Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/139/12

    Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6565 — Elior Concessions SA/Áreas Iberoamericana SL — Áreas SA) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

    EUT C 139 af 15.5.2012, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.5.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 139/27


    Anmeldelse af en planlagt fusion

    (Sag COMP/M.6565 — Elior Concessions SA/Áreas Iberoamericana SL — Áreas SA)

    Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

    (EØS-relevant tekst)

    2012/C 139/12

    1.

    Den 4. maj 2012 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Elior Concessions SA (»Elior« — Frankrig), der kontrolleres af Charterhouse Capital Partners LLP (»Charterhouse« — Det Forenede Kongerige), og Robert Zolade, en fransk statsborger, gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Áreas Iberoamericana SL (Spanien) og i sidste instans over Áreas SA (»Áreas« — Spanien), et datterselskab, der alene ejes af Áreas Iberoamericana SL, som tidligere var delvist kontrolleret af Elior og Emesa SL (»Emesa« — Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

    2.

    De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

    Elior: datterselskab til Elior SCA, som er Elior-koncernens holdingselskab. Virksomheden er især aktiv inden for cateringindustrien og navnlig inden for kontraktcatering, navnlig levering af mad til virksomheder, skoler, universiteter, hospitaler og plejehjem. Elior er i mindre udstrækning også aktiv inden for ejendomsdrift, rejsebureauvirksomhed og salgstjenester. Virksomheden er aktiv i flere europæiske lande samt i Latinamerika og USA. Via dens søsterselskab, Elior Restauration & Services SA, leverer den også kontraktcatering i Spanien under navnet »Serunión«

    Charterhouse: tilhører en koncern, som tilbyder virksomhedskapital og fondsforvaltning

    Robert Zolade: fransk investor

    Emesa: spansk virksomhed, som leverer forskellige tjenester, bl.a. fast ejendom, medicinske tjenesteydelser og konsulentvirksomhed

    Áreas Iberoamericana: det holdingselskab, som kontrollerer Áreas. Selskabet har ingen egne markedsaktiviteter

    Áreas: moderselskab til en koncern, der især er aktiv inden for levnedsmiddelkæder, hvis butikker befinder sig i lufthavne, på banegårde, langs motorveje, i shoppingcentre og på markedspladser.

    3.

    Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

    4.

    Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

    Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6565 — Elior Concessions SA/Áreas Iberoamericana SL — Áreas SA sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

    Europa-Kommissionen

    Generaldirektoratet for Konkurrence

    Registreringskontoret for Fusioner

    J-70

    1049 Bruxelles/Brussel

    BELGIQUE/BELGIË


    (1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).

    (2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).


    Top