51999AG0505(03)

RÅDETS UDTALELSE

af 15. marts 1999

om Tysklands stabilitetsprogram for 1998 - 2002

(1999/C 124/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1), særlig artikel 5, stk. 1 og 2,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter höring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 15. marts 1999 undersøgte Rådet Tyskland stabilitetsprogram, som dækker perioden 1998 - 2002. Rådet konstaterer med tilfredshed, at de tyske myndigheder har kunnet forelægge stabilitetsprogrammet inden for den fastsatte tidsfrist på trods af den korte tid, der var til rådighed for regeringen, som tiltrådte ved udgangen af oktober måned 1998. Dette er grunden til, at stabilitetsprogrammets oplysninger ikke på alle områder er så detaljerede som ønskeligt, navnlig med hensyn til de kvantitative virkninger af de planlagte budgetforanstaltninger eller de enkelte komponenter i budgetsaldoen for den samlede offentlige sektor. Rådet udtryfkker tilfredshed med, at de tyske myndigheder har forpligtet sig til at give disse yderligere oplysninger i den kommende opdaterede udgave af stabilitetsprogrammet.

Rådet er klart over, at Tysklands finanspolitik stadig er præget af følgerne af genforeningen. Programmet forudser, at budgetunderskuddet for den samlede offentlige sektor reduceres til 1 % af BNP i år 2002, mens den offentlige bruttogældskvote forventes reduceret til 59,5 % af BNP i løbet af samme tidsrum. Rådet konstaterer, at programmet bygger videre på en betydelig budgetkonsolidering i den sidste forud for Den Økonomiske og Monetære Union samt en yderligere, og større end planlagt, reduktion af det offentlige underskud i 1998 til et anslået niveau på 2,0 % af BNP.

Programmet er baseret på den makroøkonomiske antagelse, at produktionen vokser med 2 % i 1999 og ca. 2,5 % årligt i årene 2000 - 2002, hvilket indebærer en gennemsnitsvækst en smule over trenden. Rådet finder dette scenario realistisk, men gør opmærksom på visse risici, der kan trække i nedadgående retning. Det gælder navnlig, hvis den internationale vækst i 1999 skulle blive mindre end ventet. På mellemlang sigt er der en snæver sammenhæng mellem vækstudsigterne og arbejdsløsheden. Rådet udtrykker tilfredshed med, at programmet sigter på en markant nedbringelse af arbejdsløsheden, og understreger vigtigheden af en moderat lønudvikling og strukturpolitiske foranstaltninger for at bekæmpe arbejdsløsheden som led i politikker med henblik på vedvarende vækst.

Rådet anser det for hensigtsmæssigt, at den tilsigtede budgetkonsolidering søges nået gennem en sænkning af udgifterne i procent af BNP, der kun delvis opvejes af et fald i skattertrykket. Rådet ønsker det navnlig velkommen, at de offentlige udgifter vil blive dæmpet ved at begrænse den samlede nominelle stigning til 2 % om året, hvilket er 2 procentpoint lavere end den forventede nominelle vækst i BNP. Rådet noterer sig endvidere med tilsfredshed, at den planlagte skattereform netto indebærer en skattelempelse, som ventes at styrke økonomiens evne til at skabe beskæftigelse.

Rådet anerkender, at det forventede mellemfristede underskudsmål på 1 % af BNP synes tilstrækkeligt til under en normal konjunkturnedgang at lade de automatiske stabilisatorer slå igennem uden nogen større risiko for at overskride referenceværdien på 3 % af BNP. Rådet konkluderer i denne henseende, at programmets mellemfristede underskudsmål er på linje med stabilitets- og vækstpagten.

Rådet konstaterer, at det samlede mål om at nedbringe underskuddet for den samlede offentlige sektor med 1,1 % af BNP og bruttogældskvoten med 1,5 % af BNP mellem 1998 og 2002 synes beskedent. Konsolideringsbestræbelserne koncentreres i vidt omfang i slutningen af perioden. På grund af den midlertidige svækkelse af den makroøkonomiske situation i 1999 er der knap nok planlagt nogen forbedringer for 1999 og 2000. Rådet mener, at de tyske myndigheder bør reducere underskuddet ud over det planlagte niveau i slutningen af programperioden, når væksten forventes at sætte ind igen. Den tyske forfatningsdomstol afsagde for nylig en dom, hvorefter der i form af skattefradrag skal inføres et børnetilskud til fordel for gifte forældre - et eksempel, der tydeligt illustrerer, at der findes andre finanspolitiske risici end de konjunkturbestemte. I betragtning af den tilsigtede minimale stilling ville det være ønskeligt, om den tyske regering udtrykkeligt forpligtede sig til at imødegå sådanne risici. Rådet mener endvidere, at den tyske regering bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå en ny stigning i den offentlige gældskvote, og at underskudsmålet på 1 % i 2002 bør nedjusteres, specielt hvis den økonomiske vækst viser sig stærkere end forventet.

Rådet bemærker, at den succesfulde implementering af stabilitetsprogrammet afhænger af en snæver samordning af foranstaltningerne på alle myndighedsniveauer; det opfordrer de tyske myndigheder til at tage denne udfordring op.

Rådet bemærker, at programmet omfatter en omstrukturering af budgettet for at øge de offentlige investeringer, dog således at de samlede investeringer fastholdes uændret som procent af BNP. Rådet tilskynder den tyske regering til at lægge mere vægt på investeringerne men uden dog at berøre programmets budgetmål.

Rådet udtrykker tilfredshed med de bebudede reformforanstaltninger, navnlig for pensions- og sundhedssystemerne og den offentlige forvaltning, som er af central betydning for bæredygtige offentlige finanser og en øget beskæftigelse, men mener, at foranstaltningerne bør understøttes af yderligere udbudsorienterede foranstaltninger. En målrettet iværksættelse af reformerne sideløbende med foranstaltninger, der sigter på at gøre vare- og arbejdsmarkederne mere fleksible som anbefalet i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og omhandlet i den tyske situationsrapport med henblik på Cardiff-processen, vil virke fremmende for opfyldelsen af stabilitetsprogrammets målsætninger.

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.