EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0252

2004/252/EF: Kommissionens beslutning af 10. marts 2004 om ændring af beslutning 2001/106/EF for så vidt angår sædbanker (tyresæd) (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 709)

EUT L 79 af 17.3.2004, p. 45–46 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/12/2007; stiltiende ophævelse ved 32007D0846

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/252/oj

32004D0252

2004/252/EF: Kommissionens beslutning af 10. marts 2004 om ændring af beslutning 2001/106/EF for så vidt angår sædbanker (tyresæd) (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 709)

EU-Tidende nr. L 079 af 17/03/2004 s. 0045 - 0046


Kommissionens beslutning

af 10. marts 2004

om ændring af beslutning 2001/106/EF for så vidt angår sædbanker (tyresæd)

(meddelt under nummer K(2004) 709)

(EØS-relevant tekst)

(2004/252/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf(1), særlig artikel 5, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til direktiv 88/407/EØF, ændret ved direktiv 2003/43/EF(2), er det inden for Fællesskabet tilladt at handle med tyresæd fra tyrestationer og sædbanker, der er godkendt af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor de ligger, og de enkelte medlemsstater skal sende en liste over tyrestationer og sædbanker til de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

(2) Ved Kommissionens beslutning 2001/106/EF af 24. januar 2001 om fastsættelse af forlægget til listerne over enheder, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til forskellige bestemmelser i EF's veterinærforskrifter, og reglerne for fremsendelse af disse lister til Kommissionen(3) er der fastsat regler for, hvordan lister over tyrestationer, som de enkelte medlemsstater har godkendt inden for deres område, skal fremsendes til Kommissionen. I beslutning 2001/106/EF findes der endvidere forlæg til de pågældende lister.

(3) For at tage hensyn til ændringerne af direktiv 88/407/EØF ved direktiv 2003/43/EF vedrørende sædbanker bør anvendelsesområdet for beslutning 2001/106/EF udvides, så beslutningen også omfatter sædbanker (tyresæd).

(4) Beslutning 2001/106/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I og II til beslutning 2001/106/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2004.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/101/EF (EUT L 30 af 4.2.2004, s. 15).

(2) EUT L 143 af 11.6.2003, s. 23.

(3) EFT L 39 af 9.2.2001, s. 39. Ændret ved beslutning 2002/279/EF (EFT L 99 af 16.4.2002, s. 17).

BILAG

I bilag I og II til beslutning 2001/106/EF foretages følgende ændringer:

1) Punkt 2 i bilag I affattes således:

"2. Stationer og sædbanker, der er godkendt i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 88/407/EØF, og stationer, der er godkendt i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 90/429/EØF."

2) Afsnit II i bilag II affattes således:

"

>PIC FILE= "L_2004079DA.004602.TIF">"

Top