EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0239

Kommissionens forordning (EF) nr. 239/2007 af 6. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår meddelelser i banansektoren

EUT L 67 af 7.3.2007, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 319M af 29.11.2008, p. 495–496 (MT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/01/2012; ophævet ved 32011R1333

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/239/oj

7.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 239/2007

af 6. marts 2007

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår meddelelser i banansektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer (1), særlig artikel 29a, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den fælles markedsordning for bananer er blevet gennemgribende ændret med virkning fra den 1. januar 2007 ved Rådets forordning (EF) nr. 2013/2006 af 19. december 2006 om ændring af forordning (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 for så vidt angår banansektoren.

(2)

Specielt er bestemmelserne om udligningsstøtteordningen blevet ophævet. Med henblik på overvågningen af bananmarkedets funktion er det imidlertid nødvendigt for Kommissionen, at den fortsat modtager oplysninger om produktion og markedsføring af bananer produceret i Fællesskabet. Der bør fastsættes regler for medlemsstaternes meddelelse af sådanne oplysninger. Disse meddelelser bør indeholde oplysninger svarende til dem, der blev meddelt under den foregående ordning, men samtidig må de forenkles mest muligt. Da de bestemmelser om sådanne meddelelser, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2014/2005 af 9. december 2005 om licenser under ordningen for import af bananer i Fællesskabet for bananer, der overgår til fri omsætning til toldsatsen i den fælles toldtarif (2), er overflødiggjort, bør de udgå. Forordning (EF) nr. 2014/2005 bør derfor ændres.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Medlemsstaterne meddeler for hver indberetningsperiode Kommissionen følgende:

a)

mængden af bananer produceret i Fællesskabet, der markedsføres:

i)

i deres produktionsområde

ii)

uden for deres produktionsområde

b)

den gennemsnitlige salgspris på lokale markeder for grønne bananer produceret i Fællesskabet, der markedsføres i deres produktionsområde

c)

den gennemsnitlige salgspris for grønne bananer på stadiet frit leveret første udskibningshavn (ulosset) for bananer produceret i Fællesskabet, der markedsføres i Fællesskabet uden for deres produktionsområde

d)

prognoser for de data, der omhandles i litra a), b) og c), for de to næste indberetningsperioder.

2.   Produktionsområderne er følgende:

a)

De Kanariske Øer

b)

Guadeloupe

c)

Martinique

d)

Madeira, Azorerne og Algarve

e)

Kreta og Lakonien

f)

Cypern.

3.   Indberetningsperioderne i et kalenderår er følgende:

a)

januar-april

b)

maj-august

c)

september-december.

Meddelelserne for hver indberetningsperiode indsendes senest på femtendedagen i den anden måned efter indberetningsperioden.

4.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger sendes via det elektroniske system, som Kommissionen angiver.

Artikel 2

Artikel 2, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 2014/2005 udgår.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2013/2006 (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 13).

(2)  EUT L 324 af 10.12.2005, s. 3. Ændret ved forordning (EF) nr. 566/2006 (EUT L 99 af 7.4.2006, s. 6).


Top