This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2006/121/14
Case C-155/06: Action brought on 23 March 2006 — Commission of the European Communities v United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland
Sag C-155/06: Sag anlagt den 23. marts 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Sag C-155/06: Sag anlagt den 23. marts 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
EUT C 121 af 20.5.2006, pp. 8–9
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
|
20.5.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 121/8 |
Sag anlagt den 23. marts 2006 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
(Sag C-155/06)
(2006/C 121/14)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og D. Lawunmi, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ikke har truffet alle endelige foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dets forpligtelser i henhold til artikel 53 i Rådets direktiv 96/29 (1) Euratom om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, idet der ikke er nogen bestemmelser, der giver mulighed for passende intervention i alle situationer med vedvarende udsættelse for ioniserende stråling, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation eller en tidligere praksis. |
|
— |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Direktivets afsnit IX fastlægger medlemsstaternes forpligtelser vedrørende forberedelse og iværksættelse af intervention i en strålerelateret nødsituation. Artikel 53 bestemmer, at medlemsstaterne er ansvarlige for intervention i situationer med vedvarende bestråling.
Det Forende Kongeriges myndigheder har erkendt, at deres nuværende lovgivning ikke har resulteret i en fuldstændig gennemførelse af direktivet i det omfang, den ikke fastsætter foranstaltninger i alle tilfælde, hvor en radioaktiv forurening er konstateret. Klagen, som var det indledende skridt i den foreliggende sag, gjorde det klart, at det ikke er muligt at konstatere og træffe foranstaltninger mod vedvarende bestråling hvad angår tidligere aktiviteter, for hvilke der aldrig er udstedt nogen tilladelse, idet intervention kun er mulig, når bestråling kan knyttes til en given tidligere aktivitet, som er udført på land, hvor mulig radioaktiv forurening nu konstateres.
(1) EFT L 314 af 4.12.1996, s. 20.