Choisissez les fonctionnalités expérimentales que vous souhaitez essayer

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document C2015/078/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7521 — Steinhoff International Holdings/Pepkor Holdings) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 78 af 6.3.2015, p. 8-8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 78/8


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7521 — Steinhoff International Holdings/Pepkor Holdings)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2015/C 78/08)

1.

Den 26. februar 2015 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Steinhoff International Holdings Limited (»Steinhoff«, Den Sydafrikanske Republik), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Pepkor Holdings Proprietary Limited (»Pepkor«, Den Sydafrikanske Republik), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Steinhoff er aktiv i Europa inden for detailsalg af møbler, artikler til husholdningsbrug, dekorationsartikler til hjemmet, elektriske apparater, forbrugerelektronik, gør-det-selv-artikler til forbedring af boligen og gulvbeklædning samt inden for fremstilling og engrossalg af møbler

Pepkor bestyrer en gruppe af detailkæder. I Europa er Pepkor aktiv gennem Pepco, en detailkæde, der forhandler beklædning og fodtøj, husholdningsartikler og dekorationsartikler til hjemmet samt kosmetikprodukter og taletid.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7521 — Steinhoff International Holdings/Pepkor Holdings sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Haut