Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/178/42

    Sag C-248/06: Sag anlagt den 2. juni 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

    EUT C 178 af 29.7.2006, p. 26–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    29.7.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 178/26


    Sag anlagt den 2. juni 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

    (Sag C-248/06)

    (2006/C 178/42)

    Processprog: spansk

    Parter

    Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og L. Esbocar Guerrero, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Kongeriget Spanien

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF og 49 EF om henholdsvis etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser samt i henhold til de tilsvarende artikler i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet det har opretholdt en ordning med fradrag for udgifter i forbindelse med forskning, udvikling og teknologisk innovation, der foretages i udlandet, som er mere byrdefuld end den ordning, der finder anvendelse på udgifter, der afholdes i Spanien, således som det følger af ordlyden af artikel 35 i den ændrede affattelse af Ley del Impuesto de Sociedades (lov om selskabsskat), der er godkendt ved Real Decreto Legislativo (kongeligt lovdekret) nr. 4/2004 af 5. marts 2004.

    Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Tilsidesættelse af etableringsfriheden (artikel 43 EF og 48 EF samt EØS-aftalens artikel 31): Den territoriale afgrænsning, der består i, at kun udgifter i forbindelse med forskning, udvikling og teknologisk innovation, der materielt foretages på det nationale område, kan være omfattet af fradraget i selskabsskatten, er en faktor, der begrænser etableringsfriheden for spanske selskaber, der foretager investeringer i forskning, udvikling og teknologisk innovation uden for Spaniens område, til fordel for selskaber, der foretager de samme investeringer i Spanien, og særligt for virksomheder, der har hovedsæde i en anden medlemsstat og opererer i Spanien via en sekundær etablering.

    Tilsidesættelse af den fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 EF og EØS-aftalens artikel 36): Udgifter i forbindelse med forskning, udvikling og teknologisk innovation, der er gives i underentreprise uden for Spaniens område, fratages muligheden for fradrag i selskabsskatten. Denne begrænsning udgør en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser, der er foreskrevet i EF-traktaten.


    Top