19.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/18

(1)

Den 4. marts 2008 gennemgik Rådet Letlands opdaterede konvergensprogram, som dækker perioden 2007-2010.

(2)

Efter en vedvarende periode med høj vækst siden midten af 1990'erne steg Letlands reale BNP med tocifrede tal i 2005-2007. Væksten har hovedsagelig været baseret på en kraftig stigning i långivningen, som har øget privatforbruget og investeringerne i fast ejendom, og den eksterne nettolåntagning har siden 2006 oversteget 20 % af BNP.

De pengepolitiske betingelser har været akkommoderende som følge af en høj grad af euroisering, hvor valutaen er nært knyttet til euroen inden for ERM II. Foruden overophedningen på efterspørgselssiden har mangel på arbejdskraft bidraget til, at der er opstået en løn- og prisspiral med en meget høj lønvækst, der overgår produktiviteten, hvilket har ført til den højeste inflation i EU og en hurtig forværring af omkostningskonkurrenceevnen. Hjulpet af en række foranstaltninger, som myndighederne vedtog i foråret 2007, har der kunnet konstateres en vis afmatning på boligmarkedet og i det indenlandske forbrug, men det er nødvendigt med yderligere skridt i den retning for at kunne opnå en jævn tilpasning hen imod en bæredygtig vækst. I den forbindelse har finanspolitikken ikke i tilstrækkelig grad tacklet de stadig flere sårbare punkter. Hvis det skal lykkes at råde bod på de interne og eksterne ubalancer, vil det være af afgørende betydning at vedtage en mere ambitiøs finanspolitisk stilling, overholde en passende mellemfristet budgetramme, prioritere offentlige udgifter og nyvurdere beskatningsinstrumenter med henblik på at undgå at stimulere efterspørgslen i sektorer, som ikke i væsentlig grad styrker økonomiens mellem- og langfristede udbudspotentiale, og lade lønningerne i den offentlige sektor stige på en mere ansvarlig måde. For at fremme indhentningsprocessen er det nødvendigt at gennemføre strukturreformer og fjerne flaskehalse med det formål at styrke udbudssiden.

(3)

I henhold til det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes der en blød landing med en vækst i det reale BNP, der gradvis falder fra 10,5 % i 2007 til 6,8 % i 2010. Ifølge programmet vil den indenlandske efterspørgsel fortsat yde det største bidrag til væksten, om end der forventes en betydelig svækkelse fra 2007-2008. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på plausible vækstantagelser. Den forventede afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel er dog alt andet end sikker, og programmets økonomiske scenario ledsages af meget høje risici for den makroøkonomiske stabilitet, herunder fortsat overophedning med en stor risiko for en pludselig afmatning på det senere stadium. Uden en større tilpasning af den samlede efterspørgsel og det samlede udbud end skitseret i programmet vil landets eksterne stilling endvidere ikke være holdbar på længere sigt.

Programmets inflationsfremskrivninger, som forekommer plausible, viser, at Letland fjerner sig yderligere fra nominel konvergens i det mindste indtil 2008. Endvidere er der fortsat store usikkerhedsfaktorer, bl.a. som følge af den aktuelle ustabilitet i energipriser og andre råvarepriser og den måde, hvorpå den aktuelle løn- og prisspiral eventuelt udvikler sig. Det er af afgørende betydning at begrænse lønningerne i den offentlige sektor for at reducere lønvæksten i den samlede økonomi, hvilket er nødvendigt for at bryde den nuværende omkostnings/prisdynamik og standse den hurtige forringelse af omkostningskonkurrenceevnen.

(4)

I det forrige program forventedes oprindeligt et budgetunderskud på 1,3 % af BNP i 2007, mens den nye opdatering anslog, at der ville være et budgetoverskud på 0,3 % af BNP. Efterårsprognosen fremskrev et budgetoverskud på 0,9 % af BNP i 2007, hvilket ligger meget tæt på det foreløbige resultat på et overskud på 0,8 % af BNP. Det strukturelle underskud, beregnet efter den i fællesskab aftalte metode, anslås at være faldet fra 1 % af BNP i 2006 til 0,5 % i 2007. Forskellen mellem det nominelle tal i efterårsprognosen og målet i det forrige program afspejler højere indtægter, som imidlertid blev delvis opvejet af en højere end budgetteret udgiftsvækst. Selv med et overskud tæt på 0,8 % af BNP var budgetpolitikken i 2007 kun delvis i overensstemmelse med opfordringen i Rådets udtalelse af 27. marts 2007 om den forrige opdatering af konvergensprogrammet (3), idet den fortsat høje efterspørgsel og risiciene for stabiliteten viser, at finanspolitikken endnu ikke opfyldte kravene. En række retningslinjer, som regeringen vedtog i november 2007, har imidlertid i en vis grad givet mulighed for at begrænse den ofte forekommende stigning i de offentlige institutioners udgifter ved årets slutning.

(5)

Det vigtigste mål for budgetstrategien er at fremme makroøkonomisk stabilitet ved fortsat at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP — som er nået siden 2006 — med en stigende margen igennem programperioden. I forhold til det forrige program, hvor det var planen, at den mellemfristede budgetmålsætning først skulle nås fra 2008 og derefter, bekræfter den nye opdatering stort set den planlagte konsolideringskurs, men ud fra en langt bedre budgetmæssig udgangsstilling på baggrund af et stort set uændret makroøkonomisk scenario. Ifølge Kommissionens beregninger på grundlag af oplysningerne i programmet forventes den strukturelle saldo forbedret fra et underskud på 0,5 % af BNP i 2007 til et overskud på 0,5 % af BNP i 2008 og med 0,5 procentpoint om året i 2009-2010. To tredjedele af stigningen i det nominelle overskud på næsten 1 procentpoint af BNP skyldes en stigning i indtægtskvoten og den resterende tredjedel et fald i udgiftskvoten. På indtægtssiden sker der det, at den forventede stigning i indirekte skatter og »andre indtægter« som andel af BNP mere end opvejer et forventet fald i de sociale bidrag som følge af den igangværende pensionsreform. Udgiftstilbageholdenhed med hensyn til forbruget i den offentlige sektor og aflønning af offentligt ansatte i forhold til BNP (som ikke er sikret gennem de foranstaltninger, der er beskrevet i programmet) antages at give plads i budgettet til foreslåede stigninger i de sociale ydelser, herunder pensioner og børnepenge, og til offentlige investeringer.

(6)

Budgetresultaterne kunne blive meget værre end fremskrevet i programmet. Der er store usikkerhedsfaktorer i forbindelse med den samlede makroøkonomiske stabilitet som følge af den store eksterne ubalance og den nuværende overophedning af økonomien. Skulle der ske en pludselig opbremsning i væksten, som er kreditfinansieret og drevet af den indenlandske efterspørgsel, kunne budgettet komme under stærkt pres, idet programmets indtægtsfremskrivninger er baseret på antagelsen om et fortsat højt forbrug og gunstige vilkår på arbejdsmarkedet.

Det forekommer vanskeligt at nå den fremskrevne reduktion i udgiftskvoten uden understøttende foranstaltninger. Eftersom de mellemfristede udgiftslofter for ministerier og offentlige institutioner først blev indført i 2007, er det endnu ikke muligt at vurdere deres effektivitet. Resultaterne i de seneste år tyder nærmest på overskridelser, idet den høje nominelle vækst hvert år har givet mulighed for at anvende de supplerende indtægter inden for rammerne af et tillægsbudget. Endelig regnes der i programmet med store indtægter i forbindelse med privatisering (på i alt 0,5 % af BNP ifølge programmet), som er forbundet med usikkerhed.

(7)

I lyset af denne risikovurdering forekommer budgetpolitikken i programmet at være tilstrækkelig til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i hele programperioden som planlagt i programmet. Den finanspolitiske stilling, der fremgår af programmet, er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, men den bør strammes som følge af størrelsen af de økonomiske ubalancer og finanspolitikkens stigende betydning på grund af pengepolitikkens begrænsede muligheder under en ordning med en næsten fast vekselkurs inden for ERM II. Udsigterne til, at resultatet i 2007 bliver bedre end anslået, bør udnyttes til at tilstræbe et langt højere overskud i 2008.

(8)

Risikoen med hensyn til holdbarheden af de offentlige finanser i Letland synes lav. Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring er lavere end EU-gennemsnittet, og de aldersrelaterede udgifter som en andel af BNP forventes at falde igennem de kommende årtier under indflydelse af den udgiftsreducerende virkning af reformen af pensionssystemet. Det nuværende niveau for bruttogælden er meget lavt, og en forbedring af budgetstillingen som planlagt i opdateringen af konvergensprogrammet vil bidrage til at begrænse risikofaktorerne for de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

(9)

Konvergensprogrammet ser ud til at være i overensstemmelse med rapporten fra oktober 2007 om gennemførelsen af det nationale reformprogram. I gennemførelsesrapporten udpeges især sikring af makroøkonomisk stabilitet som den vigtigste udfordring med virkninger for de offentlige finanser, og til det formål skal en styrkelse af den finanspolitiske disciplin og budgetplanlægningsprocedurerne spille en vigtig rolle. Mens programmet indeholder en kvalitativ vurdering af den samlede virkning af det nationale reformprogram inden for den mellemfristede finanspolitiske strategi, giver det ikke detaljerede oplysninger om de direkte budgetomkostninger/besparelser, der er forbundet med de væsentligste reformer i det nationale reformprogram.

(10)

Programmets budgetstrategi er delvis i overensstemmelse med de landespecifikke overordnede økonomisk-politiske retningslinjer med hensyn til budgetpolitik, der er udstedt inden for rammerne af Lissabonstrategien. Den fremskrevne finanspolitiske stilling bidrager imidlertid ikke tilstrækkeligt til at modvirke overophedning og til at fremme økonomisk holdbarhed.

(11)

For så vidt angår gennemførelsen af sine ERMII-forpligtelser har myndighederne taget visse skridt, men der skal gøres mere for at styrke den finanspolitiske stilling og begrænse den indenlandske efterspørgsel. Der er gennemført visse foranstaltninger for at dæmpe kreditvæksten, men med begrænset virkning. Den inflationsbekæmpende plan fra marts 2007 var et skridt i den rigtige retning, selv om den havde begrænset øjeblikkelig virkning, men svarede ikke til de mere effektive foranstaltninger, der var nødvendige for at stabilisere økonomien og opnå en holdbar reduktion af inflationen. Der er behov for yderligere strukturreformer for at tackle økonomiens svage udbudsside og den svækkede konkurrenceevne. Den økonomiske stabiliseringsplan, som de lettiske myndigheder i øjeblikket overvejer, vil sandsynligvis omfatte yderligere finanspolitiske og skattemæssige foranstaltninger samt foranstaltninger til forbedring af erhvervsklimaet og konkurrenceevnen.

(12)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, har programmet et lille hul i de obligatoriske data, og det indeholder de fleste af de fakultative data (4).

i)

sigte mod betydeligt mere ambitiøse budgetmål i 2008 og derefter end planlagt i programmet, bl.a. ved at spare alle merindtægter og overholde udgiftslofterne

ii)

inden for udgiftsgrænserne for den offentlige sektor, som er fastsat inden for rammerne af den mellemfristede budgetplanlægning, nøje prioritere de offentlige udgifter og efterkontrollere beskatningsinstrumenter for at undgå efterspørgselsstimulans i sektorer, som ikke i væsentlig grad styrker økonomiens mellem- og langfristede udbudspotentiale

iii)

vedtage yderligere politikker, der kan dæmpe inflationspresset, herunder gennem en ansvarlig lønfastsættelse i den offentlige sektor, med det formål at bidrage til den stærke reduktion i lønvæksten i hele økonomien, der er nødvendig for at bryde den nuværende omkostningsprisdynamik og den hurtige forværring af omkostningskonkurrenceevnen.