Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2022/111A/10

Meddelelse om ændring af meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve — EPSO/AD/392/21 — Administratorer (AD 7) inden for sundhed og fødevaresikkerhed — 1. Politikudformning og lovgivning på sundhedsområdet — 2. Politikudformning og lovgivning på fødevaresikkerhedsområdet — 3. Audit, inspektion og evaluering på sundheds- og fødevaresikkerhedsområdet (EUT C 193 A af 20.5.2021)

PUB/2022/147

EUT C 111A af 8.3.2022, p. 12–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.3.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 111/12


Meddelelse om ændring af meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve — EPSO/AD/392/21 — Administratorer (AD 7) inden for sundhed og fødevaresikkerhed — 1. Politikudformning og lovgivning på sundhedsområdet — 2. Politikudformning og lovgivning på fødevaresikkerhedsområdet — 3. Audit, inspektion og evaluering på sundheds- og fødevaresikkerhedsområdet

( Den Europæiske Unions Tidende C 193 A af 20. maj 2021 )

(2022/C 111 A/10)

På side 7 affattes punkt 5 »Assessmentcenter« således:

»5)    Assessmentcenter

Til denne del indkaldes der højst 3 gange så mange ansøgere, som der er plads til på reservelisten for hvert område. Alle, som i henhold til deres onlineansøgning opfylder adgangsbetingelserne, og som samlet har opnået flest point i udvælgelsen efter kvalifikationer, vil blive indkaldt til et assessmentcenter (online eller personligt) af en eller to dages varighed, hvor ansøgerne vil skulle aflægge en række prøver på deres sprog 2 . Bemærk venligst, at casestudiet kan tilrettelægges enten i et af EPSO's godkendte prøvecentre eller som fjerntestning. Yderligere oplysninger og instrukser findes i indkaldelsen.

Hvis der ikke i starten af forløbet er afholdt multiple choice-prøver på computer som beskrevet i punkt 2, vil de blive afholdt i forbindelse med assessmentcentret enten i et af EPSO's godkendte testcentre eller som fjerntestning. De opnåede point tælles ikke med ved beregningen af hver ansøgers samlede resultat.

Medmindre andet angives, skal ansøgerne uploade skannede kopier af deres bilag til deres EPSO-konto. Yderligere oplysninger og instrukser findes i indkaldelsen.

Som det fremgår af nedenstående oversigt, vil ansøgerne ved assessmentcentret blive prøvet i otte generelle kompetencer og de områderelaterede kompetencer, der kræves til hvert område, ved hjælp af tre prøver :

Kompetence

Prøver

1.

Analyse og problemløsning

Casestudie

2.

Kommunikation

Casestudie

3.

Levering af kvalitet og resultater

Casestudie

4.

Læring og udvikling

Situationsbaseret interview om generelle kompetencer

5.

Prioritering og organisation

Casestudie

6.

Stresshåndtering

Situationsbaseret interview om generelle kompetencer

7.

Samarbejde

Situationsbaseret interview om generelle kompetencer

8.

Lederevner

Situationsbaseret interview om generelle kompetencer

Der gives op til 10 point for hver generel kompetence. Der kræves ikke et bestemt antal point for hver kompetence, men der kræves mindst 40/80 point i alt.

Kompetence

Prøve

Områdespecifikke kompetencer

Områderelateret interview

Antal point, der kræves: 50/100.«


Top