Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2011/019/05

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

EUT C 19 af 20.1.2011, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/4


Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

2011/C 19/05

Image

National side af den nye 2-euro erindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Frankrig

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, udstede et vist antal erindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, forudsat at der kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.

Udstedende stat: Frankrig

Anledning til erindringsmønten: »Musikkens dag« har 30-års jubilæum

Beskrivelse af designet: Møntens indre del viser feststemte mennesker, et stiliseret musikinstrument og noder, der svæver i luften. Det skal symbolisere den festlige stemning, som er på »Musikkens dag«, der hvert år siden 1981er blevet afholdt på sommersolhverv i Frankrig. I tegningens midte ses teksten »Fête de la MUSIQUE« og datoen »21 JUIN 2011«. Foroven står teksten »30e ANNIVERSAIRE« og forneden den udstedende stats navn angivet med bogstaverne »RF«.

På møntens ydre ring er placeret det europæiske flags tolv stjerner.

Antal udstedte mønter: 10 mio.

Udstedelsesdato: Juni 2011


(1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


Top