This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document E2021C0033
EFTA Surveillance Authority Delegated Decision No 33/21/COL of 22 April 2021 approving the disease-free status of rabies virus (RABV) of Norway and amending Decision No 32/21/COL [2021/1333]
EFTA-Tilsynsmyndighedens delegerede beslutning nr. 33/21/COL af 22. april 2021 om godkendelse af status som sygdomsfri for så vidt angår rabiesvirus (RABV) for Norge og om ændring af beslutning nr. 32/21/COL [2021/1333]
EFTA-Tilsynsmyndighedens delegerede beslutning nr. 33/21/COL af 22. april 2021 om godkendelse af status som sygdomsfri for så vidt angår rabiesvirus (RABV) for Norge og om ændring af beslutning nr. 32/21/COL [2021/1333]
PUB/2021/377
EUT L 290 af 12.8.2021, pp. 11–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
12.8.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 290/11 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS DELEGEREDE BESLUTNING
af 22. april 2021
om godkendelse af status som sygdomsfri for så vidt angår rabiesvirus (RABV) for Norge og om ændring af beslutning nr. 032/21/COL [2021/1333]
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —
under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, særlig artikel 1, stk. 2, og artikel 3 i protokol 1 hertil,
under henvisning til den retsakt, der er omhandlet i punkt 13 i del 1.1 i kapitel I i bilag I til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter »EØS-aftalen«), nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (1) (herefter »forordning (EU) 2016/429«), som ændret og tilpasset EØS-aftalen samt de specifikke tilpasninger og sektortilpasninger, der er omhandlet i bilag I til nævnte aftale, særlig artikel 36, stk. 3, og artikel 266, stk. 2,
under henvisning til den retsakt, der er omhandlet i punkt 13h i del 1.1 i kapitel I i bilag I til EØS-aftalen, nemlig Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (2) (herefter »delegeret forordning (EU) 2020/689«), som tilpasset af de sektorspecifikke tilpasninger, der er omhandlet i bilag I til aftalen, særlig artikel 70, stk. 3,
som tilpasset EØS-aftalen ved punkt 4, litra d), i protokol 1 til EØS-aftalen, og
ud fra følgende betragtninger:
Forordning (EU) 2016/429 og delegeret forordning (EU) 2020/689 blev indarbejdet i bilagene til EØS-aftalen med virkning fra den 17. april 2021. Det fremgår af anvendelsesdatoen i både forordning (EU) 2016/429, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (3) og delegeret forordning (EU) 2020/689, at de finder anvendelse fra den 21. april 2021.
Ved forordning (EU) 2016/429 fastlagdes der en ny lovgivningsramme for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. Den indeholder navnlig bestemmelser om godkendelse af status som sygdomsfri for stater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter »EØS-staterne«) eller i zoner deri med hensyn til visse sygdomme, der er opført i artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning, for så vidt angår en eller flere relevante dyrearter.
I beslutning nr. 032/21/COL oplistes de zoner eller kompartmenter i Norge og Island, der har status som sygdomsfri eller som ikkevaccinerende, samt disse landes udryddelsesprogrammer, der er godkendt i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/429 og delegeret forordning (EU) 2020/689
For visse listeopførte sygdomme, herunder infektion med rabiesvirus (RABV), er der i forordning (EU) 2016/429 og delegeret forordning (EU) 2020/689 for første gang fastsat regler for godkendelse af status som sygdomsfri for medlemsstater eller i zoner eller kompartmenter deri.
I artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429 er det fastsat, at anmodninger om status som sygdomsfri for EØS-stater eller zoner deri skal godkendes, hvis friheden for den pågældende listeopførte sygdom er påvist ved historiske data og overvågningsdata.
Ifølge artikel 39, litra a), nr. iii), i forordning (EU) 2016/429 er der i artikel 70 i delegeret forordning (EU) 2020/689 fastsat kriterier for anerkendelse af status som sygdomsfri for EØS-stater eller zoner deri på grundlag af historiske data og overvågningsdata, herunder for så vidt angår rabiesvirus (RABV).
Ifølge artikel 70, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2020/689 »kan Kommissionen i to år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse, tildele medlemsstater eller zoner status som sygdomsfri med hensyn til:
|
a) |
infektion med RABV, for så vidt den var anmeldelsespligtig i henhold til artikel 8 i direktiv 64/432/EØF, og der om nødvendigt blev foretaget overvågning i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (4), idet der i de seneste to år ikke er rapporteret om tilfælde hos listeopførte dyrearter«. |
Ved brev af 25. november 2020 (dokument nr. 1166401) anmodede den norske fødevaremyndighed Tilsynsmyndigheden om godkendelse af status som sygdomsfri for hele Norges område for så vidt angår infektion med rabiesvirus (RABV). Anmodningen var ledsaget af en rapport fra det norske veterinærinstitut, som var udarbejdet til formålet, og som viste, at Norge historisk set er fri for infektion med rabiesvirus (RABV) (dokument nr. 1166395).
Tilsynsmyndigheden undersøgte rapporten i tæt samarbejde med Europa-Kommissionen og mener på den baggrund, at Norge har opfyldt betingelserne i artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429 og artikel 70, stk. 3, litra a), i delegeret forordning (EU) 2020/689 (dokument 1190351). Norges status som sygdomsfri fra infektion med rabiesvirus (RABV) godkendes derfor af Tilsynsmyndigheden ved nærværende beslutning, og bilaget til beslutning nr. 032/21/COL ændres i overensstemmelse hermed.
Tilsynsmyndigheden forelagde ved sin delegerede beslutning nr. 030/21/COL (dokument nr. 1194415) rettidigt udkastet til beslutning for udvalget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 4, og artikel 266, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429. Udvalget godkendte udkastet til beslutning. Udkastet til beslutning er således i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.
Beslutning nr. 032/21/COL skal følgelig ændres —
VEDTAGET DENNE BESLUTNING:
Artikel 1
Status som sygdomsfri for rabiesvirus (RABV) for hele Norges område godkendes hermed.
Bilaget til beslutning nr. 032/21/COL erstattes hermed af bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne beslutning træder i kraft på dagen for undertegnelsen.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til Norge.
Artikel 4
Kun den engelske udgave af denne beslutning er autentisk.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2021.
For EFTA-Tilsynsmyndigheden, der handler i henhold til delegeret beslutning nr. 130/20/KOL
Högni S. KRISTJÁNSSON
Ansvarligt medlem af kollegiet
Carsten ZATSCHLER
Medunderskriver som direktør for juridiske og eksekutive anliggender
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) EUT L 174 af3.6.2020, s. 211.
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64).
(4) Den retsakt, der er nævnt i punkt 8a i del 7.1 i kapitel I i bilag I til EØS-aftalen, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF som ændret og tilpasset EØS-aftalen ved de sektortilpasninger, der er omhandlet i bilag I til EØS-aftalen.
BILAG
Norges og Islands — og zoner eller kompartmenter deri — status som sygdomsfri eller som ikkevaccinerende samt deres udryddelsesprogrammer, der er godkendt i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/429 og delegeret forordning (EU) 2020/689
I Norge:
|
Status som sygdomsfri eller som ikke-vaccinerende |
Område: Hele landet eller zonen |
Retsgrundlag |
Nummer på tidligere eller ny beslutning truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden |
|
infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvægbestande |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, litra a), nr. i), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
28/07/KOL af 19. februar 2007 (tidligere beslutning ophævet) |
|
infektion med Brucella melitensis hos fåre- og gedebestande |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, litra a), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
029/21/KOL af 13. april 2021 (tidligere beslutning ophævet) |
|
infektion med Mycobacterium tuberculosis complex (M. bovis, M.caprae og M. tuberculosis) (MTBC) |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, litra b), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
28/07/KOL af 19. februar 2007 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Enzootisk kvægleukose (EBL), |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, litra c), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
28/07/KOL af 19. februar 2007 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Infektiøs bovin rhinotracheitis (IBR)/infektiøs pustuløs vulvovaginitis (IPV) |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, litra d), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
159/10/KOL af 21. april 2010 (tidligere beslutning ophævet) |
|
infektion med Aujeszkys sygdomvirus (ADV) |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, litra e), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
160/10/KOL af 21. april 2010 (tidligere beslutning ophævet) |
|
infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, litra g), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
221/96/KOL af 4. december 1996 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Rabiesvirus (RABV) |
Hele landet |
Artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) 2016/429 og artikel 70, stk. 3, litra a), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
033/21/COL af 22. april 2021 |
|
Infektion med Marteilia refringens |
Zone: Hele Norges kystlinje med undtagelse af indeslutningsområdet i kommunen Bømlo i Hordaland Fylke i det sydlige Norge, som specifikt er beskrevet i § 2 i de norske bestemmelser om området, hvor sygdommen Marteiliose hos bløddyr skal bekæmpes, Bømlo kommune, Hordaland (FOR-2017-09-08-1377) |
Artikel 84, stk. 1, litra l), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
18/18/KOL af 9. februar 2018 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Infektion med Bonamia ostreae |
Zone: Hele Norges kystlinje med undtagelse af Aust-Agder Fylke i det sydlige Norge |
Artikel 84, stk. 1, litra k), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
18/18/KOL af 9. februar 2018 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) |
Hele landet med undtagelse af den norske del af afvandingsområderne for Grense Jakobslev og Pasvikelv og elvene mellem disse og den tilliggende kystregion (zone) |
Artikel 84, stk. 1, nr. i), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
264/12/KOL af 5. juli 2012 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Viral hæmoragisk septikæmi (VHS) |
Hele landet med undtagelse af den norske del af afvandingsområderne for Grense Jakobslev og Pasvikelv og elvene mellem disse og den tilliggende kystregion (zone) |
Artikel 84, stk. 1, litra h), i delegeret forordning (EU) 2020/689 |
264/12/KOL af 5. juli 2012 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Udryddelsesprogram |
Område: Hele landet, zonen eller kompartmentet |
Retsgrundlag |
Nummeret på EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning |
|
I øjeblikket ingen registreringer |
|
|
|
På Island:
|
Status som sygdomsfri eller som ikkevaccinerende |
Område: Hele landet eller zonen |
Retsgrundlag |
Nummer på tidligere eller ny beslutning truffet af EFTA-Tilsynsmyndigheden |
|
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) |
Hele landet |
Artikel 84, stk. 1, nr. i), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 |
227/04/KOL af 9. september 2004 og nr. 36/16/KOL af 9. februar 2016 (tidligere beslutning ophævet) |
|
Udryddelsesprogram |
Område: Hele landet, zonen eller kompartmentet |
Retsgrundlag |
Nummeret på EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning |
|
I øjeblikket ingen registreringer |
|
|
|