31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/23

A.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 274 gennemfører budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning,

1.

meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006;

2.

fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

31.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/25

A.

der henviser til, at det fastsættes i EF-traktatens artikel 274, at ansvaret for gennemførelsen af fællesskabsbudgettet påhviler Kommissionen, og at gennemførelsen skal foregå i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne,

B.

der henviser til, at gennemførelsen af EU's politikker er karakteriseret ved »delt forvaltning« mellem Kommissionen og medlemsstaterne, hvilket betyder, at 80 % af Fællesskabets udgifter administreres af medlemsstaterne,

C.

der henviser til, at det i sine beslutninger af 24. april 2007 (8) om decharge for regnskabsåret 2005 fremførte, at de enkelte medlemsstater skal kunne påtage sig ansvaret for forvaltningen af de modtagne EU-midler enten ved hjælp af en enkelt national forvaltningserklæring eller i form af flere erklæringer inden for en national ramme,

D.

der henviser til, at det i sine dechargebeslutninger for regnskabsårene 2003 og 2004 påpegede det presserende behov for at indføre nationale erklæringer på et passende politisk niveau, for så vidt angår alle fællesskabsmidler under delt forvaltning,

E.

der henviser til, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2006 (punkt 0.10) erkendte den betydning, de nationale erklæringer kan have sammen med de årlige oversigter, for så vidt som »alle disse elementer kan være med til at forbedre forvaltningen og kontrollen af EU-midlerne i medlemsstaterne«, og fastslog, at »sådanne elementer kan give merværdi og anvendes af Retten, samtidig med at de internationale revisionsstandarder overholdes«, når visse betingelser er opfyldt,

F.

der henviser til, at Revisionsretten i sin udtalelse nr. 6/2007 om medlemsstaternes årlige oversigter og »nationale erklæringer« også understregede, at årlige oversigter er et supplerende element i den interne kontrol, og at de, hvis de fremhæver styrker og svagheder, vil forbedre kontrollen af EU-midlerne på områder med delt forvaltning,

G.

der henviser til, at forbedringen af den økonomiske forvaltning i EU bør understøttes af en omhyggelig kontrol med fremskridtene i Kommissionen og medlemsstaterne, og at medlemsstaterne bør påtage sig ansvaret for forvaltningen af EU-midler og sikre, at der indføres en integreret struktur for intern kontrol med henblik på at opnå en positiv revisionserklæring,

H.

der henviser til, at gennemførelsen af punkt 44 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA) (9) og artikel 53b, stk. 3, i finansforordningen for så vidt angår oversigter over tilgængelige revisioner og erklæringer, burde bidrage kraftigt til en forbedret forvaltning af fællesskabsbudgettet,

I.

der henviser til, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder effektiv intern kontrol, er et af de budgetprincipper, der er nedfældet i finansforordningen, efter at den er blevet ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (10), hvilket Kommissionen henviste til i handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol,

J.

der henviser til, at Budgetkontroludvalgets arbejde i almindelighed og dechargeproceduren i særdeleshed er en del af en proces, der tager sigte på at sikre fuld ansvarliggørelse af Kommissionen som helhed og de enkelte kommissærer samt alle andre relevante aktører, hvoraf de vigtigste er medlemsstaterne, med hensyn til den økonomiske forvaltning i EU — i overensstemmelse med traktaten — og på den måde skabe et solidt beslutningsgrundlag,

K.

der henviser til, at det vil tage behørigt hensyn til dechargeresultaterne og -henstillingerne for regnskabsåret 2006 i forbindelse med den næste budgetprocedure,

L.

der henviser til, at Rådet bør bestræbe sig på at styrke reformbestræbelserne og medlemsstaternes ansvar for at afhjælpe de problemer, Revisionsretten har påpeget, og sikre bedre økonomisk forvaltning i Den Europæiske Union,

M.

der henviser til, at 2006 var det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet, der skulle gøre opmærksom på mobiliteten som en faktor i etableringen af et egentligt europæisk arbejdsmarked, og det år, hvor der blev truffet forberedelser til det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007,

1.

glæder sig over de fremskridt, Kommissionen har gjort hen imod mere effektiv udnyttelse af EU-midler og forbedringerne i de generelle kontrolmuligheder, sådan som det fremgår af Revisionsrettens revisionserklæring; glæder sig på baggrund heraf over Revisionsrettens erklæring om de finansielle konsekvenser af fejl; opfordrer den til at medtage en sådan erklæring for alle kapitler i fremtidige årsberetninger;

2.

glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort med forvaltningen af midlerne til den fælles landbrugspolitik, navnlig takket være det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), og gør Grækenland opmærksom på, at landet har pligt til at indføre IFKS i overensstemmelse med handlingsplanen;

3.

glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til hver måned at rapportere til Parlamentets Budgetkontroludvalg om gennemførelsen af opfølgningen af decharge for regnskabsåret 2006, hvor et medlem af Kommissionen hver måned vil redegøre for udviklingen inden for sit ansvarsområde, omfattende de nationale erklæringer og årlige oversigter, foranstaltninger udadtil og gennemførelsen af handlingsplanen til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger;

4.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om kraftig politisk støtte til nationale initiativer til udarbejdelse og offentliggørelse af nationale erklæringer, revideret af nationale revisionsinstitutioner, og fortsat tilskynde medlemsstaterne til at følge Danmarks, Nederlandenes, Sveriges og Det Forenede Kongeriges eksempel; forventer derfor, at Kommissionen indføjer et nyt punkt under aktioner vedrørende fremme af nationale forvaltningserklæringer som led i sin gennemgang og opfølgning af ovennævnte handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol; forventer desuden, at Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at de nationale oversigter fuldt ud respekterer formålene og ånden i punkt 44 i IIA;

5.

mener, at Kommissionen bør tage initiativ til at imødekomme vigtige anmodninger fremsat i Parlamentets beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2005, hvilket dog ikke gælder for de nationale erklæringer, hvor Parlamentet har anmodet Kommissionen om inden udgangen af 2007 at forelægge Rådet et udkast til en national forvaltningserklæring, der dækker alle EU-midler, der er genstand for delt forvaltning; beklager Kommissionens stiltiende accept af medlemsstaternes »kollektive uansvarlighed«, med undtagelse af Danmark, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår den økonomiske forvaltning i Den Europæiske Union;

6.

mener, at Kommissionen bør fremlægge fuldstændige og pålidelige tal for inddrivelser med nøjagtig angivelse af budgetpost og år for hvert enkelt inddrevet beløb, da enhver anden præsentation gør det umuligt at foretage en seriøs kontrol; er klar over, at Kommissionen i vid udstrækning må fremskaffe disse oplysninger igennem og fra medlemsstaterne; påpeger, at Parlamentet med dette for øje i de seneste tre år har foreslået at indføre nationale forvaltningserklæringer for at bringe Kommissionen i en situation, hvor den har mulighed for at fremlægge disse oplysninger og afhjælpe manglen på gennemsigtighed;

7.

glæder sig over offentliggørelsen af ovennævnte handlingsplan til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger på baggrund af de bekymringer, Parlamentet har givet udtryk for i forbindelse med dechargeproceduren for regnskabsåret 2006; vil nøje følge rapporteringen om denne handlingsplan i forbindelse med dechargeproceduren for regnskabsåret 2007;

8.

glæder sig over Kommissionens faste tilsagn om at sikre, at alle uretmæssige betalinger inddrives i den resterende periode frem til afslutningen af afviklingsprocedurerne for perioden 2000–2006;

9.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om, at den vil overholde finansforordningen fuldt ud, navnlig i forbindelse med de årlige oversigter; forventer, at Kommissionen holder Parlamentet fuldt informeret om alle retssager mod medlemsstaterne og tilfælde af manglende overholdelse fra deres side; glæder sig på denne baggrund over den forudgående evaluering af kvaliteten af de årlige oversigter for landbrugs- og strukturfondene; ser frem til de endelige evalueringer i de forskellige generaldirektoraters årsrapporter;

10.

betragter det som et betydningsfuldt resultat, at Kommissionen har givet tilsagn om at korrigere hver enkelt fejl, der er blevet påpeget i Revisionsrettens årsberetning, og især om at foretage fuldstændige korrektioner i alle tilfælde af alvorlig overtrædelse af procedurerne i forbindelse med offentlige udbud og foretage en fast korrektion eller ekstrapolerede finansielle korrektioner, når den opdager systemiske udbudsproblemer;

11.

anmoder dog Kommissionen om at forelægge objektive, klare og fuldstændige oplysninger om dens kapacitet til at inddrive fejlagtigt udbetalte beløb;

12.

glæder sig over, at Kommissionen som et direkte resultat af dechargeproceduren for regnskabsåret 2006 omsider har forpligtet sig til at føre en politik, hvor betalingerne suspenderes, så snart der opdages alvorlige svagheder ved systemet;

13.

ser frem til de kvartalsvise rapporter om korrektioner og inddrivelser, som Revisionsretten skal revidere, herunder etableringen af et system og en rapporteringsordning, som vil gøre det muligt at knytte efterfølgende inddrivelser til det år, hvor bevillingerne rent faktisk blev tildelt; håber, at dette for første gang vil give et godt overblik over situationen på dette område inden dechargeproceduren for regnskabsåret 2007; mener, at Kommissionen bør fremlægge en resultattavle og en endelig dato for gennemførelsen af den ovennævnte handlingsplan til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger;

14.

minder Kommissionen om de løfter, der blev givet på den ekstraordinære høring i Budgetkontroludvalget den 25. februar 2008:

15.

støtter Kommissionens holdning, ifølge hvilken der skal træffes foranstaltninger til at korrigere konstaterede uregelmæssigheder, bl.a. i form af suspension af betalinger og inddrivelse af uretmæssigt eller fejlagtigt udbetalte midler, og dens tilsagn om mindst to gange årligt at informere Parlamentet om sådanne foranstaltninger;

16.

mener, at Kommissionen i forlængelse af dechargeproceduren for regnskabsåret 2006 er blevet stadig mere opmærksom på vigtigheden af gennemsigtighed, synlighed og politisk styring for alle EU-midler, der anvendes til foranstaltninger udadtil, uanset om de forvaltes direkte af Kommissionen, er genstand for decentraliseret forvaltning eller forvaltes via internationale trustfonde;

17.

glæder sig over, at FN's særlige Irak-repræsentant har lovet at forbedre realtidsinformationen til Kommissionen, og mener, at de 13 måneders omhyggelige undersøgelse af udnyttelsen af EU-midler igennem internationale trustfonde har bidraget til at øge opmærksomheden omkring nødvendigheden af, at der udvises ansvarlighed, når EU-skatteydernes penge gives ud; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Parlamentet om revisionen af den finansielle og administrative rammeaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Nationer (FAFA);

18.

glæder sig over, at Kommissionen har inddraget oplysninger om kontrolbesøg under FAFA og relevante konklusioner i de årlige aktivitetsrapporter, som undertegnes af den ansvarlige generaldirektør ved udgangen af marts 2008, hvilket gav Parlamentet mulighed for at tage disse oplysninger i betragtning ved afstemningen om denne betænkning;

19.

tager imod Kommissionens forslag om at drøfte spørgsmålet om definition af ikke-statslige organisationer (ngo'er), når resultaterne af Revisionsrettens igangværende revision af ngo'er er blevet forelagt;

20.

opfordrer Kommissionen til:

21.

glæder sig over Kommissionens forpligtelse til at stille yderligere oplysninger om modtagerne af midler til rådighed for Parlamentet, jf. finansforordningens artikel 30, stk. 3, og til yderligere at forbedre den politiske styring, synlighed og kontrol hvad angår disse midler, særlig hvad angår midler, der forvaltes via internationale trustfunde;

22.

kræver offentlig adgang til oplysninger om alle medlemmer af ekspert- og arbejdsgrupper, der samarbejder med Kommissionen, samt fuld åbenhed omkring modtagere af EU-midler;

23.

noterer sig med tilfredshed Revisionsrettens positive udtalelse om rigtigheden af det endelige årsregnskab og dens konstatering af, at det endelige årsregnskab for De Europæiske Fællesskaber i alt væsentligt giver et retvisende billede af Fællesskabernes finansielle stilling pr. 31. december 2006 og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har indført (Kapitel 1, Revisionserklæring, punkt VII-IX);

24.

finder det dog foruroligende, at Revisionsretten konstaterede fejl i de beløb, der er registreret i regnskabssystemet som fakturaer/udgiftsopgørelser og forfinansiering, hvilket betyder, at beløbet for diverse kreditorer er ansat ca. 201 millioner EUR for højt, og at det samlede beløb for kortsigtet og langsigtet forfinansiering er ansat ca. 656 millioner EUR for højt; beklager især svaghederne i regnskabssystemerne i nogle institutioner og nogle af Kommissionens generaldirektorater, som skaber usikkerhed om de finansielle oplysningers kvalitet (navnlig for så vidt angår periodeafgrænsning (cut-off) og ydelser til medarbejdere) med deraf følgende korrektioner efter præsentation af de foreløbige regnskaber;

25.

beklager, at de finansielle dokumenter ikke stilles til rådighed for Budgetkontroludvalgets medlemmer på alle EU's officielle sprog;

26.

bemærker, at Kommissionens regnskabsfører ikke kunne godkende de lokale systemer i Samarbejdskontoret EuropeAid, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser for så vidt angår regnskabsåret 2006;

27.

minder Kommissionen om, at den i den årlige beretning til dechargemyndigheden om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2005 forpligter sig til at sende budgetmyndigheden halvårsrapporter om forfinansieringstransaktionerne, således som Parlamentet anmodede om det i beslutningen, som ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2005, og beklager meget, at der endnu ikke er blevet sendt en sådan rapport til Parlamentet;

28.

konstaterer med tilfredshed, at Revisionsretten mener, at de underliggende transaktioner taget under et er uden væsentlige fejl på områder, hvor overvågnings- og kontrolsystemerne er implementeret på en sådan måde, at de sikrer en tilstrækkelig risikostyring;

29.

beklager ikke desto mindre, at der stadig kan konstateres mange væsentlige fejl — på gennemførelsesorganniveau — på meget vigtige områder af forvaltningen af Fællesskabets udgifter som f.eks. strukturforanstaltninger, interne politikker og foranstaltninger udadtil;

30.

finder det dybt foruroligende, at Revisionsretten fortsat finder svagheder ved overvågnings- og kontrolsystemernes funktion og i forbindelse med forbehold angående erklæringerne fra generaldirektørerne, navnlig hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, og minder medlemsstaterne og Kommissionen om deres ansvar i den henseende;

31.

glæder sig over det arbejde, Revisionsretten har gjort for yderligere at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med udarbejdelsen af revisionserklæringen, for så vidt angår faktorer, der bidrager til at gøre kontrolsystemerne mere effektive og produktive fra år til år inden for alle sektorer, og opfordrer Revisionsretten til fortsat at holde Parlamentet løbende underrettet herom;

32.

beklager den manglende klarhed med hensyn til lovligheden og den uundgåelige påvirkning af medierne i forbindelse med Revisionsrettens oplysninger om udbetaling af EU-midler til visse nye støttemodtagere (f.eks. jernbaneselskaber, rideklubber/stutterier, golf-/fritidsklubber og kommunalbestyrelser) efter støttereglerne; påpeger, at dette ud fra et formelt juridisk perspektiv i sidste instans drejer sig om reglerne for støtteberettigelse; understreger, at Parlamentet hidtil har støttet Revisionsretten og også vil gøre det fremover, når den i særberetningerne kommenterer effektivitet og produktivitet;

33.

gentager, at Revisionsretten har gjort brugen af tilgængelige revisioner og beretninger fra nationale revisionsorganer til en integreret del af sin nye metode; anmoder Revisionsretten om at informere Parlamentets Budgetkontroludvalg om, hvordan den anvender disse oplysninger, og anmoder den desuden om at udtale sig om anvendeligheden af oplysninger indhentet hos de nationale revisionsorganer i forbindelse med udarbejdelse af årsberetningen;

34.

udtrykker tilfredshed med kvaliteten af konkrete dele af Revisionsrettens årsberetning, som f.eks. afsnittet om strukturforanstaltninger, som gør det muligt for alle involverede aktører at identificere problemerne og koncentrere deres indsats om de nødvendige forbedringer;

35.

bemærker den indsats, Kommissionens tjenestegrene gjorde i 2006 for at sikre en fuldstændig og nøjagtig registrering af nye forfinansieringsbetalinger, nye åbne fakturaer og omkostningsopgørelser og cut-offs;

36.

konstaterer, at 2006 for strukturfondene var det sidste år i programmeringsperioden 2000–2006, og at alle forpligtelser skulle indgås inden afslutningen af denne periode;

37.

er foruroliget over, at de uindfriede budgetforpligtelser ved udgangen af 2006 således dækker alle de resterende betalinger, der skal foretages under de finansielle overslag for perioden 2000-2006, og svarer til 28 % af de samlede beløb under de berørte udgiftsområder i de finansielle overslag for hele perioden;

38.

beklager, at de udestående budgetforpligtelser — uudnyttede forpligtelsesbevillinger, der fremføres med henblik på udnyttelse i efterfølgende år, hovedsagelig i forbindelse med flerårige programmer — til strukturforanstaltninger og Samhørighedsfonden i 2006 steg med 12,6 milliarder EUR (10,6 %) til 131,6 milliarder EUR;

39.

frygter, at presset på grund af n+2-reglen kan få indflydelse på procedurerne til afvikling af strukturprogrammer og -projekter; påpeger, at betalingerne vedrørende strukturfondene allerede i 2007 steg med næsten 50 % sammenlignet med 2006; understreger, at Kommissionen bør sikre en effektiv afviklingsprocedure, og fremhæver medlemsstaternes vigtige rolle i denne procedure;

40.

beklager desuden, at udnyttelsesgraden for Samhørighedsfonden, EFRU og ESF var lavere end forventet i de nye medlemsstater, fordi de havde problemer med at absorbere midlerne; anmoder Kommissionen om at give en mere detaljeret forklaring på, hvorfor udgifterne til strukturforanstaltninger var lavere end forventet på nationalt plan;

41.

minder om, at der er et presserende behov for at indføre nationale erklæringer på et passende politisk niveau for alle EU-midler under delt forvaltning, således som det slog til lyd for det i sine beslutninger, der ledsagede dechargeafgørelserne for regnskabsårene 2003, 2004 og 2005;

42.

minder om, at Parlamentet i den beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2005 anmodede Kommissionen om inden udgangen af 2007 at forelægge Rådet et forslag til en national forvaltningserklæring, som omfatter alle EU-midler under delt forvaltning, og som er baseret på delerklæringer fra de forskellige nationale udgiftsforvaltende organer; afviser det svar, Kommissionen gav i bilaget til beretningen om opfølgning af 2005-dechargeproceduren, hvoraf det fremgår, at Kommissionen ikke vil træffe de foranstaltninger, den er blevet anmodet om, i betragtning af de forskellige statslige og forvaltningsmæssige strukturer, der gælder i de 27 medlemsstater for EU-midler, der er underlagt delt forvaltning, da udviklingen af en fælles standarderklæring ikke ville give væsentlige fordele, men at den dog fortsat vil støtte de nationale administrationers initiativer på dette område; betragter i allerhøjeste grad dette svar som utilfredsstillende i betragtning af, at over 80 % af Den Europæiske Unions almindelige budget falder ind under det, der kaldes »delt forvaltning«, og så meget desto mere på baggrund af den nuværende situation med hensyn til strukturfondene som beskrevet af Revisionsretten i årsberetningen;

43.

støtter kraftigt det initiativ, som nogle medlemsstater (Danmark, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige) har taget til at vedtage en national erklæring for forvaltningen af EU-midler, men ser med bekymring på, at de fleste andre medlemsstater på trods af dette initiativ modsætter sig indførelsen af en sådan erklæring; opfordrer indtrængende Kommissionen til at præsentere mulige holdbare fordele hvad angår kontrolforbindelser mellem Kommissionen og de medlemsstater, der har gennemført de ovennævnte initiativer; anmoder Kommissionen om at holde Budgetkontroludvalget løbende underrettet om de fremskridt, der gøres med hensyn til disse foranstaltninger;

44.

konstaterer, at de første årlige oversigter er indsendt af de fleste medlemsstater, og anmoder Kommissionen om at indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der ikke har opfyldt deres forpligtelser; påpeger, at Parlamentet betragter disse årlige oversigter som et første skridt i retning af nationale forvaltningserklæringer; anmoder Kommissionen om inden førstebehandlingen af 2009-budgettet at udarbejde et dokument, hvori der foretages en analyse af styrker og svagheder i de enkelte medlemsstaters forvaltnings- og kontrolsystemer for EU-midler og af resultaterne af de foretagne revisioner, og til at fremsende dette dokument til Parlamentet og Rådet; opfordrer desuden Kommissionen til at aflægge beretning om kvaliteten af de årlige oversigter og tilføre processen yderligere værdi, f.eks. igennem identifikation af fælles problemer, mulige løsninger og bedste praksis;

45.

noterer sig imidlertid Revisionsrettens kritiske holdning til det nationale revisionsarbejde, når den fremfører, at »den eksterne revisor, der vil forlade sig på, eller bruge, andres udtalelser eller arbejde, må skaffe sig direkte bevis for, at dette arbejde hviler på et solidt grundlag«; anser på baggrund heraf det arbejde, der udføres af den arbejdsgruppe under Kontaktkomitéen, der er ansvarlig for »at udvikle fælles revisionsstandarder og sammenlignelige revisionskriterier skræddersyet til EU-området«, for meget vigtigt og opfordrer Kommissionen til at tilskynde alle medlemsstater til at deltage i dette arbejde;

46.

minder Kommissionen om Parlamentets tidligere kritik af soliditeten af det fundament, hvorpå Kommissionen hævder at varetage sit politiske ansvar ved at udarbejde den sammenfattende rapport, i betragtning af, at Kommissionen ikke har fuld indsigt, hvad angår 80 % af de midler, der er underlagt delt forvaltning, og at de årlige aktivitetsrapporter er af varierende kvalitet; påpeger, at der er to årsager til denne mangel på indsigt: for det første utilstrækkelig kontrol og overvågning fra Kommissionens side og for det andet manglende konkrete løsninger og ansvarlighed på medlemsstatsniveau;

47.

beklager Kommissionens stiltiende accept af den »kollektive uansvarlighed« hos de fleste medlemsstater, for så vidt angår den økonomiske forvaltning af Den Europæiske Union; glæder sig over og støtter de initiativer, som nogle medlemsstater har taget i denne forbindelse, og opfordrer de øvrige medlemsstater til at gøre det samme;

48.

bemærker, at budgettet gennemføres af Kommissionen og dens medlemmer og ikke af generaldirektørerne, som er anvisningsberettigede bemyndiget ved delegation, og beklager derfor, at der ikke, samtidig med at generaldirektørerne har fået pålagt et større ansvar, er blevet opnået støtte til direkte (og ikke kun politisk) ansvar for Kommissionens medlemmer; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til afhjælpning af denne situation, som er i modstrid med traktatens artikel 274;

49.

udtrykker tilfredshed med Revisionsrettens grundige analyse af det interne kontrolsystem i Kommissionen (kapitel 2 i årsberetningen); opfordrer Revisionsretten til at fortsætte denne positive udvikling ved også at analysere de enkelte kommissærers indsats eller manglende indsats for at forbedre situationen;

50.

gør opmærksom på, at ledelse handler om, hvilken status det personale, der varetager revisions- og kontrolfunktioner, har i forhold til ledelsesniveauet, hvilke beføjelser det har til at iværksætte aktioner, og dets færdigheder og uddannelsesniveau;

51.

anmoder generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budgettet om at afgive en formel udtalelse om kvaliteten og effektiviteten af de interne kontrolsystemer;

52.

anmoder generalsekretæren om at afgive en formel revisionserklæring med hensyn til kvaliteten af de individuelle erklæringer fra generaldirektørerne;

53.

anmoder Kommissionens interne revisor om at evaluere generalsekretærens revisionserklæring i en revisionsudtalelse;

54.

gør opmærksom på, at det er vigtigt med funktionsbestemte rapporteringsveje — en åben kommunikation mellem de samme grupper af fagspecialister i forskellige generaldirektorater, f.eks. it-personale, internt kontrolpersonale, internt revisionspersonale, regnskabsførere osv. — i en »siloorganisation« som Kommissionen; beklager den meget begrænsede indsats, der gøres for at få indført et sådant ledelsesinstrument; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sikre indførelse af obligatoriske funktionsbestemte rapporteringsveje og aflægge beretning til Parlamentets Budgetkontroludvalg senest i september 2008;

55.

opfordrer Kommissionen til at opgradere regnskabsførerne til samme grad som deres funktionsmæssige partnere;

56.

opfordrer desuden Kommissionen til at ændre sammensætningen af Revisionsopfølgningsudvalget, således at antallet af eksterne medlemmer bliver det samme som antallet af medlemmer af Kommissionen; opfordrer også Kommissionen til at udnævne et af de eksterne medlemmer af Revisionsopfølgningsudvalget til formand for udvalget;

57.

forventer, at Kommissionen udarbejder en årlig institutionel revisionserklæring for hele Kommissionen, som Kommissionens formand derefter forelægger for Parlamentets Budgetkontroludvalg;

58.

glæder sig over de generelle fremskridt, der er gjort i udviklingen af Kommissionens interne kontrolsystem;

59.

er uenig med Kommissionens erklæring i ovennævnte statusrapport om handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol fra 2008, om at aktion 1, 3, 3N, 5, 8 og 13 er fuldført; påpeger, at Parlamentet hidtil ikke har haft kendskab til støttedokumenter eller udtalelser, der underbygger en sådan påstand; må derfor nødvendigvis sætte et stort spørgsmålstegn ved, om disse foranstaltninger er blevet iværksat, eller om de ligefrem er gennemført eller har nogen indflydelse på, hvordan gennemførelsen af handlingsplanen skrider frem;

60.

glæder sig imidlertid over de halvårlige resultattavler om gennemførelsen af handlingsplanen;

61.

understreger dog, at Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af aktion 1, 3, 3N, 5, 10, 10N, 11, 11N, 13 og 15 også er afhængig af samarbejde med medlemsstaterne; understreger, at Parlamentet fuldt ud støtter disse aktioner, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at udnytte alle de redskaber, den har til rådighed, til at gennemføre dem hurtigst muligt;

62.

forventer, at Parlamentet vil modtage den tilsvarende resultattavle inden den 1. januar 2009 med henblik på dechargeproceduren for regnskabsåret 2007;

63.

beklager dybt, at Parlamentet endnu ikke har modtaget oplysninger om cost-benefit-analysen af systemerne til kontrol af EU-midler, således som det anmodede om det i den beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2005;

64.

anser det for uacceptabelt, at Kommissionen reducerer Revisionsrettens revisionsresultater, som er baseret på almindeligt anerkendte internationale revisionsstandarder, til »dels forskellige vurderinger af fejlart og fejlkonsekvenser, dels forskellige opfattelser af anvendelsen af finansielle korrektionsmekanismer« (side 3, første afsnit);

65.

er af den opfattelse, at alle forbehold med hensyn til manglende sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af EU's udgifter bør fremgå af såvel de årlige aktivitetsrapporter som den sammenfattende rapport; finder det på baggrund heraf meget overraskende, at tre generaldirektører først i 2006 besluttede at indføje et forbehold med hensyn til forvaltningen af og kontrollen med INTERREG, der, som de selv bemærkede, allerede havde eksisteret i nogle år (side 5, første afsnit);

66.

er bekymret over den interne revisors udtalelser i den første oversigtsrapport, som viser, at på trods af visse fremskridt er halvdelen af de kritiske og meget vigtige anbefalinger ikke efterlevet inden for de fastsatte frister (side 9, femte afsnit); anmoder Kommissionen om at lægge mere vægt på efterlevelsen af disse anbefalinger;

67.

konstaterer med beklagelse, at Revisionsretten fastslår, at »(generaldirektørerne) med hensyn til væsentlige dele af EU-budgettet giver (...) et mere positivt billede af udgifternes lovlighed og formelle rigtighed end det, der fremgår af Rettens revision« (punkt 2.13 i årsberetningen);

68.

beklager, at Revisionsretten i årsberetningen endnu en gang understregede, at nogle af de årlige aktivitetsrapporter endnu ikke kan anvendes som tilstrækkeligt revisionsbevis for dens revisionserklæring (punkt 2.14–2.18 i årsberetningen);

69.

konstaterer med tilfredshed, at det understreges i den sammenfattende rapport, at »i alle de tilfælde, hvor Den Europæiske Revisionsret og generaldirektøren har forskellige opfattelser, vil sidstnævnte skulle redegøre herfor i hans eller hendes næste årlige aktivitetsrapport« (punkt 2), og håber på synlige forbedringer i den årlige aktivitetsrapport for 2007 og fremefter;

70.

anmoder Kommissionen om at forbedre de årlige aktivitetsrapporter igennem fastsættelse af fælles kriterier for fremførelse af forbehold og stærkere formalisering for at sikre større sammenlignelighed mellem aktivitetsrapporter fra forskellige generaldirektorater og forskellige år; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til Revisionsrettens bemærkninger vedrørende de årlige aktivitetsrapporter og foretage forbedringer i tæt samråd med Revisionsretten;

71.

glæder sig over offentliggørelsen af meddelelsen »Opfølgning af grønbogen om et »europæisk åbenhedsinitiativ« v« (KOM(2007) 127), hvori Kommissionen — i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, i finansforordningen — fastslår, at oplysninger om modtagere af EU-midler vil være offentligt tilgængelige fra 2008 (punkt 2.3.2), og erklærer, at den »i foråret 2008« vil oprette og lancere et register over interesserepræsentanter (lobbyister);

72.

kender argumenterne for både frivillig og obligatorisk registrering af lobbyister; noterer sig Kommissionens beslutning om at begynde med et frivilligt register og foretage en evaluering af ordningen efter et år; er klar over, at der i Lissabontraktaten findes et retsgrundlag for et obligatorisk register; gør opmærksom på, at Parlamentets nuværende register allerede er obligatorisk, og at et eventuelt fælles register de facto ville være obligatorisk, fordi registrering i begge tilfælde er en forudsætning for at få adgang til Parlamentet;

73.

gør opmærksom på behovet for en ny adfærdskodeks for medlemmer af Kommissionen, som mere præcist definerer deres individuelle og kollektive politiske ansvar og pligt til at stå til regnskab for deres politiske beslutninger og for deres tjenestegrenes gennemførelse af politikkerne;

74.

understreger, at det er Kommissionens ansvar at sikre, at oplysningerne om modtagerne af EU-midler er fuldstændige, tilgængelige og sammenlignelige, og minder om Kommissionens skriftlige svar til Parlamentet, hvori den redegør for sine planer om at udarbejde de fælles standarder for disse oplysninger og aftale dem med medlemsstaterne inden april 2008;

75.

henviser til punkt 85 i den beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2005, hvori det anmodede om, at man gjorde oplysningerne om, hvem der er repræsenteret i de forskellige former for ekspertgrupper, samt hvad de beskæftiger sig med, let tilgængelige, og til punkt 86, hvori det opfordrede Kommissionen til at offentliggøre navnene på de personer, som deltager i disse grupper, samt navnene på de særlige rådgivere, der er tilknyttet de enkelte kommissærer, generaldirektorater eller kabinetter; anmoder om, at navnene på alle eksperter og rådgivere i Kommissionens arbejdsgrupper offentliggøres;

76.

minder om de svar, kommissæren med ansvar for decharge gav Parlamentet under høringen i Budgetkontroludvalget den 21. januar 2008, ifølge hvilke disse registre vil omfatte alle ekspertgrupper, herunder også oplysninger om medlemmer af komitologiudvalg, private eksperter, fælles organer og udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter;

77.

minder desuden om punkt 76 i den beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2005, hvori det opfordrede Kommissionen til »at sørge for, at der i den bindende adfærdskodeks for kommissærer indføjes de nødvendige etiske regler og retningslinjer, som kommissærerne skal overholde ved udøvelse af deres hverv, og navnlig ved udnævnelse af medarbejdere især til deres kabinetter«;

78.

beklager det svar, Kommissionen gav i bilaget til ovennævnte beretning om opfølgning af 2005-dechargeproceduren (s. 18), ifølge hvilket disse regler endnu ikke findes, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage dem;

79.

gør opmærksom på vigtigheden af, at der hersker fuldstændig gennemsigtighed og åbenhed med hensyn til personale i kommissærernes kabinetter, som ikke er ansat i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten;

80.

noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten fandt, at systemerne med toldtilsyn på alle væsentlige punkter var tilfredsstillende, at regnskaberne til bogføring af traditionelle egne indtægter var pålidelige, og at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige, selv om der stadig er visse svagheder;

81.

udtrykker ligeledes tilfredshed med, at moms- og BNI-indtægterne ifølge Revisionsretten er beregnet og opkrævet korrekt af Kommissionen og opført korrekt i Fællesskabernes regnskaber;

82.

konstaterer med tilfredshed, for så vidt angår moms-indtægterne, at Kommissionens kontrolhyppighed og kvaliteten af dens kontrol på stedet fortsat er tilfredsstillende, men er bekymret over antallet af forbehold, der stadig opretholdes, og opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte sin indsats for at sikre, at forbehold hæves inden for en rimelig tidsramme;

83.

anmoder Kommissionen om at meddele Parlamentet, hvad den agter at foretage sig over for medlemsstater, hvor der fortsat opretholdes forbehold;

84.

glæder sig over den generelle forbedring i 2006, hvad angår udgifterne til den fælles landbrugspolitik, og over Revisionsrettens erklæring om, at IFKS, der er det vigtigste kontrolredskab for arealstøtte, husdyrpræmier og den nye generelle arealbetalingsordning, er et effektivt system, der kan begrænse risikoen for regelstridige udgifter, hvis det anvendes korrekt;

85.

påskønner Kommissionens indsats for at udvide anvendelsen af IFKS og forventer, at Kommissionen i overensstemmelse med de planer og svar, den har forelagt Parlamentet, sikrer, at IFKS dækker mindst 89 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik inden 2010 og mindst 91,3 % inden 2013;

86.

beklager, at Revisionsretten konstaterer, at der stadig forekommer mange fejl i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, og at den kontrol, der foretages ved hjælp af IFKS stadig ikke gennemføres effektivt og endnu ikke er fuldstændig pålidelig i nogle medlemsstater, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til over for medlemsstaterne at forsikre sig om, at IFKS gennemføres fuldstændigt i samtlige medlemsstater i EU-15, og at de svagheder, der er konstateret i EU-10, vil blive afhjulpet;

87.

beklager, at Revisionsretten endnu en gang konstaterer, at der er problemer med gennemførelsen af IFKS i Grækenland; støtter fuldt ud den strategi, Kommissionen har orienteret Parlamentets Budgetkontroludvalg om, og som går ud på at sikre streng håndhævelse af gældende lovgivning med hensyn til suspension af betalinger, hvis den græske regering ikke løser de eksisterende problemer inden for de fastsatte frister;

88.

beklager, at der i forbindelse med udvikling af landdistrikterne er tendens til en høj forekomst af fejl i ordningerne for miljøvenligt landbrug, fordi landbrugerne ikke opfylder de (ofte komplicerede) betingelser for støtteberettigelse; mener, at Kommissionen nøje bør overveje, om de nuværende betingelser for støtteberettigelse er relevante for sådanne foranstaltninger, og undersøge muligheden af at forenkle disse betingelser;

89.

noterer sig, at Kommissionen henviser til, at det kan blive nødvendigt at anvende et andet acceptabelt risikoniveau inden for det miljøvenlige landbrug for at finde den rigtige balance mellem forbedring og beskyttelse af miljøet på den ene side og omkostningerne til at kontrollere de trufne foranstaltninger på den anden side; insisterer imidlertid på at sikre korrekt anvendelse af og tilstrækkelig kontrol med EU's udgifter og opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse og vurdering af de mulige omkostninger og fordele ved miljøvenlige landbrugsforanstaltninger samt forbindelsen til andre udgiftsområder og forelægge analysen for Parlamentet, Rådet og Revisionsretten som det minimale grundlag for drøftelsen af det behov for reform, som Kommissionen har påpeget;

90.

bemærker, at Kommissionen nu må foretage en detaljeret opfølgning for at sikre, at gældsposterne er korrekte og opføres rigtigt på fællesskabsbudgettet, eftersom den nye regnskabsafslutningsprocedure muliggør uregelmæssigheder, som medlemsstaterne ikke mener vil kunne afhjælpes igennem inddrivelse, og eftersom Fællesskabet afkræves penge på basis af oplysninger fra medlemsstaterne;

91.

gør også opmærksom på, at omkostningerne ved de finansielle korrektioner bæres af medlemsstaterne, dvs. normalt af skatteyderne og ikke af de modtagere, som uretmæssigt har fået udbetalt støtte;

92.

bemærker, at Revisionsretten konstaterer, at Kommissionen i forbindelse med revisionen af enkeltbetalingsordningen (for første gang i 2006) undlod at specificere rækkevidden og dybden af godkendelsesorganernes arbejde, og at nogle godkendelsesorganer (f.eks. i Italien) ikke foretog kontrol af betalingsrettigheder som led i deres arbejde, og blot nævnte dette i deres attester, hvilket Kommissionen accepterede uden kommentar;

93.

beklager, at Kommissionen endnu ikke kender og ikke på en måde, som Revisionsretten finder passende, har foretaget en skønsmæssig beregning af beløbet for uretmæssige betalinger finansieret af den fælles landbrugspolitik; bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at der ikke kunne foretages korrektioner for uretmæssige betalinger til et skønnet beløb på op til 100 millioner EUR, fordi uregelmæssighederne var konstateret efter udløbet af tidsfristen på to år; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til overensstemmelseskontroller, således at korrektioner for regelstridige betalinger kan foretages inden for tidsfristen;

94.

mener, at alle de svagheder, Revisionsretten har påpeget i årsberetningen, bør afhjælpes af Kommissionen for at opnå en højere grad af sikkerhed gennem det arbejde, der udføres af godkendelsesorganerne;

95.

noterer sig konklusionerne i punkt 5.20 og 5.21 i Revisionsrettens årsberetning og opfordrer på baggrund heraf indtrængende Kommissionen til at forbedre kontrollen i Det Forenede Kongerige, som ikke har overholdt fællesskabslovgivningen i forbindelse med udbetaling af enkeltbetalingsstøtte og støtte under ordningen til udvikling af landdistrikterne til jordejere for jord, som er bortforpagtet til landbrugere, der driver landbrug på den, samt i nogle medlemsstater (Østrig, Irland og Det Forenede Kongerige), som ikke har anvendt bestemte centrale elementer i enkeltbetalingsordningen korrekt og i forbindelse med konsolidering af betalingsrettigheder er gået ud over den ramme, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (11);

96.

noterer sig Kommissionens meget klare bekræftelse, både i svarene til Revisionsretten (punkt 5.27 i årsberetningen) og over for Parlamentets Budgetkontroludvalg, af, at ingen er berettiget til at modtage landbrugsstøtte uden at udøve en landbrugsaktivitet; forventer, at Kommissionen foretager en opfølgning af de sager, der er nævnt af Revisionsretten, og sikrer, at der ikke foretages udbetalinger til jordejere, som ikke udøver en landbrugsaktivitet — og at eventuelle beløb, der måtte være udbetalt, inddrives;

97.

opfordrer på baggrund af Revisionsrettens konstatering af, at over 700 af de nye støttemodtagere tilhører kategorier som golfklubber, cricketklubber, fritidsparker/zoologiske haver, rideklubber, jernbaneselskaber, kommunalbestyrelser og lignende, Kommissionen til at udarbejde en oversigt over og en evaluering af udviklingen i tildelingen af langbrugsstøtte til modtagere, der er støtteberettigede i henhold til de gældende regler;

98.

minder medlemsstaterne om, at de har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende og på nationalt plan vedtage yderligere begrænsninger med hensyn til støtteberettigede aktiviteter og berettigede støttemodtagere; opfordrer Kommissionen til, hvis det er hensigtsmæssigt på baggrund af udviklingen og Kommissionens vurdering af den planlagte anvendelse af støtteforanstaltninger, at fremsætte forslag til en tilpasning eller revision af reglerne;

99.

minder om, at fællesskabsstøtten til strukturpolitikker i 2006 beløb sig til i alt 32,4 milliarder EUR; påpeger, at dette beløb i 2007 var steget til 46,4 milliarder EUR, eksklusive medlemsstaternes samfinansiering;

100.

finder det meget foruroligende, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2006 fastslog, at godtgørelsen af udgifter til projekter, der gennemføres under strukturpolitikkerne, er behæftet med væsentlige fejl, samt at andelen af godtgørelser i stikprøven, der var behæftet med fejl, var på 44 %, og at »mindst 12 % af det samlede beløb, der er godtgjort i forbindelse med strukturprojekter i regnskabsåret 2006, ikke skulle have været godtgjort«;

101.

er alvorligt bekymret over Revisionsrettens bemærkninger om:

beklager Revisionsrettens konklusion, ifølge hvilken den er rimelig sikker på, at mindst 12 % af det samlede beløb, der er godtgjort i forbindelse med strukturprojekter, ikke skulle have været godtgjort;

102.

finder det uacceptabelt, at basiskontrolsystemerne i medlemsstaterne ifølge Revisionsretten er generelt ineffektive eller kun moderat effektive, og at en række nationale og regionale myndigheder ikke er tilstrækkeligt omhyggelige i deres omgang med EU-midler; gør opmærksom på, at Revisionsrettens stikprøverevision (19 basiskontrolsystemer) viste, at ingen af systemerne var effektive, kun 6 moderat effektive og 13 ineffektive, og at der således ikke er sket fremskridt inden for strukturfondene sammenlignet med 2005; finder det stærkt foruroligende, at Rådet ikke er i stand til klart at erkende sit ansvar for denne situation, som først og fremmest skyldes utilstrækkelige kontroller fra medlemsstaternes side;

103.

opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at anvende forudgående kontroller til at fastslå, om der findes overvågnings- og kontrolsystemer for perioden 2007-2013 i alle medlemsstater, og til at sørge for regelmæssig opfølgning af disse kontroller;

104.

beklager også, at Kommissionens tilsyn med medlemsstaternes kontrolsystemer ifølge Revisionsretten kun er moderat effektiv, og derfor ikke forebygger godtgørelsen af udgifter, som er anmeldt med for høje beløb eller som ikke er støtteberettigede;

105.

konstaterer med beklagelse, at det som påpeget af Revisionsretten hvad angår udgifterne til strukturpolitikker (som f.eks. den fælles landbrugspolitik og de interne politikker) forholder sig sådan, at komplicerede eller uklare støttekriterier eller komplekse lovkrav kan have negativ indflydelse på transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

106.

anser det for uacceptabelt, at der ifølge Kommissionen (12) kun kan forventes ringe fremskridt hvad angår forenkling af de eksisterende bestemmelser for strukturfondene for perioden 2007–2013, og at en yderligere forenkling først vil blive foreslået for den næste lovgivningsperiode;

107.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at sørge for opfølgning af Revisionsrettens anbefalinger (punkt 6.45 i årsberetningen) vedrørende Samhørighedsfonden og snarest muligt forelægge yderligere forslag til forenkling, bl.a. om klare og let forståelige regler, retningslinjer og støttekriterier;

108.

mener i fuld overensstemmelse med Revisionsretten, at medlemsstaternes myndigheder har afgørende indflydelse på den effektive gennemførelse af strukturfondene, og at Kommissionen derfor bør forstærke sine revisioner og gøre en yderligere indsats for at kontrollere forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne;

109.

beklager medlemsstaternes manglende incitament til at føre effektiv kontrol med udgifterne, fordi enhver ikke-støtteberettiget udgift, der påvises af Kommissionen eller Revisionsretten, af medlemsstaten kan erstattes med en støtteberettiget udgift; anmoder Kommissionen om at sikre, at det fremover kun er uregelmæssigheder, som medlemsstaterne selv har påvist, der kan erstattes med andre udgifter, uden at det medfører tab af støtte for den pågældende medlemsstat;

110.

glæder sig over Kommissionens ovennævnte handlingsplan til styrkelse af Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger, der indeholder 37 foranstaltninger med sigte på at begrænse antallet af regelstridige betalinger foretaget af medlemsstaterne; glæder sig også over, at Kommissionen under høringen i Budgetkontroludvalget den 25. februar 2008 officielt forpligtede sig til at aflægge kvartalsvis beretning til Parlamentet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af handlingsplanen; forventer, at Kommissionen forbedrer rapporteringssystemet i samarbejde med Revisionsretten; opfordrer Kommissionen til, samtidig med at den påtager sig sit traktatfæstede ansvar for gennemførelsen af budgettet og overholder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, i samarbejde med medlemsstaterne at træffe følgende foranstaltninger vedrørende delt forvaltning af strukturfondsmidler:

111.

anmoder Kommissionen om at forelægge en resultattavle med en endelig dato for gennemførelsen af handlingsplanen, som også omfatter en fælles plan for kvantitative indikatorer og mellemliggende gennemførelsesfrister;

112.

mener, at Kommissionen bør fokusere på de nationale kontrol- og rapporteringssystemers pålidelighed, vejledning af medlemsstaterne og koordinering af revisionsstandarder og altid bør foretage en opdeling efter medlemsstat;

113.

forventer, at Kommissionen indleder overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til strukturfondsforordningerne, finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne dertil samt IIA, især de medlemsstater, som ikke fremlægger rapporter om inddrivelser og finansielle korrektioner, og dem, som ikke fremlægger årlige oversigter i overensstemmelse med retningslinjerne, og hvis årlige oversigter ikke er af tilstrækkelig høj kvalitet;

114.

understreger betydningen af, at Kommissionen udarbejder retningslinjer for effektiv gennemførelse af IIA; mener, at disse retningslinjer som et første skridt i det mindste bør omfatte de krav, der allerede gælder i landbrugssektoren (dvs. at revisionserklæringen skal underskrives af chefen for forvaltningsmyndigheden og ledsages af en godkendelsesrapport);

115.

kræver, at Kommissionen indleder suspensionsprocedurer mod medlemsstater, hvis basiskontrolsystemer er utilstrækkelige, og at den fremskynder sanktionssystemet og forelægger Parlamentet en konkret plan over frister og sanktioner, som vil blive anvendt, når der påvises uregelmæssigheder;

116.

kræver at få forelagt kontrollerbare rapporter om korrektioner og inddrivelser foretaget af Kommissionen (annulleringer, inddrivelser foretaget af medlemsstaterne, inddrivelser foretaget af Kommissionen, nettokorrektioner, suspension af betalinger) for alle uretmæssige betalinger for alle midler med nøjagtige definitioner på alle de forskellige kategorier af finansielle korrektioner, og at Revisionsretten får fuld adgang til baggrundsdokumentation; forventer, at Kommissionen etablerer en klar forbindelse mellem inddrivelsen og det år, hvor uregelmæssighederne fandt sted, og udvikler disse rapporteringssystemer i samarbejde med Revisionsretten;

117.

noterer sig Kommissionens udtalelse om, at ingen af de beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt i 2006, vil gå tabt som følge af de efterfølgende kontrollers effektivitet; forventer, at Kommissionen giver Parlamentet objektive, klare og fuldstændige oplysninger om sin kapacitet til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb, og at den forelægger Parlamentet den tilhørende dokumentation;

118.

minder om aktion 11N (13), hvor gennemførelsesfristen var den 31. december 2007, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre den snarest muligt;

119.

er bekymret over Kommissionens udtalelse i ovennævnte statusrapport fra 2008 om, at kun inddrivelser iværksat i 2008 vil blive registreret i det centrale økonomi- og regnskabssystem; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at registrere oplysninger om kontrolmyndighed og fejltype i det centrale økonomi- og regnskabssystem og med tilbagevirkende kraft indlæse alle inddrivelser for perioderne 1994–1999 og 2000–2006;

120.

anmoder Kommissionen om på baggrund heraf at foretage en evaluering af flerårige inddrivelsessystemers effektivitet og produktivitet og aflægge beretning herom i regnskaberne for 2008 eller 2009;

121.

forventer, at Kommissionen forelægger Parlamentet en evaluering af kvaliteten af alle modtagne årlige oversigter vedrørende landbrug, strukturpolitik og fiskeri, og at evalueringen er opdelt efter medlemsstat og politikområde og indeholder en stillingtagen til den generelle sikkerhed og den generelle analyse, der kan udledes deraf;

122.

beklager forskelligheden af de oplysninger, Kommissionen selv giver om finansielle korrektioner og inddrivelser, og forventer, at dechargeoplysningerne baseres på nøjagtig de samme definitioner på finansielle korrektioner som dem, der ønskes anvendt i de kvartalsvise rapporter;

123.

anmoder Kommissionen om i forbindelse med midtvejsevalueringen at rapportere om resultaterne af ordningerne med »tillidskontrakter«, herunder det grundlæggende spørgsmål, hvorvidt disse kontrakter anses for at indebære en merværdi;

124.

forventer, at Kommissionen årligt aflægger beretning til Parlamentet om medlemsstaternes opfyldelse eller manglende opfyldelse af deres forpligtelser under strukturfondsforordningen og IIA; glæder sig over, at Kommissionen har tilvejebragt de nationale oversigter over sektorspecifikke revisioner, som kræves i henhold til den reviderede IIA og den reviderede finansforordning; beklager dog, at ikke alle medlemsstater har opfyldt dette krav; opfordrer indtrængende Kommissionen til snart at indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som ikke har indgivet de nationale oversigter over sektorspecifikke revisioner;

125.

anmoder med henblik på decharge for regnskabsåret 2007 Kommissionen om at fremlægge tal opgjort efter såvel kasseprincippet som periodiseringsprincippet, en klar angivelse af, om tallene dækker et eller flere år, en klar redegørelse for arten af de finansielle korrektioner: faste korrektioner (i tilfælde af systemsvagheder), inddrivelser på støttemodtagerniveau, relevante forbedringer i ABAC-systemet, og forventer, at de oplysninger, der fremlægges i forbindelse med decharge, baseres på de samme definitioner på finansielle korrektioner som dem, der kræves for de øvrige rapporter om finansielle korrektioner, som offentliggøres i årets løb;

126.

opfordrer Kommissionen til, når de sidste projekter som led i budgetgennemførelsen for 2006 er afsluttet, at underrette Parlamentet om de samlede inddrevne beløb og i givet fald om eventuelle tab samt begrundelserne herfor;

127.

er foruroliget over det betydelige fald i omfanget af betalinger i nogle af EU-15 medlemsstaterne, som har medført en markant stigning i de uindfriede forpligtelser;

128.

gør Kommissionen opmærksom på, at projektevalueringen i betydelig grad er afhængig af revisionssystemernes kvalitet, og at en streng regulering af kvaliteten af procedurerne for økonomisk kontrol derfor er overordentlig vigtig i fremtiden;

129.

giver udtryk for sin alvorlige bekymring over, at de uindfriede udgiftsforpligtelser ligesom i 2005 er fortsat med at vokse, og at dette i forbindelse med ændringen af n+2-reglen til en n+3-regel, en ændring, som visse medlemsstater skal foretage for perioden 2007-2013, yderligere kan forværre den nuværende situation, hvilket kan føre til, at beløbene når senere frem til de endelige modtagere, og at princippet om etårige budgetter og tidsplanerne i programmerne i stadig mindre grad overholdes;

130.

er ligesom Revisionsretten af den opfattelse, at det er nødvendigt på et tidligt tidspunkt at øge effektiviteten af medlemsstaternes kontrolsystemer for at gøre det muligt at foregribe fejl i de indledende projektfaser, og anser det for nødvendigt at sikre, at de nationale embedsmænd, der er involveret i evalueringen og analysen af projekter, er tilstrækkeligt uddannede, således at der samtidig kan sikres den påkrævede hurtighed i forbindelse med udnyttelsen af strukturfondene;

131.

anerkender den store betydning af Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om, at de for fremtiden bør udnytte de forenklingsmuligheder, der er fastlagt i de nye regler for strukturfondene for 2007–2013 (14), navnlig ved at anvende engangsbeløb til dækning af indirekte omkostninger under Den Europæiske Socialfond, som imidlertid bør holdes så langt nede som muligt og udformes på en acceptabel måde;

132.

anser det for vigtigt at sammenholde udviklingen i strukturpolitikken med indikatorer og mål, som kan sammenlignes og så vidt muligt kombineres inden for en kort tidsfrist og på den måde bidrager til at overflødiggøre vurderinger, som uundgåeligt ville blive grove og upræcise og så forsinkede, at der ikke ville være tid til at foretage korrektioner;

133.

finder det foruroligende, at Revisionsrettens revision i forbindelse med de interne politikker endnu en gang afslørede to alvorlige svagheder, dels »en væsentlig fejlfrekvens i betalingerne til modtagerne«, dels svagheder »i Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer«, som »ikke i tilstrækkeligt omfang (imødegår) den iboende risiko for, at der godtgøres udgifter, der er ansat for højt,« (årsberetningen, konklusion, punkt 7.30);

134.

bemærker, at Revisionsretten desuden i lighed med tidligere år har påpeget vedvarende forsinkelser i Kommissionens udbetaling af støtte til støttemodtagere;

135.

beklager dybt Revisionsrettens kritiske vurdering på dette område, som hører under Kommissionens direkte økonomiske forvaltning, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sit yderste for at iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på at undgå et lige så stort antal svagheder næste år;

136.

mener, at forenklingen af reglerne for beregning af anmeldte omkostninger er et nødvendigt skridt til forbedring af situationen, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at gøre reglerne for modtagelse af støtte under fællesskabsprogrammer så let anvendelige som muligt;

137.

understreger, at Kommissionen skal overholde finansforordningens bestemmelser med hensyn til frister for afholdelse af udgifter, og anmoder Kommissionen om at gøre en seriøs indsats for at undgå de vedvarende betalingsforsinkelser, der gør sig gældende for øjeblikket;

138.

glæder sig over muligheden for at anmelde indirekte omkostninger i forbindelse med tilskud ved standardsatser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Socialfond (15);

139.

opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at forbedre de overvågnings- og kontrolsystemer, de anvender på de omkostningsanmeldelser, de modtager fra modtagere af direkte finansiel støtte;

140.

er ligesom Revisionsretten af den opfattelse, at den økonomiske forvaltning af de interne politikker bør forbedres, og at der bør indledes bestræbelser på at forenkle de regler, der gælder for programmerne, ved hjælp af et finansieringssystem, der er baseret på standardsatser, og omstilling til et resultatbaseret finansieringssystem;

141.

konstaterer, at det europæiske år for arbejdstagernes mobilitet i 2006 til trods for det begrænsede budget gjorde det muligt at opdage nogle af hindringerne med hensyn til fri bevægelighed, men dog ikke førte til en reel forandring;

142.

bifalder investeringerne i den nye Eures-platform, som blev iværksat i 2006, og som allerede har vist sin merværdi for den virkelige mobilitet og frie bevægelighed på det europæiske arbejdsmarked; konstaterer, at der trods disse investeringer er konstateret mange sproglige hindringer, som fører til den konklusion, at det rette valg muligvis er en sproglig fremgangsmåde svarende til den, der anvendes for studerende i europæiske mobilitetsprogrammer;

143.

noterer sig, at der i 2006-budgettet som endeligt vedtaget og ændret i årets løb til transportpolitikker var afsat i alt 963,8 millioner EUR i forpligtelsesbevillinger og 891,4 millioner EUR i betalingsbevillinger; noterer sig endvidere, at af disse beløb var:

144.

glæder sig over den fortsat høje udnyttelsesgrad på næsten 100 % for såvel forpligtelses- som betalingsbevillinger til projekter vedrørende TEN-T-området og opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed fra de nationale budgetter til at modsvare denne EU-forpligtelse;

145.

bemærker med bekymring den lave udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne til transportsikkerhed (34 %), hvor en stor del af det oprindelige beløb blev forpligtet i 2007 via en fremførsel, og den lave udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne til Marco Polo-programmet (44,8 %), og er især bekymret over den meget lave udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne til pilotprojektet om sikkerhed i TEN-T-sektoren (29,6 %), som til dels skyldes den sene underskrivelse af kontrakterne og den deraf følgende sene start på pilotprojektet; opfordrer derfor Kommissionen til i fremtiden at iværksætte indkaldelse af forslag og udbud så tidligt som muligt, således at forpligtelses- og betalingsbevillingerne kan udnyttes fuldt ud;

146.

opfordrer Kommissionen og budgetmyndigheden til at sikre, at der, når budgettet for pilotprojektet vedtages, findes den rigtige balance mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger, og at denne balance afspejler, at det normalt tager mere end et regnskabsår at få projekter frem til betalingsstadiet;

147.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsrettens analyse af gennemførelsen af den interne kontrol af den formelle rigtighed og lovligheden af de underliggende finansielle transaktioner viser, at den kontrol, der er foretaget af Generaldirektoratet for Energi og Transport er i overensstemmelse med kravene på områderne risikoanalyse og forvaltning, administrative oplysninger, rapportering om uregelmæssigheder og tilsyn; opfordrer ikke desto mindre Generaldirektoratet for Energi og Transport til at anvende analyse af fejltyper og -procenter til at udvikle en risikobaseret kontrolstrategi i sin efterfølgende gennemgang af omkostningsopgørelser fra støttemodtagere;

148.

glæder sig over, at der i Revisionsrettens årsberetning ikke er kritiske bemærkninger til politikken vedrørende det indre marked, toldpolitikken og politikken vedrørende forbrugerbeskyttelse;

149.

mener, at udnyttelsesgraden på 85 % for budgetpost 12 02 01 vedrørende gennemførelse og udvikling af det indre marked absolut bør forbedres i betragtning af Kommissionens udtalelse om, at baggrunden er budgetmyndighedens forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne med 1,05 millioner EUR under budgetproceduren, hvilket ikke var forudset i budgetplanlægningen; anerkender dog bestræbelserne på at forbedre budgetplanlægningen, som har givet sig udslag i en udnyttelsesgrad på næsten 100 % i 2007;

150.

mener, at udnyttelsesgraden på 48 % for budgetpost 14 02 01 vedrørende toldpolitikken er meget lav, hvilket ifølge Kommissionen skyldes en ændret politik for udbudsproceduren, hvor man er ved at gå bort fra særskilte kontrakter og over til langsigtede rammekontrakter; anerkender derfor, at udnyttelsesgraden er steget til 83 % i 2007, hvilket allerede viser de positive virkninger af denne ændrede politik, selv om der stadig er behov for yderligere forbedringer;

151.

glæder sig over udnyttelsesgraden på 96 % for budgetpost 17 02 01 vedrørende forbrugerbeskyttelsespolitikken;

152.

glæder sig over, at der er sket fremskridt i gennemførelsen af betalinger over budgettet for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (86,3 % sammenlignet med 79,8 % i 2005); opfordrer Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed til at fortsætte bestræbelserne i denne retning, men beklager den relativt lave gennemførelsesgrad for forpligtelser (94,5 % sammenlignet med 97,7 % i 2005); opfordrer Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed til at forsøge at maksimere gennemførelsesgraden for forpligtelser og betalinger i 2007 til trods for forsinkelserne i lovgivningsprocedurerne omkring oprettelsen af fondene;

153.

noterer sig Revisionsrettens bemærkninger i særberetning nr. 3/2007 om forvaltningen af Den Europæiske Flygtningefond (2000-2004); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse bemærkninger, navnlig hvad angår gennemførelsen af Den Europæiske Flygtningefond (EFF III) og andre fonde, der blev oprettet i 2007;

154.

minder Kommissionen om, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder ifølge artikel 3, stk. 2, i EF-traktaten er et grundlæggende mål for Fællesskabet, som bør tilstræbes i samtlige fællesskabsaktiviteter; understreger endvidere, at Kommissionen skal sikre, at der tages højde for ligestilling mellem kønnene i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, og at alle aktioner bør evalueres ud fra den forskel, de gør for ligestillingen mellem mænd og kvinder;

155.

beklager, at »gender budgeting« stadig ikke er blevet gennemført; gentager derfor sit krav om, at der tages behørigt hensyn til en integration af kønsaspektet i forbindelse med budgetplanlægningen og finansieringen af fællesskabsprogrammer;

156.

bemærker den konsekvent lave udnyttelsesgrad for Daphne-programmet og henstiller til Kommissionen at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbedre situationen og undgå, at bevillinger frigøres;

157.

mener, at der bør lægges større vægt på fremme af kvinders deltagelse i vidensamfundet og på arbejdsmarkedet, og dermed på erhvervsuddannelse og beskæftigelse af høj kvalitet for kvinder inden for informations- og kommunikationsteknologier;

158.

glæder sig over de hurtige og entydige skridt, der blev taget af de forskningsorienterede GD'er efter dechargeproceduren for regnskabsåret 2005 med henblik på at afhjælpe de mangler, der var blevet påpeget; er klar over, at resultaterne først vil blive synlige i år n+2;

159.

glæder sig over forbedringerne med hensyn til Kommissionens kontrolstrategi og det øgede antal efterfølgende finansielle revisioner i forbindelse med det sjette rammeprogram i regnskabsåret 2006;

160.

bemærker dog, at Revisionsretten i lighed med tidligere år påpeger væsentlige fejl i denne politik, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte det indledte arbejde med henblik på at opnå en reel sænkning af fejlniveauet næste år;

161.

mener, at udnyttelsesgraden for budgetposter vedrørende miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed generelt har været tilfredsstillende;

162.

understreger navnlig, at gennemførelsen af Life III-programmet, som udgør 58 % af driftsbudgettet for politikområdet miljø, nåede op på en udnyttelsesgrad på 98,7 % for forpligtelsesbevillingerne;

163.

påpeger dog, at udnyttelsen af visse forpligtelsesbevillinger, som f.eks. visse dele af Fællesskabets indsats på området civilbeskyttelse og havforurening, lader til at være problematisk, hovedsagelig som følge af, at de indsendte forslag og bud var af dårlig kvalitet, og som følge af visse begrænsninger, som skyldes retsgrundlaget, f.eks. et loft over Fællesskabets maksimale bidrag;

164.

understreger den samlede udnyttelsesgrad på 85,76 % for betalingsbevillinger på miljøområdet, som udgør en betydelig stigning sammenlignet med 2005 (78,39 %);

165.

bemærker, at gennemførelsesgraden for betalinger for miljø, sundhed og fødevaresikkerhed er forholdsvis lav, hovedsagelig som følge af vanskeligheder med at planlægge behovet for betalingsbevillinger og delvist som følge af, at en række bevillinger er ikke-opdelte bevillinger, og at en betydelig del af betalingerne derfor finder sted et år efter, at forpligtelserne er indgået; erkender, at Kommissionen delvist er afhængig af, at fakturaer fra støttemodtagere og kontraherende parter indgives hurtigt, og at de endelige betalinger ofte er lavere end først antaget;

166.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre de administrative procedurer, der indvirker på gennemførelsen af forpligtelses- og betalingsbevillingerne;

167.

finder det foruroligende, at revisionen af kontrakter inden for uddannelse og kultur resulterede i en justering på 12,3 % af ikke-støtteberettigede udgifter i Kommissionens favør foretaget på grundlag af revisionerne, hvilket rejser spørgsmålet om berettigelsen af godtgørelser i forbindelse med projekter, som ikke er blevet revideret;

168.

konstaterer hvad angår kultur- og uddannelsespolitikken, at der ganske vist er sket fremskridt siden 2005, og at der ved den seneste række revisioner er tilvejebragt yderligere oplysninger, men at instrumentet for revision og kontrol af de nationale agenturer rent faktisk ikke er blevet ændret, og at Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur (GD EAC) har måttet indrømme en række svagheder;

169.

beklager, at Revisionsretten konstaterede forsinkelser i Kommissionens betalinger til støttemodtagerne, og at GD EAC ikke rådede over pålidelige oplysninger om disse forsinkede betalinger;

170.

finder det foruroligende, at Kommissionen ifølge Revisionsrettens årsberetning »ikke (har) opfyldt kravet i finansforordningen om, at den skal undersøge de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, før den overlader dem ansvaret for gennemførelsen af fællesskabsforanstaltninger« (bilag 7.1);

171.

finder det meget foruroligende, at de gennemsnitlige administrative omkostninger pr. vellykket applikation for e-Learning-programmets vedkommende er på 22 000 EUR, mens det gennemsnitlige beløb pr. tilskud til dette program kun er på 4 931 EUR; anmoder Kommissionen om at redegøre for den store diskrepans mellem disse to tal og træffe de nødvendige foranstaltninger for at mindske forskellen;

172.

bemærker, at Kommissionen ifølge GD EAC's årlige aktivitetsrapport for 2006 gennemfører adskillige (mindst seks) handlingsplaner for at afhjælpe svaghederne ved dens forvaltning, men beklager, at situationen hvad angår disse handlingsplaner for øjeblikket er uklar; beklager, at der ikke blev givet konkrete svar under høringen til forberedelse af denne decharge-procedure;

173.

anmoder Kommissionen om at give Parlamentets Budgetkontroludvalg en fuldstændig og ajourført liste over nationale agenturer og en statusrapport for analysen af disse agenturers revisionserklæringer og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre rækkevidde, kvalitet og opfølgning for så vidt angår revisionssystemerne for de nationale agenturer inden for uddannelse og kultur;

174.

noterer sig Revisionsrettens gentagne anbefaling om, at »Kommissionen fortsat bør bestræbe sig på at forenkle reglerne for disse programmer og om muligt i højere grad yde faste støttebeløb og gå over til et resultatbaseret finansieringssystem«; kræver derfor yderligere forenkling og mere udbredt brug af ordninger med faste beløb;

175.

glæder sig over Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningen i højere grad bør anvende faste støttebeløb og standardstøttesatser for at lette tildelingen af støtte;

176.

bemærker, at omkring 70 % af budgettet på området uddannelse og kultur forvaltes af nationale agenturer; er bekymret over, at der i 2006 i nogle få tilfælde er blevet påvist alvorlige og systematiske svagheder i forvaltningen af midler; erkender samtidig, at Kommissionen er ved at tage skridt til at styrke kontrolrammen; forventer, at Kommissionen aflægger beretning om resultaterne af de foranstaltninger, der er blevet truffet, inden dechargeproceduren for regnskabsåret 2007;

177.

er enig i, at medlemsstaterne bør være mere opmærksomme på deres ansvar for, at de nationale agenturer fungerer tilfredsstillende; håber, at de nye revisionserklæringer, de nationale myndigheder skal afgive, kommer til at forbedre medlemsstaternes procedurer for kontrol og revision af nationale agenturer;

178.

opfordrer Kommissionen til at udstede strenge retningslinjer for gennemskuelige ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer i forbindelse med flerårige programmer; forventer, at den sammen med forvaltningsorganerne og de nationale agenturer yderligere forbedrer kommunikationen med ansøgerne og støttemodtagerne;

179.

er foruroliget over mangler i de disponible data vedrørende visse aspekter af gennemførelsen af flerårige programmer; anmoder navnlig om fuldstændige oplysninger fra Kommissionen om omfanget af forsinkede betalinger til støttemodtagere; støtter Ombudsmandens nye initiativundersøgelse i så henseende; bemærker, at 23 % af betalingerne var forsinkede i 2007; bemærker, at Kommissionen for øjeblikket er ved at revidere sin definition af forsinkede betalinger, og ser frem til at få yderligere oplysninger herom;

180.

bemærker, at Kommissionen i stigende grad bestræber sig på at blive bedre til at lytte til borgernes bekymringer ved hjælp af kommunikationsværktøjer; opfordrer Generaldirektoratet for Kommunikation til i højere grad at anvende forenklede støttemekanismer i forbindelse med foranstaltninger, der er rettet til civilsamfundet, i overensstemmelse med de retningslinjer, GD EAC har fastsat i programmet »Europa for borgerne«;

181.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge sin definition på en »ikke-statslig organisation« og ikke kun fokusere på den juridiske betydning, men også på den ikke-statslige finansiering af disse organisationer;

182.

gør opmærksom på, at udgifterne til foranstaltninger udadtil i 2006 beløb sig til i alt 5,867 milliarder EUR, og betalingerne til 5,186 milliarder EUR; er bekymret over Revisionsrettens årsberetning, ifølge hvilken:

183.

beklager, at Revisionsretten med hensyn til GD AIDCO's årlige aktivitetsrapport understregede, at den væsentlige fejlfrekvens og de betydelige svagheder i de overvågnings- og kontrolsystemer, der er udformet til at sikre, at transaktionerne i de projektgennemførende organisationer er lovlige og formelt rigtige, ikke afspejles tilstrækkeligt i Samarbejdskontoret EuropeAids årlige aktivitetsrapport og erklæring (punkt 2.17 og tabel 2.1 i årsberetningen);

184.

konstaterer også med beklagelse, at der endnu en gang ikke er tegn på, at analysen af nogle af generaldirektoraternes årlige forvaltningsplaner blev udført under hensyntagen til de eksterne revisorers resultater og de særlige risici, der knytter sig til de forskellige former for gennemførelsesorganisationer (ngo'er, internationale organisationer, statslige institutioner) og de forskellige finansieringsmåder (tilskud, budgetstøtte, trustfonde mv.) (punkt 8.28 i årsberetningen);

185.

konstaterer med beklagelse, at Revisionsrettens ovennævnte resultater er de samme som i årsberetningen for regnskabsåret 2005, uoverensstemmelser mellem de eksterne revisionsoplysninger, der indgives til hovedkontoret, manglende systematisk centralisering af disse oplysninger med henblik på at drage konklusioner og utilstrækkelig opfølgning, og anmoder derfor Kommissionen om hurtigst muligt at reagere på disse resultater;

186.

beklager også, at Den interne revisionsfunktion (IAC) ifølge Revisionsrettens årsberetning for 2006 i dag ikke giver en årlig generel vurdering af den interne kontrols tilstand i EuropeAid og ECHO, og at det, selv om der i 2006 blev oprettet yderligere to stillinger i IAC, ikke forekommer muligt med det nuværende personale at dække alle de områder, der blev kortlagt i vurderingen af EuropeAids revisionsbehov, inden for den foreslåede treårscyklus (punkt 8.30 i årsberetningen);

187.

anmoder Kommissionen om at foretage en årlig generel vurdering af den interne kontrols tilstand i GD AIDCO og vurdere, om der er behov for yderligere stillinger i IAC;

188.

noterer sig situationen med hensyn til Kommissionens efterfølgende kontrol, som Revisionsretten har kritiseret (punkt 8.23 og 8.33 i årsberetningen), og anmoder Kommissionen om at holde Budgetkontroludvalget løbende underrettet om, hvad der vil blive gjort for at rette op på denne situation;

189.

opfordrer Kommissionen til at videreudvikle GD AIDCO's risikovurdering ved at henvise til revisionsresultaterne fra revision på projektniveau og skelne mellem de forskellige former for gennemførelsesorganisationer og finansieringsmåder;

190.

opfordrer GD AIDCO til at forbedre grundlaget for sine eksterne revisioner, så alle kendte risikoområder bliver omfattet, herunder kontrollen af, om Kommissionens krav vedrørende kontraktprocedurer er overholdt, og af berettigelsen af støtte til udgifter;

191.

understreger, at EU's bidrag til FN er steget med 700 % i perioden 2000-2006 (fra 200 millioner EUR i 2000 til 1,4 milliarder EUR i 2007); forstår ikke den manglende opfølgning af midler, som Kommissionen har overført til internationale trustfonde;

192.

giver i den forbindelse udtryk for bekymring over manglen på basisoplysninger, som dechargemyndigheden skal være i besiddelse af for på forsvarlig vis at kunne meddele decharge vedrørende midler anvendt under udgiftsområdet foranstaltninger udadtil;

193.

understreger, at det er nødvendigt at udvikle et harmoniseret informationssystem med henblik på at give dechargemyndigheden i særdeleshed og offentligheden i almindelighed adgang til en fuldstændig gennemsigtig database, der kan give fuldt overblik over projekter finansieret af EU-midler overalt i verden og de endelige modtagere af disse midler; mener, at databasen Common Relex Information System (CRIS) bør kunne levere sådanne oplysninger;

194.

gør opmærksom på, at Kommissionen i henhold til finansforordningen siden maj 2007 skulle have været i stand til i alle tilfælde straks at identificere de endelige modtagere og gennemførelsesorganerne for ethvert af de projekter, der finansieres eller samfinansieres med EU-midler;

195.

mener, at synligheden, den politiske styring og Kommissionens kontrolmuligheder i forbindelse med internationale trustfonde (hvor EU er en af hoveddonorerne) bør styrkes, uden at det går ud over effektiviteten af indsatsen på dette område;

196.

opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en plan, der yderligere kan øge EU's ejerskab til dets eksterne aktioner;

197.

giver udtryk for bekymring over, at det i de to tilfælde, hvor Parlamentet anmodede om listen over projekter finansieret af EU-midler, tog Kommissionen 21/2 måned at udlevere listen over projekter finansieret under Cards-programmet (EU-bistand til genopbygning, udvikling og stabilisering) og 13 måneder at fremskaffe basisoplysninger om projekter i Irak samfinansieret med EU-midler; kræver øjeblikkelig afhjælpning af denne situation for alle midler, der forvaltes som led i foranstaltninger udadtil;

198.

opfordrer indtrængende Kommissionen til meget seriøst at beskæftige sig med de konstaterede mangler med hensyn til kontraktprocedurer og berettigelsen af støtte til udgifter og beklager dybt Revisionsrettens kritiske vurdering på dette område, som hører under Kommissionens direkte økonomiske forvaltning;

199.

er enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør lade oplysninger om alle revisioner af projekter indgå i CRIS-databasen og skabe bedre forbindelse mellem disse oplysninger og oplysningerne om projektforvaltning; opfordrer desuden Kommissionens EuropeAid-hovedkontor til at gennemgå de finansielle oplysninger fra delegationerne med henblik på at sikre, at de bliver fuldstændige og konsekvente;

200.

opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden og adgangen til dokumentation vedrørende projekter forvaltet af FN-organisationer og fortsætte udviklingen af klare retningslinjer og procedurer under FAFA, der fastsætter rammen for forvaltning af Kommissionens bidrag til FN;

201.

opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning til Parlamentet om kontroller foretaget under FAFA;

202.

glæder sig over resultaterne af revisionen af gennemførelsen af Phare- og Ispa-instrumenterne i Bulgarien og Rumænien og støtteprogrammet for Tyrkiet, hvor der blev fundet en ubetydelig fejlfrekvens; noterer sig de fejl og svagheder, der blev fundet i gennemførelsen af Sapard-instrumentet i Bulgarien og Rumænien; opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med myndighederne i begge lande for at sikre, at alle krav til offentlige udbud og forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes, og at der gives tilstrækkelig sikkerhed for, at anmodninger om fællesskabsbistand er korrekte, formelt rigtige og støtteberettigede;

203.

noterer sig Revisionsrettens vurdering, at de nationale overvågningssystemer i forbindelse med det decentrale implementeringssystem (DIS) i Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet forblev svage;

204.

er stadig bekymret over forsinkelserne i forbindelse med akkrediteringen af det udvidede decentrale implementeringssystem (EDIS) i Bulgarien og opfordrer indtrængende Kommissionen og de bulgarske myndigheder til at forstærke deres samarbejde og bestræbelser for at sikre, at der er såvel tilstrækkelige forvaltnings- og kontrolstrukturer som administrativ kapacitet til rådighed til en effektiv gennemførelse af EDIS;

205.

støtter henstillingerne fra Revisionsretten til Kommissionen om nøje at kontrollere, at de nationale overvågnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, navnlig med hensyn til forberedelse og forvaltning af udbud i Tyrkiet, indgåelse af offentlige indkøbsaftaler under EDIS i Bulgarien og Rumænien og rettidig tilvejebringelse af national medfinansiering; understreger behovet for at styrke den administrative kapacitet i de medlemsstater, der netop er tiltrådt, og de lande, der befinder sig i tiltrædelsesprocessen;

206.

glæder sig over Revisionsrettens vurdering, at Kommissionen indførte flere korrigerende foranstaltninger som opfølgning på Revisionsrettens særberetning om twinning fra 2003; opfordrer Kommissionen til at motivere modtagerregeringerne kraftigere til at anvende outputtet af gennemførte projekter i forbindelse med deres reformindsats; støtter Revisionsrettens anbefaling til Kommissionen om, at den bør nedbringe detaljeringsgraden i twinningkontrakterne for at gøre projektforvaltningen mere fleksibel;

207.

noterer sig Revisionsrettens resultater vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af transaktioner i forbindelse med foranstaltninger udadtil og de dertil hørende overvågnings- og kontrolsystemer; opfordrer Kommissionen til at foretage alle nødvendige forbedringer af systemerne, så det sikres, at uregelmæssigheder på gennemførelsesorganisationsniveau i tredjelande fjernes;

208.

opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en rapport om, hvad der nøjagtig er blevet gjort for at forbedre situationen for irakiske flygtninge og fordrevne personer;

209.

understreger sin interesse vedrørende EU's støtte til Afghanistan og opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en statusrapport over anvendelsen af EU-midler til Afghanistan og kommentere udvisningen af EU's fungerende repræsentant fra landet med beskyldning om at have kommunikeret med de afghanske talebanere;

210.

forventer, at Parlamentet får en årlig beretning om forvaltningskontrakter, en årlig liste over projekter og deres geografiske placering og lister over støttemodtagere; mener, at dechargeordføreren bør have adgang til oplysninger, som af sikkerhedsmæssige årsager er erklæret for fortrolige; glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at genforhandle relevante aftaler om trustfonde med FN med henblik på at opnå fælles retningslinjer for rapportering og åbenhed omkring støttemodtagere; glæder sig også over, at Kommissionen har forpligtet sig til at arrangere årlige møder mellem Europa-Parlamentet og overordnet FN-personale med ansvar for forvaltningen af multidonor-trustfonde, og mener, at dette vil give FN basis for at udlevere yderligere oplysninger om EU-midler;

211.

beklager, at Revisionsrettens vurdering af de interne revisioner i GD ECHO kun er »delvis tilfredsstillende« (bilag 8.2 i årsberetningen);

212.

støtter fuldt ud Revisionsrettens konklusioner vedrørende GD ECHO i årsberetningen for regnskabsåret 2006, som lyder: »ECHO bør gøre bestemmelserne om udgifternes støtteberettigelse klarere, så det undgås, at de fortolkes forskelligt« og »balancen mellem ECHOs revision i gennemførelsespartnernes hovedsæde og dets stedlige revision bør tages op til overvejelse, så der skabes et bedre overblik over projektudgifternes reelle indhold« (punkt 8.11 og 8.18 i årsberetningen);

213.

beklager det, der står i Generaldirektoratet for Udviklings (GD DEV) årlige aktivitetsrapport, om, at en af de større risikokilder er sikringen af konsekvens i EU-politikker med indvirkning på udviklingslande, og at risikoen er mest relevant med hensyn til handel, især forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA), samt at dette er et kritisk aspekt af udviklingspolitikken, men at kapaciteten inden for dette område er koncentreret i GD Handel, og endelig at risikoen består på trods af udvidelsen og koncentrationen af ansvarsområderne inden for handel efter omstruktureringen af GD DEV i juli 2006;

214.

anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentets Budgetkontroludvalg sine forslag til, hvordan denne situation skal gribes an, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i 2008 for få det interne kontrolsystem i GD DEV til at fungere bedre hvad angår gennemførelsesniveauet for interne kontrolstandarder;

215.

konstaterer med tilfredshed, at det fremgår af Revisionsrettens særberetning nr. 5/2006 om Meda-programmet, at »Kommissionens forvaltning af Meda-programmet er blevet klart bedre, end det var tilfældet i begyndelsen, og kan betragtes som tilfredsstillende«;

216.

konstaterer endvidere, i overensstemmelse med Revisionsrettens konklusioner, at Kommissionens delegationer har spillet en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af programmet, idet de har hjulpet partnerlandene med at klare de proceduremæssige aspekter i forbindelse med indkøb;

217.

anmoder Kommissionen om at holde Parlamentet løbende underrettet om gennemførelsen af kontroller og inspektioner på stedet og gøre opmærksom på tydelige tilfælde af mistanke om svig eller andre økonomiske uregelmæssigheder i forbindelse med det seneste års gennemførelse af Meda-programmet;

218.

ser frem til, at foranstaltninger finansieret af EU gennem internationale trustfonde bliver mere synlige, navnlig i forbindelse med de beløb på mere end 1 milliard EUR, der er blevet overført fra EU's budget til FN's og Verdensbankens midler; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at de politiske retningslinjer, EU's synlighed og kontrollen med fondene forbedres;

219.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at forelægge Parlamentet konkrete foranstaltninger, der yderligere kan øge EU's ejerskab til dets eksterne aktioner i deres geografiske sammenhæng (i overensstemmelse med principperne om effektivitet, ansvarlighed og synlighed);

220.

opfordrer Kommissionen til effektivt og hurtigt at underrette Parlamentet om anvendelsen af EU-midler gennem internationale trustfonde for Irak; opfordrer Kommissionen til at ajourføre disse oplysninger og give dem substans samt til at forelægge forslag til et system, der sætter Parlamentet i stand til klart og tydeligt at forstå, hvad det nøjagtig er, der er blevet samfinansieret med EU-midler gennem internationale trustfonde et hvilket som helst sted i verden;

221.

glæder sig over den betydelige stigning i udnyttelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillinger til førtiltrædelsesstrategien i 2006 sammenlignet med 2005;

222.

glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at forbedre rapporteringen om de udviklingspolitiske tiltags virkninger i retning af gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene; forventer, at dette vil yde et reelt bidrag til en forbedring af ansvarligheden på dette område; ser frem til at modtage mere detaljerede oplysninger om evalueringen af den pilotfase, der blev indført i 2007;

223.

henleder opmærksomheden på det mål, Kommissionen har godkendt, om, at 20 % af støtten under udviklingssamarbejdsinstrumentet bør tildeles områderne grundlæggende og sekundær uddannelse og grundlæggende sundhed; ser frem til at modtage mere detaljerede oplysninger om opnåelsen af dette mål i 2007;

224.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at udvikle en struktureret tilgang til støtte for de overordnede revisionsorganer i lande, der modtager budgetstøtte; bemærker imidlertid, at den demokratiske kontrol i partnerlandene ikke kan gennemføres, uden at de parlamentariske budgetkontrolorganer også styrkes, således som det kræves i artikel 25, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (16);

225.

bemærker, at 91 % af støtten i 2006 blev ydet over fællesskabsbudgettet i form af sektorbudgetstøtte, der er mere målrettet end generel budgetstøtte og derfor medfører mindre risiko; sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens »dynamiske fortolkning« af budgetstøttekriterierne, der efter Revisionsrettens opfattelse øger risikoen; mener, at budgetstøtte kun skal ydes i lande, der allerede opfylder minimumsstandarderne for en troværdig forvaltning af de offentlige finanser;

226.

opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden og adgangen til dokumentation vedrørende budgetstøtteaktioner, navnlig ved at indgå aftaler med modtagerlandene svarende til FAFA, der fastsætter rammen for forvaltning af Kommissionens bidrag til FN;

227.

glæder sig over, at Kommissionen har reduceret niveauet for uindfriede forpligtelser (RAL) hidrørende fra forpligtelser indgået af EuropaAid før 2001 med 39 % i 2006; anmoder om regelmæssigt at få ajourførte oplysninger om ændringer i niveauet for normale og unormale RAL;

228.

bemærker den kritik af Kommissionens projekter for faglig bistand, som Revisionsretten har fremsat i særberetning nr. 6/2007; bemærker endvidere, at Kommissionen vil tage disse spørgsmål op i sin strategi for opfyldelse af EU's effektivitetsmål for enheder for fagligt samarbejde og projektgennemførelse, der skal forelægges senest i juni 2008; ser frem til snarest muligt at modtage en evaluering af resultaterne af gennemførelsen af denne strategi;

229.

bifalder de foranstaltninger, Kommissionen har gennemført for at fremme donorkoordineringen inden for området faglig bistand; understreger betydningen af en koordineret tilgang, ikke kun på EU-plan, men blandt alle donorer, og ser frem til at modtage detaljer om fremskridt inden for dette initiativ;

230.

bemærker, at der i regnskabsåret 2006 fandtes 24 aktive agenturer (herunder to forvaltningsorganer) sammenlignet med 16 i 2005, og at de varetog en lang række funktioner forskellige steder i EU;

231.

bemærker, at Kommissionens interne revisor i lighed med 2003, 2004 og 2005 i sin årlige aktivitetsrapport for 2006 tog forbehold med hensyn til revisionerne af reguleringsorganerne og fremførte, at den interne revisionstjeneste ganske vist har fået stillinger med henblik på revision af reguleringsorganerne, men at den parallelle stigning i antallet af agenturer, som nu er nået op på 23, betyder, at revisionstjenesten stadig ikke er i stand til i fuldt omfang at opfylde sine forpligtelser i henhold til finansforordningens artikel 185, samt at alle agenturer ved udgangen af 2006 var blevet revideret mindst en gang i løbet af en treårig periode i stedet for en gang om året, således som det foreskrives i finansforordningen (punkt 3.b);

232.

kræver en analyse af decentraliseringen og dens konsekvenser for Kommissionens personale; anmoder Kommissionen om at forelægge en tidsplan for en revision af den interne organisation på baggrund af decentraliseringen;

233.

ønsker en peer review af det relevante forvaltningsorgan efter tre år for at vurdere merværdien ved at lade programmer gennemføre af forvaltningsorganer i stedet for af det relevante generaldirektorat;

234.

noterer sig punkt 10.29 i Revisionsrettens årsberetning, hvori det hedder: »Kommissionens udbetaling af tilskud fra fællesskabsbudgettet er ikke baseret på tilstrækkeligt dokumenterede overslag over agenturernes likviditetsbehov. Kombineret med store fremførsler betyder det, at agenturerne har betydelige likvide beholdninger (17). Retten anbefaler, at tilskuddene til agenturerne tilpasses efter deres faktiske likviditetsbehov.«;

235.

anmoder Kommissionen om at følge mere omhyggeligt med i agenturernes likvide beholdninger og skærpe deres pligt til i deres anmodninger om betalinger at opstille nøjagtige prognoser for deres faktiske likviditetsbehov for at undgå unødvendige kontantbevægelser og sikre mere pålidelige overslag for fremtiden;

236.

anmoder om, at der foretages en delkonsolidering af agenturernes regnskaber;

237.

nærer bekymring over det samlede strukturelle underskud i 2006, som igen nåede op på den betydelige sum af 5 millioner EUR til vedligeholdelses- og indretningsprojekter i forbindelse med alle de bygninger, der ejes af Kommissionen (herunder Berlaymont-Bygningen); glæder sig over den formueanalyse, som er bestilt i 2007 af Kontoret for Infrastruktur og Logistik i Bruxelles, og som skal munde ud i et første velfunderet overslag og en tidsplan for de arbejder, som skal gennemføres for at sikre bedst mulig forvaltning af Kommissionens ejendomsinvesteringer;

238.

forventer, at Kommissionen holder Parlamentets ansvarlige udvalg informeret om resultaterne af ovennævnte analyse og om den foreløbige planlægning med særlig vægt på detaljer vedrørende Berlaymont-Bygningen;

239.

opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet om opfølgningen af Revisionsrettens særberetning nr. 2/2007, særlig hvad angår forbedring af samarbejdet, og især indføre en fælles ejendomspolitik med etablering af et fællesskabsinstrument omfattende ejendomme, de dertil hørende finansieringer og det ansvarlige personale;

240.

anmoder Kommissionen om at tage hensyn til resultaterne af personalescreeningen og af meddelelsen om politikken for husning af Kommissionens tjenestegrene i Bruxelles og Luxembourg (KOM(2007) 501), revidere det arealbehov, der nævnes heri, på baggrund heraf og aflægge beretning om de opnåede resultater senest i september 2008;

241.

foreslår, at der i EU's konsoliderede regnskaber foretages hensættelser til større vedligeholdelsesarbejder ved bygningerne;

242.

bekræfter sin støtte til undersøgelse af muligheden for at etablere en europæisk ejendomsmyndighed med ansvar for opførelse og vedligeholdelse af EU-institutionernes og -organernes bygninger;

243.

bemærker, at Det Europæiske Råd på mødet i Berlin i marts 1999 nåede til enighed om, at der skulle stilles 195 milliarder EUR (219 milliarder EUR i 2005-priser) til rådighed over strukturfondene (18) i perioden 2000–2006, og at yderligere 16 milliarder EUR skulle afsættes til 200 programmer i de nye medlemsstater i perioden 2004–2006 (19);

244.

bemærker, at gennemførelsen af programmer fra perioden 1994–1999 blev forsinket, hvilket bl.a. resulterede i den forsinkede programmering for perioden 2000–2006;

245.

frygter på denne baggrund, at databasen for midtvejsevalueringsprocesserne måske ikke var tilstrækkelig stor til, at der kunne drages holdbare konklusioner;

246.

noterer sig desuden resultaterne i Revisionsrettens særberetninger nr. 7/2003 og 10/2006 om henholdsvis forhåndsevaluering og efterfølgende evaluering af strukturfondsudgifter, hvori Revisionsretten påpegede,

247.

understreger, at Kommissionen i arbejdsdokument 8 beskrev det generelle sigte med midtvejsevalueringen som følger:

248.

glæder sig over, at evalueringerne viste, at de strategier, medlemsstaterne havde vedtaget, stadig var hensigtsmæssige, og at absorptionen af bevillingerne var blevet klart forbedret; konstaterer imidlertid, at det var umuligt at vurdere effektiviteten eller måle virkningerne af programmerne/projekterne, fordi de oplysninger, der var til rådighed, ofte blev anset for utilstrækkelige;

249.

finder det stærkt foruroligende, at Kommissionen beskrev medlemsstaternes kontrolsystemer som svage; konstaterer, at det medførte, at det var vanskeligt at påvise eventuel mangelfuld gennemførelse af programmer og projekter, at efterfølgende evalueringer blev vanskeliggjort, og at beskyttelsen af Fællesskabernes økonomiske interesser ikke var sikret, samt at der alene i 2005 blev påvist uregelmæssigheder til en værdi af 600 millioner EUR inden for strukturfondene;

250.

kræver derfor, at det for fremtiden prioriteres højt at oprette effektive kontrolsystemer i medlemsstaterne som et middel til at forebygge uregelmæssigheder og eventuel svig;

251.

understreger desuden betydningen af analytiske evalueringer, der munder ud i brugbare konklusioner og henstillinger;

252.

beklager, at det var vanskeligt at sammenligne evalueringsresultaterne, fordi medlemsstaterne ikke var blevet anmodet om at anvende en standardiseret evalueringsmodel; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde et system med indikatorer eller benchmarks, som med tiden kan resultere i mere harmoniserede evalueringsrapporter og på den måde forbedre sammenligneligheden af disse rapporter og dermed deres analytiske dybde;

253.

konstaterer, at n+2-reglen førte til større bevillingsudnyttelse; påpeger imidlertid, at absorption på den måde også blev et mål i sig selv;

254.

konstaterer desuden, at bevillingerne i resultatreserven blev tildelt på grundlag af det fornemmede behov for at maksimere absorptionen af EU-midler frem for at koncentrere udgifterne om aktiviteter, der blev anset for at være særligt effektive, hvilket betød, at infrastrukturprojekter blev de vigtigste støttemodtagere, og at budgetternes fokus generelt blev flyttet fra foranstaltninger, hvor bevillingerne var underudnyttede;

255.

beklager, at den vægt, der blev lagt på absorption, førte til, at horisontale prioriteringer — som f.eks. miljø og lige muligheder — og politiske prioriteringer — som f.eks. Lissabon- og Göteborgstrategierne — ofte blev ladt ude af betragtning;

256.

beklager også, at dødvægts- (20) og substitutionseffekten ofte blev ignoreret;

257.

deler Revisionsrettens opfattelse, at »planlægningen og forvaltningen af strukturfondene (i perioden 2000-2006 var) præget af iboende spændinger« (21) som f.eks.:

258.

anerkender samtidig, at Kommissionen forpligtede sig til a afhjælpe en række svagheder i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (22):

259.

opfordrer Kommissionen til at stille klare retningslinjer til rådighed for medlemsstaterne ved programmeringsperiodens begyndelse;

260.

glæder sig over, at resultaterne af evalueringsrapporterne blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af de nye forordninger vedrørende strukturfondene for perioden 2007-2013, men beklager, at Parlamentets resultater efter offentliggørelsen af Revisionsrettens særberetning nr. 1/2007 kun vil få begrænset betydning for indeværende programmeringsperiode;

261.

opfordrer derfor Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at inddrage Parlamentet fuldt ud i de ændringer af strukturfondsforordningerne, den agter at gennemføre op til den næste finansieringsperiode, som starter i 2014;

262.

er af den opfattelse, at bestemmelserne i strukturfondsforordningerne bør afspejle en fremadskridende læringsproces, hvilket synes så meget desto vigtigere, fordi efterfølgende evalueringer ved programmeringsperiodens afslutning ikke kan færdiggøres, inden en forordning, der dækker den nye finansierings- og programmeringsperiode, træder i kraft; mener desuden, at Parlamentets ansvarlige udvalg bør høres regelmæssigt i de forskellige faser af finansieringsperioden;

263.

opfordrer Revisionsretten og Kommissionen til at aflægger beretning om foranstaltninger truffet som reaktion på de resultater, Parlamentet er nået frem til under 2006-dechargeperioden; opfordrer desuden Kommissionen til at forelægge resultaterne af den efterfølgende evaluering for perioden 2000–2006 for Parlamentets Budgetkontroludvalg;

264.

anmoder Revisionsretten om på det rigtige tidspunkt at analysere effektiviteten, produktiviteten og virkningen af foranstaltninger finansieret over strukturfondene i en særberetning;

265.

indrømmer, at det er vanskeligt at udarbejde langsigtede planer og budgetoverslag inden for ejendomssektoren, fordi bevillingerne vedtages på årsbasis, og fordi det er umuligt nøjagtigt at forudse, hvilke afgørende politiske beslutninger med vidtrækkende konsekvenser for lokalebehovet, f.eks. om udvidelser, der vil blive truffet, samt fordi det tager lang tid at gennemføre beslutninger inden for ejendomssektoren; foreslår, at der i EU's konsoliderede regnskaber foretages hensættelser til større vedligeholdelsesarbejder;

266.

glæder sig over, at EU-institutionerne generelt tilbyder de valgte repræsentanter og tjenestemændene passende arbejdsbetingelser;

267.

beklager dog, at EU-institutionerne aldrig har fastlagt en fælles ejendomspolitik, som kunne have givet dem betydelige besparelser; opfordrer EU-institutionerne til at forny deres bestræbelser på at fastlægge en fælles ejendomspolitik og aflægge beretning til Parlamentets ansvarlige udvalg inden 2007–dechargeproceduren;

268.

opfordrer EU-institutionerne til at fastlægge fælles kriterier for beregning af kontorarealer og -omkostninger og derefter foretage en vurdering af såvel de kortsigtede som de langsigtede behov;

269.

bifalder i denne forbindelse, at EU-institutionerne har prioriteret køb af bygninger, da det er 40–50 % billigere at købe end at leje;

270.

bemærker, at Revisionsretten allerede i 1979 anbefalede, at lejekontrakter skulle indeholde en mulighed for at købe til en pris, hvori der er taget højde for den betalte leje (langfristet lejekontrakt med forkøbsret);

271.

beklager, at Revisionsrettens bemærkninger vedrørende købet af IPE 1-Bygningen i Strasbourg giver et ufuldstændigt billede af situationen i 2006; peger i denne forbindelse på de resultater, det nåede frem til i beslutningen af 26. september 2006, som ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2004 (23), særlig punkt 19 og 20;

272.

beder Kommissionen svare på, hvorfor det var absolut nødvendigt at leje Mondrian-Bygningen, og hvilke alternativer den havde overvejet;

273.

har forståelse for, at EU-institutionerne foretrækker at samle tjenestegrene, der arbejder inden for beslægtede områder;

274.

erkender, at der er en spænding mellem de praktiske fordele ved den geografiske nærhed, der er forbundet med at forblive i Europa-kvarteret, og den økonomiske ulempe, der er forbundet med at skabe en meget stor og forudsigelig efterspørgsel på det lokale boligmarked;

275.

anerkender i denne forbindelse Kommissionens bestræbelser på at nedbringe procentdelen af sine kontorarealer i Europa-kvarteret, som for øjeblikket udgør 82 %;

276.

opfordrer EU-institutionerne til omhyggeligt at overveje, om det er nødvendigt at forblive i Europa-kvarteret, når de flytter dele af deres tjenestegrene til andre kontorer;

277.

beder sin administration svare på, hvorfor overdragelsen af D4- og D5-Bygningerne blev forsinket, og hvorfor det ikke var muligt på et tidligere tidspunkt at tage hensyn til bestemmelserne om offentlige udbud, komplekse forhandlingsprocedurer og en god naboskabspolitik;

278.

beder EU-institutionerne svare på, hvorfor de, som det fremgår af Revisionsrettens beretning, i så stor udstrækning anvendte proceduren med forhandling i stedet for en offentlig udbudsprocedure, hvilket betød, at den pris, de kom til at betale for bygninger eller arbejder, ikke var konkurrencebestemt;

279.

kræver, at EU-institutionerne i vid udstrækning anvender konkurrencebaserede udbudsprocedurer;

280.

understreger, at det — hvis der ikke anvendes konkurrencebaserede udbudsprocedurer — bør sikres, at købspriserne for bygninger og/eller de langsigtede lejeomkostninger ikke overstiger opførelsesomkostningerne;

281.

mener, at købsprisen bør være nævnt i langfristede lejekontrakter, og at der bør kræves passende økonomiske garantier af kontrahenterne for at sikre, at kontrakten gennemføres på tilfredsstillende måde, indtil den endelige godkendelse (24);

282.

opfordrer EU-institutionerne til at indgå »aftaler om hovedkvarter« med værtslandene for EU-institutionernes primære arbejdssteder;

283.

påpeger, at Fællesskaberne og de organer, der er nedsat af disse, i henhold til finansforordningens artikel 14 ikke må optage lån; foreslår i den forbindelse, at der i højere grad tages hensyn til de finansielle ydelser, der tilbydes af Den Europæiske Investeringsbank, og udbudsprocedurer på finansmarkedet i forbindelse med fastsættelse af rentesatsen;

284.

gentager den holdning til opførelsen af ejendomme på budgettet, som det gav udtryk for i punkt 5 i beslutningen af 24. april 2007, som ledsagede afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2005, Sektion I — Europa-Parlamentet (25): minder sine ansvarlige organer om, at det er vedtaget, at »afdrag på ejendomme ... bør fastsættes som led i budgetstrategien; kritiserer derfor de ansvarlige organer for til stadighed at forsømme at gøre budgettet tilstrækkelig klart hvad angår Parlamentets politik for fremtidige erhvervelser af ejendomme (der er kun opført et p.m. på budgetposten til anskaffelse af ejendomme for 2005, 2006 og 2007)«;

285.

anmoder Revisionsretten om at forklare, hvordan EU-institutionerne kunne udnytte de »opdelte bevillinger« bedre;

286.

understreger, at EU-institutionerne bør have fuldstændig kontrol over alle administrative, tekniske og finansielle aspekter ved deres ejendomsprojekter, og at de med henblik herpå enten bør anvende højt kvalificerede konsulenter eller oparbejde tilstrækkelig ekspertise inden for de interinstitutionelle rammer (26);

287.

minder EU-institutionerne om det krav, det fremsatte i punkt 20 i ovennævnte beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2004: »pålægger sin administration at udarbejde en beretning om, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at etablere en europæisk ejendomsmyndighed med ansvar for opførelse og vedligeholdelse af EU-institutionernes og -organernes bygninger; anmoder om, at en sådan beretning forelægges for Budgetkontroludvalget inden den 1. oktober 2007«;

288.

gør alle involverede opmærksom på, at Den Europæiske Flygtningefond (ERF) blev oprettet med sigte på at skabe en ramme for udarbejdelsen af en fælles asylpolitik, herunder fælles europæiske asylordninger som en del af EU's målsætning om en gradvis indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er åbent for dem, der lovligt søger beskyttelse inden for dette område;

289.

understreger, at et stort antal direktiver, forordninger og afgørelser er trådt i kraft siden oprettelsen af ERF I, og at nogle af disse direkte eller indirekte er blevet fremmet af fondens oprettelse;

290.

understreger, at ERF III (27) kommer til at fungere under andre forhold end ERF I, og at den derfor bør knyttes tæt til gennemførelsen af Rådets direktiv 2001/55/EF (28) og 2004/83/EF (29);

291.

understreger, at ERF III under alle omstændigheder fortsat bør bidrage til den yderligere udvikling af en EU-politik på dette område, navnlig med henblik på forberedelsen af en revision af Dublin II-konventionen, herunder et fornyet fokus på en frivillig omplacering af asylansøgerne inden for EU, så man opnår en ordning, hvor byrderne fordeles;

292.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte indsatsen for at hindre forskellige fortolkninger af ERF-bestemmelserne i medlemsstaterne, og bifalde afholdelsen af seminarer om bedste praksis, hvor de erfaringer, der er opnået i nogle af medlemsstaterne, bliver givet videre til andre, navnlig til de nye medlemsstater, som stadig er mindre fortrolige med ERF;

293.

opfordrer Kommissionen til at gøre den størst mulige indsats for, at betalingerne til medlemsstaterne bliver hurtigere, og medlemsstaterne bliver mere bevidste om, at det er nødvendigt at udbetale midlerne i tide, navnlig når der er tale om mindre støttemodtagere, så man ikke bringer innovative projekter i fare, og så man også gør det muligt for ngo'er med et mindre budgetgrundlag at deltage i ERF III;

294.

insisterer på, at de nationale revisionserklæringer skal omfatte alle områder, hvor medlemsstaterne er medansvarlige for brugen af EU-midler, f.eks. ERF;

295.

opfordrer Generaldirektoratet for Budgettet til at tage sin inddrivelsespraksis op til fornyet overvejelse, eftersom inddrivelse via ikke-relaterede projekter går ud over det specifikke programs måde at fungere på (navnlig ved at føre til sen betaling af forskud); mener, at indtægtsordrer bør udstedes til den pågældende medlemsstats finansministerium i stedet for automatisk at føre til inddrivelse af enhver forestående betaling til denne medlemsstat;

296.

opfordrer Kommissionen til at bruge fonden endnu mere proaktivt for at gøre fremskridt i retning af en fælles asylpolitik;

297.

opfordrer Kommissionen til fortsat at gøre en indsats for at sikre harmoniseringen af de statistiske data, så man undgår forvridninger af programmer, hvor en hensigtsmæssig fordeling af midlerne afhænger af de statistiske data fra Eurostat;

298.

bifalder offentliggørelsen af særberetning nr. 4/2007 og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for de mangler, der identificeres i beretningen, og træffe foranstaltninger i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger;

299.

er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt »at opretholde et fuldt funktionsdygtigt kontrolsystem«, indtil den sidste eksportrestitution er betalt; forventer derfor, at Kommissionen bruger sine initiativbeføjelser til at stille konkrete forslag med henblik på at forbedre situationen;

300.

glæder sig i den forbindelse over Rådets forordning (EF) nr. 14/2008 af 17. december 2007 om ændring af forordning (EØF) nr. 386/90 om kontrol i forbindelse med udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb (30), som giver medlemsstater, som anvender risikoanalyse, mulighed for at fastsætte kontrolsatsen til 5 % for hele medlemsstaten i stedet for pr. toldsted; beklager dog, at der i Kommissionens svar mangler en klar tidshorisont for dens kommende forslag, når man tænker på, at der er kort tid til eksportrestitutionernes udfasning;

301.

beklager de mange svagheder, der forringer de fysiske kontrollers effektivitet, navnlig kontrollernes forudsigelighed, det høje antal udførsler af ringe værdi og med begrænset risiko, der kontrolleres, og den metode, der anvendes til at kontrollere vareforsendelser i løs afladning;

302.

beklager for ombytningskontrollernes vedkommende, at kontrollerne ikke var tilstrækkeligt grundige, og at medlemsstaterne ikke havde samme opfattelse af, hvor mange kontroller der skulle foretages;

303.

glæder sig over Kommissionens tilstrækkelige dækning af de centrale kontroller, når den overvåger kontrollerne; deler dog Revisionsrettens bekymringer over, at Kommissionen ikke har reageret med lovgivningsændringer eller rettidige finansielle korrektioner, selv om den i lang tid har været klar over svaghederne;

304.

bemærker og glæder sig over, at forseglingernes integritet kontrolleres af de kompetente myndigheder ved EU's østlige grænser, og opfordrer de andre medlemsstater til at følge dette eksempel;

305.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at ændre den relevante lovgivning for bl.a. at løse problemet med »tailgate«-kontroller og indføre obligatorisk brug af risikoanalyse for eksportprocedurer i tråd med Revisionsrettens vurdering;

306.

mener, at Cards-programmet i høj grad har bidraget til stabiliserings- og tilnærmelsespolitikken;

307.

beklager den omfattende mangel på gennemsigtighed i Kommissionens og delegationernes forvaltning, der er til hinder for en evaluering; mener, at det er uacceptabelt, at Kommissionen ikke har kendskab til alle Cards-finansierede projekter, samtidig med at Det Europæiske Genopbygningsagentur giver offentligheden adgang til listen over de kontrakter, som agenturet har indgået, med angivelse af program og projekt;

308.

gør opmærksom på henstillingerne i Parlamentets beslutning af 24. april 2007, som ledsagede afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Genopbygningsagenturs budget for regnskabsåret 2005 (31), særlig punkt 23;

309.

er overrasket over, at i de lande, hvor forvaltningen af Cards-programmet blev varetaget af Det Europæiske Genopbygningsagentur, er agenturet ansvarlig for Ipa-programmeringen for 2007 og 2008 samt for udarbejdelsen af udbud, som blot forelægges Kommissionen til underskrift; minder i denne forbindelse om, at dette er i strid med Det Europæiske Genopbygningsagenturs mandat, og især om, at proceduren for udarbejdelse af udbud er i overensstemmelse med den praksis, der blev anvendt af kontorer for faglig bistand »KFB«, som Parlamentet tog afstand fra, og som efterfølgende blev lukket;

310.

mener i denne forbindelse, at Kommissionen i 2006 ikke opfyldte de forpligtelser, der fulgte af dens egen afgørelse fra 2005, om »udfasning« af Det Europæiske Genopbygningsagentur, hvor det blev bestemt, at hele ansvaret skulle overdrages til delegationerne i de forskellige Balkan-lande allerede fra Ipa-instrumentets indførelse;

311.

anmoder Revisionsretten om at gennemføre en opfølgende revision med fokus på en sammenligning mellem Kommissionens forvaltning af Cards-programmet og Det Europæiske Genopbygningsagenturs forvaltning af programmet på Kommissionens vegne og forelægge resultaterne for Parlamentet inden september 2008;

312.

hilser offentliggørelsen af beretningen velkommen og lykønsker Revisionsretten med dens yderst værdifulde bidrag til en løsning på dette meget vigtige spørgsmål for Fællesskabets politikker;

313.

tager Revisionsrettens kritik alvorligt og mener, at den bør føre til gennemgribende ændringer i politikken;

314.

bifalder Kommissionens erklærede hensigter om at finde løsninger på de mangler, der identificeres i beretningen, samt om at gennemføre foranstaltninger i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger; beklager imidlertid, at Kommissionens svar ikke indeholder nogen præcis tidsplan for dens kommende forslag;

315.

glæder sig over det slovenske formandskabs initiativ til indkaldelse af et ekstraordinært møde i Rådet (fiskeri) den 18. februar 2008, hvor denne særberetning skal drøftes;

316.

bekræfter på ny, at en forsvarlig forvaltning af ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet og princippet om bæredygtig udvikling kræver en styrkelse af de eksisterende kontrolmekanismer, således at flagstaten og kyststaten, hvor fartøjerne opererer, når som helst har adgang til tidstro oplysninger om fartøjernes position og de fiskeriaktiviteter, de udfører;

317.

kræver samtidig, at Kommissionen i forbindelse med revisionen af Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (32) (kontrolforordningen) foreslår foranstaltninger, som sikrer kvaliteten og pålideligheden af fangstdataene;

318.

påpeger, at der ud over kontrolmekanismerne er et grundlæggende problem med de gældende niveauer for de fiskekvoter, som medlemsstaterne har forhandlet sig frem til; understreger, at det er uacceptabelt, at medlemsstaterne år efter år fastsætter kvoter på et højere niveau end det, forskerne anbefaler for et bæredygtigt fiskeri;

319.

understreger, at der ud over kontrolmekanismerne er et grundlæggende problem med systemet, hvor kvoter fastsættes ved forhandling; understreger, at det er utilfredsstillende, at kvoterne år efter år fastsættes på et højere niveau end det, forskerne anbefaler for en levedygtig fiskebestand;

320.

glæder sig over dommen fra De Europæiske Fællesskabers Domstol i sag C-304/-02, Kommissionen mod Frankrig (33), som har givet Fællesskabet en klar afgørelse med hensyn til medlemsstaternes rolle og forpligtelser med hensyn til kontrollen med og håndhævelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik (FFP);

321.

bemærker imidlertid, at der er gået 21 år, siden disse overtrædelser blev afsløret, frem til denne afgørelse, og at bæredygtigheden i det europæiske fiskeri ikke kan holde til sådanne forsinkelser, når der skal rettes op på fejl;

322.

understreger vigtigheden af, at Kommissionen skrider ind over for medlemsstater, der mistænkes for ikke at overholde eller for at tilsidesætte FFP's kontrol-, inspektions- og sanktionssystem;

323.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at undersøge muligheden for at medtage harmoniserede sanktioner for visse specifikke »IUU-overtrædelser« blandt de planlagte nye initiativer over for ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IUU-fiskeri);

324.

glæder sig over Kommissionens meddelelse (KOM(2007) 39), som er startskuddet til en debat om bedre fiskerikapacitets- og fiskeriindsatsindikatorer inden for den fælles fiskeripolitik, og forventer derfor, at Kommissionen udnytter sin initiativret til at fremsætte konkrete forslag med henblik på en reel forbedring af FFP;

325.

bemærker og glæder sig over, at Kommissionen straks efter offentliggørelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 af 21. december 2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder (34) udarbejdede forslaget til gennemførelsesbestemmelser (Kommissionens forordning (EF) nr. 1566/2007 af 21. december 2007 om fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder (35);

326.

beklager, at selv om Kommissionen foreslog forholdsvis enkle og kontrollerbare ordninger vedrørende fiskeriindsatsen, blev systemet gjort betydeligt mere kompliceret, fordi der efter anmodning fra medlemsstaterne under drøftelserne i Rådet blev indført en lang række undtagelser, som har medført, at hele systemet er blevet betydeligt vanskeligere at kontrollere;

327.

mener, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme er for kompliceret og for utidssvarende, og opfordrer Kommissionen til at bruge sin initiativret til at forbedre situationen med henblik på at forenkle og harmonisere FFP-lovgivningen;

328.

beklager de mange svagheder, der forringer de fysiske kontrollers effektivitet, og manglerne i dataoverførselssystemet som helhed i medlemsstaterne samt den manglende europæiske kontrolkultur inden for fiskerisektoren;

329.

glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at forbedre situationen vedrørende data om fangster og salg samt rettidigheden af rapporteringen gennem brug af ny teknologi; mener, at forordningen om elektronisk registrering og rapportering vil øge effektiviteten af valideringssystemerne, f.eks. ved at give mulighed for øjeblikkelig elektronisk fremsendelse af en kopi af salgsnotaen til flagstatens og landingsstatens myndigheder, så den kan krydskontrolleres i forhold til landingsopgørelsen;

330.

opfordrer Kommissionen til at styrke den gensidige bistand og det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder og udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente nationale embedsmænd ved at indføre et system i lighed med det eksisterende system på momsområdet;

331.

tillægger det stor betydning for kontrollen og for hele FFP, at der findes et system, der giver mulighed for at følge fangsterne fra havet til slutforbrugeren, således som det allerede findes på EU's indre marked for alle andre typer fødevarer, og opfordrer Kommissionen til at indføre et sådant system;

332.

understreger, at de fastsatte fiskekvoter skal respekteres og opretholdes; mener, at Kommissionen bør reagere med fasthed og beslutsomhed, når der er mistanke om manglende overholdelse af eller svig med kvotesystemet;

333.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke Fællesskabets Fiskerikontrolagenturs kompetencer og tildele agenturet en vigtig udøvende rolle i forbindelse med kontrollen og harmoniseringen af FFP samt forbedringen af gennemsigtigheden og koordineringen ved at indføre en fælles praksis inden for rammerne af fælles planer for ressourceanvendelse;

334.

opfordrer Kommissionen til at foreslå og medlemsstaterne til at acceptere styrkede beføjelser for Kommissionens kontrollører, som bør have styrket deres beføjelser for at kunne skabe en fælles europæisk kontrolstrategi inden for FFP;

335.

mener i denne forbindelse, at cost-benefit-forholdet mellem de ressourcer, der afsættes til kontrolaktiviteter inden for FFP, og de resultater, der skabes gennem disse kontroller (kontrollernes proportionalitet og omkostningseffektivitet), bør være et centralt aspekt, som Kommissionen bør tage hensyn til i sine fremtidige forslag vedrørende FFP;

336.

bemærker i denne forbindelse, at de mest omkostningseffektive kontrolmekanismer er mekanismer, hvor interessenterne har en direkte interesse i et bæredygtigt fiskeri;

337.

opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af en reduktion af fiskeriindsatsen at beslutte, hvorvidt denne reduktion skal opnås gennem

og til at indføre de nødvendige strukturmekanismer for at afbøde de sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkninger af denne reduktion;

338.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at ændre den relevante lovgivning for bl.a. at løse problemet med overkapacitet og at foreslå aktive foranstaltninger for at begrænse den strukturelle overkapacitet inden for fiskeriet.

339.

opfordrer Kommissionen til at overveje alternative politiske løsninger, hvor behovet for kontrol og sanktioner mindskes, fordi de enkelte fiskeres ansvar for og interesse i en levedygtig bestand vokser;

340.

påskønner, at revisionen dækkede de tilsyns- og evalueringsordninger, der siden 1995 har været gældende for de seneste tre programmeringsperioder, og desuden en prognose for FTU-rammeprogrammet for 2007–2013;

341.

understreger, at de rammeprogrammer, der løb i perioden 1995–2006, fik tildelt 42,63 milliarder EUR, hvilket gjorde dem til det vigtigste af de finansielle instrumenter, der på fællesskabsniveau bidrager til gennemførelsen af Lissabonstrategien; henviser til, at det syvende rammeprogram fik tildelt 50,52 milliarder EUR under den nuværende finansielle ramme;

342.

bemærker, at Revisionsretten forsøgte at finde ud af, om Kommissionens tilgang til vurdering af rammeprogrammernes resultater var hensigtsmæssig under hensyntagen til interventionslogikken, evalueringsstrategien og -metoderne;

343.

glæder sig over, at Kommissionen allerede i årenes løb har foretaget adskillige forbedringer;

344.

konstaterer, at Revisionsretten bemærkede de uklart definerede programmål og fraværet af en eksplicit interventionslogik; påskønner imidlertid, at programmål vedtages af de interesserede parter og lovgiverne; kræver derfor, at beslutningstagerne tager særligt hensyn til definitionen af opnåelige mål; anerkender, at der indgår en mere eksplicit interventionslogik i det syvende FTU-rammeprogram (36); understreger, at målene skal være operationelle og målelige (»benchmarking«), for at der kan anvendes resultatindikatorer og føres effektiv kontrol;

345.

bemærker, at Revisionsretten kritiserede fraværet af en samlet evalueringsstrategi; peger i den forbindelse på de forbedringer, der blev indført med konsekvensanalysen og den forudgående evaluering af det syvende FTU-rammeprogram (SEK(2005) 430);

346.

noterer sig Revisionsrettens kritik af, at de eksisterende mekanismer for koordinering mellem de generaldirektorater, der gennemførte rammeprogrammerne, ikke var effektive; er imidlertid endnu ikke overbevist om ideen om at oprette et »fælles evalueringskontor«; foreslår i stedet, at Generaldirektoratet for Forskning påtager sig et større ansvar og en rolle som koordinator; mener ligesom Revisionsretten, at der på et tidligt tidspunkt bør gives adgang til rådgivende eksterne eksperter, og at adgangen bør opretholdes for at sikre en ensartet og sammenhængende tilgang, især i betragtning af, at der efter planen skal foretages en evaluering i 2008 (efterfølgende evaluering af det sjette FTU-rammeprogram), 2009 (faktuel interimsberetning om det syvende FTU-rammeprogram), 2010 (midtvejsevaluering af det syvende FTU-rammeprogram) og 2015 (efterfølgende evaluering af det syvende FTU-rammeprogram);

347.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at der ikke blev givet tilstrækkelig metodologisk vejledning; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at udgive en manual for evaluering; er klar over, at rapporteringskravene blev ændret under det syvende FTU-rammeprogram med henblik på at skabe en mere pålidelig database for evaluering og kontrol;

348.

er af den opfattelse, at kvaliteten af midtvejsevalueringerne og de efterfølgende evalueringer yderligere vil forbedre det klarere afgrænsede mandat, der stilles til rådighed (f.eks. målelige målsætninger, forventet virkning, effektiv kontrol og en pålidelig database); understreger, at evalueringerne vil få større nytteværdi, hvis rammeprogrammerne kan justeres (»tilpasselige« programmer), og hvis de konklusioner, der drages, kan anvendes til at forbedre løbende programmer;

349.

opfordrer Kommissionen til at huske på henstillingerne fra Revisionsretten, når den gennemfører de planlagte evalueringer i 2008, 2009, 2010 og 2015;

350.

opfordrer Revisionsretten til at foretage en opfølgning af revisionen i god tid inden 2010–dechargeproceduren og aflægge beretning til Budgetkontroludvalget; anmoder Revisionsretten om også at sætte de beløb, der er givet ud til evalueringer, i relation til værdien af specifikke programmer og sammenligne denne procentsats med procentsatsen for andre FTU-programmer i tredjelande (f.eks. Canada).