Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2008/167A/01

Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve: Personalemedarbejder — Reference: EF/TA/08/01

EUT C 167A af 2.7.2008, pp. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

2.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 167/1


Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve: Personalemedarbejder

Reference: EF/TA/08/01

(2008/C 167 A/01)

 

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i Dublin, Irland, søger en personalemedarbejder (m/k).

Personalemedarbejderen refererer til personalechefen og får primært ansvaret for administration af Instituttets lønninger, for budgetforvaltning og budgetoverslag og for forvaltning af personalevedtægten. Dette er en nøgleposition i et lille og stramt styret personaleteam, og stillingsindehaveren forventes at have et godt overordnet kendskab til personalepraksisser, navnlig i international sammenhæng. Endvidere forventes det, at han/hun har evnen til at deltage fuldt ud i andre aspekter af personalefunktionen og vil bidrage til strategisk udvikling af denne.

Adgang til udvælgelsesprøven har ansøgere, som opfylder følgende betingelser:

Ansøgeren skal være statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater.

Ansøgeren skal være i besiddelse af sine borgerlige rettigheder.

Ansøgeren skal have opfyldt sine forpligtelser i henhold til de gældende love om værnepligt.

Ansøgeren skal opfylde de vandelskrav, der stilles for at bestride det pågældende erhverv.

Ansøgeren skal have indgående kendskab til et og tilfredsstillende kendskab til et andet af Den Europæiske Unions officielle sprog, herunder fuld beherskelse af engelsk, som er Instituttets vigtigste arbejdssprog. Franskkundskaber vil være en fordel.

Ansøgeren skal have mindst seks års erhvervserfaring, herunder tre år inden for personaleadministration.

Ansøgeren skal have bevis for uddannelse på gymnasialt niveau, der giver adgang til videregående uddannelse.

Ansøgeren skal have en erhvervskompetence inden for forvaltning af menneskelige ressourcer eller beslægtede områder (f.eks. virksomhedsledelse, psykologi, jura, organisatorisk udvikling osv.).

Den udvalgte ansøger ansættes i ansættelsesgruppe AST, lønklasse 4, som midlertidig ansat med en kontrakt på ubestemt tid.

Nærmere oplysninger om stillingen samt om ansøgnings- og udvælgelsesprocedurerne kan downloades fra Instituttets websted: www.eurofound.europa.eu/vacancies Ansøgerne bedes læse stillingsopslaget grundigt igennem, eftersom ufuldstændige ansøgninger ikke vil blive behandlet.

Ansøgninger skal indsendes på det officielle ansøgningsskema, der ligeledes kan downloades fra webstedet.

Ansøgningsfrist: den 8. august 2008.


Top