Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document E2012C0705(01)

    Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol for så vidt angår statsstøtte i forbindelse med eventuel støtte til AS Oslo Sporveier og AS Sporveisbussene i Norge

    EUT C 197 af 5.7.2012, p. 25–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.7.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 197/25


    Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol for så vidt angår statsstøtte i forbindelse med eventuel støtte til AS Oslo Sporveier og AS Sporveisbussene i Norge

    2012/C 197/07

    Ved beslutning nr. 123/12/KOL af 28. marts 2012, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, indledte EFTA-Tilsynsmyndigheden proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol. De norske myndigheder er underrettet ved fremsendelse af en kopi af afgørelsen.

    EFTA-Tilsynsmyndigheden giver hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter en frist på en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse til at fremsende deres bemærkninger til den pågældende foranstaltning til:

    EFTA-Tilsynsmyndigheden

    Registrering

    Rue Belliard/Belliardstraat 35

    1040 Bruxelles/Brussel

    BELGIQUE/BELGIË

    Disse bemærkninger vil blive videresendt til de norske myndigheder. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

    RESUMÉ

    Baggrund

    I Norge er den lokale bustransportsektor reguleret af Lov om yrkestransport med motorvogn og fartøy (yrkestransportlova) (»LY«) fra 2002 og Forskrift om yrkestransport innenlands med motorvogn og fartøy (yrkestransportforskriften) (»FY«) fra 2003. Både LY og FY ophævede eksisterende lovgivning med tilsvarende indhold. Denne lovgivningsmæssige ramme fastsætter blandt andet bestemmelserne for et koncessionssystem. En koncession er en forudsætning for, at en virksomhed kan tildeles opgaven med at aflaste den offentlige busdrift, og systemet giver fylkeskommuner såsom Oslo Kommune ansvaret for at kompensere virksomheder, der driver urentable ruter. Sådanne kompensationer kan gives til dækning af differencen mellem indtægterne ved billetsalg og driftsudgifterne.

    Inden EØS-aftalen trådte i kraft fik koncessionshaverne i Oslo en årlig godtgørelse for de urentable ruter i overensstemmelse med byens budgetprocedure. Der blev udbetalt godtgørelse i form af et årligt engangsbeløb, som tog udgangspunkt i de foregående års omkostninger under hensyntagen til en række korrektionsfaktorer. Siden 2008 er alle kontrakter for rutebuskørsel blevet tildelt gennem offentligt udbud. Siden da er AS Oslo Sporveier ikke blevet kompenseret for rutebuskørsel som beskrevet ovenfor.

    AS Oslo Sporveier og senere dets datterselskab, AS Sporveisbussene, var lang tid før EØS-aftalens ikrafttræden og indtil 2008 blevet tildelt opgaven med at levere busdrift i Oslo i overensstemmelse med de bestemmelser, som kortfattet er beskrevet ovenfor.

    Siden 1994 er AS Oslo Sporveier blevet restruktureret mange gange. F.eks. blev hele busdriften, inklusive den kommercielle drift af turistbusser og rutebusdriften i Oslo, udliciteret til datterselskabet AS Sporveisbussene i 1997. Det havde som konsekvens, at AS Oslo Sporveier og AS Sporveisbussene indgik en såkaldt transportaftale, så AS Sporveisbussene kunne blive den faktiske modtager af den årlige kompensation. I henhold til transportaftalen blev kompensationen for rutebusdriften udbetalt i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne bestemmelser. De norske myndigheder hævder, at der gennem hele den undersøgte periode — fra 1994 til 2008 — blev ført særskilte regnskaber for henholdsvis den kommercielle og den offentlige servicevirksomhed i Oslo Sporveier-koncernen, og at den kommercielle virksomhed altid blev opkrævet markedspriser for de tjenester, som den modtog fra den offentlige servicevirksomhed.

    I 2004 tilførte Oslo Kommune, som dengang ejede 98,8 % af aktierne i AS Oslo Sporveier, 111 760 000 NOK i egenkapital til at dække underfinansieringen af AS Sporveisbussenes pensionskasse. Underfinansieringen var vokset i årene forud for 1997 og var knyttet til pensionsforpligtelser over for de ansatte i såvel den offentlige servicevirksomhed som i turistbusafdelingen i AS Oslo Sporveier. AS Oslo Sporveier var tvunget til at løse problemet med underfinansiering. Oslo Kommune valgte som ejer af selskabet kapitalindsprøjtningen som den billigste måde at løse problemet på.

    Vurdering af foranstaltningen

    Statsstøtte

    Tilsynsmyndigheden vurderer, at både kapitalindsprøjtningen og de årlige udbetalinger af kompensation medfører, at der er tale om statsstøtte.

    Hvad angår kapitalindsprøjtningen med henblik på at dække underfinansieringen af den kommercielle virksomheds pensionskonti, så er Tilsynsmyndigheden på nuværende tidspunkt ikke i stand til at udelukke, at den giver AS Oslo Sporveier en økonomisk fordel, eftersom der ikke er blevet forelagt oplysninger, der viser, at kapitalindsprøjtningen blev udført i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip.

    Desuden er det Tilsynsmyndighedens foreløbige synspunkt, at både den årlige kompensation og kapitalindsprøjtningen, der skulle dække underfinansieringen af den offentlige servicevirksomheds pensionskonti (som var forbundet til de omkostninger, der også kunne udgøre grundlaget for den årlige godtgørelse), ikke er blevet fastsat ved offentligt udbud, og at de ikke tilsvarer de omkostninger, som en veldrevet og tilstrækkeligt udstyret virksomhed ville have haft. Det fjerde kriterium i retspraksis fra Altmark-sagen er således ikke opfyldt, hvorfor begge foranstaltninger udgør statsstøtte, jf. art. 61, stk. 1, i EØS-aftalen.

    Støttens art

    På nuværende tidspunkt er Tilsynsmyndigheden ikke i stand til at afgøre, om støtten blev givet inden for rammerne af en eksisterende støtteordning på grundlag af LY og FY, som de blev anvendt i Oslo, allerede inden EØS-aftalen trådte i kraft. Det skal bemærkes, at der ikke siden 2008 er blevet givet yderligere støtte i henhold til de ovenfor nævnte bestemmelser. Ud fra den antagelse at en eksisterende støtteordning har fandtes siden 1994, er Tilsynsmyndigheden på nuværende tidspunkt ikke i stand til at fastslå ordningens nøjagtige afgrænsning, og om hele støtten blev givet på grundlag af den ordning. Desuden er Tilsynsmyndigheden ikke i stand til at udelukke, at foranstaltningerne i det mindste i mindre grad medfører, at der er tale om ulovlig og uforenelig statsstøtte, særligt hvad angår dækningen af de til den kommercielle virksomhed knyttede pensionsforpligtelser.

    Støttens forenelighed

    På nuværende tidspunkt forekommer det Tilsynsmyndigheden, at de betalinger, der blev gennemført indtil de direkte tildelte koncessioner ophørte i 2008, og kapitalindsprøjtningen til dækning af pensionskassens underfinansiering i det mindste i sine hovedtræk kan betegnes som forenelig kompensation for offentlig tjeneste, jf. EØS-aftalens art. 49. Forenelighedsvurderingen i den endelige afgørelse vil således i særlig grad fokusere på spørgsmålet om, hvorvidt der har været tale om overkompensation. Desuden kan støtten i det mindste være delvist forenelig i henhold til art. 61, stk. 3, litra c).

    Konklusion

    I lyset af ovenstående betragtninger har Tilsynsmyndigheden besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 1, stk. 2, i EØS-aftalen. Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.


    Top