42 % i undersøgelsesperioden.

(88)

Tabel 5 viser udviklingen i eksporten af råmaterialer, der er nødvendig for fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, fra Indonesien til Tyrkiet i undersøgelsesperioden.

Tabel 5

Eksport af råmaterialer fra Indonesien til Tyrkiet i undersøgelsesperioden (i ton)

(89)

Generelt er det vigtigste input til produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål varmvalsede ruller af rustfrit stål. Produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål kan dog også tage udgangspunkt i plader af rustfrit stål, som derefter varmvalses til ruller af rustfrit stål, der efterfølgende rulles yderligere til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Tabel 5 viser, at eksporten af plader af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet er faldet mellem 2020 og rapporteringsperioden fra 24 241 ton til en ubetydelig mængde. Dette skyldes hovedsagelig, at foranstaltningerne over for varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien i 2022 blev udvidet til at omfatte importen af varmvalsede ruller af rustfrit stål afsendt fra Tyrkiet efter en antiomgåelsesundersøgelse (21).

(90)

De beviser, som Kommissionen havde til rådighed, viste dog, at der ikke fandtes produktionsanlæg for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Tyrkiet, som påbegyndte produktionsprocessen fra plader, og at der heller ikke var tyrkiske producenter af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der købte varmvalsede ruller af rustfrit stål hos tyrkiske producenter heraf for yderligere at rulle disse til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Udviklingen i eksportmængderne af plader til Tyrkiet anses derfor ikke for at være relevant for denne undersøgelse.

(91)

Tabel 5 viser også, at eksporten af varmvalsede plader af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet steg fra 23 560 ton i 2020 til 77 544 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i eksportmængden fandt sted fra 2020 til 2021, hvor mængden mere end tredobledes og nåede op på 84 443 ton. Fra 2021 faldt eksportmængden af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien let til 77 544 ton i rapporteringsperioden. Den samlede eksportmængde af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet mere end tredobledes i undersøgelsesperioden.

(92)

Stigningen i eksportmængden af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet tydede på en stigende efterspørgsel efter sådanne inputmaterialer i Tyrkiet, hvilket delvis kunne forklares med stigningen i produktionen og eksporten til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet i løbet af rapporteringsperioden.

(93)

Konklusion om ændringen i handelsmønstret i Tyrkiet

(94)

Undersøgelsen viste, at betydelige mængder varmvalsede ruller af rustfrit stål, der importeredes fra Indonesien, blev yderligere forarbejdet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Tyrkiet med henblik på senere eksport til Unionen. Stigningen i eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Tyrkiet til Unionen, jf. tabel 4, udgjorde sammen med den betydelige stigning i eksporten af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Tyrkiet i undersøgelsesperioden, som det fremgår af tabel 5, en ændring i handelsmønstret mellem Indonesien, Tyrkiet og Unionen i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3.

(95)

Ifølge antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele/færdiggørelsesprocesser i et tredjeland, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Som anført i betragtning 56 anvendes denne artikel analogt i den nuværende undersøgelse.

(96)

Varmvalsede ruller af rustfrit stål blev betragtet som halvfabrikata, der blev yderligere forarbejdet til færdigvarer, som f.eks. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Denne yderligere forarbejdning af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet færdiggørelsesproces, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(97)

Den oprindelige antidumpingtold blev indført den 19. november 2021, og de oprindelige udligningsforanstaltninger blev indført den 17. marts 2022. Som beskrevet i afsnit 2.4.2 øgede Tyrkiet sit eksportsalg til Unionen betydeligt i løbet af undersøgelsesperioden, og en væsentlig del af det vigtigste inputmateriale, dvs. varmvalsede ruller af rustfrit stål, blev importeret fra Indonesien.

(98)

Undersøgelsen har vist, at varmvalsede ruller af rustfrit stål blev importeret fra Indonesien til Tyrkiet og blev yderligere forarbejdet i Tyrkiet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporteret til Unionen, hvilket udløste en ændring i handelsmønstret. Undersøgelsen afslørede endvidere ingen økonomisk begrundelse for ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet i afsnit 2.4.2, ud over indledningen af de oprindelige antisubsidieundersøgelser og den efterfølgende indførelse af de oprindelige foranstaltninger.

(99)

Grundforordningens artikel 23, stk. 3, fastsætter en forbindelse mellem den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning og ændringen i handelsmønstret, da det kræves, at sidstnævnte »skyldes« førstnævnte. Det følger heraf, at den omgåelse, der blev konstateret i Tyrkiet, som bekræftet i afsnit 4.2, var en samle-/færdiggørelsesproces, der førte til ændringen af handelsmønstret, og for hvilken der ikke var nogen økonomisk begrundelse. Således var kravet i antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, opfyldt i Tyrkiet for landet som helhed.

(100)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, hvad angår mængder og priser.

(101)

Med hensyn til mængder udgjorde markedsandelen for importen fra Tyrkiet ca. 2,6 % af EU-forbruget i rapporteringsperioden, hvilket blev anslået til 400 000 ton (22). Importmængden blev derfor anset for at være betydelig.

(102)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antisubsidieundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset (23) med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af statistikker fra Eurostat, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at importen fra Tyrkiet underbød EU-priserne med 1,3 %.

(103)

Kommissionen konkluderede derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger undergraves, både hvad angår mængde og pris.

(104)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat var omfattet af subsidier.

(105)

Som det fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 (se betragtning 1), blev det konstateret, at de indonesiske eksporterende producenter havde fordel af en række subsidieordninger, som blev indrømmet af de indonesiske myndigheder og de kinesiske myndigheder. Ikke kun produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, men også de dele, der anvendes til fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, herunder varmvalsede ruller af rustfrit stål og plader, var omfattet af subsidier, som f.eks. levering af nikkelmalm og jord mod utilstrækkeligt vederlag, støtte til kapitalinvesteringer, ikke-markedsmæssige lån og præferentielle skatte- og toldordninger. Subsidieringen påvirkede alt varesalg uden hensyn til kunden, ville nødvendigvis gavne virksomhedernes samlede produktion, da den ikke var bundet til en bestemt vare og i det mindste i et vist omfang eksportbetinget.

(106)

Der fremkom ikke nye oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, som kunne rejse tvivl om konklusionen fra den oprindelige undersøgelse, og kunne tyde på, at sådanne subsidieordninger ikke længere var gyldige. Der blev i løbet af undersøgelsen ikke fremlagt dokumentation for, at plader og varmvalsede ruller af rustfrit stål, der var fremstillet i Indonesien, ophørte med at være omfattet af subsidierne, eller at sådanne dele, der blev importeret til Tyrkiet, ikke længere var omfattet heraf. Kommissionen konkluderede derfor, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af subsidier.

(107)

Som anført i betragtning 49 indgav tre vietnamesiske eksporterende producenter anmodninger om fritagelse og samarbejdede i hele undersøgelsen. Disse tre virksomheder tegnede sig for 82 % af den samlede import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam i rapporteringsperioden. Konklusionerne vedrørende eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam til Unionen og råmaterialer fra Indonesien til Vietnam var derfor baseret på statistikker fra Eurostat og GTA.

(108)

Tabel 6 viser udviklingen i importen fra Vietnam til Unionen i undersøgelsesperioden.

Tabel 6

Import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen i undersøgelsesperioden (i ton)

(109)

Tabel 6 viser, at den importerede mængde af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam til Unionen steg fra 35 345 ton i 2020 til 96 668 ton i rapporteringsperioden. Den væsentligste stigning i importmængden fandt sted fra 2021 til 2022, hvor mængden steg fra 51 566 ton til 87 606 ton. Denne stigning faldt sammen med indførelsen af endelige udligningsforanstaltninger den 17. marts 2022. I 2022 steg importmængden fra Vietnam yderligere til 96 668 ton i rapporteringsperioden. Den samlede importmængde fra Vietnam steg generelt med 174 % i undersøgelsesperioden.

(110)

Tabel 7 viser udviklingen i eksporten af råmaterialer, der er nødvendig for fremstillingen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, fra Indonesien til Vietnam i undersøgelsesperioden.

Tabel 7

Eksport af råmaterialer  (24) fra Indonesien til Vietnam i undersøgelsesperioden (i ton)

(111)

Tabel 7 viser, at importen af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Vietnam er steget betydeligt mellem 2020 og rapporteringsperioden fra 184 018 ton til 397 923 ton. Den væsentligste stigning i importmængden fandt sted fra 2021 til 2022, hvor mængden steg fra 245 603 ton i 2021 til 361 082 ton i 2022. Denne stigning faldt tidsmæssigt sammen med indførelsen af endelige foranstaltninger den 17. marts 2022. Den samlede importmængde af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Vietnam mere end tredobledes i undersøgelsesperioden.

(112)

Konklusion om ændringen i handelsmønstret i Vietnam

Undersøgelsen viste, at de betydelige mængder af varmvalsede ruller af rustfrit stål, der eksporteredes fra Indonesien, blev yderligere forarbejdet til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Vietnam med henblik på senere eksport til Unionen. Stigningen i eksporten af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Vietnam til Unionen, som det fremgår af tabel 6, udgjorde sammen med den betydelige stigning i eksporten af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien til Vietnam i undersøgelsesperioden, jf. tabel 7, en ændring i handelsmønstret mellem Indonesien, Vietnam og Unionen i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3.

(113)

Ifølge antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, skal ændringen i handelsmønstret skyldes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Denne praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter afsendelse af den vare, der er omfattet af de gældende foranstaltninger, via tredjelande og samling af dele/færdiggørelsesprocesser i et tredjeland, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Som anført i betragtning 56 anvendes denne artikel analogt i den nuværende undersøgelse.

(114)

Varmvalsede ruller af rustfrit stål blev betragtet som halvfabrikata, der blev yderligere forarbejdet til færdigvarer, som f.eks. koldvalsede flade produkter af rustfrit stål. Denne yderligere forarbejdning af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet færdiggørelsesproces, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2.

(115)

Den oprindelige antidumpingtold blev indført den 19. november 2021, og de oprindelige udligningsforanstaltninger blev indført den 17. marts 2022. Som beskrevet i afsnit 2.5.2 øgede Vietnam sit eksportsalg til Unionen betydeligt i undersøgelsesperioden, og en væsentlig del af det vigtigste inputmateriale, dvs. varmvalsede ruller af rustfrit stål, blev importeret fra Indonesien.

(116)

Undersøgelsen viste, at varmvalsede ruller af rustfrit stål blev importeret fra Indonesien til Vietnam, videreforarbejdet i Vietnam til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporteret til Unionen, hvilket udløste en ændring i handelsmønstret. Undersøgelsen afslørede endvidere ingen økonomisk begrundelse for ændringen i handelsmønstret, der er beskrevet i afsnit 2.5.2, ud over indledningen af de oprindelige antisubsidieundersøgelser og den efterfølgende indførelse af de oprindelige foranstaltninger.

(117)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Trade Remedies Authority under Vietnams industri- og handelsministerium, at ændringen i handelsmønstret skyldtes processens art og efterspørgslen på markedet og ikke omgåelse. Trade Remedies Authority under Vietnams industri- og handelsministerium fremlagde dog ikke en velunderbygget analyse af, hvordan processens art og efterspørgslen på markedet kunne forklare, at eksporten fra Vietnam til Unionen næsten tredobledes mellem 2020 og rapporteringsperioden. Der blev heller ikke foretaget nogen analyse af oprindelsen af leverancerne af varmvalsede ruller af rustfrit stål, om hvorvidt der blev indrømmet en præference for leverancer fra Indonesien, og i bekræftende fald, om der forelå en tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af udligningsforanstaltningerne.

(118)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Lam Khang Kommissionen om at vurdere, om der var tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse for den specifikke proces, som Lam Khang foretog. Uanset om denne analyse er nødvendig eller ej, bemærkede Kommissionen, at argumentet anvendt i betragtning 116 for Vietnam også gælder for Lam Khang.

(119)

Som beskrevet i betragtning 161 øgede Lam Khang sin import fra Indonesien, sin forarbejdning af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og sit eksportsalg til Unionen betydeligt i undersøgelsesperioden. Der fandtes ingen økonomisk begrundelse for ændringen ud over indledningen af de oprindelige antisubsidieundersøgelser og den efterfølgende indførelse af de oprindelige foranstaltninger. Påstanden blev derfor afvist.

(120)

Grundforordningens artikel 23, stk. 3, fastsætter en forbindelse mellem den pågældende praksis, forarbejdning eller bearbejdning og ændringen i handelsmønstret, da det kræves, at sidstnævnte »skyldes« førstnævnte. Det følger heraf, at den omgåelse, der blev konstateret i Vietnam, som bekræftet i afsnit 4.3, var en samle-/færdiggørelsesproces, der førte til ændringen af handelsmønstret, og for hvilken der ikke var nogen økonomisk begrundelse. Således var kravet i antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, opfyldt i Vietnam for landet som helhed.

(121)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(122)

Med hensyn til mængder udgjorde markedsandelen for importen fra Vietnam ca. 2,4 % af EU-forbruget i rapporteringsperioden, hvilket blev anslået til 400 000 ton (25). Importmængden blev derfor anset for at være betydelig.

(123)

Hvad priserne angår, har Kommissionen sammenlignet den gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris, som fastlagt i den oprindelige antisubsidieundersøgelse, med det vejede gennemsnit af de cif-eksportpriser, der er fastlagt på baggrund af statistik fra Eurostat, behørigt justeret til også at omfatte omkostninger efter import. Denne prissammenligning viste, at importen fra Vietnam ikke underbød EU-priserne. Efter fremlæggelsen af oplysninger påpegede EURANIMI, at der blev konstateret målprisunderbud for en vietnamesisk virksomhed, Yongjin (se betragtning 191). Selv om der ikke blev konstateret målprisunderbud generelt set på nationalt plan, var der faktisk dokumentation for målprisunderbud fra mindst én af de eksporterende producenter, som desuden blev anset for at omgå de oprindelige antidumpingforanstaltninger.

(124)

Kommissionen konkluderede derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet hvad angår mængde.

(125)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat var omfattet af subsidier.

(126)

Som det fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 (se betragtning 1), blev det konstateret, at de indonesiske eksporterende producenter havde fordel af en række subsidieordninger, som blev indrømmet af de indonesiske myndigheder og de kinesiske myndigheder. Ikke kun produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, men også de dele, der anvendes til fremstillingen heraf, herunder varmvalsede ruller af rustfrit stål og plader, var omfattet af subsidier, som f.eks. levering af nikkelmalm og jord mod utilstrækkeligt vederlag, støtte til kapitalinvesteringer, ikke-markedsmæssige lån og præferentielle skatte- og toldordninger. Subsidieringen påvirkede alt varesalg uden hensyn til kunden, ville nødvendigvis gavne virksomhedernes samlede produktion, da den ikke var bundet til en bestemt vare og i det mindste i et vist omfang eksportbetinget.

(127)

Der fremkom ikke nye oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse, som kunne rejse tvivl om konklusionen fra den oprindelige undersøgelse, og kunne tyde på, at sådanne subsidieordninger ikke længere var gyldige. Der blev i løbet af undersøgelsen ikke fremlagt dokumentation for, at plader og varmvalsede ruller af rustfrit stål, der var fremstillet i Indonesien, ophørte med at være omfattet af subsidierne, eller at sådanne dele, der blev importeret til Vietnam, ikke længere var omfattet heraf. Kommissionen konkluderede derfor, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af subsidier.

(128)

Ud fra ovenstående konklusioner og vurderingen af de tre lande som helhed konkluderede Kommissionen, at den endelige udligningstold på importen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien blev omgået ved import af den undersøgte vare afsendt fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam.

(129)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 1, bør de gældende udligningsforanstaltninger derfor udvides til også at omfatte importen til Unionen af den undersøgte vare fra Taiwan, Tyrkiet og Vietnam.

(130)

I medfør af antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 2, bør den foranstaltning, der skal udvides, være den i artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 fastsatte foranstaltning for »alle andre indonesiske virksomheder«, der er en endelig udligningstold på 20,5 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(131)

Der bør opkræves told på den registrerede import af den undersøgte vare i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 4, og artikel 24, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen i overensstemmelse med konklusionerne i denne undersøgelse.

(132)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Trinox om, at enhver type koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, for hvilke inputmaterialerne ikke var blevet indkøbt i Indonesien, burde fritages for anvendelsen af udvidelsen af foranstaltningerne. I henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6, indrømmes der dog kun fritagelser til producenter af den pågældende vare og ikke for visse varer fra disse producenter. Hvis en virksomhed fritages for udvidelsen af foranstaltningerne, fritages al import af den pågældende vare fra denne virksomhed. Hvis en virksomhed ikke indrømmes fritagelse, er al import af den pågældende vare omfattet af den udvidede told — uanset oprindelsen af de inputmaterialer, der anvendes til fremstilling af sådanne varer. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(133)

Som anført i betragtning 56 anvendes antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, analogt i den nuværende undersøgelse, herunder på analysen af anmodningerne om fritagelse.

(134)

Seks eksporterende producenter fra Taiwan anmodede om fritagelse for udvidelsen af foranstaltningerne.

(135)

Undersøgelsen viste, at virksomhederne Yieh United Steel Corporation, Tang Eng Iron Works Co., Ltd. (YUSCO-gruppen), Chia Far Industrial Factory Co., Ltd., Yuan Long Stainless Steel Corp, Tung Mung Development Co., Ltd. og Walsin Lihwa Corporation købte en del af deres inputmaterialer (plader og/eller varmvalsede ruller af rustfrit stål) af indonesisk oprindelse, forarbejdede dem til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporterede nogle af disse koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen. Undersøgelsen viste dog, at denne proces ikke påbegyndtes eller blev væsentligt udvidet siden eller umiddelbart forud for indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), der anvendes analogt, i denne subsidieundersøgelse. Som Gerber også hævdede i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, har nogle af de taiwanske producenter af rustfrit stål rent faktisk importeret og forarbejdet primært råmateriale fra Indonesien siden 2017. Det følger heraf i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, at den pågældende proces ikke kan anses for at omgå de gældende foranstaltninger.

(136)

EUROFER hævdede i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger, at Kommissionen har en bred fortolkningsmargen med hensyn til bestemmelsen om modvirkning af omgåelse. Ifølge EUROFER skal Kommissionen navnlig anvende denne brede margen i forbindelse med bestemmelsen om tid i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), der anvendes analogt, i denne subsidieundersøgelse. Kommissionen må som sådan ikke forsøge at se på perfekte tidssammenfald, men skal fokusere på eksistensen af en berettiget årsagssammenhæng med de omgåede foranstaltninger, herunder hvis adfærden foregriber forventede handelsbeskyttelsesundersøgelser. EUROFER henviser her til de antidumping- og antisubsidieundersøgelser, der blev indledt i 2019 vedrørende varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien (26), en sag vedrørende nikkelmalm indbragt mod Indonesien ved Verdenshandelsorganisationen i 2019 (27), de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser vedrørende koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien i henholdsvis 2020 og 2021 (28) og antiomgåelsesundersøgelsen mod Tyrkiet vedrørende foranstaltningerne over for varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien i 2022 (29).

(137)

Antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), skaber imidlertid en klar forbindelse mellem påbegyndelsen af eller den væsentlige udvidelse i samle-/færdiggørelsesprocessen og indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Den tidsmæssige forbindelse, der bør fastslås, bør derfor, uanset om den fortolkes bredt eller ej, være mellem 1) samle-/færdiggørelsesprocessen, dvs. anvendelsen af indonesiske inputmaterialer til forarbejdning og salg til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og 2) indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Samle-/færdiggørelsesprocessen skulle være påbegyndt »umiddelbart forud for« denne indledning eller være steget betydeligt siden.

(138)

Kommissionen mener, at begrebet »umiddelbart forud for« i den foreliggende sag ikke kan betyde, at man går tilbage til indledningen af andre undersøgelser mod Indonesien vedrørende andre varer (varmvalsede ruller af rustfrit stål eller nikkelmalm), som fandt sted mere end et år forud for indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse. Som EUROFER bekræftede i sit indlæg, var det tidligste tidspunkt, hvor parterne kunne have haft kendskab til den mulige indledning af antidumpingundersøgelsen vedrørende koldvalsede flade produkter af rustfrit stål mod Indonesien, det tidspunkt, hvor klagen blev indgivet af EUROFER i august 2020. Kommissionen afviste derfor dette argument.

(139)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede EUROFER også, at EU-importen fra Taiwan, som ikke kom direkte fra de fritagne producenter, eftersom de råder over en stor del af kapaciteten med hensyn til koldvalsning, i langt de fleste tilfælde måtte komme fra dem indirekte, f.eks. via servicecentre. På denne baggrund bør det konkluderes, at der har været en ændring i handelsmønstret for de individuelle fritagne producenter.

(140)

For det første blev EUROFER's påstand ikke bekræftet af de oplysninger, der blev indsamlet og kontrolleret i løbet af undersøgelsen. Det skal bemærkes, at de fritagne producenter ikke repræsenterede hele koldvalsningskapaciteten i Taiwan i rapporteringsperioden, da der er en betydelig kapacitet hos virksomheder, der ikke anmodede om fritagelse. Endvidere tegnede de virksomheder, der anmodede om fritagelser, sig ikke for alle taiwanske indkøb af indonesisk rustfrit stål i rapporteringsperioden. Det blev faktisk fastslået, at over 100 000 ton varmvalsede ruller af rustfrit stål importeret fra Indonesien til Taiwan i rapporteringsperioden ikke blev købt af de virksomheder, der anmodede om fritagelse.

(141)

Selv om de fritagne taiwanske producenter ville sælge potentielt store mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen via servicecentre i Taiwan, ændrer dette for det andet ikke det forhold, at det på grundlag af antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra a), blev konstateret, at de relevante producenter ikke var involveret i den omgåelsespraksis, der blev konstateret i Taiwan. Der erindres om, at som anført i betragtning 135 anvendte de relevante enheder enten ikke inputmaterialer fra Indonesien, eller hvis de gjorde, øgede de ikke denne anvendelse væsentligt »siden eller umiddelbart forud for indledningen af den [oprindelige] antidumpingundersøgelse« (30). Det følger heraf, at den samle-/færdiggørelsesproces, som de relevante enheder blev anset for at være involveret i, ikke kunne anses for at omgå de gældende foranstaltninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Selv om koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fremstillet af de fritagne enheder blev solgt til servicecentre, yderligere forarbejdet og derefter eksporteret til Unionen, var disse koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med andre ord ikke et resultat af den omgåelsespraksis, der konstateredes for Taiwan.

(142)

På denne baggrund afvises EUROFER's påstand om, at ændringen i handelsmønstrene på landsplan skyldes de fritagne producenters indirekte salg.

(143)

Da det første af kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, der anvendes analogt i denne subsidieundersøgelse, ikke var opfyldt, konkluderede Kommissionen, at disse virksomheders processer ikke skal anses for at omgå de gældende foranstaltninger. Anmodningerne om fritagelse fra Yieh United Steel Corporation — Tang Eng Iron Works Co., Ltd. (YUSCO-gruppen), Chia Far Industrial Factory Co., Ltd., Yuan Long Stainless Steel Corp, Tung Mung Development Co., Ltd. og Walsin Lihwa Corporation bør derfor accepteres.

(144)

To eksporterende producenter fra Tyrkiet indgav anmodninger om fritagelse.

(145)

Trinox blev etableret i 2014, men påbegyndte først en reel eksport og produktion ved udgangen af 2019/begyndelsen af 2020. Virksomhedens kontrollerede data viste, at den næsten fordoblede sin produktion og sit salg af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål mellem 2020 og rapporteringsperioden, samtidig med at dens salg til Unionen steg med mere end faktor 30. Desuden ændrede virksomheden sin indkøbsstrategi i 2020 og skiftede fra hovedsagelig kinesiske og koreanske inputmaterialer til indonesiske inputmaterialer. Trinox hævdede i sit indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger, at virksomheden ikke ændrede sin indkøbsstrategi i 2020. Under kontrolbesøget på stedet forklarede virksomheden dog, at Trinox begyndte at foretage indkøb i Indonesien fra udgangen af 2019/2020 i stedet for fra Kina og Korea, og at dette skyldtes, at indonesiske varmvalsede ruller af rustfrit stål er meget billigere end hos andre kilder. Samle-/færdiggørelsesprocessen hos Trinox begyndte således umiddelbart forud for indledningen af de oprindelige antidumping- og antisubsidieundersøgelser, dvs. henholdsvis den 30. september 2020 og den 17. februar 2021, og blev derefter væsentligt udvidet.

(146)

Trinox hævdede efter fremlæggelsen af oplysninger, at dens produktion ikke kan betragtes som en samle-/færdiggørelsesproces i betragtning af det investeringsniveau, der kræves for denne produktion. Det forklares imidlertid i betragtning 19-26, hvorfor Kommissionen konkluderede, at omdannelsen af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål udgjorde en samle-/færdiggørelsesproces som omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2 (der anvendes analogt, i denne undersøgelse.). Da investeringsniveauet i en virksomheds produktionsanlæg ikke ændrer ved denne konklusion, blev denne påstand afvist. Desuden blev investeringsniveauet i form af afskrivningsomkostninger taget i betragtning ved beregningen af værditilvæksten. Der mindes om, at denne værditilvækst blev anset for at ligge betydeligt under tærsklen på 25 %.

(147)

For Trinox var mere end 60 % af alle de dele, som virksomheden anvendte i rapporteringsperioden, fra Indonesien. Værditilvæksten til delene var betydeligt under 25 % af fremstillingsomkostningerne. Det blev derfor konkluderet, at den anden betingelse i grundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), også var opfyldt.

(148)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(149)

De mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, som blev importeret til Unionen fra Trinox, steg betydeligt i absolutte mængder i undersøgelsesperioden og udgjorde [7,5-8,5] % af importen til Unionen med oprindelse i Tyrkiet og [0,2-0,4 %] af EU-forbruget i rapporteringsperioden.

(150)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antisubsidieundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset (31) med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af oplysninger fra Trinox, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at Trinox ikke underbød EU-priserne i rapporteringsperioden.

(151)

Kommissionen konkluderede derfor, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af importen til Unionen fra Tyrkiet af Trinox for så vidt angår mængder.

(152)

Trinox hævdede efter fremlæggelsen af oplysninger, at der ikke var nogen ændring i handelsmønstret eller beviser for, at Trinox undergravede de afhjælpende virkninger af den oprindelige told. I betragtning 145-149 konstaterede Kommissionen imidlertid en betydelig stigning i indkøbet af inputmaterialer fra Indonesien, en betydelig stigning i Trinox's eksportmængder siden 2020 (som omfattede mere end 60 % koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fremstillet af indonesiske varmvalsede ruller af rustfrit stål) og det forhold, at importen fra Trinox udgør mere end 7,5 % af den tyrkiske import til Unionen. Disse faktorer viser tilsammen, at der var en ændring i handelsmønstret og, at Trinox undergravede de afhjælpende virkninger af den oprindelige told hvad angår mængder.

(153)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om der fortsat ydes subsidier til den importerede samme vare og/eller dele heraf.

(154)

Som anført i afsnit 2.4.5 konkluderede Kommissionen, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af de subsidier, der blev konstateret i den oprindelige antisubsidieundersøgelse. Som nævnt i betragtning 145 bekræftede Trinox under kontrolbesøget, at virksomheden var begyndt at købe varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien som følge af de indonesiske leverandørers meget lavere priser. Kommissionen konkluderede følgelig, at den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat var omfattet af subsidier.

(155)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at Trinox's anmodning om fritagelse bør afvises.

(156)

Undersøgelsen viste, at en del af de varmvalsede ruller af rustfrit stål, som Posco Assan købte, blev fremstillet af indonesiske inputmaterialer. Posco Assan forarbejdede disse varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og eksporterede derefter en del af disse koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen. Undersøgelsen viste dog, at denne proces ikke påbegyndtes eller blev væsentligt udvidet siden eller umiddelbart forud for indledningen af den oprindelige antidumpingundersøgelse, jf. artikel 13, stk. 2, litra a), i antidumpinggrundforordningen. Det følger heraf i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, der anvendes analogt i denne subsidieundersøgelse, at den pågældende proces ikke kan anses for at omgå de gældende foranstaltninger. Posco Assans anmodning om fritagelse bør derfor imødekommes.

(157)

EUROFER hævdede i sit indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger, at de tyrkiske importdata vedrørende to toldindgangssteder i nærheden af Posco Assan, viser, at Posco Assans anvendelse af indonesiske inputmaterialer (varmvalsede ruller af rustfrit stål) er udvidet væsentligt siden 2020. Disse data fra EUROFER kan imidlertid ikke tjene som bevis for, at Posco Assan køber varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien, endsige i de relevante mængder. De data, som Posco Assan fremlagde, og som blev kontrolleret af Kommissionen på stedet, viser, at Posco Assan i rapporteringsperioden slet ikke købte varmvalsede ruller af rustfrit stål direkte i Indonesien, hvilket også er angivet i den ikkefortrolige udgave af virksomhedens spørgeskemabesvarelse (32). De tyrkiske importdata må derfor nødvendigvis vedrøre import af varmvalsede ruller af rustfrit stål fra Indonesien fra andre virksomheder end Posco Assan. Posco Assan er en af mange virksomheder, der er aktive i stålindustrien, og som er beliggende i industriområder tæt på Istanbul, og er bestemt ikke den eneste virksomhed, der anvender varmvalsede ruller af rustfrit stål i sine processer. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(158)

EUROFER hævdede også, at Trinox og Posco Assan er de to største, og eneste kendte, producenter i Tyrkiet. Ud fra dette drog EUROFER den konklusion, at EU-importen fra Tyrkiet, som ikke kom direkte fra disse to virksomheder, nødvendigvis må komme fra dem indirekte, dvs. via servicecentre. EUROFER fremlagde dog ingen beviser herfor, og der blev heller ikke fundet beviser i forbindelse med undersøgelsen. Selv hvis Posco Assan sælger potentielt store mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen via servicecentre i Tyrkiet, ændrer dette under alle omstændigheder ikke ved, at der ikke har været nogen væsentlig udvidelse i Posco Assans samle-/færdiggørelsesproces siden indledningen af undersøgelsen. Det skal bemærkes, at praksis, forarbejdning eller bearbejdning i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, ikke kun omfatter eksport af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen, men også indkøb af indonesiske inputmaterialer og anvendelsen af disse materialer til forarbejdning af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, uanset om de eksporteres til Unionen. På grundlag af virksomhedens kontrollerede data konstaterede Kommissionen, at der ikke fandt en sådan væsentlig udvidelse sted.

(159)

Tre eksporterende producenter fra Vietnam indgav anmodninger om fritagelse.

(160)

Lam Khang påbegyndte produktionen af den undersøgte vare i august 2021, da virksomheden begyndte at lease Hoa Binh International Stainless Steel Joint Stock Company's fabrik. Kommissionen konkluderede derfor, at processen udført af Lam Khang begyndte efter indledningen af antisubsidieundersøgelsen af 17. februar 2021.

(161)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Lam Khang, at processen ikke påbegyndtes efter indledningen af undersøgelsen, men forud for denne. Kommissionen bemærkede, at produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i perioden 2014-2020 i gennemsnit lå på [7 000-11 000] ton pr. år. I 2021-2022 var produktionstallene mere end tre gange så høje. Kommissionen bemærkede også, at leverancerne fra Indonesien for så vidt angår varmvalsede ruller af rustfrit stål steg i undersøgelsesperioden både i absolutte tal og som en andel af de samlede leverancer. Endelig bemærkede Kommissionen, at salget af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål til Unionen steg i undersøgelsesperioden i absolutte tal. Kommissionen bekræftede derfor sin konklusion om, at omgåelsen på grundlag af Lam Khangs samle-/færdiggørelsesprocesser blev påbegyndt efter indledningen af antisubsidieundersøgelsen den 17. februar 2021 eller i det mindste blev væsentligt udvidet efter denne dato.

(162)

For Lam Khang var mere end 60 % af alle de dele, som virksomheden anvendte i rapporteringsperioden, fra Indonesien. Værditilvæksten til delene var under 10 % af fremstillingsomkostningerne.

(163)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(164)

De mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, som Lam Khang eksporterede til Unionen, steg betydeligt i absolutte mængder i undersøgelsesperioden og udgjorde [3-7] % af importen til Unionen med oprindelse i Vietnam og [0-0,2] % af EU-forbruget i rapporteringsperioden.

(165)

Lam Khang og Trade Remedies Authority under Vietnams industri- og handelsministerium hævdede efter fremlæggelsen af oplysninger, at de mængder, som LK eksporterede til Unionen, var for små til at kunne undergrave de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger. Kommissionen mindede dog om konklusionen i betragtning 124 om, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger undergraves med hensyn til mængden af eksport fra Vietnam til Unionen. Eftersom Lam Khang eksporterer til Unionen, bidrager virksomhedens eksport til at undergrave toldens afhjælpende virkninger. Små eksportører kan ikke udelukkes på grund af deres størrelse, da det er den kumulative virkning af al eksport fra Vietnam, der skal tages i betragtning.

(166)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antisubsidieundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset (33) med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af oplysninger fra Lam Khang, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at Lam Khang ikke underbød EU-priserne i rapporteringsperioden.

(167)

Kommissionen konkluderede derfor, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af importen til Unionen fra Vietnam af Lam Khang for så vidt angår mængder.

(168)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om der fortsat ydes subsidier til den importerede samme vare og/eller dele heraf.

(169)

Som anført i afsnit 2.5.5 konkluderede Kommissionen, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af de subsidier, der blev konstateret i den oprindelige antisubsidieundersøgelse. Kommissionen konkluderede følgelig, at den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat var omfattet af subsidier.

(170)

Lam Khang og Trade Remedies Authority under Vietnams industri- og handelsministerium hævdede efter fremlæggelsen af oplysninger, at Lam Khangs indkøb blev foretaget på armslængdevilkår og derfor ikke var omfattet af de subsidier, der blev konstateret i den oprindelige antisubsidieundersøgelse.

(171)

Kommissionen bemærkede for det første, at der ikke er tvivl om, at de subsidieordninger, som Indonesien havde indført, og som var blevet afsløret i den oprindelige undersøgelse, stadig var gældende.

(172)

Kommissionen bemærkede, at Lam Khang selv hovedsagelig får leverancer fra Indonesien (i rapporteringsperioden over 60 %).

(173)

Kommissionen undersøgte også priserne på varmvalsede ruller af rustfrit stål importeret fra Indonesien i sammenligning med priserne fra Kina, som efter Indonesien er den eneste anden betydelige kilde til sammenlignelige varmvalsede ruller af rustfrit stål for Lam Khang. For at sikre en rimelig prissammenligning fokuserede Kommissionen på den type varmvalsede ruller af rustfrit stål, der handles mest af Lam Khang. Denne type varmvalsede ruller af rustfrit stål udgjorde 50 % i vægt og værdi af Lam Khang-leverancerne. Kommissionen konstaterede i sin kvartalsvise analyse af prisforskellene for rapporteringsperioden, at indonesiske varmvalsede ruller af rustfrit stål var mellem 2,3 % og 9,5 % billigere end kinesiske varmvalsede ruller af rustfrit stål.

(174)

Kommissionen konkluderede med rimelighed ud fra de lave priser på indonesiske varmvalsede ruller af rustfrit stål, at dele af den importerede samme vare derfor var omfattet af subsidier, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(175)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at Lam Khangs anmodning om fritagelse bør afvises.

(176)

Ved undersøgelsen blev det fastslået, at mindre end 60 % af alle dele, der blev anvendt af Posco VST i rapporteringsperioden, stammede fra Indonesien. Da det andet af kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, der anvendes analogt i denne subsidieundersøgelse, ikke var opfyldt, konkluderede Kommissionen, at disse virksomheders processer ikke skal anses for at omgå de gældende foranstaltninger. Posco VST's anmodning om fritagelse bør derfor imødekommes.

(177)

Efter fremlæggelsen af oplysninger konkluderede EUROFER på baggrund af betragtning 176, at Kommissionen vurderede kriterierne i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), (som anvendes analogt i denne antisubsidieundersøgelse) og navnlig 60 % -reglen heri, på producentniveau snarere end på vareniveau. EUROFER var af den opfattelse, at anvendelsen af en sådan fremgangsmåde var uforenelig med det erklærede formål og målsætningen for antiomgåelsesbestemmelsen. Selv om Kommissionen har anvendt denne tilgang i tidligere sager, hævdede EUROFER, at en sådan tilgang ikke er relevant eller hensigtsmæssig i den foreliggende sag, at den fører til absurde og meningsløse resultater, og at den ville være i strid med selve formålet med bestemmelsen om modvirkning af omgåelse, idet den forhindrer registrering af de største omgåelsesmængder. Ifølge EUROFER bør Kommissionen basere sin fortolkning af testen hvad angår samle-/færdiggørelsesprocessen på overholdelsen af kravene i antidumpinggrundforordningen og retspraksis og ikke på dens tidligere praksis.

(178)

Kommissionen mindede om, således som det fremgår af Domstolens praksis, at lovgiver har ønsket at give EU-institutionerne en vid skønsmargen med hensyn til definitionen af »omgåelse«, og at formålet med de undersøgelser, der gennemføres i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 13, er at sikre antidumpingtoldens effektivitet og forhindre, at den omgås (34). Kommissionen bemærkede også, at det er åbenbart, at lovgiver har ønsket, at anvendelsen af visse dele fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, i samle-/færdiggørelsesprocesser i et andet land eller i Unionen, ikke udgør en omgåelse. Det er grunden til, at når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der er omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1, falder ind under begrebet samle-/færdiggørelsesprocesser, er der i artikel 13, stk. 2, litra b), fastsat en objektiv tærskel på 60 % for den pågældende proces.

(179)

Det største problem med den tilgang, som EUROFER har foreslået, er, at den ikke tager hensyn til den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der er omhandlet i artikel 23, stk. 3, i dette tilfælde en samle-/færdiggørelsesproces, i sin helhed. I stedet foreslår den, at vurderingen af tærsklen kun koncentreres om den del af samle-/færdiggørelsesprocessen, hvor der udelukkende blev anvendt inputmaterialer fra Indonesien, uden at tage hensyn til resten. I det foreliggende tilfælde medfører en sådan tilgang i sagens natur, at den tærskel, som lovgiver har fastsat, i virkeligheden bliver meningsløs. Derfor blev en sådan tilgang afvist i betragtning af de særlige omstændigheder i den foreliggende sag.

(180)

EUROFER hævdede også, at når Kommissionen konkluderede, at praksis, forarbejdning eller bearbejdning ikke opfylder tærsklen i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, burde Kommissionen have vurderet, om denne praksis falder ind under den generelle definition af omgåelse i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 1 (antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3). Men det er nøjagtigt det, som Kommissionen gjorde i afsnit 2.5.3. Kommissionen konkluderede i det pågældende afsnit, at denne yderligere forarbejdning af varmvalsede ruller af rustfrit stål til koldvalsede flade produkter af rustfrit stål falder ind under begrebet samling af dele/færdiggørelsesproces, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2. Det betød, at Kommissionen overvejede, hvilken type praksis, forarbejdning eller bearbejdning der fandt sted i Vietnam, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, og konkluderede, at den burde betragtes som en samle-/færdiggørelsesproces. Det forhold, at samle-/færdiggørelsesprocessen for en række virksomheder ikke opfyldte kriterierne for omgåelse, betyder ikke, at Kommissionen så ikke længere bør betragte en sådan proces som samling eller færdiggørelse for disse virksomheder.

(181)

EUROFER anførte i sit indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger, at »For at antage, at der ikke er tale om omgåelse, når testen med hensyn til samling ikke er opfyldt, skal Kommissionen også påvise, at den »koldvalsning«, der konstateres at finde sted i de fritagne virksomheder, ikke er en praksis, forarbejdning eller bearbejdning«. Dette er ikke korrekt. Ifølge antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, skal Kommissionen i forbindelse med konstateringen af omgåelse påvise, at den observerede ændring i handelsmønstret »skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden«. På nationalt plan fastslog Kommissionen, at der på dette grundlag var tale om omgåelse for Vietnams vedkommende.

(182)

De fritagelser, der blev indrømmet på virksomhedsniveau, f.eks. for Posco VST, var dog baseret på det forhold, at den pågældende virksomheds praksis, forarbejdning eller bearbejdning, som blev anset for at være en samle-/færdiggørelsesproces, ikke opfyldte de specifikke kriterier i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, der anvendes analogt. Det betyder kun, at det blev konstateret, at virksomheden ikke var involveret i omgåelse, men det ugyldiggør ikke konklusionen om omgåelse for resten af landet, herunder de virksomheder, der ikke var fritaget for udvidelsen af foranstaltningerne. Det ændrer på ingen måde konklusionen om, at den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der er årsag til omgåelse af foranstaltningerne i Vietnam, anses for at være en samle-/færdiggørelsesproces. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(183)

En yderligere påstand fra EUROFER i sammenslutningens indlæg efter fremlæggelsen af oplysninger var, at Kommissionen ikke må indrømme fritagelser, »hvis der konstateres omgåelse for så vidt angår varen«. Denne påstand synes at antyde, at EUROFER er af den opfattelse, at Kommissionen ulovligt har indrømmet fritagelser. Dette er ikke korrekt. Kommissionen har anvendt bestemmelserne i antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, og i antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 2, litra b), der anvendes analogt, som beskrevet i de foregående afsnit. Den har konstateret, at visse producenter af den pågældende vare var omfattet af en fritagelse på grundlag af disse regler.

(184)

Yongjin påbegyndte sin produktion af den pågældende vare i april 2022. Kommissionen konkluderede derfor, at processen udført af Yongjin påbegyndtes efter indledningen af antisubsidieundersøgelsen af 17. februar 2021 og kort tid efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(185)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Yongjin og Gerber, at Yongjins valseværk til koldvalsning havde været planlagt siden 2017, og at dets opførelse derfor ikke var knyttet til indledningen af den oprindelige undersøgelse. Selv om planerne for valseværket går tilbage til før den oprindelige antidumpingundersøgelse, blev de faktiske processer udført af Yongjin (dvs. indkøb af inputmaterialer fra Indonesien og salg til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der omfatter sådanne indonesiske inputmaterialer) imidlertid først påbegyndt og blev væsentligt udvidet efter indledningen af den oprindelige undersøgelse, nemlig i 2022. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(186)

I sit indlæg efter indledningen af den nuværende undersøgelse hævdede Yongjin, at der er økonomiske grunde til på den ene side at etablere et produktionsanlæg for koldvalsede flade produkter af rustfrit stål i Vietnam (f.eks. konkurrencedygtige arbejdskraftomkostninger, geografisk placering, lave energiomkostninger, Vietnams miljøpolitik, økonomiske politik og handelspolitik, herunder skatteincitamenter osv.) og på den anden side indkøb af inputmateriale (varmvalsede ruller af rustfrit stål) fra Indonesien i betragtning af tilgængeligheden i Indonesien af nikkel — et input til rustfrit stål — og de forbindelser, der er opbygget med indonesiske virksomheder. Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Yongjin dette argument og fremhævede de lave driftsomkostninger i Vietnam og den stigende indenlandske efterspørgsel efter koldvalsede flade produkter af rustfrit stål.

(187)

Kommissionen bemærkede imidlertid, at disse faktorer tidligere havde eksisteret, og at der i de senere år ikke havde været nogen specifik udvikling, der kunne forklare udviklingen i produktionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, bortset fra indførelsen af tolden. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(188)

For Yongjin var næsten 100 % af alle de dele, som virksomheden anvendte i rapporteringsperioden, fra Indonesien. Værditilvæksten til delene var under 10 % af fremstillingsomkostningerne.

(189)

I overensstemmelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om importen af den undersøgte vare til Unionen havde undergravet de afhjælpende virkninger af de i øjeblikket gældende foranstaltninger, både hvad angår mængder og priser.

(190)

De mængder koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, som Yongjin eksporterede til Unionen, steg betydeligt i absolutte mængder i undersøgelsesperioden og udgjorde [26-30] % af importen til Unionen med oprindelse i Vietnam og [0,5-1 %] af EU-forbruget i rapporteringsperioden.

(191)

Med hensyn til priser sammenlignede Kommissionen den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris som fastsat i den oprindelige antisubsidieundersøgelse justeret for prisstigningen på koldvalsede flade produkter af rustfrit stål på grundlag af EU-producentprisindekset (35) med de vejede gennemsnitlige cif-eksportpriser fastsat på grundlag af oplysninger fra Yongjin, behørigt justeret for omkostninger efter importen. Denne prissammenligning viste, at Yongjin underbød EU-priserne med mere end 30 % i rapporteringsperioden.

(192)

Kommissionen konkluderede derfor, at de gældende foranstaltninger blev undergravet af importen til Unionen fra Vietnam af Yongjin for så vidt angår mængder og priser.

(193)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 23, stk. 3, undersøgte Kommissionen også, om der fortsat ydes subsidier til den importerede samme vare og/eller dele heraf.

(194)

Som anført i afsnit 2.5.5 konkluderede Kommissionen, at dele af den importerede samme vare stadig var omfattet af de subsidier, der blev konstateret i den oprindelige antisubsidieundersøgelse. Kommissionen konkluderede følgelig, at den importerede samme vare og/eller dele heraf fortsat var omfattet af subsidier.

(195)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at Yongjins anmodning om fritagelse bør afvises.

(196)

Anvendelsen af fritagelser, når der forelægges en anmodning om overgang til fri omsætning for den relevante toldmyndighed, bør være betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura og for at minimere risikoen for omgåelse, navnlig for salg af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål via forhandlere eller servicecentre, et gyldigt valseværkscertifikat, som skal opfylde kravene i denne forordnings artikler. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura eller et sådant valseværkscertifikat på det tidspunkt, hvor anmodningen om overgang til fri omsætning fremlægges for den relevante toldmyndighed, er importen omfattet af den udvidede udligningstold for alle andre virksomheder.

(197)

I lyset af alvoren af omgåelsespraksis i denne sag fandt Kommissionen, at der var behov for en yderligere foranstaltning for at overvåge andelen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra Indonesien, der importeres til Unionen. Dette overvågningssystem vil skulle fungere som følger: Der vil blive tilføjet en erklæring til det valseværkscertifikat, der er nævnt i betragtning 196, for at angive, om det sted, hvor det rustfrie stål til fremstilling af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål oprindeligt blev smeltet og hældt i støbeforme, befandt sig i Indonesien eller ej.

(198)

Selv om fremlæggelse af denne faktura og dette valseværkscertifikat er nødvendig, for at medlemsstaternes toldmyndigheder kan anvende fritagelserne, er det ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(199)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Posco VST og Posco Assan Kommissionen om at tilføje en skabelon med teksten til den erklæring, der er omhandlet i betragtning 197 til forordningen om endelig told. En sådan skabelon er blevet tilføjet bilagene til denne forordning.

(200)

Posco VST og Posco Assan anmodede også Kommissionen om at bekræfte, at den ikke havde til hensigt at forbyde import af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fra de fritagne virksomheder, selv når disse var fremstillet af indonesiske varmvalsede ruller af rustfrit stål eller plader. Jf. betragtning 132 gælder den fritagelse, der blev indrømmet visse virksomheder i denne undersøgelse, for alle koldvalsede flade produkter af rustfrit stål, der importeres fra disse fritagne virksomheder, uanset oprindelsen af deres inputmaterialer. Hvis Kommissionen imidlertid måtte konstatere, at der efter disse foranstaltningers ikrafttræden ville ske en væsentlig forøgelse af importen til Unionen af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål fremstillet af indonesiske inputmaterialer, vil Kommissionen tage situationen op til fornyet vurdering i lyset af denne udvikling. Hvis det viser sig at være berettiget, kan en sådan vurdering give anledning til en fornyet undersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 19.

(201)

Den 5. marts 2024 orienterede Kommissionen de interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger.

(202)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1037 —