Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2009/111/07

MEDIA 2007 — Indkaldelse af forslag — EACEA/02/2009 — Støtte Til Video-On-Demand Og Digital Biografdistribution

EUT C 111 af 15.5.2009, pp. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 111/10


MEDIA 2007

Indkaldelse af forslag — EACEA/02/2009

Støtte Til Video-On-Demand Og Digital Biografdistribution

2009/C 111/07

1.   Mål og beskrivelse

Denne meddelelse om indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007).

En af de foranstaltninger, som skal gennemføres i henhold til denne afgørelse, er at støtte video-on-demand og digital filmdistribution.

Ordningen vedrørende video-on-demand og digital biografdistribution er en af de måder, hvorpå Media 2007-programmet sikrer, at de seneste teknologier og tendenser indarbejdes i forretningspraksis hos modtagerne af tilskud over Media-programmet.

Hovedmålet med denne ordning er at støtte udarbejdelse og anvendelse af kataloger over europæiske værker, der kan distribueres digitalt på tværs af grænserne til et bredere publikum og/eller til biografer gennem avancerede distributionstjenester, idet der efter behov integreres digitale sikkerhedssystemer med henblik på at beskytte onlineindhold.

2.   Støtteberettigede ansøgere

Denne meddelelse er henvendt til europæiske virksomheder, hvis aktiviteter bidrager til at realisere ovenstående mål.

Ansøgerne skal være etableret i et af følgende lande:

de 27 EU-medlemsstater

EFTA-landene

Schweiz

Kroatien

3.   Støtteberettigede aktiviteter

Følgende aktiviteter er støtteberettigede i forbindelse med denne indkaldelse af forslag:

1)

Video-on-demand (VoD): Tjeneste, der gør det muligt for enkeltpersoner at vælge audiovisuelle værker fra en central server, så de kan ses på en fjernskærm via streaming og/eller downloading

2)

Digital biografdistribution (DCD): Digital levering (efter en acceptabel kommerciel standard) af »kerneindhold«, dvs. spillefilm, tv-film eller -serier, kortfilm (fiktion, animation og kreativ dokumentar) til biografer til fremvisning (via harddisk, satellit, online osv.).

Aktiviteterne må højst vare 18 måneder.

Aktiviteterne skal indledes mellem den 15. juli 2009 og den 1. januar 2010. Aktiviteterne skal afsluttes den 31. december 2010.

4.   Tildelingskriterier:

De støtteberettigede aktiviteter vil hver især blive vurderet ud fra følgende tildelingskriterier:

Katalog og ledende artikel (10 %)

Katalogets europæiske dimension (30 %)

Den indsendte forretningsmodels kvalitet og effektivitet (30 %)

De innovative aspekter ved aktiviteten (10 %)

Gruppering og netværksdimension (10 %)

Målpublikum og mulig virkning (10 %)

5.   Budget

Der er et samlet budget på 8 mio. EUR til rådighed.

Der er ikke noget maksimumsbeløb.

Det finansielle bidrag ydes form af et tilskud. Det tildelte støttebeløb kan under ingen omstændigheder overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

Agenturet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle de disponible midler.

6.   Frist for indsendelse af ansøgninger

Ansøgningerne skal indsendes til Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) senest den 15. juli 2009.

Kun ansøgninger, som er indgivet på det officielle ansøgningsskema og behørigt underskrevet af den person, som har beføjelse til at indgå forpligtelser på ansøgerorganisationens vegne, vil blive taget i betragtning. Konvolutten skal være tydeligt mærket med følgende reference:

MEDIA 2007 — Video on Demand and Digital Cinema Distribution — EACEA/02/2009

Ansøgninger, der indsendes pr. fax eller via e-mail, tages ikke i betragtning.

7.   Yderligere oplysninger

De fuldstændige retningslinjer og ansøgningsskemaerne findes på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/information_society/media/newtech/vod_dcc/index_en.htm

Ansøgningerne skal være i overensstemmelse med kravene i retningslinjerne og indsendes ved hjælp af de relevante ansøgningsskemaer.


Top