Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/219/06

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.3923 — AMI/Eurotecnica) EØS-relevant tekst

EUT C 219 af 7.9.2005, p. 26–26 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

7.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 219/26


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3923 — AMI/Eurotecnica)

(2005/C 219/06)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 30. august 2005 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Agrolinz Melamine International GmbH (»AMI«, Østrig) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele virksomheden Eurotecnica Melamine S.A. (»Eurotecnica«, Luxembourg), som tilhører Eurotecnica Group SA).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

AMI: produktion af melamin, urinstof, gødning og andre kemiske produkter

Eurotecnica: ingeniørtjenester og udstedelse af licenser til produktionsteknologier til forskellige sektorer, såsom kemiske og petrokemiske produkter, kulbrinteraffinering og anlæg til behandling af afløbsvand, herunder teknologi til melaminproduktion.

3.

Efter en foreløbig gennemgang finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.3923 — AMI/Eurotecnica sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


Top