Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2007/096/02

    Sag C-470/03: Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. april 2007 — AGM-COS.MET Srl mod Suomen valtio, Tarmo Lehtinen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tampereen käräjäoikeus — Finland) (Direktiv 98/37/EF — foranstaltninger med tilsvarende virkning — maskiner der forudsættes at være i overensstemmelse med direktiv 98/37/EF — kritik fremsat offentligt af en statstjenestemand)

    EUT C 96 af 28.4.2007, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.4.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 96/2


    Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. april 2007 — AGM-COS.MET Srl mod Suomen valtio, Tarmo Lehtinen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tampereen käräjäoikeus — Finland)

    (Sag C-470/03) (1)

    (Direktiv 98/37/EF - foranstaltninger med tilsvarende virkning - maskiner der forudsættes at være i overensstemmelse med direktiv 98/37/EF - kritik fremsat offentligt af en statstjenestemand)

    (2007/C 96/02)

    Processprog: finsk

    Den forelæggende ret

    Tampereen käräjäoikeus

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: AGM-COS.MET Srl

    Sagsøgte: Suomen valtio, Tarmo Lehtinen

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tampereen käräjäoikeus — fortolkning af artikel 28 EF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (EFT L 207, s. 1) — foranstaltninger med tilsvarende virkning — en statstjenestemands offentligt fremsatte kritik af autoløftere importeret fra en anden medlemsstat — maskiner, der ikke er i overensstemmelse med en harmoniseret standard — statens ansvar for en tjenestemands handlinger

    Konklusion

    1)

    Staten kan tilregnes en tjenestemands erklæringer, der som følge af deres form og omstændighederne hos modtagerne fremkalder det indtryk, at der er tale om officielle statslige standpunkter, og ikke om en tjenestemands personlige opfattelse. Det afgørende kriterium for, at en tjenestemands erklæringer kan henregnes til staten er om modtagerne af disse erklæringer med rimelighed i den givne sammenhæng kan formode, at der er tale om standpunkter, som tjenestemanden udtrykker med sit embedes autoritet. I det omfang de kan henregnes til staten, er en tjenestemands erklæringer om, at en maskine, hvis overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner er attesteret, ikke opfylder den harmoniserede standard for en sådan maskine og er farlig, derfor i strid med dette direktivs artikel 4, stk. 1

    2)

    Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende kan en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, i direktiv 98/37, der er forvoldt ved en tjenestemands adfærd, for så vidt som den kan tilregnes den medlemsstat, som han hører under, ikke begrundes ved formålet om beskyttelsen af sundheden eller under henvisning til tjenestemændenes ytringsfrihed.

    3)

    Artikel 4, stk. 1, i direktiv 98/37 skal fortolkes således, at den dels tillægger private rettigheder og dels ikke indrømmer medlemsstaterne nogen skønsmargen i denne sag hvad angår maskiner, der enten er i overensstemmelse med direktivet eller forudsættes at være det. Den manglende overholdelse af denne bestemmelse, som er en følge af erklæringer fremsat af en tjenestemand i en medlemsstat, udgør, for så vidt som erklæringerne kan tilregnes denne stat, en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af fællesskabsretten til, at staten ifalder ansvar.

    4)

    Fællesskabsretten er ikke til hinder for, at der efter en medlemsstats nationale ret gælder særlige betingelser vedrørende erstatning for andre skader end person- eller tingsskader, forudsat at betingelserne er udformet således, at de ikke i praksis gør det umuligt eller urimelig vanskeligt at opnå erstatning for en skade, der er forvoldt ved en tilsidesættelse af fællesskabsretten.

    5)

    Fællesskabsretten er i tilfælde, hvor den er tilsidesat, ikke til hinder for, at der kan pålægges en tjenestemand ansvar i tillæg til medlemsstatens ansvar, men fællesskabsretten stiller ikke krav herom.


    (1)  EUT C 35 af 7.2.2004.


    Top