EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0468

98/468/EF: Rådets beslutning af 29. juni 1998 om en dispensationsanmodning fra Storhertugdømmet Luxembourg i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

EFT L 208 af 24.7.1998, p. 51–52 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/07/2000

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/468/oj

31998D0468

98/468/EF: Rådets beslutning af 29. juni 1998 om en dispensationsanmodning fra Storhertugdømmet Luxembourg i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

EF-Tidende nr. L 208 af 24/07/1998 s. 0051 - 0052


RÅDETS BESLUTNING af 29. juni 1998 om en dispensationsanmodning fra Storhertugdømmet Luxembourg i henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (98/468/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (1), særlig artikel 8 stk. 2, litra c), og artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Storhertugdømmet Luxembourg har den 6. november 1997 afsendt en dispensationsanmodning, som Kommissionen har modtaget den 10. november 1997, og som var ledsaget af en rapport med det i nævnte direktivs artikel 8, stk. 2, litra c), krævede indhold; anmodningen omhandlede anvendelsen af komprimeret naturgas som brændstof i et køretøj af klasse M1;

ifølge den fremførte begrundelse kan bestemmelserne i Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af udstødningsgas fra køretøjsmotorer med styret tænding (2), og i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug (3), ikke opfyldes af et sådant brændstof, hvilket er korrekt; der er udført prøver i overensstemmelse med ovennævnte direktiver med både benzin og naturgas; med begge typer brændstof blev grænseværdierne overholdt, idet der måltes lavere emissioner af forurenende stoffer med naturgas; niveauet for miljøbeskyttelse er dermed mindst lige så højt som for benzin;

med henblik på at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer i brug kan medlemsstaterne gennemføre en regelmæssig prøvning af anlæggets tæthed ved et tryk, som mindst svarer til driftstrykket;

de pågældende direktiver vil blive ændret, således at der kan produceres køretøjer, der anvender naturgas som brændstof;

foranstaltningen i nærværende beslutning blev den 5. februar 1998 forelagt for det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved artikel 12 i direktiv 70/156/EØF; ved afstemningen kunne der ikke nås frem til en udtalelse -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den anmodning, som Storhertugdømmet Luxembourg har indgivet vedrørende dispensation for produktion og markedsføring af en type køretøj af klasse M1, der anvender naturgas som brændstof, imødekommes.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Storhertugdømmet Luxembourg.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 1998.

På Rådets vegne

R. COOK

Formand

(1) EFT L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/14/EF (EFT L 91 af 25. 3. 1998, s. 1).

(2) EFT L 76 af 6. 4. 1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/69/EF (EFT L 282 af 1. 11. 1996, s. 64).

(3) EFT L 375 af 31. 12. 1980, s. 36. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 93/116/EF (EFT L 329 af 30. 12. 1993, s. 39).

Top